EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0098

Sag C-98/07: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. marts 2008 — Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark) (Sjette momsdirektiv — artikel 19, stk. 2 — beregning af pro rata-satsen for fradraget — udelukkelse af det omsætningsbeløb, som vedrører levering af investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed — begrebet investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed — køretøjer, der erhverves af et leasingselskab med henblik på udlejning og herefter salg efter leasingkontraktens udløb)

EUT C 107 af 26.4.2008, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/8


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. marts 2008 — Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark)

(Sag C-98/07) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 19, stk. 2 - beregning af pro rata-satsen for fradraget - udelukkelse af det omsætningsbeløb, som vedrører levering af investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed - begrebet »investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed« - køretøjer, der erhverves af et leasingselskab med henblik på udlejning og herefter salg efter leasingkontraktens udløb)

(2008/C 107/12)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Nordania Finans A/S og BG Factoring A/S

Sagsøgt: Skatteministeriet

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Højesteret — fortolkning af artikel 19 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — beregning af pro rata-satsen for fradraget — spørgsmålet om omsætningsbeløbet, som vedrører en leasingvirksomheds salg af leasingkøretøjer ved leasingkontraktens ophør, er omfattet

Konklusion

Artikel 19, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at begrebet »investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed« ikke omfatter køretøjer, som en leasingvirksomhed, således som det er tilfældet i hovedsagen, indkøber med henblik på dels udlejning, dels videresalg ved leasingkontrakternes ophør, eftersom salget af disse køretøjer ved disse kontrakters ophør er en integrerende del af denne virksomheds sædvanlige økonomiske virksomhed.


(1)  EUT C 95 af 28.4.2007.


Top