Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

KOM(2009) 467 endelig

2011/C 18/19

Ordfører: Daniel RETUREAU

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 11. september 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

KOM(2009) 467 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, der vedtog sin udtalelse den 2. marts 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 462. plenarforsamling den 28.-29. april 2010, mødet den 29. april 2010, følgende udtalelse med 132 stemmer for, 5 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Anbefalinger og konklusioner

1.1   EØSU beklager, at det ikke har været muligt at tage hensyn til den seneste udvikling – EU's og medlemsstaternes ratificering af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret's »internettraktater«, dvs. WIPO-traktaten om ophavsret (WCT) og WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT) – i Kommissionens forslag.

1.2   Desuden vil udvalget gerne orienteres om de igangværende forhandlinger om ACTA (handelsaftale vedrørende bekæmpelse af varemærkeforfalskning) og om, hvorledes den heraf følgende handelsaftale adskiller sig fra de nyligt ratificerede WIPO-traktater, navnlig for så vidt angår ACTA's »internet«-del, og direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, »varemærkeforfalskningsdirektivet« (1).

1.3   EØSU noterer sig Kommissionens planer om at afholde et snarligt møde med interessenter og håber, at dette møde vil finde sted så hurtigt som muligt, inden der træffes nogen endelig beslutning. Europa-Parlamentet bør ligeledes inddrages hurtigst muligt.

1.4   Udvalget afviser at vedtage en særlig ordning, der griber ind i privatlivets fred, for så vidt angår udøvelsen af ophavsretten på internettet, som det er tilfældet i flere medlemsstater, og foreslår i stedet aktive uddannelses- og efteruddannelsestilbud til forbrugerne og især de unge.

1.5   EØSU støtter Kommissionens hovedforslag, der går ud på at oprette et europæisk observatorium for varemærkeforfalskning og piratkopiering. Observatoriet ville få til opgave at indsamle og videreformidle nyttig information om de arbejdsmetoder, som anvendes af producenterne af varemærkeforfalskede varer, samt yde en særlig bistand til SMV'er og SMI'er, der ofte er ofre for varemærkeforfalskning, med henblik på at informere bedre om deres rettigheder.

1.6   Det system for hurtig udveksling af information, som Rådet (konkurrence) har foreslået, og som bakkes op af informationssystemet for det indre marked (IMI), kunne i udvalgets øjne gå hen og blive meget nyttigt, navnlig hvis medlemsstaterne formår at overkomme de hindringer, som de støder på i det administrative samarbejde. Dette vil desuden afhænge af de nationale kontakters effektivitet. Kommissionen bør i øvrigt regelmæssigt offentliggøre en rapport om de af observatoriet indsamlede oplysninger og dets indsats.

1.7   Den nødvendige kamp mod den organiserede kriminalitet inden for varemærkeforfalskning bør munde ud i et styrket samarbejde på europæisk niveau mellem toldmyndighederne og de retshåndhævende myndigheder med inddragelse af Europol. EØSU finder det nødvendigt med en harmoniseret europæisk straffelovgivning, forudsat at proportionalitetsprincippet overholdes i forholdet mellem lovovertrædelserne og straffen, herunder i tilfældet med piratkopier på internettet, der ikke bør give anledning til en overdreven eller uforholdsmæssig regulering inden for lovgivningen om piratkopiering og varemærkeforfalskning i kommercielt omfang.

1.8   EØSU støtter således Kommissionens forslag, men forbeholder sig ret til at kritisere den manglende gennemsigtighed med hensyn til ACTA og den usikkerhed, der følger i kølvandet på flere medlemsstaters unilaterale erklæringer i forbindelse med ratificeringen af WIPO-traktaterne i december 2009. Udvalget går ind for en EU-holdning, der ikke går ud over den nuværende EU-rets rammer.

1.9   Navnlig for så vidt angår forældreløse værker, slår EØSU til lyd for et ensartet system for registrering af ophavsret og beslægtede rettigheder, der ajourføres med regelmæssige mellemrum, så det bliver nemt at finde de forskellige rettighedshavere. Et sådant system ville kunne specificere værkets art og titel samt indehaverne af rettigheder. Udvalget anmoder endvidere Kommissionen om at undersøge muligheden for at foretage en sådan registrering.

1.10   Endelig ser EØSU gerne, at der oprettes et europæisk patent, som skal gennemføres effektivt i samtlige medlemsstater, hvilket vil gøre det muligt at sikre en mere effektiv og mindre omkostningsfuld beskyttelse af SMV'ernes og SMI'ernes innovationsrelaterede immaterielle ejendomsrettigheder.

2.   Kommissionens forslag

2.1   Kommissionen understreger behovet for at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder i det videnbaserede samfund. Den beskyttelse, som de intellektuelle ejendomsrettigheder giver inden for EU og på internationalt plan (TRIPS (2), brancheaftaler), skal forstærkes i lyset af den stigende værdi, som virksomhederne – det være sig større virksomheder eller SMV'er og SMI'er – tillægger disse rettigheder. Iværksættere vil således kunne beskytte deres immaterielle aktiver og på dette grundlag få adgang til kapital og lån til iværksættelse af deres aktiviteter.

2.2   EU bør støtte dem ved at sikre en vis standard for intellektuel ejendomsret, der beskytter de europæiske talenter og skaber muligheder for virksomhederne og universitetsforskningen samt biprodukter fra universiteterne (3).

2.3   Værdien af de intellektuelle ejendomsrettigheder gør disse til et yndet mål for producenterne af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, der gør brug af forskellige midler til at nå deres mål. Internettet bliver bl.a. brugt til at drive verdensomspændende handel med ulovlige varer, hvilket er innovationshæmmende, truer beskæftigelsen og har alvorlige økonomiske følger for virksomheder, navnlig i en tid med økonomisk tilbagegang.

2.4   Markedet for ulovlige varer har udvidet sig til ud over de »traditionelt« kopierede eller varemærkeforfalskede varer (film, mode, musik, computerprogrammer, luksusvarer) også at omfatte nye masseproducerede varer som f.eks. fødevarer, hygiejneartikler, reservedele til biler, legetøj samt elektrisk og elektronisk udstyr.

2.5   Sundhedssektoren er også ramt af forfalskede medicinalvarer, der kan bringe menneskeliv i fare.

2.6   Følgerne af varemærkeforfalskning og handel med piratkopierede varer vækker stadig større bekymring, så meget desto mere som den organiserede kriminalitet er stærkt involveret i varemærkeforfalskning.

2.7   Der er blevet indført en lovgivningsramme på fællesskabsplan omfattende direktiv 2004/48/EF (4) om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og civilretten er blevet harmoniseret. Rådet er i øjeblikket ved at behandle et forslag vedrørende strafferetlige foranstaltninger. EU's toldforordning giver mulighed for beslaglæggelse af ulovlige kopier og iværksættelse af strafferetlige foranstaltninger i forbindelse med handel hermed. Kommissionen er i øvrigt i gang med at høre medlemsstaterne om, hvordan denne praksis kan forbedres.

2.8   Kommissionen ønsker inden for rammerne af en omfattende EU-plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning at vedtage supplerende ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger i tråd med Rådets (konkurrence) resolution af 25. september 2008.

2.9   Som følge af den rådgivende ekspertgruppes konklusioner, der især vedrører SMV'ernes situation, har Kommissionen sat sig som mål at øge støtten til retsforfølgelsen af lovovertrædere og påtænker at iværksætte en række projekter, som skal hjælpe SMV'erne med at medtage de intellektuelle ejendomsrettigheder i deres innovations- og videnforvaltningsstrategi.

2.10   På globalt plan er Kommissionen ved at udvikle en beskyttelsesstrategi i forhold til tredjelande (aftaler mellem EU og Kina om bekæmpelse af varemærkeforfalskning, toldkontrolinitiativer). Der er blevet lanceret en Kina-helpdesk om intellektuelle ejendomsrettigheder for SMV'er.

2.11   De offentlig-private partnerskaber bør tillige styrkes med henblik på iværksættelsen af en bæredygtig EU-strategi med større inddragelse af de berørte parter. Den i maj 2008 afholdte konference på højt niveau blev efterfulgt af Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for industriel ejendomsret og vedtagelsen af føromtalte resolution fra Rådet (konkurrence) om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at styrke indsatsen ved grænserne.

2.12   Det er dog meget vanskeligt at indsamle oplysninger om arten og omfanget af varemærkeforfalskning og piratkopiering og at evaluere deres reelle konsekvenser for økonomien. Det er svært at samle og sammenfatte de oplysninger, som de forskellige nationale myndigheder sidder inde med. Dertil kommer, at de af Kommissionen indsamlede oplysninger om beslaglæggelser ved grænserne kun giver et meget begrænset billede af virkeligheden. Kildegrundlaget bør udvides, hvis man skal kunne foretage en mere dybtgående analyse af de ulovlige varmærkeforfalskningsaktiviteters konsekvenser på globalt og lokalt plan og forstå, hvorfor visse produkter, sektorer og regioner er særligt sårbare. Dermed ville det blive muligt at udarbejde mere målrettede handlingsprogrammer.

2.13   Rådet (konkurrence) anbefaler, at der oprettes et europæisk observatorium for varemærkeforfalskning og piratkopiering for at få mere indgående viden om dette fænomen. Kommissionen er allerede gået i gang med at oprette et sådant observatorium, der vil få til opgave at indsamle så mange oplysninger som muligt om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, men den mener samtidig, at observatoriet bør spille en mere omfattende rolle og blive en platform for repræsentanter for de relevante nationale myndigheder og berørte parter med henblik på udveksling af idéer og ekspertise om bedste praksis for derigennem at udvikle fælles strategier til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering og med henblik på udformning af anbefalinger til de politiske beslutningstagere.

2.14   Hvis observatoriet skal blive en central kilde, er det nødt til at danne rammen om et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og den private sektor og fremme et partnerskab med forbrugerorganisationerne med det mål for øje at udforme praktiske anbefalinger og bevidstgøre forbrugerne. En offentligt tilgængelig årsberetning ville gøre det nemmere for offentligheden at forstå problemerne og de mulige løsninger.

2.15   Kommissionen præciserer i den sammenhæng observatoriets betydning for at opfylde ovenfor omtalte mål.

2.16   Observatoriet ville blive en platform, der skal tjene samtlige berørte parter, med en repræsentant for hvert land og en bred vifte af europæiske og nationale organer. De mest berørte og erfarne sektorer ville sammen med forbrugerne og repræsentanter for SMV'erne blive indbudt til at deltage i platformen.

2.17   En ensartet beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder forudsætter et reelt styrket og udbygget administrativt samarbejde om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, hvis det indre marked uden grænser skal kunne gennemføres. Til dette formål er det nødvendigt at oprette et effektivt netværk af kontaktpunkter i hele EU.

2.18   Også internt er der behov for et bedre samarbejde om bekæmpelse af varemærkeforfalskning, og der bør udnævnes nationale koordinatorer med et klart mandat i den henseende.

2.19   Det ville ligeledes være hensigtsmæssigt at fremme de nationale strukturers gennemsigtighed på tværs af grænserne for at lette søgsmål fra de virksomheder, der har været ofre for varemærkeforfalskning. De nationale organer for intellektuelle ejendomsrettigheder og ophavsret varetager en informationsfunktion, men bør desuden varetage nye funktioner som bevidstgørelse og særlig bistand til SMV'er i samarbejde med Den Europæiske Patentmyndighed (EPM) og de nationale kontorer og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (OHIM).

2.20   Rådet (konkurrence) opfordrer tillige Kommissionen til at etablere et grænseoverskridende netværk til hurtig udveksling af nøgleoplysninger under anvendelse af de nationale kontaktpunkter og moderne værktøjer til informationsudveksling. Samtlige håndhævelsesorganer og nationale organer for industriel ejendomsret bør tilslutte sig et effektivt og hurtigt elektronisk netværk til informationsudveksling om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

2.21   Kommissionen er i øjeblikket i færd med at undersøge, hvordan en passende grænseflade kunne se ud, og hvordan man kan udnytte det eksisterende informationssystem for det indre marked (IMI), med det formål at fremme udvekslingen af væsentlige oplysninger.

2.22   Ved at opremse samtlige alvorlige konsekvenser af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder håber Kommissionen at kunne tilskynde rettighedshaverne og andre berørte parter inden for handelssektoren til at forene deres kræfter for i deres fælles interesse at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering. Et middel, der er værd at undersøge, kunne være frivillige ordninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i praksis samt teknologiske løsninger til identificering af forfalskede varer. Disse ordninger kunne strække sig ud over EU's grænser. De midler, der tages i brug, bør selvfølgelig overholde loven.

2.23   Handelen med forfalskede varer på internettet giver anledning til særlige problemer, og Kommissionen har indledt en struktureret dialog mellem de berørte parter, eftersom internettet giver producenterne af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer et vist spillerum til at operere globalt og undslippe den lokale lovgivning. De igangværende møder, som vil fortsætte, sigter mod at udarbejde konkrete procedurer, der gennem frivillige ordninger skal tvinge websteder til at stoppe salget af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. Hvis varemærkeejere og internetvirksomheder ikke når til enighed om frivillige ordninger, vil Kommissionen overveje lovgivningsmæssige løsninger, særlig inden for rammerne af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.   EØSU's bemærkninger

3.1   Kommissionens forslag vedrører først og fremmest beskyttelsen af de europæiske SMV'ers intellektuelle ejendomsrettigheder. EØSU mener, af SMV'erne har behov for en særlig støtte, der skal hjælpe dem med at forsvare deres rettigheder i henhold til bestemmelserne i den gældende lovgivning og i direktiv 2004/48. De strafferetlige aspekter mangler imidlertid stadig, hvorfor det ville være hensigtsmæssigt, om medlemsstaterne blev enige om afbalancerede og forholdsmæssige løsninger. Udvalget håber, at der kan findes en løsning med EUF-traktaten (5) som retsgrundlag, der kan støtte rettighedshaverne.

3.2   Observatoriet bør bidrage til bekæmpelsen af alle former for krænkelser af intellektuelle rettigheder uanset den pågældende virksomheds størrelse, men under særlig hensyntagen til SMV'ernes og SMI'ernes specifikke behov.

3.3   Nogle af forslagene, herunder forslaget om frivillige ordninger, er allerede ved at blive ført ud i livet, mens andre stadig ligger på tegnebordet. I sin meddelelse kommer Kommissionen ikke ind på de hindringer, som må overvindes på visse områder - f.eks. synes det administrative samarbejde ikke altid at fungere efter hensigten.

3.4   Der er sket en ny udvikling med hensyn til piratkopiering og varemærkeforfalskning via internettet. EU og medlemsstaterne ratificerede i december 2009 WIPO-»internettraktaterne«, hvilket i princippet baner vej for en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen, for så vidt som de forskellige erklæringer fra medlemsstaterne i forbindelse med ratificeringen risikerer at undergrave en samlet EU-strategi. »Internettraktaterne« kræver bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning i kommercielt øjemed i tråd med direktiv 2004/48 vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

3.5   Der er imidlertid »hemmelige forhandlinger« i gang mellem USA, EU og en række »udvalgte« lande med henblik på udfærdigelsen af en international traktat om bekæmpelse af varemærkeforfalskning, ACTA. Det er vigtigt for amerikanerne, at traktaten lægger sig tæt op ad den amerikanske lov om ophavsret Digital Millenium Copyright Act (DMCA) og den skal ifølge en amerikansk forhandler forhindre, at det amerikanske og europæiske civilsamfund går på barrikaderne. De europæiske forbrugere, hvis organisationer ikke er blevet inddraget i forhandlingerne, tager ligesom de europæiske virksomheder afstand fra disse ugennemsigtige og udemokratiske procedurer (6), der under dække af at ville bekæmpe internetrelateret varemærkeforfalskning (et af kapitlerne i udkastet til traktat) risikerer at indføre egentlig politikontrol – herunder kontrol udført af privat politi – med al handel og kommunikation på internettet. Derudover skulle sondringen mellem varemærkeforfalskning i kommercielt øjemed og privatkopiering efter sigende forsvinde. Det er bydende nødvendigt at skabe gennemsigtighed i forhandlingerne og lade civilsamfundet udtale sig, ikke mindst fordi de nordamerikanske producentlobbygrupper har permanent adgang til disse forhandlinger.

3.6   EØSU vil gerne orienteres om igangværende drøftelser og behandlingen af forslag og have mulighed for at udtale sig herom. Det ville være beklageligt, hvis de anfægtede bestemmelser i den amerikanske lov om ophavsret blev indarbejdet i en international traktat, der efterfølgende ville komme til at konkurrere med WIPO-traktaterne og skabe forvirring inden for ophavsretten og de beslægtede rettigheder på EU- og internationalt plan. EU's holdning bør på ingen måde gå ud over den nuværende EU-rets rammer.

3.7   Det er efter udvalgets opfattelse vigtigt, at reglerne om ophavsret på internettet ikke giver rettighedshaverne mulighed for at kontrollere anvendelsen af denne teknologi – hvilket de tidligere omtalte nationale lovgivninger giver mulig for i dag – og at de ej heller giver dem mulighed for at gribe ind i den private kommunikation. Den overdrevent lange beskyttelsestid for ophavsret (50-75 år efter ophavsmandens død og 75 år for en juridisk person) og de uforholdsmæssigt store rettigheder til mediekontrol, som tildeles multinationale underholdningsvirksomheder, er klart en hæmsko for innovation og udvikling af teknologier og skaber ikke et miljø, der er åben for konkurrence. Formålet med beskyttelsen er at sikre en fair aflønning af ophavsmanden og de udøvende kunstnere og således ikke at sikre distributørerne (»giganterne«) en indkomst med en dertil hørende ret til indblanding.

3.8   EØSU slår til lyd for, at man gør ophavsretten ensartet på det traditionelle grundlag uden alt for mange regler for internettet.

3.9   Udvalget foreslår endvidere, at der indføres obligatorisk registrering – f.eks. inden for rammerne af den europæiske ophavsret – i et harmoniseret register for ophavsret og beslægtede rettigheder mod betaling af et meget beskedent gebyr, der alene skal dække registreringsomkostningerne. Denne registrering skal fornyes hvert tiende eller tyvende år, så rettighedshavernes navn og adresse til hver en tid er kendt. Et sådant frit tilgængeligt og løbende ajourført værktøj ville gøre det nemmere for interesserede virksomheder, der ønsker at anvende et værk til kommercielle formål, at få de nødvendige tilladelser og godkendelser til at genbruge forældreløse værker og genudgive dem i andre medier og på andre sprog.

3.10   Det ville også gøre det lettere at beskytte værker (film, magnetbånd osv.), især hvis de anvendte medier er skrøbelige. Man ser ofte, at værker går tabt og aldrig bliver genudgivet eller genbrugt, og visse medier risikerer ligesom de amerikanske film simpelthen at forsvinde for bestandig.

3.11   Ophavsretten udmærker sig allerede ved det forhold, at den hverken kræver registrering eller betaling af gebyr i modsætning til patenter og andre industrielle ejendomsrettigheder. Den adskiller sig ligeledes ved sin gyldighed, der i mange henseender er overdreven lang set i lyset af behovene for innovation og videnudveksling i informationssamfundet og videnøkonomien. EØSU går ind for en registrering af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der angiver værkets art og titel, ophavsretten og beslægtede rettigheder i forbindelse med værket samt navn og adresse på rettighedshaverne. Oplysningerne vil om muligt blive opdateret hvert 10. eller 20. år mod betaling af et mindre gebyr, hvis størrelse er begrænset til de faktiske omkostninger ved registreringen. Enhver, der måtte ønske at anvende det pågældende værk til kommercielle formål, vil således nemmere kunne opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser. Dette forveksles ofte med ejendomsret, men skal ses som et midlertidigt udnyttelsesmonopol og en eneret til at give tilladelser til benyttelse af beskyttede værker, så længe beskyttelsen varer.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004, EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45-86.

(2)  Internationale aftaler om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret, der vedrører handel, herunder handel med forfalskede varemærkevarer.

(3)  Se INT/325 (EUT C 256 af 27.10.2007, s. 17), INT/448 (EUT C 218 af 11.9.2009, s. 8), INT/461 (EUT C 306/2009, s. 13), og INT/486 (endnu ikke offentliggjort).

(4)  EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45-86 (EØSU's udtalelse findes i EUT C 32 af 5.2.2004, s. 15).

(5)  Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(6)  Declaration on ACTA, European consumers, Transatlantic dialogue (se BEUC's webside).