EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022TN0081

Sag T-81/22: Sag anlagt den 11. februar 2022 — Euranimi mod Kommissionen

EUT C 148 af 4.4.2022, p. 37–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 148 af 4.4.2022, p. 30–30 (GA)

4.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/37


Sag anlagt den 11. februar 2022 — Euranimi mod Kommissionen

(Sag T-81/22)

(2022/C 148/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Association of Non-Integrated Metal Importers & distributors (Euranimi) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. Campa, D. Rovetta, P. Gjørtler og V. Villante)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 af 17. november 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Ind[i]en og Indonesien (1) som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 18. november 2021 vedrørende foranstaltningerne vedtaget som led i antidumpingsag AD670 annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1036 (2) med hensyn til den samlede vurdering af virkningerne af importen fra de omhandlede lande — tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar — åbenbart urigtigt skøn.

2.

Det andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2. i, forordning (EU) nr. 2016/1036 i forhold til vurderingen af skade og årsagssammenhæng for varer med oprindelse i både Indien og Indonesien– åbenbart urigtigt skøn.

3.

Det tredje anbringende om en ukorrekt vurdering af Unionens interesser, som kan begrunde pålæggelsen af antidumpingtold.


(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 af 17.11.2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Ind[i]en og Indonesien (EUT 2021, L 410, s. 153).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).


Top