2.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 296/46

—

der henviser til EU-traktatens artikel 10, stk. 4, og EUF-traktatens artikel 224,

—

der henviser til artikel 12, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (1) (finansieringsforordningen) og navnlig artikel 12,

—

der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om politiske partier på europæisk plan (2),

—

der henviser til generalsekretærens rapport af 18. oktober 2010 til Præsidiet om finansiering af politiske partier på europæisk plan, jf. artikel 15 i Præsidiets afgørelse af 29. marts 2004 (3) om gennemførelsesbestemmelser til forordningen,

—

der henviser til notat fra Præsidiet af 10. januar 2011, som ændrer Præsidiets afgørelser af 13. december 2010,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 210, stk. 6, og artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0062/2011),

A.

der henviser til, at det af artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union fremgår, at »Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje«, og at Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 244 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig reglerne for deres finansiering,

B.

der henviser til, at det af EU's charter om grundlæggende rettigheder klart fremgår, at politiske partier på europæisk plan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje,

C.

der henviser til, at Den Europæiske Union skal fungere på grundlag af princippet om repræsentativt demokrati i medfør af EU-traktatens artikel 10. stk. 1

D.

der henviser til, at grundlaget for europæiske politiske partier blev fastlagt i Maastricht- og Nicetraktaterne, hvormed der blev indført mulighed for finansiering og dermed givet dem operationel selvstændighed i forhold til de parlamentariske grupper,

E.

der henviser til, at Kommissionen i 2007 efter opfordring fra Europa-Parlamentet (4) fremlagde et forslag om finansiering af politiske fonde på europæisk plan (europæiske politiske fonde), der blev vedtaget i december 2007 med henblik på at støtte de europæiske politiske partier i debatten om politiske spørgsmål og den europæiske integration,

F.

der henviser til, at sigtet med ændringsforordningen fra 2007 (5) var at lette integrationsprocessen for politiske partier på europæisk plan ved at gøre det muligt for de politiske partier i EU at strukturere og organisere sig selv mere effektivt,

G.

der henviser til, at ændringsforordningen fra 2007 i væsentlig grad styrkede den rolle, som de politiske partier på europæisk plan spillede i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, idet den indeholdt en bestemmelse om, at de finansielt kunne støtte valgkampagner; der dog henviser til, at denne mulighed blev begrænset af en betingelse om, at de berørte bevillinger ikke måtte anvendes til direkte eller indirekte finansiering af nationale politiske partier eller kandidater,

H.

der henviser til, at alle europæiske politiske partier, der modtager finansiering, har underskrevet en adfærdskodeks om de regler, der skal følges under valgkampagner, og som Præsidiet betragter som bindende for alle parter,

I.

der henviser til, at en styrkelse af den rolle, de europæiske politiske partier spiller, nødvendigvis er forbundet med deres deltagelse i valg til Europa-Parlamentet,

J.

der henviser, at der i forordningen fra 2007 opfordres til en mere formel anerkendelse af de europæiske politiske partier,

K.

der henviser til, at forordningen fra 2007 sigter mod at skabe fuldt organiserede og effektive politiske partier på europæisk plan og i medlemsstaterne gennem en afbalanceret institutionaliseringsproces,

L.

der henviser til, at ændringsforordningen fra 2007 tilsigter en organisatorisk konvergens mellem politiske partier og deres fonde på europæisk plan, samtidig med at det anerkendes, at de politiske partier og deres fonde har forskellige opgaver,

M.

der henviser til, at denne organisatoriske konvergens kun kan opnås ved at etablere en fælles politisk, juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier, selv om dette ikke må indebære en standardisering af organisationsstrukturen i de politiske partier på europæisk plan og deres fonde, som de politiske partier på europæisk plan og deres fonde er eneansvarlige for,

N.

der henviser til, at kravet om vedtagelse af en juridisk statut for de europæiske politiske partier og deres politiske fonde baseret på EU-retten er et klart og væsentligt skridt hen imod en styrkelse af demokratiet i Unionen,

O.

der henviser til, at organisatorisk og formålsmæssig konvergens og forbedringer i finansieringsprocessen kun kan opnås gennem vedtagelse af en ensartet og fælles europæisk vedtægt for alle politiske partier på europæisk plan og deres fonde på grundlag af EU-retten

P.

der henviser til, at forordningen om politiske partier på europæisk plan ikke skelner mellem anerkendelse og finansiering af politiske partier

Q.

der henviser til, at Præsidiets notat af 10. januar 2011 henstiller, at der sker en stramning af kriterierne for finansieringen af europæiske politiske partier; der henviser til, at dette udgør en begrænsning af konkurrencen mellem politiske partier på europæisk plan, så længe kriterierne for den juridiske anerkendelse og finansieringen af politiske partier er identiske,

R.

der henviser til, at forordningen fra 2007 giver et klart juridisk og økonomisk grundlag for etablering af integrerede politiske partier på EU-plan med henblik på at øge den europæiske bevidsthed og effektivt give udtryk for de europæiske borgeres vilje,

S.

der henviser til, at finansiering af europæiske politiske partier er underlagt bestemmelserne i afsnit VI »Tilskud« i finansforordningen (6) og dens gennemførelsesbestemmelser (7),

T.

der henviser til, at Præsidiet, som det organ, der er ansvarlig for gennemførelsen af finansieringsforordningen inden for Parlamentet, i 2006 traf afgørelse om en række væsentlige forbedringer til gennemførelsesbestemmelserne, såsom at øge muligheden for forskudsfinansiering fra 50 % til 80 % for at forenkle procedurerne og forbedre modtagernes solvens, og lempe reglerne om overførsler mellem kapitler i modtagernes budget med henblik på at give dem mulighed for at tilpasse deres budgetter til de skiftende politiske forhold,

U.

der henviser til, at erfaringer med finansiering af europæiske politiske partier og deres europæiske politiske fonde har vist, at de har behov for mere fleksibilitet med hensyn til fremførsel af midler til det efterfølgende regnskabsår, samt til at opbygge reserver af egne indtægter ud over den foreskrevne minimum af deres udgifter, der skal finansieres fra egne midler

V.

der henviser til, at de europæiske politiske partier i gennemsnit bruger næsten halvdelen af deres budget på den centrale administration (personale, leje osv.) og en fjerdedel til møder i (vedtægtsmæssige og ikke-vedtægtsmæssige) partiorganer, mens resten bruges på valgkampagner og støtte til tilknyttede organisationer,

W.

der henviser til, at europæiske politiske fonde har et andet udgiftsmønster, idet de i gennemsnit anvender 40 % af deres budget på den centrale administration og møder og yderligere 40 % på eksterne tjenester såsom undersøgelser, forskning, publikationer og seminarer,

X.

der henviser til, at den vigtigste kilde til de europæiske politiske partiers egne indtægter er kontingent fra medlemspartierne, mens mindre end 5 % af deres samlede indtægter består af medlemskontingent og pengegaver fra individuelle medlemmer,

Y.

der henviser til, at andelen af deres samlede indtægter, som stammer fra EU-budgettet, er højere for de europæiske politiske partier end for de europæiske politiske fonde,

Z.

der henviser til, at pengegaver endnu ikke udgør en væsentlig del af finansieringen, da kun tre partier og to fonde regelmæssigt modtog pengegaver i 2009,

AA.

der henviser til, at der ligger en potentiel konflikt i på den ene side at ville lette og fremskynde finansieringen, og dermed gøre det mere effektivt, og på den anden side at ville minimere den finansielle risiko for EU's budget,

AB.

der henviser til, at det i den periode, der er omfattet af denne betænkning (2008-2011) ikke har været nødvendigt at pålægge et finansieret parti eller fond nogen form for sanktioner,

AC.

der henviser til, at de europæiske politiske partier og fonde skal have status som juridisk person i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende, for at være berettiget til støtte, mens de ikke har en fælles juridisk status,

AD.

der henviser til, at tilskud til europæiske politiske partier og fonde er »tilskud« i medfør af afsnit VI i Den Europæiske Unions finansforordning og dens gennemførelsesbestemmelser, men at deres særlige karakter betyder, at de ikke er sammenlignelige med nogen andre former for tilskud, der uddeles og forvaltes af Kommissionen; der henviser til, at dette afspejles i et betydeligt antal bestemmelser i finansieringsforordningen, der fastlægger undtagelser; der henviser til, at denne løsning ikke er tilfredsstillende,

1.

bemærker, at de politiske partier - og deres tilknyttede politiske fonde - er afgørende instrumenter i et parlamentarisk demokrati, idet de drager parlamentarikerne til ansvar, bidrager til at forme borgernes politiske vilje, udarbejder politiske programmer, uddanner og udvælger kandidater, opretholder dialogen med borgerne og gør det muligt for borgerne at give udtryk for deres synspunkter;

2.

understreger, at Lissabon-traktaten giver de politiske partier og deres fonde denne rolle med henblik på at skabe et europæisk polis, en politisk arena på europæisk plan, og et europæisk demokrati, hvor det europæiske borgerinitiativ spiller en nøglerolle;

3.

bemærker, at de europæiske politiske partier i deres nuværende form ikke er i stand til fuldt ud at spille denne rolle, fordi de blot er paraplyorganisationer for nationale partier og ikke direkte i kontakt med vælgerne i medlemsstaterne;

4.

konstaterer dog med tilfredshed, at de europæiske politiske partier og politiske fonde ikke desto mindre er blevet uundværlige aktører i det politiske liv i EU, især med hensyn til at udforme og være talerør for de respektive holdninger i de forskellige politiske familier;

5.

understreger nødvendigheden af, at alle europæiske politiske partier overholder de højeste normer med hensyn til internt demokrati i partiet (i forbindelse med de demokratiske valg til partiorganer og de demokratiske beslutningsprocesser, herunder udvælgelsen af kandidater);

6.

er af den opfattelse, at et politisk parti på europæisk plan, når det har opfyldt betingelserne for at blive betragtet som sådant, kun kan modtage støtte, hvis det er repræsenteret i Europa-Parlamentet med mindst et medlem

7.

påpeger, at politiske partier har rettigheder, pligter og ansvar, og derfor bør følge stadig mere ensartede organisationsmønstre; mener, at denne organisatoriske konvergens kun kan opnås ved at etablere en fælles juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier og deres fonde på grundlag af EU-retten;

8.

er overbevist om, at en egentlig juridisk statut for de europæiske politiske partier og deres egen status som juridisk person, der er direkte baseret på EU-lovgivningen, vil gøre det muligt for de europæiske politiske partier at handle som repræsentanter i den europæiske offentligheds interesse;

9.

mener, at de europæiske politiske partier bør agere indbyrdes og konkurrere om spørgsmål vedrørende fælles europæiske udfordringer og EU og udviklingen af den på tre niveauer: regionalt, nationalt og på EU-niveau; mener, at det er af største betydning. at de europæiske politiske partier er effektive og produktive på EU- og medlemsstatsniveau og derudover;

10.

understreger de store organisatoriske udfordringer, som de europæiske politiske partier vil blive konfronteret med på grund af eventuelle ændringer i det europæiske valgsystem (skabelse af yderligere valgkredse, opstilling af tværnationale lister);

11.

bemærker, at dette i princippet er i overensstemmelse med tanken om at lade de europæiske politiske partier deltage i folkeafstemningskampagner, når de pågældende folkeafstemninger er direkte forbundet med spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union;

12.

vedtager derfor at anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til en statut for politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

13.

bemærker, at der er på kortere sigt er behov for en forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for de europæiske politiske partier og fonde, hvor vedtagelsen af en europæisk juridisk statut ville være et første skridt;

14.

mener, at der kun bør tages hensyn til medlemmer af regionale parlamenter eller forsamlinger i forbindelse med opfyldelsen af betingelserne for tilskud, såfremt det pågældende parlament eller den pågældende forsamling har lovgivningsmæssige beføjelser;

15.

påpeger, at tildelingen af midler og afslutning af regnskaberne for de europæiske politiske partier og fonde indebærer bureaukratiske og tunge procedurer; mener, at dette i høj grad skyldes, at finansieringsbeløbene betragtes som »tilskud« jf. finansforordningen, der er velegnet til finansiering af projekter eller foreninger, men ikke af partier;

16.

er derfor af den opfattelse, at Kommissionen bør fremsætte forslag om indføjelse af et nyt afsnit i finansforordningen dedikeret og skræddersyet specielt til finansiering af europæiske partier og fonde; mener, at finansieringsforordningen med hensyn til den finansielle gennemførelse bør henvise til bestemmelserne i dette nye afsnit;

17.

understreger, at selvfinansiering af partier og fonde er et tegn på vitalitet; mener, at det bør fremmes ved at sætte det nuværende loft på 12 000 EUR om året for pengegaver op til 25 000 EUR om året pr. donor, dog kombineret med et krav om offentliggørelse af donorernes identitet på tidspunktet for modtagelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning og af hensyn til åbenheden;

18.

anser et krav om indsendelse af årlige arbejdsprogrammer som en forudsætning for finansiering for uhensigtsmæssigt i forbindelse med politiske partier; påpeger desuden, at et sådant krav ikke findes i nogen medlemsstat i Unionen;

19.

understreger, at rettidig finansiering er afgørende, hvis det skal opfylde sit formål; opfordrer til, at der som en undtagelse til gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen stilles 100 % finansiering til rådighed i begyndelsen af regnskabsåret i stedet for 80 %; mener, at risikoen for Parlamentet i betragtning af de positive erfaringer fra tidligere er ubetydelig;

20.

påpeger, at det af finansforordningen fremgår, at tilskud »ikke [må] finansiere samtlige modtagerorganets driftsudgifter«; bemærker, at det er særlig svært for fonde at overholde denne regel, og at det fører til uigennemskuelige bogføringsmetoder (for eksempel »bidrag i naturalier«); påpeger, at næsten ingen af finansieringsordningerne i medlemsstaterne kræver en delvis selvfinansiering, da dette kan stille mindre eller nyligt etablerede partier ugunstigt;

21.

påpeger, at de uafhængige ressourcer, som der er krav om, at de europæiske politiske partier skal kunne påvise, bør reduceres til 10 % af deres samlede budget for yderligere at fremme udviklingen af de europæiske politiske partier; mener samtidig, at deres egne indtægter i form af fysiske ressourcer ikke bør overstige 7,5 %;

22.

bemærker, at en revision af lovgivningen vedrørende de europæiske politiske fonde bør betragtes som en mulighed for at ophæve kravet om at påvise, at de har egne indtægter;

23.

påpeger, at kravet om, at europæiske politiske fonde skal anvende deres ressourcer inden for EU bør fjernes i forbindelse med denne revision for at sætte dem i stand til at spille en rolle både inden for og uden for EU;

24.

understreger dog, at en mere fleksibel finansieringsordning vil skulle opvejes af en mulighed i finansieringsforordningen for at pålægge sanktioner, hvilket hidtil har manglet; sådanne sanktioner kunne ske i form af økonomiske sanktioner i tilfælde af overtrædelse af reglerne om for eksempel gennemsigtighed i forbindelse med pengegaver; understreger nødvendigheden af at skabe de samme betingelser både for europæiske politiske partier og deres tilknyttede europæiske politiske fonde vedrørende opbygning af reserver fra overskydende egne ressourcer og fremførte beløb;

25.

påpeger, at de europæiske politiske partier siden 2008 har været berettiget til at anvende modtagne tilskud til »finansiering af kampagner … … i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet …« (artikel 8, tredje afsnit, i finansieringsforordningen); påpeger endvidere, at det er forbudt at anvende disse beløb til finansiering af kampagner i forbindelse med folkeafstemninger; mener imidlertid, at de europæiske politiske partier, hvis de skal spille en politisk rolle på EU-plan, bør have ret til at deltage i sådanne kampagner, så længe emnet for folkeafstemningen har en direkte forbindelse med spørgsmål om Den Europæiske Union;

26.

opfordrer de europæiske politiske partier til at indlede overvejelserne omkring vilkårene for individuelt medlemskab og for enkeltmedlemmers direkte eller indirekte deltagelse i de interne aktiviteter og beslutningsprocesser i partierne;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.