EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0031

Kommissionens forordning (EF) nr. 31/2002 af 9. januar 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 669/97 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse fisk og fiskerivarer med oprindelse på Færøerne

EFT L 6 af 10.1.2002, p. 36–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/31/oj

32002R0031

Kommissionens forordning (EF) nr. 31/2002 af 9. januar 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 669/97 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse fisk og fiskerivarer med oprindelse på Færøerne

EF-Tidende nr. L 006 af 10/01/2002 s. 0036 - 0036


Kommissionens forordning (EF) nr. 31/2002

af 9. januar 2002

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 669/97 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse fisk og fiskerivarer med oprindelse på Færøerne

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 669/97 af 14. april 1997 om åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter, for så vidt angår visse fisk og fiskerivarer med oprindelse på Færøerne, om fastlæggelse af visse regler for ændring og tilpasning af disse foranstaltninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1983/95(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2471/1999(2), især artikel 5 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med afgørelse nr. 2/2001, der blev truffet af Den Blandede Komité EF/Danmark-Færøerne den 11. juli 2001(3), blev tabel II i bilaget til protokol 1 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side ændret, idet de årlige toldkontingenter for rejer og jomfruhummer, tilberedt eller konserveret, blev forhøjet fra 2000 til 3000 tons. Denne afgørelse trådte i kraft den 1. september 2001.

(2) Det årlige toldkontingent for rejer og jomfruhummer, der er opført i bilaget til forordning (EF) nr. 669/97 under løbenummer 09.0679, skal ændres i overensstemmelse med forhøjelsen.

(3) De foranstaltninger, der indføres med denne forordning, er i overensstemmelse med Toldkodeksudvalgets udtalelse -

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 669/97 forhøjes det årlige toldkontingent for rejer og jomfruhummer, tilberedt eller konserveret, der har løbenummer 09.0679, til 3000 tons.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra 1. september 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 2002.

På Kommissionens vegne

Frederik Bolkestein

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 101 af 18.4.1997, s. 1.

(2) EFT L 301 af 24.11.1999, s. 3.

(3) EFT L 219 af 14.8.2001, s. 29.

Top