EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0272

Sag C-272/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Regionale per la Toscana (Italien) den 21. maj 2013 — Equoland Soc. coop. arl. mod Agenzia delle Dogane

EUT C 207 af 20.7.2013, p. 32–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 207 af 20.7.2013, p. 8–8 (HR)

20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/32


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Regionale per la Toscana (Italien) den 21. maj 2013 — Equoland Soc. coop. arl. mod Agenzia delle Dogane

(Sag C-272/13)

2013/C 207/53

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Regionale per la Toscana

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Equoland Soc. coop. arl.

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane — Ufficio delle Dogane di Livorno

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er anbringelsen af indførte goder i henhold til en anden opbevaringsmetode end et toldoplag, dvs. et afgiftsoplag, i overensstemmelse med artikel 16 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF (1) af 17.5.1977 og artikel 154 og 157 i direktiv 2006/112/EF (2) tilstrækkelig til, at der kan indrømmes fritagelse for momsbetaling ved indførsel, også selv om denne såkaldte »anbringelse« kun sker rent formelt på papir og ikke fysisk?

2)

Er sjette direktiv 77/388/EØF og direktiv 2006/112/EF til hinder for en praksis, hvorved en medlemsstat opkræver moms ved indførsel, på trods af, at denne afgift — fejlagtigt eller ukorrekt — er betalt i henhold til reverse charge-metoden ved udstedelse af en selvfaktura og samtidig registrering i overensstemmelse hermed i registret over salg og køb?

3)

Indebærer medlemsstatens krav om betaling af moms, der allerede er betalt i henhold til reverse charge-metoden ved udstedelse af en selvfaktura og en samtidig registrering i registret over køb og salg, en krænkelse af princippet om afgiftsneutralitet?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


Top