13.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/3

(1)

Den 7. oktober 2008 erklærede Rådet, at der var enighed om, at genskabelse af tillid og en velfungerende finanssektor har højeste prioritet. Rådet forpligtede sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte den enkelte opsparers indskud og kunne tilslutte sig Kommissionens ønske om hurtigt at fremsætte et hensigtsmæssigt forslag om at fremme konvergens mellem indskudsgarantiordninger.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF (3) indeholder allerede bestemmelser om en grundlæggende dækning for indskydere. Men den nuværende finansielle krise gør det nødvendigt med en forbedring af denne dækning.

(3)

I henhold til direktiv 94/19/EF er indskud på nuværende tidspunkt dækket op til mindst 20 000 EUR, og medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser, som indebærer en højere dækning. Det har imidlertid vist sig at være utilstrækkeligt for en lang række indskud i Fællesskabet. For at bevare indskydernes tillid og opnå større stabilitet på de finansielle markeder bør minimumsbeløbet for dækning derfor forhøjes til 50 000 EUR. Senest den 31. december 2010 bør dækningen af den enkelte indskyders samlede indskud fastsættes til 100 000 EUR, medmindre det i en konsekvensvurdering, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2009, konkluderes, at en sådan forhøjelse og en sådan harmonisering er uhensigtsmæssig og ikke økonomisk overkommelig for alle medlemsstater for at sikre forbrugerbeskyttelsen og finansiel stabilitet i Fællesskabet og for at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Hvis konsekvensvurderingen viser, at en sådan forhøjelse og en sådan harmonisering er uhensigtsmæssig, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet passende forslag.

(4)

Der bør gælde samme dækningsniveau for alle indskydere, uanset om medlemsstatens valuta er euro eller ej. Medlemsstater uden for euroområdet bør have mulighed for at afrunde de beløb, der fremkommer ved en valutaomregning, uden at dette er til skade for den ensartede beskyttelse af indskydere.

(5)

En rapport, Kommissionen skal forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet, bør analysere alle relaterede spørgsmål som f.eks. modregning og modkrav, fastsættelse af bidrag til ordningerne, omfang af dækningen af produkter og indskydere, effektiviteten af grænseoverskridende samarbejde mellem indskudsgarantiordningerne og forbindelsen mellem indskudsgarantiordninger og alternative metoder til skadesløsholdelse af indskydere, som f.eks. nødudbetalingsordninger. Med henblik på denne rapport bør medlemsstaterne indsamle de relevante data og efter anmodning forelægge dem for Kommissionen.

(6)

Nogle medlemsstater har indført indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som giver fuld dækning for visse former for langfristede indskud som f.eks. pensionskrav. Det er nødvendigt at respektere indskydernes rettigheder og forventninger i forbindelse med sådanne ordninger.

(7)

Nogle medlemsstater har indført eller har planer om at indføre indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som giver fuld dækning for visse former for midlertidigt forhøjede kontosaldi. Kommissionen bør senest den 31. december 2009 forelægge en evaluering af, hvorvidt fuld dækning for visse midlertidigt forhøjede kontosaldi bør opretholdes eller indføres.

(8)

Ordninger, der beskytter selve kreditinstituttet, herunder navnlig sikrer dets likviditet og solvens, og dermed sikrer en beskyttelse af indskydere, der som minimum svarer til beskyttelsen under en indskudsgarantiordning, og frivillige ordninger for kompensation til indskydere, der ikke indføres eller officielt anerkendes af medlemsstaterne, bør ikke være berørt af dette direktiv.

(9)

Medlemsstaterne bør tilskynde indskudsgarantiordninger til at indgå aftaler eller forbedre eksisterende aftaler om deres respektive forpligtelser.

(10)

Den nuværende udbetalingsfrist på tre måneder, som kan forlænges til ni måneder, er i modstrid med behovet for at bevare indskydernes tillid og opfylder ikke deres behov. Udbetalingsfristen bør derfor reduceres til 20 hverdage. Denne udbetalingsfrist bør kun forlænges under særlige omstændigheder og efter godkendelse fra de kompetente myndigheder. Senest to år efter direktivets ikrafttræden bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om effektiviteten og fristerne i forbindelse med udbetalingsprocedurerne med en vurdering af, hvorvidt en yderligere reduktion af udbetalingsfristen til ti hverdage ville være passende.

(11)

I tilfælde, hvor udbetalingen udløses af de kompetente myndigheders konstatering, bør den nuværende frist for afgørelse på 21 dage endvidere reduceres til fem hverdage for ikke at forhindre hurtig udbetaling. Det bør dog først godtgøres over for de kompetente myndigheder, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til udbetaling. Denne vurdering bør foretages med forbehold af de retlige eller administrative procedurer i medlemsstaterne.

(12)

Indskud kan anses for at være indisponible, når tidlig indgriben og reorganiseringsforanstaltninger ikke er lykkedes. Dette bør ikke hindre de kompetente myndigheder i at foretage yderligere omstruktureringsbestræbelser under udbetalingsfristen.

(13)

Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre kontinuitet i bankernes ydelser og adgang til likviditet, specielt i perioder med finansiel krise. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at sikre nødudbetalinger af passende beløb efter ansøgning fra den berørte indskyder inden for højst tre dage efter en sådan ansøgning. Eftersom en reduktion af den nuværende udbetalingsfrist på tre måneder vil have en positiv indvirkning på indskydernes tillid og sikre en velfungerende finanssektor, bør medlemsstaterne og deres indskudsgarantiordninger sikre, at udbetalingsfristen er så kort som muligt.

(14)

Direktiv 94/19/EF giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse dækningen til en bestemt procentsats. Denne mulighed har vist sig at underminere indskydernes tillid og bør således ikke videreføres.

(15)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 94/19/EF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(16)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at justere dækningsniveauet efter inflationen i Den Europæiske Union på grundlag af ændringer i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Kommissionen. Da der er tale om en generel foranstaltning, der har til formål at ændre en ikke-væsentlig bestemmelse i direktiv 94/19/EF, skal foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(17)

Målene for dette direktiv, nemlig harmoniseringen af dækningsniveauer og af udbetalingsfrister, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det kræver harmonisering af en lang række forskellige retsforskrifter i medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(18)

Direktiv 94/19/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(19)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (5) bør medlemsstaterne tilskyndes til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

1)

Artikel 1, nr. 3, i), andet afsnit, affattes således:

»De kompetente myndigheder skal foretage denne konstatering hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest fem hverdage efter, at det for første gang er blevet godtgjort over for dem, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til udbetaling, eller«.

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF (6).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7), jf. dennes artikel 8.

5)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne påser, at kreditinstitutterne giver nuværende og potentielle indskydere adgang til de fornødne oplysninger om, hvilken indskudsgarantiordning kreditinstituttet og dets filialer inden for Fællesskabet er tilsluttet, eller om, hvilke alternative ordninger der findes, jf. artikel 3, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 3, stk. 4. Indskyderne skal underrettes om bestemmelserne i indskudsgarantiordningen eller i en eventuel alternativ ordning, herunder dækningens størrelse og rækkevidde. Er et indskud ikke dækket af en indskudsgarantiordning efter artikel 7, stk. 2, underretter kreditinstituttet indskyderen herom. Alle disse oplysninger skal affattes i et letforståeligt sprog.

Oplysninger om betingelserne for erstatning og om, hvilke formaliteter der skal opfyldes for at opnå erstatning, gives efter anmodning.«

6)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

1.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om:

Om nødvendigt fremlægger Kommissionen passende forslag om ændring af dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg, hvis de har til hensigt at ændre indskudsdækningens rækkevidde eller størrelse, og om eventuelle samarbejdsvanskeligheder med andre medlemsstater.«

8)

Bilag III udgår.