EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995Y0228(01)

Rådets resolution af 20. februar 1995 om beskyttelse af grundvandet

EFT C 49 af 28.2.1995, p. 1–1 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

31995Y0228(01)

Rådets resolution af 20. februar 1995 om beskyttelse af grundvandet

EF-Tidende nr. C 049 af 28/02/1995 s. 0001 - 0001


RÅDETS RESOLUTION af 20. februar 1995 om beskyttelse af grundvandet (95/C 49/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

UNDERSTREGER grundvandets særlige betydning som væsentlig bestanddel af vandkredsløbet og økosystemerne samt som en af de vigtigste ressourcer for drikkevandsforsyningen,

TILKENDEGIVER sin bekymring over, at grundvandsforekomsterne i visse områder både kvalitativt og kvantitativt fortsat er stærkt truet,

MINDER OM resolutionen af 25. februar 1992 om Fællesskabets fremtidige politik vedrørende grundvandet (1), hvori det anmodede Kommissionen om at forelægge et udførligt handlingsprogram til beskyttelse af grundvandet og at udarbejde et forslag til revision af Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (2),

BEKRÆFTER de punkter, der blev fremsat i den sluterklæring, som blev vedtaget af deltagerne i ministerseminaret om grundvand den 26. og 27. november 1991 i Haag,

STØTTER retningslinjerne i femte handlingsprogram for politik og virke inden for miljø og bæredygtig udvikling på grundvandsområdet:

- at bevare det ikke-forurenede grundvands kvalitet

- at undgå yderligere forurening

- at genoprette det forurenede grundvands kvalitet, hvor dette er hensigtsmæssigt,

LÆGGER VÆGT på følgende punkter i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsprogrammet:

- Godkendelsessystemer og andre instrumenter, der medfører en hensigtsmæssig national forvaltning af (grund)vandet

- Foranstaltninger til forebyggende, global beskyttelse af grundvandet, bl.a. med henblik på diffuse kilder

- Generelle bestemmelser for sikkerhed i anlæg, hvori der benyttes vandforurenende stoffer

- Generelle bestemmelser, der kan fremme metoder inden for landbruget, som er forenelige med beskyttelse af grundvandet,

ANMODER derfor Kommissionen om at tage nævnte prioriterede opgaver op og under overholdelse af subsidiaritetsprincippet at udarbejde relevante forslag i samarbejde med medlemsstaterne og forelægge disse forslag i et konkret program, der også kan indgå som bestanddel i den samlede politik vedrørende beskyttelse af vand, der kræves af flere medlemsstater,

ANMODER Kommissionen om at overveje en revision af direktiv 80/68/EØF, hvor der er behov herfor,

OPFORDRER Kommissionen til at fremskynde arbejdet, således at handlingsprogrammet til beskyttelse af grundvandet senest forelægges Rådet inden udgangen af første halvår af 1995.

(1) EFT nr. C 59 af 6. 3. 1992, s. 2.

(2) EFT nr. L 20 af 26. 1. 1980, s. 43. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48).

Top