KONVENTION OM HANDICAPPEDES RETTIGHEDER

Præambel

DE I DENNE KONVENTION DELTAGENDE STATER, SOM

a)	erindrer om de principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, hvori menneskets naturlige værdighed og værdi og hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder anerkendes som grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

b)	anerkender, at De Forenede Nationer i verdenserklæringen om menneskerettighederne og i menneskerettighedskonventionen har erklæret og er blevet enige om, at alle har krav på rettigheder og friheder, der er fastsat deri, uden forskelsbehandling af nogen art,

c)	bekræfter på ny, at alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, samt at der er behov for at sikre, at handicappede fuldt ud kan nyde godt af dem uden diskrimination,

d)

erindrer om den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder samt den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

e)	anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre,

f)

anerkender vigtigheden af de principper og retningslinjer for politikker, der er indeholdt i verdenshandlingsprogrammet vedrørende handicappede og i standardreglerne om lige muligheder for handicappede, som grundlag for at indvirke på, hvorledes politikker, planer, ordninger og indsatser kan fremmes, udformes og evalueres på nationalt, regionalt og internationalt niveau med henblik på at fremme lige muligheder for handicappede,

g)	understreger vigtigheden af at inddrage handicaprelaterede emner som en integrerende del af relevante strategier for en bæredygtig udvikling,

h)	også anerkender, at diskrimination af en person på grund af handicap er en krænkelse af det enkelte menneskes naturlige værdighed og værdi,

i)	endvidere anerkender mangfoldigheden blandt personer med handicap,

j)	anerkender behovet for at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle handicappede, herunder personer med behov for mere intensiv støtte,

k)	ser med bekymring på, at handicappede til trods for disse forskellige instrumenter og forpligtelser fortsat møder barrierer for deres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre, og at deres menneskerettigheder fortsat krænkes verden over,

l)	anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde for at forbedre levevilkårene for handicappede i alle lande, i særdeleshed i udviklingslandene,

m)

anerkender værdien af de nuværende og fremtidige bidrag fra handicappede til den generelle trivsel og mangfoldighed i samfundet, og at det vil give handicappede et stærkere tilhørsforhold og medføre betydelige fremskridt i samfundets menneskelige, sociale og økonomiske udvikling samt i udryddelsen af fattigdom, hvis deres mulighed for fuldt ud at kunne udøve deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt deltage i samfundslivet fremmes,

n)	anerkender vigtigheden af, at handicappede har ret til personlig autonomi og uafhængighed, herunder frihed til at træffe egne valg,

o)	finder, at handicappede bør have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der vedrører dem direkte,

p)

ser med bekymring på den vanskelige situation for handicappede, som er udsat for multidiskrimination eller grov diskrimination på grund af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national, etnisk, oprindelig eller social oprindelse, formueforhold, fødsel, alder eller anden samfundsmæssig stilling,

q)	anerkender, at kvinder og piger med handicap ofte, både i og uden for hjemmet, er udsat for større risiko for vold, fysisk skade eller overgreb, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse,

r)	anerkender, at børn med handicap bør have fuld adgang til at udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, og erindrer om de forpligtelser, som deltagerstaterne i konventionen om barnets rettigheder har påtaget sig med henblik herpå,

s)	understreger behovet for at indarbejde et kønsperspektiv i alle bestræbelser på at fremme de muligheder, som handicappede har for fuldt ud at kunne nyde godt af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder,

t)	fremhæver, at flertallet af handicappede lever i fattigdom, og anerkender i den henseende, at der er et afgørende behov for at tage hånd om de negative følger, som fattigdom har for handicappede,

u)

har for øje, at fred og sikkerhed på grundlag af fuld respekt for de formål og principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, samt overholdelse af de gældende menneskerettighedsinstrumenter er afgørende for at kunne yde fuld beskyttelse til handicappede, i særdeleshed under væbnet konflikt og fremmed besættelse,

v)	anerkender vigtigheden af, at de fysiske, sociale, økonomiske og kulturelle omgivelser, sundhed og uddannelse og information og kommunikation er tilgængelige for at gøre det muligt for handicappede fuldt ud at udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

w)	erkender, at det enkelte menneske, som har forpligtelser over for andre og det samfund, som vedkommende er en del af, har et ansvar for at stræbe efter at fremme og overholde de rettigheder, der er fastlagt i de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter,

x)

er overbevist om, at familien er samfundets naturlige og grundlæggende gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse, og at handicappede og deres familie bør ydes den nødvendige beskyttelse og bistand til at gøre det muligt for familien at bidrage til, at handicappede fuldt ud kan udøve deres rettigheder på lige fod med andre,

y)

er overbevist om, at en omfattende og samlet international konvention til fremme og beskyttelse af de rettigheder og den værdighed, som tilkommer handicappede, vil bidrage væsentligt til at rette op på den socialt dybt ugunstige situation, som handicappede befinder sig i, og fremme deres deltagelse i det civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv med lige muligheder i både udviklingslandene og i den industrialiserede verden,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre handicappedes fulde og lige adgang til udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt at fremme respekten for handicappedes naturlige værdighed.

Handicappede omfatter personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention:

omfatter »kommunikation« sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi

omfatter »sprog« talt sprog samt tegnsprog og andre former for nonverbalt sprog

betyder »diskrimination på grund af handicap« enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve anerkendelse, nydelse eller udøvelse på lige fod med andre af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination bl.a. nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang

betyder »tilpasninger i rimeligt omfang« nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette i et konkret tilfælde er nødvendigt for at sikre, at handicappede kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre

betyder »universelt design« udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. »Universelt design« udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af handicappede, når der er behov derfor.

Artikel 3

Generelle principper

Principperne for denne konvention er:

a)	respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder ret til selvbestemmelse, og uafhængighed

b)	ikke-diskrimination

c)	fuld og effektiv deltagelse og inddragelse i samfundslivet

d)	respekt for forskellighed og accept af handicappede som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden

e)	lige muligheder

f)	tilgængelighed

g)	ligestilling mellem mænd og kvinder

h)	respekt for de voksende evner, som handicappede børn udvikler, og for deres ret til at bevare deres identitet.

Artikel 4

Generelle forpligtelser

1.   Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle handicappede uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til at:

a)	vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention

b)	træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, med henblik på at ændre eller ophæve eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som medfører diskrimination af handicappede

c)	tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for handicappede i alle politikker og ordninger

d)	afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention, og at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne konvention

e)	træffe alle passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination på grund af handicap fra enhver persons, organisations og privat virksomheds side

f)

iværksætte eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter som defineret i denne konventions artikel 2, der bør kræve mindst mulig tilpasning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de særlige behov hos en handicappet, at fremme deres tilgængelighed og anvendelse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejledninger

g)

iværksætte eller fremme forskning og udvikling af, og fremme tilgængeligheden og anvendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi, mobilitetsfremmende hjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, som er egnet for personer med handicap, med særlig vægt på teknologi til en overkommelig pris

h)	yde handicappede tilgængelig information om mobilitetsfremmende hjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, herunder ny teknologi, samt andre former for bistand, støttetilbud og faciliteter

i)	fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med handicappede i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder.

2.   Med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal hver deltagerstat træffe foranstaltninger til det yderste af de ressourcer, der er til rådighed, og, hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt samarbejde med henblik på en gradvis og fuldstændig gennemførelse af disse rettigheder, uden at dette berører de forpligtelser i denne konvention, som er umiddelbart gældende i henhold til folkeretten.

3.   Ved udvikling og gennemførelse af lovgivning og politikker, der tager sigte på at gennemføre denne konvention, og i andre beslutningsprocesser vedrørende forhold i relation til handicappede skal deltagerstaterne indgående rådføre sig med og aktivt involvere handicappede, herunder børn med handicap, gennem de organisationer, som repræsenterer dem.

4.   Intet i denne konvention påvirker bestemmelser, som er bedre egnede til at gennemføre handicappedes rettigheder, og som måtte være fastsat i en deltagerstats lovgivning eller i folkeretten, som den er gældende for den pågældende stat. Menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, der i medfør af love, konventioner, regler eller sædvane anerkendes eller eksisterer i en i denne konvention deltagende stat, må ikke begrænses eller fraviges under foregivende af, at denne konvention ikke anerkender sådanne rettigheder eller frihedsrettigheder eller kun anerkender dem i mindre omfang.

5.   Bestemmelserne i denne konvention finder uden begrænsning eller undtagelse anvendelse på alle dele af forbundsstater.

Artikel 5

Lighed og ikke-diskrimination

1.   Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for og under loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven.

2.   Deltagerstaterne forbyder enhver diskrimination på grund af handicap og sikrer handicappede en ligelig og effektiv retsbeskyttelse mod forskelsbehandling uanset årsag.

3.   For at fremme lighed og afskaffe diskrimination træffer deltagerstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der foretages tilpasninger i rimeligt omfang.

4.   Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller opnå reel lighed for personer med handicap, anses ikke for diskrimination i henhold til denne konvention.

Artikel 6

Kvinder med handicap

1.   Deltagerstaterne anerkender, at kvinder og piger med handicap udsættes for multidiskrimination, og træffer i den forbindelse foranstaltninger for at sikre, at de fuldt ud og på lige fod med andre kan udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

2.   Deltagerstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang og styrke deres selvstændighed, således at de får sikkerhed for at kunne udøve og nyde godt af de menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastlagt i denne konvention.

Artikel 7

Børn med handicap

1.   Deltagerstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at børn med handicap fuldt ud og på lige fod med andre børn kan udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

2.   I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række.

3.   Deltagerstaterne skal sikre, at børn med handicap har ret til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold, der vedrører dem, på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter tillægges vægt svarende til deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret.

Artikel 8

Bevidstgørelse

1.   Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger for at:

a)	øge bevidstheden i hele samfundet, bl.a. i familien, om handicappede og skabe respekt for handicappedes rettigheder og værdighed

b)	bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til handicappede, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund af køn og alder, inden for alle områder af tilværelsen

c)	fremme bevidstheden om handicappedes evner og bidrag.

2.   Foranstaltninger med henblik herpå omfatter:

a)

iværksættelse og opretholdelse af effektive offentlige bevidsthedsskabende kampagner, der er beregnet til at: i) skabe forståelse for handicappedes rettigheder ii) fremme en positiv holdning til og større social bevidsthed om handicappede iii) fremme anerkendelsen af handicappedes færdigheder, fortrin og evner samt deres bidrag til arbejdspladsen og arbejdsmarkedet

b)	på alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle børn fra en tidlig alder, at fremme en holdning af respekt for handicappedes rettigheder

c)	at tilskynde alle medier til at fremstille handicappede på en måde, der er i overensstemmelse med denne konventions formål

d)	at fremme uddannelsesprogrammer, der skal øge bevidstheden om handicappede og deres rettigheder.

Artikel 9

Tilgængelighed

1.   For at gøre det muligt for handicappede at leve et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets aspekter træffer deltagerstaterne nødvendige foranstaltninger for at sikre, at handicappede på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser, transportmuligheder, information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed, gælder bl.a. for:

a)	bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter, bl.a. skoler, boliger, lægehjælp og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser

b)	information og kommunikation samt andre tjenester, herunder elektroniske tjenester og nødberedskab.

2.   Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til at:

a)	udvikle, udbrede kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimumsstandarder og vejledninger for tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden

b)	sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for handicappede

c)	sørge for, at involverede aktører oplyses om handicappedes problemer med hensyn til tilgængelighed

d)	sørge for, at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskrift og i letlæselige og letforståelige former

e)	sørge for forskellige former for bistands- og formidlingspersoner, bl.a. hjælpere, oplæsere og professionelle tegnsprogstolke, for at lette tilgængeligheden af offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter

f)	fremme andre passende former for bistand og støtte til handicappede for at sikre, at de har adgang til information

g)	fremme handicappedes adgang til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunikationsområdet, herunder internettet

h)	fremme udformning, udvikling, produktion og distribution af tilgængelig teknologi og tilgængelige systemer på informations- og kommunikationsområdet på et tidligt stadie, således at denne form for teknologi og systemer bliver tilgængelige til den lavest mulige pris.

Artikel 10

Ret til livet

Deltagerstaterne bekræfter på ny, at alle mennesker har en naturlig ret til livet, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at handicappede effektivt kan udøve denne rettighed på lige fod med andre.

Artikel 11

Risikosituationer og humanitære katastrofer

Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre og beskytte handicappede i risikosituationer, herunder væbnede konflikter, humanitære katastrofer og naturkatastrofer.

Artikel 12

Lighed for loven

1.   Deltagerstaterne bekræfter på ny, at handicappede har ret til overalt at blive anerkendt som retssubjekt.

2.   Deltagerstaterne anerkender, at handicappede har rets- og handleevne på lige fod med andre i alle livets forhold.

3.   Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at give handicappede adgang til den støtte, de måtte have behov for, til at udøve deres rets- og handleevne.

4.   Deltagerstaterne skal sikre, at alle foranstaltninger vedrørende udøvelse af rets- og handleevne i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning omfatter passende og effektive beskyttelsesmekanismer til forebyggelse af misbrug. Sådanne mekanismer skal sikre, at foranstaltninger vedrørende udøvelse af rets- og handleevne respekterer den enkelte persons rettigheder, vilje og præferencer, er fri for interessekonflikter og udnyttelse, står i forhold til og er tilpasset den enkelte persons situation, gælder i kortest mulig tid og gennemgås regelmæssigt af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller retslig instans. Beskyttelsesmekanismerne skal stå i forhold til, hvor meget sådanne foranstaltninger indvirker på personens rettigheder og interesser.

5.   Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel skal deltagerstaterne træffe alle passende og effektive foranstaltninger for at sikre, at handicappede har lige ret til at eje eller arve ejendom, til at styre deres egne økonomiske forhold og til at have lige adgang til banklån, realkreditlån og andre former for økonomisk kredit, og skal sikre, at handicappede ikke vilkårligt fratages deres ejendom.

Artikel 13

Adgang til retssystemet

1.   Deltagerstaterne skal sikre, at handicappede har effektiv adgang til at gøre brug af retssystemet på lige fod med andre, bl.a. ved tilvejebringelse af procesretlige og alderssvarende tilpasninger for at gøre det lettere at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former for retssager, bl.a. på de efterforskningsmæssige og andre forberedende stadier.

2.   For at sikre, at handicappede har effektiv adgang til at gøre brug af retssystemet, skal deltagerstaterne fremme passende uddannelse af personer, der arbejder inden for retssystemet, bl.a. politi- og fængselspersonale.

Artikel 14

Frihed og personlig sikkerhed

1.   Deltagerstaterne skal sikre, at handicappede på lige fod med andre:

a)	har ret til frihed og personlig sikkerhed

b)	ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og at enhver frihedsberøvelse følger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse.

2.   Deltagerstaterne skal sikre, at handicappede ved en eventuel frihedsberøvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og skal behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, bl.a. ved tilpasninger i rimeligt omfang.

Artikel 15

Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

1.   Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frivillige samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.

2.   Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre foranstaltninger for at sikre, at handicappede på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Artikel 16

Beskyttelse mod udnyttelse, vold og misbrug

1.   Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale, uddannelsesmæssige og andre foranstaltninger til at beskytte handicappede mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug, bl.a. på grund af køn, både i og uden for hjemmet.

2.   Deltagerstaterne skal ligeledes træffe alle passende foranstaltninger til at forebygge enhver form for udnyttelse, vold og misbrug ved bl.a. at sikre passende former for køns- og alderssvarende bistand og støtte til handicappede og deres familie og omsorgspersoner, herunder information og uddannelse om, hvordan udnyttelse, vold og misbrug kan undgås, opdages og indberettes. Deltagerstaterne skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger er alders-, køns- og handicapsvarende.

3.   Med henblik på at forebygge tilfælde af enhver form for udnyttelse, vold og misbrug skal deltagerstaterne sikre, at uafhængige myndigheder effektivt fører tilsyn med alle tilbud og ordninger, der er målrettet handicappede.

4.   Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at fremme fysisk, kognitiv og psykisk helbredelse, rehabilitering og resocialisering af handicappede, der bliver ofre for enhver form for udnyttelse, vold eller misbrug, herunder beskyttelsesforanstaltninger. En sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer den enkeltes helbred, velfærd, selvrespekt, værdighed og selvbestemmelse og tager hensyn til køns- og aldersbestemte behov.

5.   Deltagerstaterne skal gennemføre effektiv lovgivning og effektive politikker, herunder lovgivning og politikker med fokus på kvinder og børn, for at sikre, at udnyttelse, vold og misbrug rettet mod handicappede opdages, efterforskes og, hvor det er hensigtsmæssigt, underkastes retsforfølgning.

Artikel 17

Beskyttelse af personlig integritet

Enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre.

Artikel 18

Fri bevægelighed og statsborgerskab

1.   Deltagerstaterne anerkender handicappedes ret til bevægelsesfrihed, til frit at vælge deres opholdssted og ret til statsborgerskab på lige fod med andre, bl.a. ved at sikre, at handicappede:

a)	har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af handicap at blive frataget deres statsborgerskab

b)

ikke på grund af handicap fratages deres mulighed for at erhverve, besidde og anvende dokumentation for deres statsborgerskab eller andre identitetspapirer eller for at anvende relevante procedurer som indvandringsprocedurer, der måtte være nødvendige for at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed

c)	har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres hjemland

d)	ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages retten til indrejse i deres hjemland.

2.   Børn med handicap skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af deres forældre.

Artikel 19

Ret en selvstændig tilværelse og deltagelse i samfundslivet

Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med de samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger for at gøre det lettere for handicappede fuldt ud at udøve denne rettighed samt fuldt ud at blive inddraget og deltage i samfundslivet, bl.a. ved at sikre, at:

a)	handicappede har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform

b)	handicappede har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, bl.a. den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inddraget i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet

c)	samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for handicappede på lige fod med andre og svarer til deres behov.

Artikel 20

Personlig mobilitet

Deltagerstaterne skal træffe effektive foranstaltninger for at sikre personlig mobilitet og størst mulig uafhængighed for handicappede, bl.a. ved at:

a)	lette den personlige mobilitet for handicappede på en måde og på et tidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris

b)	lette adgangen for handicappede til bevægelseshjælpemidler, udstyr, hjælpemiddelteknologi af god kvalitet og forskellige former for kvalificerede bistands- og formidlingspersoner, bl.a. ved at stille disse til rådighed til en overkommelig pris

c)	tilbyde mobilitetstræning til handicappede og til specialiserede faggrupper, der arbejder med handicappede

d)	tilskynde producenter af bevægelseshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi til at tage hensyn til alle aspekter af mobilitet for handicappede.

Artikel 21

Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information

Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at handicappede kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og sprede oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i denne konventions artikel 2, bl.a. ved:

a)	at information til den brede offentlighed ydes handicappede i en tilgængelig form og ved hjælp af teknologi, der er tilpasset efter forskellige former for handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger

b)	at acceptere og gøre det lettere for handicappede at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -former efter eget valg i samspillet med det offentlige

c)	at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, bl.a. via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for handicappede

d)	at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for handicappede

e)	at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.

Artikel 22

Privatlivets fred

1.   Handicappede skal uanset bopæl eller boform beskyttes mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i deres privatliv eller familieforhold, hjem eller korrespondance eller andre former for kommunikation og mod uretmæssige angreb på ære og omdømme. Handicappede har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb.

2.   Deltagerstaterne skal beskytte personlige, helbredsmæssige og rehabiliteringsmæssige oplysninger om handicappede på lige fod med andre.

Artikel 23

Respekt for hjem og familie

1.   Deltagerstaterne skal træffe effektive og nødvendige foranstaltninger til at afskaffe diskrimination af handicappede i alle forhold vedrørende ægteskab, familieliv, forældreskab og personlige forhold på lige fod med andre for at sikre:

a)	at retten for alle handicappede i den giftefærdige alder til at indgå ægteskab og stifte familie på basis af de kommende ægtefællers frivillige og uforbeholdne samtykke anerkendes

b)

at handicappedes ret til frit og under ansvar at bestemme antallet af deres børn og afstanden mellem dem og til at få adgang til alderssvarende oplysninger samt undervisning om forplantning og familieplanlægning anerkendes, samt at der sørges for de nødvendige midler til, at de kan udøve disse rettigheder

c)	at personer med handicap, herunder børn, bevarer deres fertilitet på lige fod med andre.

2.   Deltagerstaterne skal sikre de rettigheder og det ansvar, som henholdsvis tilkommer og påhviler handicappede, med hensyn til værgemål, formynderskab, adoption af børn og lignende retsbegreber, såfremt disse retsbegreber findes i national lovgivning, dog således, at barnets tarv altid er af altafgørende betydning. Deltagerstaterne skal yde passende bistand til handicappede ved opdragelsen af deres børn.

3.   Deltagerstaterne skal sikre, at børn med handicap har lige rettigheder med hensyn til familieliv. Med henblik på at virkeliggøre disse rettigheder og forebygge, at handicappede børn skjules, forlades, vanrøgtes eller isoleres, forpligter deltagerstaterne sig til at give tidlige og omfattende oplysninger, tilbud og støtte til børn med handicap og deres familie.

4.   Deltagerstaterne skal sikre, at et barn ikke fjernes fra sine forældre mod sin vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser kan prøves ved en domstol, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan fjernelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. Et barn må under ingen omstændigheder fjernes fra sine forældre på grund af, at enten barnet eller den ene eller begge forældre har et handicap.

5.   Deltagerstaterne skal, hvis den nærmeste familie ikke er i stand til at passe et handicappet barn, udfolde alle bestræbelser på at tilvejebringe alternativ pasning hos den fjernere familie eller, hvis dette ikke lykkes, uden for hjemmet i familiære rammer.

Artikel 24

Uddannelse

1.   Deltagerstaterne anerkender, at handicappede har ret til uddannelse. For at udøve denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på:

a)	at det menneskelige potentiale, den menneskelige værdighed og det menneskelige selvværd udvikles fuldt ud, samt at respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed styrkes

b)	at handicappede udvikler deres personlighed, evner og kreativitet såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud

c)	at gøre det muligt for handicappede effektivt at deltage i et frit samfund.

2.   For at opfylde denne rettighed skal deltagerstaterne sikre, at:

a)	handicappede ikke på grund af deres handicap udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem, og at børn med handicap ikke på grund af deres handicap udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på sekundærtrinnet

b)	handicappede har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på sekundærtrinnet af høj kvalitet på lige fod med andre i det nærområde, hvor de bor

c)	der foretages tilpasninger i rimeligt omfang efter den enkelte persons behov

d)	handicappede får den nødvendige støtte inden for det almindelige uddannelsessystem til at fremme effektiv indlæring

e)	der ydes effektiv individuel støtte i et miljø, der fremmer akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målsætningen om fuld inkludering.

3.   Deltagerstagerne skal gøre det muligt for handicappede at tilegne sig menneskelige og sociale færdigheder for at gøre dem egnede til fuld og lige deltagelse i uddannelsen og livet som samfundsborgere. Med henblik herpå skal deltagerstaterne træffe egnede foranstaltninger, herunder:

a)	fremme indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -former samt orientering og mobilitetsfærdigheder og fremme støtte fra ligestillede og mentorordninger

b)	fremme indlæringen af tegnsprog og fremme døvesamfundets sproglige identitet

c)	sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, især børn, foregår på det mest egnede sprog og på de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er bedst for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig indlæring og social udvikling.

4.   For at sikre opfyldelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffe egnede foranstaltninger til at ansætte lærere, herunder lærere med handicap, som behersker tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fagfolk og medarbejdere på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddannelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af egnede udvidede og alternative kommunikationsmåder, -midler og -former, undervisningsmetoder og -materialer, der kan støtte handicappede.

5.   Deltagerstaterne skal sikre, at handicappede på lige fod med andre har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination. Med henblik herpå skal deltagerstaterne sikre, at der ydes tilpasninger i rimeligt omfang til handicappede.

Artikel 25

Sundhed

Deltagerstaterne anerkender, at handicappede har ret til den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Deltagerstaterne skal træffe alle egnede foranstaltninger til at sikre, at handicappede har adgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til køn, herunder sundhedsrelateret rehabilitering. Deltagerstaterne skal især:

a)	give handicappede adgang til sundhedsydelser og -ordninger af samme omfang, kvalitet og standard, som tilbydes andre, og som er gratis eller til en overkommelig pris, bl.a. inden for seksuel og reproduktiv sundhed samt folkesundhedsprogrammer

b)	give adgang til de sundhedsydelser, som handicappede specifikt har brug for på grund af deres handicap, herunder tidlig opdagelse eller forebyggelse alt efter omstændighederne samt ydelser, der tager sigte på at minimere og forebygge yderligere funktionsnedsættelse, herunder blandt børn og ældre

c)	give adgang til disse sundhedsydelser så tæt som muligt på lokalsamfundet, herunder i landdistrikter

d)

kræve, at sundhedsfagligt personale yder pleje af samme kvalitet til handicappede som til andre, herunder på grundlag af frivilligt og informeret samtykke, ved gennem uddannelse og udbredelse af kendskabet til etiske standarder for offentlig og privat sundhedspleje bl.a. at øge bevidstheden om de menneskerettigheder, den værdighed og autonomi og de behov, som handicappede har

e)	forbyde diskrimination af handicappede i forbindelse med sygeforsikringer og livsforsikringer, som skal tilbydes på retfærdige og rimelige vilkår, når sådanne forsikringer er tilladt efter national lovgivning

f)	forhindre diskriminerende nægtelse af sundhedspleje eller sundhedstilbud eller af mad og drikke på grund af handicap.

Artikel 26

Habilitering og rehabilitering

1.   Deltagerstaterne skal træffe effektive og egnede foranstaltninger, bl.a. gennem støtte fra ligestillede, for at gøre det muligt for handicappede at opnå og bevare den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og erhvervsmæssig selvstændighed samt fuld inddragelse og deltagelse i alle livets aspekter. Med henblik herpå skal deltagerstaterne iværksætte, styrke og udbygge omfattende habiliterings- og rehabiliteringsordninger og -programmer, især inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og sociale forhold, således at disse ordninger og programmer:

a)	iværksættes tidligst muligt og baseres på en tværfaglig bedømmelse af individuelle behov og individuel styrke

b)	støtter deltagelse og inddragelse i samfundslivet og på alle samfundsområder, er frivillige og tilbydes handicappede så tæt som muligt på deres lokalsamfund, herunder i landdistrikter.

2.   Deltagerstaterne skal fremme udviklingen af grund- og efteruddannelse for fagfolk og personale, der arbejder med habilitering og rehabilitering.

3.   Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi, der er målrettet handicappede, i det omfang disse vedrører habilitering og rehabilitering.

Artikel 27

Arbejde og beskæftigelse

1.   Deltagerstaterne anerkender handicappedes ret til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved arbejde efter eget valg på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, rummeligt og tilgængeligt for handicappede. Deltagerstaterne skal sikre og fremme opfyldelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at træffe egnede foranstaltninger, herunder gennem lovgivning, til bl.a. at:

a)	forbyde diskrimination på grund af handicap i alle forhold vedrørende enhver form for beskæftigelse, herunder betingelser for rekruttering, ansættelse og beskæftigelse, fortsat beskæftigelse, karrieremuligheder samt sikre og sunde arbejdsforhold

b)	beskytte handicappedes ret til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre, herunder lige muligheder og lige løn for arbejde af samme værdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder beskyttelse mod chikane, samt afhjælpning af klager

c)	sikre, at handicappede kan udøve deres arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre

d)	gøre det muligt for handicappede at få effektiv adgang til almindelig faglig vejledning og erhvervsvejledning, jobanvisningsordninger og til erhvervsuddannelse og efteruddannelse

e)	fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for handicappede på arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse

f)	fremme mulighederne for selvbeskæftigelse, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egen virksomhed

g)	ansætte personer med handicap i den offentlige sektor

h)	fremme beskæftigelsen af handicappede i den private sektor gennem egnede politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger med positiv særbehandling, løntilskud og andre foranstaltninger

i)	sikre tilpasninger i rimeligt omfang på arbejdspladsen for handicappede

j)	fremme, at handicappede får erhvervserfaring på et åbent arbejdsmarked

k)	fremme ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, fastholdelse af job og tilbagevenden til arbejde for handicappede.

2.   Deltagerstaterne skal sikre, at handicappede ikke holdes i slaveri eller trældom og på lige fod med andre er beskyttet mod tvangs- eller pligtarbejde.

Artikel 28

Tilfredsstillende levestandard og social tryghed

1.   Deltagerstaterne anerkender, at handicappede har ret til tilfredsstillende levestandard for sig selv og deres familie, herunder fyldestgørende ernæring, beklædning og bolig, og til stadig forbedring af deres levestandard, og skal træffe egnede foranstaltninger for at sikre og fremme opfyldelsen af denne ret uden diskrimination på grund af handicap.

2.   Deltagerstaterne anerkender, at handicappede har ret til social tryghed og til at udøve denne ret uden diskrimination på grund af handicap, og skal træffe egnede foranstaltninger for sikre og fremme opfyldelsen af denne ret, bl.a. ved at:

a)	sikre handicappede lige adgang til rent vand og til hjælpemidler, udstyr og anden bistand, der er tilpasset deres behov, og som er til en overkommelig pris

b)	sikre handicappede, især kvinder og piger med handicap og ældre handicappede, adgang til ordninger for social tryghed og fattigdomsbekæmpelse

c)	sikre handicappede og deres familie, som lever i fattigdom, adgang til offentlig bistand til handicaprelaterede udgifter, herunder tilstrækkelig uddannelse, rådgivning, økonomisk bistand og aflastende pleje

d)	sikre handicappede adgang til socialt boligbyggeri

e)	sikre personer med handicap lige adgang til pensionsydelser og pensionsordninger.

Artikel 29

Deltagelse i det politiske og offentlige liv

Deltagerstaterne skal sikre handicappede deres politiske rettigheder og muligheden for at udøve dem på lige fod med andre og sørge for:

a)

at sikre, at handicappede effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder handicappedes ret til og mulighed for at afgive deres stemme og stille op til valg, bl.a. ved at: i) sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er egnede, tilgængelige og lette at forstå og anvende ii) beskytte handicappedes ret til uden pression at afgive en hemmelig stemme ved valg og folkeafstemninger og til at stille op til valg, effektivt bestride et hverv og udføre alle offentlige funktioner på alle niveauer i den offentlige forvaltning, idet det gøres lettere at anvende hjælpemiddelteknologi og ny teknologi, hvor det er hensigtsmæssigt iii) sikre, at handicappede frit kan give udtryk for deres vilje som vælgere, og med henblik herpå tillade, at de om nødvendigt og efter anmodning kan få bistand fra en person efter eget valg til at afgive deres stemme

b)

aktivt at fremme et miljø, hvor handicappede effektivt og fuldt ud kan deltage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination og på lige fod med andre, og at fremme deres deltagelse i offentlige anliggender, bl.a. ved at: i) deltage i ikke-statslige organisationer og foreninger, som beskæftiger sig med landets offentlige og politiske forhold, og i politiske partiers aktiviteter og administration ii) oprette og melde sig ind i organisationer for handicappede med henblik på at repræsentere handicappede på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Artikel 30

Deltagelse i kulturlivet, rekreative aktiviteter, fritidsaktiviteter og sport

1.   Deltagerstaterne anerkender handicappedes ret til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre og skal træffe alle egnede foranstaltninger for at sikre, at handicappede:

a)	har adgang til kulturstof i en tilgængelig form

b)	har adgang til fjernsynsprogrammer, film, teaterforestillinger og andre kulturelle aktiviteter i en tilgængelig form

c)	har adgang til kultursteder som teatre, museer, biografer, biblioteker og turistmål og så vidt muligt har adgang til monumenter og steder af national kulturel betydning.

2.   Deltagerstaterne skal træffe egnede foranstaltninger for at gøre det muligt for handicappede at udvikle og udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle potentiale, ikke alene til gavn for dem selv, men også til berigelse af samfundet.

3.   Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med folkeretten træffe alle egnede foranstaltninger for at sikre, at lovgivning til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret ikke udgør en urimelig eller diskriminerende barriere for handicappedes adgang til kulturstof.

4.   Handicappede er på lige fod med andre berettiget til anerkendelse og støtte af deres særlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og døvekultur.

5.   For at gøre det muligt for handicappede på lige fod med andre at deltage i rekreative aktiviteter samt fritids- og sportsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe egnede foranstaltninger til at:

a)	tilskynde til og fremme, at handicappede i videst muligt omfang deltager i almene sportsaktiviteter på alle niveauer

b)	sikre, at handicappede har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapidræt og rekreative aktiviteter, og med henblik herpå tilskynde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og ressourcer

c)	sikre, at personer med handicap har adgang til sportsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder

d)	sikre, at handicappede børn på lige fod med andre børn har adgang til at deltage i leg, rekreative aktiviteter, fritidsliv og sport, herunder sådanne aktiviteter i skolen

e)	sikre, at handicappede har adgang til tilbud fra arrangører af rekreative aktiviteter samt turist-, fritids- og sportsaktiviteter.

Artikel 31

Statistik og dataindsamling

1.   Deltagerstaterne forpligter sig til at indsamle relevante oplysninger, herunder statistiske og forskningsmæssige data, således at de kan formulere og gennemføre politikker, som udmønter denne konvention i praksis. Indsamlingen og ajourføringen af disse oplysninger skal:

a)	overholde de lovbestemte beskyttelsesforanstaltninger, herunder lovgivning om databeskyttelse, for at sikre fortrolig behandling af oplysningerne samt respekt for handicappedes privatliv

b)	overholde internationalt accepterede standarder for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt etiske principper ved indsamling og brug af statistiske oplysninger.

2.   De oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med denne artikel, skal om nødvendigt opdeles og anvendes ved vurderingen af deltagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i medfør af denne konvention samt til at identificere og fjerne de barrierer, som handicappede støder på ved udøvelsen af deres rettigheder.

3.   Deltagerstaterne skal påtage sig ansvaret for at udbrede disse statistikker og sikre, at de er tilgængelige for handicappede og andre.

Artikel 32

Internationalt samarbejde

1.   Deltagerstaterne anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde og fremme deraf som støtte til den nationale indsats for at opfylde denne konventions formål og målsætninger og forpligter sig i denne forbindelse til at træffe egnede og effektive foranstaltninger mellem to eller flere stater og, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer og civilsamfundet, især handicaporganisationer. Sådanne foranstaltninger kunne bl.a.:

a)	sikre, at det internationale samarbejde, herunder internationale udviklingsprogrammer, inkluderer og er tilgængeligt for handicappede

b)	lette og støtte kapacitetsopbygning, bl.a. gennem udveksling og deling af oplysninger, erfaringer, uddannelsesprogrammer og god praksis

c)	lette forskningssamarbejde samt adgang til videnskabelig og teknisk viden

d)	yde teknisk og økonomisk bistand, hvor det er hensigtsmæssigt, bl.a. ved at lette adgangen til og delingen af tilgængelig teknologi og hjælpemiddelteknologi og ved teknologioverførsel.

2.   Bestemmelserne i denne artikel berører ikke den enkelte deltagerstats forpligtelse til at opfylde sine forpligtelser i medfør af denne konvention.

Artikel 33

National gennemførelse og overvågning

1.   Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres organisationsstruktur udpege et eller flere kontaktpunkter i centraladministrationen for forhold, der vedrører gennemførelsen af denne konvention, og skal behørigt overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette den dermed forbundne indsats inden for forskellige sektorer og på forskellige niveauer.

2.   Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres retslige og administrative systemer opretholde, styrke, udpege eller opstille rammer, herunder om nødvendigt en eller flere uafhængige funktioner, for at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af denne konvention. Ved udpegelsen eller oprettelsen af en sådan funktion skal deltagerstaterne tage hensyn til principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status og funktion.

3.   Civilsamfundet, især handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem, skal inddrages og fuldt ud deltage i overvågningsprocessen.

Artikel 34

Komitéen for rettigheder for handicappede

1.   Der nedsættes en komité for rettigheder for handicappede (i det følgende benævnt »komitéen«), som skal varetage nedennævnte opgaver.

2.   Komitéen skal på tidspunktet for denne konventions ikrafttræden bestå af 12 eksperter. Når yderligere 60 lande har ratificeret eller tiltrådt denne konvention, skal antallet af komitémedlemmer øges med seks, således at antallet når op på maksimalt 18 medlemmer.

3.   Komitéens medlemmer skal virke i deres personlige egenskab og skal være af høj moralsk integritet og have anerkendt kompetence og erfaring på det område, som denne konvention dækker. Ved indstilling af deres kandidater opfordres deltagerstaterne til at tage behørigt hensyn til bestemmelsen i denne konventions artikel 4, stk. 3.

4.   Komitéens medlemmer vælges af deltagerstaterne, idet der tages hensyn til en rimelig geografisk fordeling, repræsentation af de forskellige kulturformer og de vigtigste retssystemer, en afbalanceret repræsentation af kønnene og deltagelse af eksperter med handicap.

5.   Komitéens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning på grundlag af en fortegnelse over personer, der er indstillet af deltagerstaterne blandt deres statsborgere på møder blandt deltagerstaterne. Ved disse møder, der er beslutningsdygtige, såfremt to tredjedele af deltagerstaterne er repræsenteret, indvælges i komitéen de personer, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne.

6.   Det første valg skal afholdes senest seks måneder efter denne konventions ikrafttrædelse. Mindst fire måneder før hvert valg skal De Forenede Nationers generalsekretær skriftligt opfordre deltagerstaterne til inden to måneder at indstille deres kandidater. Generalsekretæren udarbejder derefter en alfabetisk fortegnelse over samtlige således indstillede personer med angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender den til de i denne konvention deltagende stater.

7.   Komitéens medlemmer vælges for en periode på fire år. De kan genvælges én gang. Embedsperioden for seks af de medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to år; straks efter første valg udpeges navnene på disse medlemmer ved lodtrækning foretaget af formanden for det i stk. 5 nævnte møde.

8.   Valget af de seks yderligere medlemmer af komitéen skal finde sted i tilknytning til de regelmæssige valg i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne artikel.

9.   Hvis et medlem af komitéen dør, nedlægger sit hverv eller erklærer, at han eller hun af andre grunde ikke længere kan varetage sine forpligtelser, udpeger den deltagerstat, som indstillede medlemmet, en anden ekspert, der besidder de kvalifikationer og opfylder de krav, som er anført i de relevante bestemmelser i denne artikel, til at virke i den resterende del af perioden.

10.   Komitéen fastsætter selv sin forretningsorden.

11.   De Forenede Nationers generalsekretær stiller i nødvendigt omfang personale og øvrige faciliteter til rådighed for komitéen, således at komitéen effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne konvention, og indkalder til det første møde.

12.   Med De Forenede Nationers generalforsamlings godkendelse modtager medlemmerne af komitéen, der er oprettet i henhold til denne konvention, vederlag af de Forenede Nationers midler på de vilkår og betingelser, som generalforsamlingen måtte beslutte under hensyntagen til vigtigheden af komitéens ansvarsområder.

13.   Komitéens medlemmer har krav på de faciliteter og privilegier og den immunitet, som tilkommer eksperter udsendt i særligt hverv for De Forenede Nationer, således som det er fastlagt i de relevante afsnit af konventionen om FN’s rettigheder og immuniteter.

Artikel 35

Rapporter fra deltagerstaterne

1.   Hver deltagerstat forpligter sig til gennem De Forenede Nationers generalsekretær at aflægge en omfattende rapport til komitéen om de foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af sine forpligtelser efter denne konvention, og om de fremskridt, der er gjort i den henseende, inden to år efter at denne konvention er trådt i kraft for den pågældende deltagerstat.

2.   Derefter skal deltagerstaterne aflægge rapport mindst hvert fjerde år samt yderligere, når komitéen anmoder herom.

3.   Komitéen skal fastlægge eventuelle retningslinjer for rapporternes indhold.

4.   En deltagerstat, som har aflagt en omfattende første rapport til komitéen, skal ikke i sine efterfølgende rapporter gentage de oplysninger, der er givet tidligere. Ved udarbejdelsen af rapporter til komitéen opfordres deltagerstaterne til at gøre dette ved en åben og gennemsigtig proces og til behørigt at tage hensyn til bestemmelsen i denne konventions artikel 4, stk. 3.

5.   Rapporterne kan angive forhold og vanskeligheder, som har indflydelse på, i hvilken udstrækning forpligtelserne i henhold til denne konvention opfyldes.

Artikel 36

Behandling af rapporter

1.   Komitéen behandler hver rapport og fremkommer med de forslag og generelle anbefalinger til rapporten, som den anser for passende, og fremsender disse til den pågældende deltagerstat. Deltagerstaten kan svare komitéen med oplysninger efter eget valg. Komitéen kan anmode deltagerstaterne om yderligere oplysninger vedrørende denne konventions gennemførelse.

2.   Hvis en deltagerstat er betydeligt forsinket med aflæggelsen af en rapport, kan komitéen give den pågældende deltagerstat meddelelse om, at det er nødvendigt at undersøge gennemførelsen af denne konvention i den pågældende deltagerstat på grundlag af pålidelige oplysninger, som foreligger for komitéen, hvis den pågældende rapport ikke afgives inden tre måneder efter meddelelsen. Komitéen skal anmode den pågældende deltagerstat om at deltage i en sådan undersøgelse. Såfremt deltagerstaten svarer ved at aflægge den pågældende rapport, finder bestemmelserne i stk. 1 anvendelse.

3.   De Forenede Nationers generalsekretær skal gøre rapporterne tilgængelige for samtlige deltagerstater.

4.   Deltagerstaterne skal gøre deres rapporter almindeligt tilgængelige for offentligheden i deres egne lande og skal lette adgangen til forslag og generelle anbefalinger vedrørende rapporterne.

5.   Komitéen fremsender, når den anser det for hensigtsmæssigt, til De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer samt andre kompetente organer rapporter fra deltagerstaterne for at imødekomme en heri anført anmodning om eller tilkendegivelse af et behov for teknisk rådgivning eller bistand, tillige med komitéens eventuelle bemærkninger og anbefalinger vedrørende disse anmodninger eller tilkendegivelser.

Artikel 37

Samarbejde mellem deltagerstaterne og komitéen

1.   Hver deltagerstat skal samarbejde med komitéen og bistå komitéens medlemmer med at opfylde deres mandat.

2.   Komitéen skal i sit forhold til deltagerstaterne behørigt overveje, på hvilke måder og med hvilke midler den nationale kapacitet til at gennemføre denne konvention kan forøges, herunder gennem internationalt samarbejde.

Artikel 38

Komitéens forhold til andre organer

For at fremme en effektiv gennemførelse af denne konvention og det internationale samarbejde på det område, der er omfattet af denne konvention, skal:

a)

særorganisationerne og andre af De Forenede Nationers organer have adgang til at være repræsenteret ved bedømmelsen af foranstaltningerne til gennemførelse af de bestemmelser i denne konvention, som falder inden for rammerne af deres mandat. Komitéen kan opfordre særorganisationerne og andre kompetente organer, som den finder egnede, til at yde sagkyndig rådgivning om denne konventions gennemførelse på områder, der falder inden for rammerne af deres respektive mandater. Komitéen kan opfordre særorganisationerne og andre af De Forenede Nationers organer til at aflægge rapport om denne konventions gennemførelse på områder inden for rammerne af deres aktiviteter

b)

komitéen som led i udøvelsen af sit mandat om nødvendigt rådføre sig med andre relevante organer, der er oprettet i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner, for at sikre ensartethed i de respektive retningslinjer for rapporter, forslag og generelle anbefalinger samt undgå gentagelser og overlapning under udøvelsen af deres funktioner.

Artikel 39

Komitéens rapport

Komitéen skal hvert andet år aflægge rapport om sin virksomhed til generalforsamlingen og til Det Økonomiske og Sociale Råd og kan fremkomme med forslag og generelle anbefalinger på grundlag af behandlingen af rapporter og oplysninger fra deltagerstaterne. Sådanne forslag og generelle anbefalinger skal medtages i komitéens rapport tillige med eventuelle bemærkninger fra deltagerstaterne.

Artikel 40

Partskonference

1.   Deltagerstaterne skal mødes regelmæssigt til en partskonference for at drøfte alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne konvention.

2.   De Forenede Nationers generalsekretær skal indkalde til en partskonference senest seks måneder efter, at denne konvention er trådt i kraft. De Forenede Nationers generalsekretær indkalder til efterfølgende møder hvert andet år, eller når partskonferencen træffer bestemmelse herom.

Artikel 41

Depositar

De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne konvention.

Artikel 42

Undertegnelse

Denne konvention er åben for undertegnelse for alle stater og regionale samarbejdsorganisationer i De Forenede Nationers hovedsæde i New York fra den 30. marts 2007.

Artikel 43

Tilsagn om at blive bundet af konventionen

Denne konvention skal ratificeres af de undertegnende stater og formelt bekræftes af de undertegnende regionale samarbejdsorganisationer. Den står åben for tiltrædelse af enhver stat eller regional samarbejdsorganisation, som ikke har undertegnet denne konvention.

Artikel 44

Regionale samarbejdsorganisationer

1.   Ved »regional samarbejdsorganisation« forstås en organisation, som er oprettet af suveræne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overført kompetence i forhold, der hører under denne konvention. Sådanne organisationer skal i deres formelle bekræftelsesinstrument eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket omfang de har kompetence i forhold, der hører under denne konvention. Efterfølgende skal de give depositaren meddelelse om enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

2.   Henvisninger til »deltagerstater« i denne konvention finder anvendelse på sådanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence.

3.   Ved anvendelse af artikel 45, stk. 1, og artikel 47, stk. 2 og 3, i denne konvention medregnes instrumenter deponeret af en regional samarbejdsorganisation ikke.

4.   Regionale samarbejdsorganisationer kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udøve deres ret til at stemme ved partskonferencen med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, som er parter i denne konvention. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og omvendt.

Artikel 45

Ikrafttræden

1.   Denne konvention træder i kraft på tredivtedagen efter deponeringen af det 20. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

2.   For hver stat eller regional samarbejdsorganisation, der ratificerer, formelt bekræfter eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det 20. instrument, træder denne konvention i kraft på tredivtedagen efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, bekræftelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 46

Forbehold

1.   Der kan ikke tages forbehold, som er uforenelige med denne konventions hensigt og formål.

2.   Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage.

Artikel 47

Ændringer

1.   Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til denne konvention og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker en partskonference med det formål at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan meddelelse fremsætter ønske om en konference, skal generalsekretæren indkalde til konferencen i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til generalforsamlingen til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse.

2.   En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft på tredivtedagen efter, at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på tredivtedagen efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for de deltagerstater, der har godkendt den.

3.   Hvis det ved konsensus besluttes af partskonferencen, træder en ændring, som er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, og som udelukkende vedrører artikel 34, 38, 39 og 40, i kraft for alle deltagerstater på tredivtedagen efter, at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse.

Artikel 48

Opsigelse

En deltagerstat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 49

Tilgængelig form

Teksten til denne konvention skal foreligge i tilgængelig form.

Artikel 50

Autentiske tekster

Den arabiske, den engelske, den franske, den kinesiske, den russiske og den spanske tekst til denne konvention har samme gyldighed.

ERKLÆRING OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS KOMPETENCE MED HENSYN TIL SPØRGSMÅL, DER ER OMHANDLET I DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM HANDICAPPEDES RETTIGHEDER

(Erklæring afgivet i henhold til konventionens artikel 44, stk. 1)

I henhold til artikel 44, stk. 1, i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (i det følgende benævnt »konventionen«) skal en regional samarbejdsorganisation i sit instrument for formel bekræftelse eller tiltrædelse afgive en erklæring om omfanget af sine kompetencer med hensyn til spørgsmål, der er omhandlet i konventionen.

De nuværende medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab er Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Det Europæiske Fællesskab bemærker, at begrebet »kontraherende stater« i konventionens forstand gælder for regionale samarbejdsorganisationer inden for rammerne af deres kompetence.

De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder finder, for så vidt angår Det Europæiske Fællesskabs kompetencer, anvendelse på de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, særlig artikel 299.

I henhold til artikel 299 gælder denne erklæring ikke for de af medlemsstaternes territorier, hvor nævnte traktat ikke finder anvendelse, og den berører ikke de love eller holdninger, som de pågældende medlemsstater måtte vedtage i henhold til konventionen på disse territoriers vegne eller i deres interesse.

I overensstemmelse med konventionens artikel 44, stk. 1, er det i denne erklæring anført, hvilke kompetencer medlemsstaterne har overført til Fællesskabet i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på de områder, der er omfattet af konventionen.

Omfanget og udøvelsen af Fællesskabets kompetence udvikler sig ifølge sagens natur til stadighed, og Fællesskabet vil om nødvendigt supplere eller ændre denne erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 44, stk. 1.

I forbindelse med visse spørgsmål har Det Europæiske Fællesskab enekompetence, og i forbindelse med andre spørgsmål er kompetencen delt mellem Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne. Medlemsstaterne har fortsat kompetence i forbindelse med alle spørgsmål, hvor der ikke er overført nogen kompetence til Det Europæiske Fællesskab.

Nuværende situation:

1.

Fællesskabet har enekompetence med hensyn til statsstøttes forenelighed med fællesmarkedet og den fælles toldtarif. I det omfang bestemmelser i fællesskabsretten berøres af bestemmelserne i konventionen, har Det Europæiske Fællesskab enekompetence til at acceptere sådanne forpligtelser med hensyn til sin egen offentlige administration. Fællesskabet erklærer i den forbindelse, at det har beføjelse til at fastsætte bestemmelser for ansættelse, tjenestevilkår, vederlag, uddannelse osv. for ikke-valgte tjenestemænd, der er omfattet af tjenestemandsvedtægten og gennemførelsesbestemmelserne hertil (1).

2.

Fællesskabet deler kompetence med medlemsstaterne med hensyn til bekæmpelse af diskrimination på grund af handicap, fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, landbrug, jernbane- og landevejstransport, sø- og luftfart, beskatning, det indre marked, lige løn til mænd og kvinder, transeuropæisk netpolitik og statistikker. Det Europæiske Fællesskab har kun enekompetence til at indgå denne konvention med hensyn til disse spørgsmål i det omfang, bestemmelserne i konventionen eller retlige instrumenter vedtaget til gennemførelse heraf berører fælles regler, der tidligere er blevet fastlagt af Det Europæiske Fællesskab. Hvis der findes fællesskabsregler, som dog ikke er berørt, især i tilfælde med fællesskabsbestemmelser, der kun fastsætter minimumsstandarder, har medlemsstaterne kompetence, med forbehold af Det Europæiske Fællesskabs kompetence til at handle på dette område. Ellers ligger kompetencen fortsat hos medlemsstaterne. En liste over relevante retsakter vedtaget af Det Europæiske Fællesskab fremgår af tillægget hertil. Omfanget af Det Europæiske Fællesskabs kompetence i henhold til disse retsakter må vurderes ud fra de præcise bestemmelser i den enkelte foranstaltning, og især i hvilket omfang disse bestemmelser fastlægger fælles regler.

3.

Følgende fællesskabspolitikker kan også være relevante i forbindelse med FN-konventionen: Medlemsstaterne og Fællesskabet arbejder på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse. Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne og om nødvendigt ved at støtte og supplere disses indsats. Fællesskabet iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner. For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin økonomiske og sociale samhørighed. Fællesskabet fører en udviklingssamarbejdspolitik og har et økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande, uden at dette berører medlemsstaternes respektive kompetencer.

Tillæg

FÆLLESSKABSRETSAKTER VEDRØRENDE SPØRGSMÅL, DER ER OMHANDLET I KONVENTIONEN

De nedenfor anførte fællesskabsretsakter viser omfanget af Fællesskabets kompetence i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Navnlig har Det Europæiske Fællesskab enekompetence i forbindelse med visse spørgsmål, mens kompetencen i forbindelse med andre spørgsmål er delt mellem Fællesskabet og medlemsstaterne. Omfanget af Fællesskabets kompetence i henhold til disse retsakter må vurderes ud fra de præcise bestemmelser i den enkelte foranstaltning, og især i hvilket omfang disse bestemmelser fastlægger fælles regler, der berøres af konventionens bestemmelser.

—

vedrørende tilgængelighed Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF (EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1) Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/50/EF (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 114) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/50/EF (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 114) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/24/EF af 14. april 2003 om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 123 af 17.5.2003, s. 18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1) Kommissionens beslutning 2008/164/EF af 21. december 2007 vedrørende den tekniske specifikation for interoperabilitet for bevægelseshæmmede i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastighedstog (EUT L 64 af 7.3.2008, s. 72) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer (EFT L 213 af 7.9.1995, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»forsyningspligtdirektivet«) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester (EFT L 176 af 5.7.2002, s. 21), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (EUT L 52 af 27.2.2008, s. 3) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (»forsyningsvirksomhedsdirektivet«) (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114) Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76 af 23.3.1992, s. 14), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter (EUT L 335 af 20.12.2007, s. 31) Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter (EUT L 335 af 20.12.2007, s. 31)

—

vedrørende en selvstændig tilværelse, social inklusion, arbejde og beskæftigelse Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (generel gruppefritagelsesforordning) (EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2289/83 af 29. juli 1983 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 70 til 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EFT L 220 af 11.8.1983, s. 15) Rådets direktiv 83/181/EØF af 28. marts 1983 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EFT L 105 af 23.4.1983, s. 38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23) Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EFT L 105 af 23.4.1983, s. 1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv 2009/47/EF af 5. maj 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad angår de nedsatte satser for merværdiafgiften (EUT L 116 af 9.5.2009, s. 18) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51)

—

vedrørende personlig mobilitet Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237 af 24.8.1991, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (omarbejdning) (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006 af 12. december 2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (EUT L 377 af 27.12.2006, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1) Kommissionens forordning (EF) nr. 8/2008 af 11. december 2007 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (EUT L 10 af 12.1.2008, s. 1)

—

vedrørende adgang til oplysninger Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22)

—

vedrørende statistik og dataindsamling Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3) med tilhørende gennemførelsesbestemmelser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU–SILC) (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 1) med tilhørende gennemførelsesbestemmelser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 af 25. april 2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) (EUT L 113 af 30.4.2007, s. 3) med tilhørende gennemførelsesbestemmelser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70)

—

vedrørende internationalt samarbejde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1) Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1)