EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0276

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/276 af 12. december 2018 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til styrkelse af centrale programmer for EU's konkurrenceevne og til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler

EUT L 54 af 22.2.2019, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/276/oj

22.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 54/3


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/276

af 12. december 2018

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til styrkelse af centrale programmer for EU's konkurrenceevne og til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 12,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fleksibilitetsinstrumentet skal gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for rammerne af lofterne for et eller flere udgiftsområder.

(2)

Loftet for det årlige beløb, der er til rådighed under fleksibilitetsinstrumentet, er på 600 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2), i givet fald forhøjet med de bortfaldne beløb, der stilles til rådighed i henhold til stk. 1, andet afsnit, i samme artikel.

(3)

For at styrke centrale programmer for EU's konkurrenceevne og klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler er det nødvendigt hurtigst muligt at tilvejebringe betydelige supplerende beløb til finansiering af sådanne programmer og foranstaltninger.

(4)

Efter at alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under loftet for udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) er blevet undersøgt, har det vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering, der er til rådighed på Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2019 ud over loftet for udgiftsområde 1a med et beløb på 178 715 475 EUR til at styrke centrale programmer for EU's konkurrenceevne og for udgiftsområde 3 med et beløb på 985 629 138 EUR med henblik på at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet.

(5)

På grundlag af den forventede betalingsprofil bør de betalingsbevillinger, der svarer til det beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet, fordeles over flere regnskabsår.

(6)

For at disse midler kan anvendes hurtigst muligt, bør denne afgørelse anvendes fra starten af regnskabsåret 2019 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Fleksibilitetsinstrumentet anvendes til at tilvejebringe et beløb på 178 715 475 EUR i forpligtelsesbevillinger til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 under udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og 985 629 138 EUR under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab).

Det beløb, der er omhandlet i første afsnit, skal anvendes til at styrke centrale programmer for EU's konkurrenceevne og til at finansiere foranstaltninger med henblik på at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler.

2.   På grundlag af den forventede betalingsprofil fastlægges fordelingen af betalingsbevillingerne svarende til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet således:

a)

548 740 834 EUR i 2019

b)

257 223 207 EUR i 2020

c)

135 194 558 EUR i 2021

d)

140 942 662 EUR i 2022

e)

82 243 352 EUR i 2023.

De specifikke beløb for betalingsbevillingerne for hvert regnskabsår godkendes i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


Top