EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31991L0680

Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF

EFT L 376 af 31.12.1991, p. 1–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1991/680/oj

31991L0680

Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF

EF-Tidende nr. L 376 af 31/12/1991 s. 0001 - 0019
den finske specialudgave: kapitel 9 bind 2 s. 0033
den svenske specialudgave: kapitel 9 bind 2 s. 0033


RAADETS DIREKTIV

af 16. december 1991

om tilfoejelse til det faelles mervaerdiafgiftssystem og om aendring, med henblik paa afskaffelse af de fiskale graenser, af direktiv 77/388/EOEF

(91/680/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 99,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I Traktatens artikel 8 A defineres det indre marked som et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, kapital og tjenesteydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat;

gennemfoerelsen af det indre marked indebaerer fjernelse af de fiskale graenser mellem medlemsstaterne, og med henblik herpaa skal afgiftsopkraevning ved indfoersel og afgiftsfritagelse ved udfoersel i samhandelen mellem medlemsstaterne afskaffes endeligt;

fra den 1. januar 1993 afskaffes kontrol i fiskalt oejemed ved de indre graenser saaledes endeligt for enhver transaktion mellem medlemsstaterne;

afgiftsopkraevning ved indfoersel og afgiftsfritagelse ved udfoersel skal foelgelig forbeholdes transaktioner med omraader, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for det faelles mervaerdiafgiftssystem;

transaktioner, der foretages fra eller til Fyrstendoemmet Monaco og fra eller til Isle of Man, skal dog under hensyn til de konventioner og traktater, der finder anvendelse paa dem, behandles som transaktioner, der foretages fra eller til henholdsvis Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland;

da princippet om afgiftsopkraevning ved indfoersel afskaffes i forbindelserne mellem medlemsstaterne, mister bestemmelserne om afgiftsfritagelser ved indfoersel deres relevans i forbindelserne mellem medlemsstaterne; disse bestemmelser maa derfor afskaffes og de beroerte direktiver tilpasses i overensstemmelse hermed;

virkeliggoerelse af maalet i artikel 4 i Raadets foerste direktiv af 11. april 1967 (4), senest aendret ved sjette direktiv 77/388/EOEF (5), forudsaetter, at det grundlaeggende princip for beskatningen i samhandelen mellem medlemsstaterne er, at der paalaegges de leverede goder og praesterede tjenesteydelser afgifter i oprindelseslandet, uden at dette i samhandelen inden for Faellesskabet mellem afgiftspligtige personer maa gribe ind i princippet om, at de afgifter, der opkraeves i sidste forbrugerled, tilfalder den medlemsstat, hvor det endelige forbrug finder sted;

fastlaeggelse af de endelige bestemmelser for virkeliggoerelsen af maalsaetningen for den faelles mervaerdiafgiftsordning for levering af goder og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne forudsaetter imidlertid opfyldelse af en raekke betingelser, der ikke kan opfyldes fuldt ud allerede fra den 31. december 1992;

det er derfor noedvendigt fra 1. januar 1993 for et begraenset tidsrum at indfoere en overgangsperiode, i loebet af hvilken der ivaerksaettes foranstaltninger, der kan lette overgangen til den endelige afgiftsordning for samhandelen mellem medlemsstaterne, som er maalsaetningen paa mellemlang sigt;

i overgangsperioden skal der i bestemmelsesmedlemsstaterne med de satser og paa de vilkaar, der gaelder i disse medlemsstater, svares afgift af transaktioner inden for Faellesskabet, der foretages af andre afgiftspligtige personer end afgiftsfritagne afgiftspligtige;

i overgangsperioden skal der i bestemmelsesmedlemsstaterne med de satser og paa de vilkaar, der gaelder i disse medlemsstater, ligeledes svares afgift af erhvervelser inden for Faellesskabet for et bestemt beloeb, naar erhververen er en afgiftsfritaget afgiftspligtig eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, samt af visse transaktioner inden for Faellesskabet i form af fjernsalg og levering af nye transportmidler foretaget til privatpersoner eller til afgiftsfritagne eller ikke-afgiftspligtige institutioner, dersom behandlingen af disse transaktioner i mangel af saerbestemmelser kunne foere til alvorlige konkurrencefordrejninger mellem medlemsstaterne;

det er noedvendigt at soege at mindske de administrative og statistiske formaliteter for virksomhederne, navnlig for de smaa og mellemstore virksomheder, men samtidig skal der ivaerksaettes effektive kontrolforanstaltninger, og kvaliteten af Faellesskabets statistiske instrumenter maa noedvendigvis fastholdes, baade af oekonomiske og af fiskale grunde;

overgangsperioden for afgiftsopkraevning i samhandelen inden for Faellesskabet skal udnyttes til at traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at afhjaelpe baade de sociale foelger for de beroerte sektorer og de regionale vanskeligheder, navnlig i graenseomraader, som vil kunne opstaa som foelge af afskaffelsen af afgiftsopkraevning ved indfoersel og afgiftsfritagelse ved udfoersel i samhandelen inden for Faellesskabet; med henblik herpaa skal medlemsstaterne i perioden indtil den 30. juni 1999 kunne fritage levering fra afgiftsfrie butikker og goder inden for de fastsatte graenser i forbindelse med passagertrafik mellem medlemsstaterne ad luft- eller soevejen;

overgangsordningen traeder i kraft for en periode paa fire aar og gaelder saaledes indtil den 31. december 1996; den erstattes af en endelig afgiftsordning for samhandelen mellem medlemsstaterne, hvis grundlaeggende princip skal vaere, at der paalaegges de leverede goder og de praesterede tjenesteydelser afgifter i oprindelseslandet med henblik paa at virkeliggoere det maal, som er fastsat i artikel 4 i Raadets foerste direktiv af 11. april 1967;

med henblik herpaa forelaegger Kommissionen inden den 31. december 1994 Raadet en rapport om, hvorledes overgangsordningen fungerer, ledsaget af forslag til den naermere udformning af den endelige afgiftsordning for samhandelen mellem medlemsstaterne; naar Raadet finder, at betingelserne for overgang til den endelige ordning er tilfredsstillende opfyldt, vedtager det inden den 31. december 1995 de bestemmelser, som er noedvendige for den endelige ordnings ikrafttraeden og funktion, idet overgangsordningens gyldighedsperiode automatisk forlaenges, indtil den endelige ordning traeder i kraft, og under alle omstaendigheder saa laenge Raadet ikke har truffet afgoerelse om den endelige ordning;

direktiv 77/388/EOEF, senest aendret ved direktiv 89/465/EOEF (1), maa aendres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 77/388/EOEF foretages foelgende aendringer:

1) Artikel 3 affattes saaledes:

»Artikel 3

1. I dette direktiv forstaas ved

- »en medlemsstats omraade«: et lands indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3

- »Faellesskabet« og »Faellesskabets omraade«: medlemsstaternes indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3

- »tredjelands omraade« og »tredjeland«: ethvert omraade, der ikke indgaar i de omraader, der i stk. 2 og 3 er defineret som en medlemsstats indland.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv forstaas ved »indland«: anvendelsesomraadet for Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saaledes som dette for hver medlemsstats vedkommende er fastlagt i artikel 227.

3. Foelgende nationale omraader omfattes ikke af udtrykket indland:

- Forbundsrepublikken Tyskland:

oeen Helgoland,

omraadet Buesingen

- Kongeriget Spanien:

Ceuta,

Melilla

- Den Italienske Republik:

Livigno,

Campione d'Italia,

Luganosoeens nationale farvand.

Foelgende nationale omraader omfattes heller ikke af udtrykket indland:

- Kongeriget Spanien:

De Kanariske OEer

- Den Franske Republik:

De Oversoeiske Departementer

- Den Hellenske Republik:

¶ãéï ¼ñïò.

4. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at transaktioner, der foretages fra eller til:

- Fyrstendoemmet Monaco, behandles som transaktioner, der foretages fra eller til Den Franske Republik,

- Isle of Man, behandles som transaktioner, der foretages fra eller til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

5. Finder Kommissionen, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 ikke laengere er berettigede, navnlig i henseende til konkurrenceneutralitet eller egne indtaegter, forelaegger den Raadet egnede forslag.«

2)

Artikel 7 affattes saaledes:

»Artikel 7

Indfoersel

1. Ved »indfoersel af et gode« forstaas:

a) ankomst til Faellesskabet at et gode, der ikke opfylder betingelserne i artikel 9 og 10 i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, eller af et gode henhoerende under Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab, som ikke er i fri omsaetning

b)

et godes ankomst til Faellesskabet fra et i artikel 3, stk. 3, andet afsnit, omhandlet omraade eller fra Kanaloeerne.

2. Indfoerslen af et gode sker i den medlemsstat, paa hvis omraade godet befinder sig, naar det ankommer til Faellesskabet.

3. Uanset stk. 2 sker indfoersel af et i stk. 1, litra a), omhandlet gode, saafremt dette gode efter sin ankomst til Faellesskabet henfoeres under en af de i artikel 16, stk. 1, punkt B, naevnte ordninger, under en ordning vedroerende fuldstaendig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indfoersel eller en ordning vedroerende ekstern forsendelse, i den medlemsstat, paa hvis omraade godet ophoerer med at vaere daekket af disse ordninger.

Saafremt et i stk. 1, litra b), omhandlet gode efter sin ankomst til Faellesskabet henfoeres under den i artikel 33a, stk. 1, litra b), omhandlede procedure for intern faellesskabsforsendelse, sker indfoerslen i den medlemsstat, paa hvis omraade denne procedure ophoerer.«

3)

I artikel 8, stk. 1, litra a), aendres ordene »i et andet land« til »i en anden medlemsstat« og ordene »den medlemsstat, hvortil indfoerslen sker« til »den medlemsstat, hvor installeringen eller monteringen foretages«.«

4)

I artikel 8, stk. 1, tilfoejes foelgende litra c):

»c) i tilfaelde, hvor leveringen at et gode sker paa et skib, et fly eller et tog, under en transport med afgangs- og ankomststed paa Faellesskabets omraade: det sted, hvor goderne befinder sig paa tidspunktet for transportens paabegyndelse.«

5)

Artikel 8, stk. 2, affattes saaledes:

»2. Uanset stk. 1, litra a), anses stedet for en levering foretaget af en importoer som fastlagt i artikel 21, nr. 2, samt stedet for eventuelle efterfoelgende leveringer for at ligge i indfoerselsmedlemsstaten, saafremt stedet, hvor forsendelsen eller transporten paabegyndes, ligger paa et tredjelands omraade.«

6)

Artikel 10, stk. 3, affattes saaledes:

»3. Afgiftspligten indtraeder og afgiften forfalder paa det tidspunkt, hvor godet indfoeres. Henfoeres goder straks ved ankomsten til Faellesskabet under en af de i artikel 7, stk. 3, omhandlede ordninger, vil afgiftspligten foerst indtraede og afgiften foerst forfalde paa det tidspunkt, hvor goderne ophoerer med at vaere daekket af disse ordninger.

Skal der for de indfoerte goder svares told, landbrugsimportafgifter eller afgifter med tilsvarende virkning, der er fastsat som led i en faelles politik, vil imidlertid afgiftspligten indtraede og afgiften forfalde paa det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtraeder for de paagaeldende faellesskabsafgifter.

Skal der for de indfoerte goder ikke svares nogen af disse faellesskabsafgifter, anvender medlemsstaterne de gaeldende toldbestemmelser ved fastlaeggelse af afgiftspligtens indtraeden og afgiftens forfald.«

7) I artikel 11, punkt B, foretages foelgende aendringer:

- stk. 1 affattes saaledes:

»1. Beskatningsgrundlaget er toldvaerdien fastsat i overensstemmelse med gaeldende faellesskabsbestemmelser.«

- stk. 2 udgaar.

8)

Artikel 11, punkt B, stk. 3, affattes saaledes:

»3. I beskatningsgrundlaget medregnes foelgende elementer, saafremt de ikke allerede indgaar heri:

a) skatter, told, importafgifter og andre afgifter, som skal svares uden for indfoerselsmedlemsstaten, samt saadanne, som er foranlediget af indfoerslen, med undtagelse af den mervaerdiafgift, der skal opkraeves

b)

biomkostninger saasom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger, som paaloeber indtil godernes foerste bestemmelsessted i indfoerselsmedlemsstaten.

Ved »foerste bestemmelsessted« forstaas det sted, der er angivet i fragtbrevet eller i ethvert andet transportdokument, i henhold til hvilket goderne bringes ind i indfoerselsmedlemsstaten; i mangel af en saadan angivelse antages det foerste bestemmelsessted at vaere det sted, hvor godet foerste gang omlades i indfoerselsmedlemsstaten.

Medlemsstaterne kan ligeledes medregne de ovenfor omhandlede biomkostninger i beskatningsgrundlaget, saafremt de hidroerer fra transporten til et andet bestemmelsessted inden for indfoerselsmedlemsstaten, og dette sted er kendt paa det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtraeder.«

9)

I artikel 11, punkt B, stk. 5, indsaettes ordene »til steder uden for Faellesskabet« efter »som har vaeret midlertidigt udfoert«, ordene »i udlandet« aendres til »uden for Faellesskabet«, og ordene »og som ved genindfoerelsen ikke er fritaget for afgift i medfoer af artikel 14, stk. 1, litra f)« udgaar.

10)

Artikel 11, punkt C, stk. 2, affattes saaledes:

»2. Saafremt de elementer, der tjener til bestemmelse af beskatningsgrundlaget ved indfoersel, er angivet i en anden moentenhed end den, som anvendes i den medlemsstat, hvor vaerdifastsaettelsen sker, fastsaettes omregningskursen i overensstemmelse med gaeldende faellesskabsbestemmelser for beregning af toldvaerdien.

Saafremt de elementer, der tjener til bestemmelse af beskatningsgrundlaget for en anden transaktion end indfoersel af goder, er angivet i en anden moentenhed end den, som anvendes i den medlemsstat, hvor vaerdifastsaettelsen sker, omregnes beloebet efter den senest noterede saelgerkurs paa det tidspunkt, hvor afgiften forfalder, paa det eller de mest repraesentative valutamarkeder i den paagaeldende medlemsstat eller efter en kurs, der fastsaettes under henvisning til dette eller disse markeder, efter regler, som medlemsstaterne har fastsat herfor. Medlemsstaterne kan dog for visse af disse transaktioner eller for visse kategorier afgiftspligtige personer anvende den omregningskurs, der er fastsat i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser for beregning af toldvaerdien.«

11)

I artikel 14, stk. 1, foretages foelgende aendringer:

- litra b) udgaar

- litra c) affattes saaledes:

»c) indfoersel af goder med henblik paa eventuelt salg i henhold til artikel 29 i direktiv 85/362/EOEF(*), senest aendret ved direktiv 90/237/EOEF (**)

(*) EFT nr. L 192 af 24. 7. 1985, s. 20.

(**) EFT nr. L 133 af 24. 5. 1990, s. 91.«

- i litra d) udgaar ordene »eller som kunne have opnaaet saadan fritagelse, hvis de var blevet indfoert fra et trejdeland« og ordene »paa hjemmemarkedet«

- i litra e) udgaar ordene »eller kunne have opnaaet fritagelse herfor, hvis de var blevet indfoert fra et tredjeland«

- litra f) udgaar

- i litra g) udgaar ordene »eller kunne have opnaaet fritagelse herfor, hvis de var blevet indfoert fra et tredjeland«.

12)

Overskriften til artikel 15 affattes saaledes:

»Afgiftsfritagelse for udfoersel til steder uden for Faellesskabet, dermed ligestillede transaktioner og internationale transporter.«

13)

I artikel 15, nr. 1 og 2, aendres ordene »ud over det i artikel 3 fastlagte omraade« til »til steder uden for Faellesskabet«.

14)

Artikel 15, nr. 3, affattes saaledes:

»3. tjenesteydelser bestaaende i arbejde, der udfoeres paa loesoeregenstande, som er erhvervet eller indfoert med henblik paa en saadan bearbejdning i Faellesskabet, og som af tjenesteyderen eller af en aftager, der er etableret i et tredjeland, eller for disses regning, forsendes eller transporteres til steder uden for Faellesskabet.«

15)

I artikel 15, nr. 10, foerste afsnit, tilfoejes foelgende led:

»- til en anden medlemsstat og bestemt til vaebnede styrker fra enhver stat, der er part i Den Nordatlantiske Traktat, bortset fra bestemmelsesmedlemsstaten selv, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kantiner, naar disse styrker udgoer et led i det faelles forsvar.«

16) I artikel 15, nr. 10, andet afsnit, aendres ordene »paa de betingelser og med de begraensninger, der fastsaettes af hver medlemsstat« til »paa de betingelser og med de begraensninger, der fastsaettes af vaertsmedlemsstaten.«

17)

I artikel 15, nr. 12, tilfoejes ordene »til steder uden for Faellesskabet« efter »som udfoerer disse goder«, og ordene »i udlandet« aendres til »uden for Faellesskabet«.

18)

Artikel 15, nr. 13, affattes saaledes:

»13. tjenesteydelser, herunder transportydelser og dertil knyttede transaktioner, dog med undtagelse af tjenesteydelser, som er afgiftsfrie i henhold til artikel 13, saafremt de er direkte forbundet med:

- ekstern forsendelse, udfoersel af goder til steder uden for Faellesskabet eller indfoersel af goder, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, litra c), og i artikel 16, stk. 1, punkt A

- de i artikel 7, stk. 1, litra b), omhandlede goder, der er henfoert under den i artikel 33a, stk. 1, litra b), omhandlede procedure for intern faellesskabsforsendelse.«

19)

I artikel 15, nr. 14, aendres ordene »uden for det i artikel 3 fastlagte omraade« til »uden for Faellesskabet«.

20)

I artikel 16, stk. 1, foretages foelgende aendringer:

- punkt A affattes saaledes:

»A. indfoersel af goder, der er bestemt til at skulle henfoeres under en anden oplagsprocedure end toldoplagsproceduren;«

- punkt B affattes saaledes:

»B.

levering af goder, der er bestemt til at skulle:

a) toldbehandles og i givet fald opbevares midlertidigt

b)

anbringes i en frizone eller paa et frilager

c)

henfoeres under en toldoplagsprocedure eller en procedure for aktiv foraedling

d)

indfoeres i territorialfarvande:

- for at indgaa i bore- eller produktionsplatforme med henblik paa bygning, reparation, vedligeholdelse, ombygning eller udrustning af disse eller for at forbinde disse bore- eller produktionsplatforme med fastlandet

- som proviant til bore- eller produktionsplatforme

e)

henfoeres under en anden oplagsprocedure end toldoplagsproceduren.

De under litra a), b), c) og d) naevnte steder er dem, der er defineret som saadanne i Faellesskabets gaeldende toldbestemmelser.«

- punkt C affattes saaledes:

»C.

Levering af tjenesteydelser i forbindelse med levering af de under punkt B omhandlede goder;«

- punkt D affattes saaledes:

»D.

Levering af goder og tjenesteydelser foretaget paa de under punkt B opregnede steder og fortsat undergivet en af de i samme punkt naevnte ordninger;«

- foelgende punkt E tilfoejes:

»E.

levering:

- af de i artikel 7, stk. 1, litra a), omhandlede goder, der fortsat er undergivet ordningerne vedroerende fuldstaendig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indfoersel eller vedroerende ekstern forsendelse

- af de i artikel 7, stk. 1, litra b), omhandlede goder, der fortsat er undergivet den i artikel 33a omhandlede procedure for intern faellesskabsforsendelse,

- samt tjenesteydelser i forbindelse med disse leveringer.«

21) I artikel 28 tilfoejes foelgende stk. 3a:

»3a. Indtil der foreligger en afgoerelse fra Raadet, som i henhold til artikel 3 i direktiv 89/465/EOEF (*) skal traeffe afgoerelse om ophaevelse af overgangsundtagelserne i stk. 3, kan Spanien fritage de i nr. 2 i bilag F naevnte transaktioner, for saa vidt angaar tjenesteydelser praesteret af forfattere, samt transaktionerne i nr. 23 og 25 i bilag F.«

(*) EFT nr. L 226 af 3. 8. 1989, s. 21.«

22)

Foelgende afsnit XVIa og artikel 28a til 28m indsaettes:

»AFSNIT XVIa

MOMSOVERGANGSORDNING FOR SAMHANDELEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE

Artikel 28a

Anvendelsesomraade

1. Der skal ligeledes svares mervaerdiafgift af:

a) erhvervelser inden for Faellesskabet af goder mod vederlag, der foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, eller af en ikke-afgiftspligtig

juridisk person, naar saelgeren er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab og hverken er omfattet af fritagelsesordningen i artikel 24 eller af bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, litra a), anden saetning, eller artikel 28b, punkt B, stk. 1.

Uanset foerste afsnit skal der ikke svares mervaerdiafgift af erhvervelser inden for Faellesskabet af andre goder end nye transportmidler og punktafgiftspligtige varer:

- foretaget af en afgiftspligtig person, der er omfattet af standardsatsordningen i artikel 25, af en afgiftspligtig person, som kun foretager levering af goder eller tjenesteydelser, der ikke giver den paagaeldende nogen fradragsret, eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person

- inden for rammerne af en samlet vaerdi uden den mervaerdiafgift, der skal svares eller er betalt i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten paabegyndes, naar denne vaerdi i det loebende kalenderaar ikke overstiger en taerskel, som medlemsstaterne fastsaetter, men som ikke kan vaere lavere end et beloeb i national moentenhed svarende til 10 000 ECU, og

- paa betingelse af, at den samlede vaerdi uden den mervaerdiafgift, der skal svares eller er betalt i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten paabegyndes, af erhvervelser inden for Faellesskabet af andre goder end nye transportmidler og punktafgiftspligtige varer, i det foregaaende kalenderaar ikke har oversteget den taerskel, der er omhandlet i andet led.

Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer og ikke-afgiftspligtige juridiske personer, som kan omfattes af bestemmelserne i andet afsnit, ret til at vaelge den generelle ordning i foerste asfsnit. Medlemsstaterne fastsaetter de naermere regler for denne valgmulighed, som mindst skal omfatte en periode paa to kalenderaar.

b)

erhvervelser inden for Faellesskabet af nye transportmidler mod vederlag i indlandet af afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, naar disse personer er omfattet af undtagelsen i litra a), andet afsnit, eller af enhver anden ikke-afgiftspligtig person.

2. I dette afsnit XVIa:

a) forstaas ved »transportmiddel«: baade, der er over 7,5 meter lange, luftfartoejer, hvis totale »take-off-weight« er over 1 550 kg, og motordrevne landkoeretoejer med et slagvolumen paa over 48 cm= eller en effekt paa over 7,2 kW, beregnet til person- eller godstransport, bortset fra de baade og luftfartoejer, der er omhandlet i artikel 15, nr. 5 og 6

b)

anses de i litra a) omhandlede transportmidler ikke for at vaere »nye transportmidler«, hvis foelgende to betingelser er opfyldt samtidig:

- leveringen finder sted mere end tre maaneder efter den foerste ibrugtagning

- transportmidlet har tilbagelagt mere end 3 000 km, hvis der er tale om et landkoeretoej, har sejlet mere end 100 timer, hvis der er tale om en baad, eller har floejet mere end 40 timer, hvis der er tale om et luftfartoej.

Medlemsstaterne fastsaetter, hvorledes ovennaevnte oplysninger kan tilvejebringes.

3. Ved erhvervelse inden for Faellesskabet af et gode forstaas erhvervelse af retten til som ejer at raade over loesoere, som af saelgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af dette gode paabegyndes, til erhververen.

Naar goder, som er erhvervet af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, forsendes eller transporteres fra et tredjelands omraade og af samme ikke-afgiftspligtige juridiske person indfoeres i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, anses goderne for at vaere forsendt eller transporteret fra indfoerselsmedlemsstaten. Denne medlemsstat tilbagebetaler importoeren som omhandlet i artikel 21, nr. 2, den mervaerdiafgift, der er erlagt ved indfoerslen af goderne, saafremt importoeren godtgoer, at der er paalagt erhvervelsen mervaerdiafgift i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af goderne er afsluttet.

4. Som afgiftspligtig betragtes ligeledes enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel paa de betingelser, der er fastsat i artikel 28c, punkt A.

Den medlemsstat, i hvilken leveringen sker, giver den afgiftspligtige en fradragsret, der fastsaettes efter foelgende bestemmelser:

- fradragsretten indtraeder paa leveringstidspunktet og kan kun udoeves paa dette tidspunkt

- den afgiftspligtige har ret til at fratraekke den mervaerdiafgift, der er indeholdt i koebsprisen eller erlagt ved indfoerslen eller ved erhvervelsen inden for Faellesskabet af transportmidlet, med et beloeb, der hoejst maa svare til den afgift, som kunne have vaeret gjort gaeldende, hvis leveringen ikke havde vaeret fritaget.

Medlemsstaterne fastsaetter de naermere regler for gennemfoerelsen af disse bestemmelser.

5. Med levering af goder mod vederlag sidestilles:

a) levering til en anden afgiftspligtig person af loenarbejde som defineret i artikel 5, stk. 5, litra a), som praesteres i en anden medlemsstat end den, hvor ordregiveren er momsregistreret, naar foelgende betingelser er opfyldt:

- de materialer, ordremodtageren anvender, er afsendt eller transporteret af ordregiveren eller for dennes regning fra den medlemsstat, hvor ordregiveren er momsregistreret

- det produkt, ordremodtageren har fremstillet eller samlet, transporteres eller forsendes til ordregiveren i den medlemsstat, hvor ordregiveren er momsregistreret;

b)

en afgiftspligtig persons overfoersel af et gode fra hans virksomhed til en anden medlemsstat.

Et gode anses for at vaere overfoert til en anden medlemsstat, saafremt det af den afgiftspligtige person eller for hans regning er forsendt eller transporteret til steder uden for det i artikel 3 omhandlede omraade, men inden for Faellesskabet, til brug for hans virksomhed, bortset fra en af foelgende transaktioner:

- levering af godet foretaget af den afgiftspligtige person inden for den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, paa de i artikel 8, stk. 1, litra a), anden saetning, og artikel 28b, punkt B, stk. 1, fastsatte betingelser

- levering af godet foretaget af den afgiftspligtige person paa de i artikel 8, stk. 1, litra c), fastsatte betingelser

- levering af godet foretaget af den afgiftspligtige person i indlandet paa de i artikel 15 eller i artikel 28c, punkt A, fastsatte betingelser

- levering til den afgiftspligtige person paa de i litra a) fastsatte betingelser af et loenarbejde, der er praesteret i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af det paagaeldende gode er afsluttet.

- levering af en tjenesteydelse, der praesteres for den afgiftspligtige person og bestaar i arbejde paa et gode, som rent faktisk udfoeres i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af godet afsluttes

- midlertidig anvendelse af godet paa den medlemsstats omraade, hvor forsendelsen eller transporten af goderne afsluttes, med henblik paa levering af tjenesteydelser, der praesteres af den afgiftspligtige person, som er etableret i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af godet paabegyndes

- midlertidig anvendelse af godet i en periode paa hoejst 24 maaneder paa en anden medlemsstats omraade, hvor indfoerslen af samme gode fra et tredjeland med henblik paa midlertidig anvendelse ville vaere omfattet af ordningen vedroerende fuldstaendig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indfoersel.

6. Med erhvervelse inden for Faellesskabet af goder mod vederlag sidestilles det forhold, at en afgiftspligtige person i sin virksomhed benytter et gode, der af den afgiftspligtig person eller for hans regning er forsendt eller transporteret fra en anden medlemsstat, hvor dette gode af den afgiftspligtige person som led i hans virksomhed i denne anden medlemsstat er produceret, udvundet, forarbejdet, koebt, erhvervet som defineret i stk. 1, eller indfoert.

7. Medlemsstaterne traeffer foranstaltninger med henblik paa at sikre, at transaktioner, som ville blive betragtet som levering af goder som omhandlet i stk. 5 og i artikel 5, hvis de blev foretaget i indlandet af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, betragtes som erhvervelser inden for Faellesskabet af goder.

Artikel 28b

Transaktionssted

A. Stedet for erhvervelse inden for Faellesskabet af goder.

1. Stedet for en erhvervelse inden for Faellesskabet af goder anses for at vaere det sted, hvor goderne befinder sig, naar forsendelsen eller transporten til erhververen afsluttes.

2. Med forbehold af stk. 1 anses stedet for en erhvervelse inden for Faellesskabet af goder, som omhandlet i artikel 28a, stk. 1, litra a), for at ligge paa den medlemsstats omraade, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen, dersom erhververen ikke godtgoer, at der er paalagt denne erhvervelse afgift efter stk. 1.

Saafremt der imidlertid paalaegges erhvervelsen afgift i henhold til stk. 1 i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af goderne afsluttes, efter

at der er paalagt den afgift i henhold til foerste afsnit, nedsaettes beskatningsgrundlaget tilsvarende i den medlemsstat, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget denne erhvervelse.

B.

Stedet for levering af goder

1. Uanset artikel 8, stk. 1, litra a), og stk. 2, anses stedet for levering af goder, der af leverandoeren eller paa hans vegne forsendes eller transporteres fra en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, for at vaere det sted, hvor goderne befinder sig, naar forsendelsen eller transporten til koeberen afsluttes, naar foelgende betingelser er opfyldt:

- leveringen af goderne finder sted til en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, naar disse personer er omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit, eller til enhver anden ikke-afgiftspligtig person

- der er tale om andre goder end nye transportmidler eller goder, der med eller uden afproevning leveres af leverandoeren eller for hans regning efter montering eller installering.

Hvis de saaledes leverede goder forsendes eller transporteres fra et tredjelands omraade og af leverandoeren indfoeres i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten til erhververen afsluttes, anses goderne for at vaere forsendt eller transporteret fra indfoerselsmedlemsstaten.

2. Er de leverede goder imidlertid ikke punktafgiftspligtige varer, finder stk. 1 ikke anvendelse paa levering af goder, der forsendes eller transporteres til den samme medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes:

- naar leveringen sker inden for rammerne af en samlet vaerdi - uden mervaerdiafgift - som i det loebende kalenderaar ikke overstiger et beloeb i national moentenhed svarende til 100 000 ECU, og

- paa betingelse af, at den samlede vaerdi uden mervaerdiafgift af de efter stk. 1 foretagne leveringer af andre goder end punktafgiftspligtige varer i det foregaaende kalenderaar ikke har oversteget et beloeb i national moentenhed svarende til 100 000 ECU.

Den medlemsstat, paa hvis omraade goderne befinder sig, naar forsendelsen eller transporten til koeberen afsluttes, kan nedsaette de ovenfor naevnte taerskler til et beloeb i national moentenhed svarende til 35 000 ECU, saafremt medlemsstaten frygter, at ovennaevnte taerskel paa 100 000 ECU foerer til alvorlig fordrejning af konkurrencevilkaarene. De medlemsstater, der goer brug af denne mulighed, traeffer de noedvendige foranstaltninger til at underrette de kompetente offentlige myndigheder i den medlemsstat, hvorfra goderne forsendes eller transporteres, herom.

Kommissionen forelaegger inden den 31. december 1994 Raadet en rapport om, hvorledes de i foregaaende afsnit omhandlede saerlige taerskler paa 35 000 ECU fungerer. Kommissionen kan i naevnte rapport meddele Raadet, at afskaffelse af de saerlige taerskler ikke vil medfoere alvorlig fordrejning af konkurrencevilkaarene. Saa laenge Raadet ikke har truffet afgoerelse med enstemmighed paa forslag af Kommissionen, er bestemmelserne i ovenstaaende afsnit fortsat gaeldende.

3. Den medlemsstat, paa hvis omraade goderne befinder sig, naar forsendelsen eller transporten paabegyndes, giver de afgiftspligtige personer, der foretager leveringer af goder, der kan omfattes af bestemmelserne i stk. 2, ret til at vaelge, at stedet for disse leveringer fastlaegges i overensstemmelse med stk. 1.

De paagaeldende medlemsstater fastsaetter de naermere regler for denne valgmulighed, der mindst skal omfatte en periode paa to kalenderaar.

C.

Leveringsstedet for tjenesteydelser i form af transport af goder inden for Faellesskabet

1. Uanset artikel 9, stk. 2, litra b), fastsaettes leveringsstedet for tjenesteydelser i form af transport af goder inden for Faellesskabet i henhold til stk. 2, 3 og 4 nedenfor. I dette afsnit forstaas ved:

- »transport af goder inden for Faellesskabet«: enhver transport af goder med afgangssted og ankomststed i to forskellige medlemsstater«

- »afgangssted«: det sted, hvor transporten af goderne faktisk paabegyndes, uden medregning af den straekning, der tilbagelaegges hen til det sted, hvor goderne befinder sig

- »ankomststed«: det sted, hvor transporten af goderne faktisk afsluttes.

2. Leveringsstedet for tjenesteydelser i form af transport af goder inden for Faellesskabet er afgangsstedet.

3. Uanset stk. 2 anses leveringsstedet for tjenesteydelser i form af transport af goder inden for Faellesskabet, som praesteres for aftagere, der er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor transporten paabegyndes, dog for at ligge paa den medlemsstats omraade, som har tildelt aftageren det momsregistreringsnummer, hvorunder tjenesteydelsen er leveret.

4. Medlemsstaterne kan undlade at laegge afgift paa den del af transportydelsen, som svarer til de straekninger, der er tilbagelagt i farvande, som ikke hoerer med til Faellesskabets omraade som defineret i artikel 3.

D.

Leveringsstedet for tjenesteydelser knyttet til tjenesteydelser i form af transport af goder inden for Faellesskabet

Uanset artikel 9, stk. 2, litra c), anses leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med virksomhed knyttet til transport af goder inden for Faellesskabet, som praesteres for aftagere, der er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor tjenesteydelsen faktisk leveres, for at ligge paa den medlemsstats omraade, som har tildelt aftageren det momsregistreringsnummer, hvorunder tjenesteydelsen er leveret.

E.

Leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres af formidlere

1. Uanset artikel 9, stk. 1, er leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, saafremt deres virksomhed vedroerer levering af tjenesteydelser i form af transport af goder inden for Faellesskabet, afgangsstedet for transporten.

Naar aftageren af den tjenesteydelse, som formidleren leverer, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor transporten paabegyndes, anses leveringsstedet for den tjenesteydelse, som formidleren leverer, dog for at ligge paa den medlemsstats omraade, som har tildelt aftageren det momsregistreringsnummer, hvorunder tjenesteydelsen er leveret.

2. Uanset artikel 9, stk. 1, er leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, saafremt deres virksomhed vedroerer tjenesteydelser i forbindelse med virksomhed knyttet til transport af goder inden for Faellesskabet, det sted, hvor den transporttilknyttede virksomhed rent faktisk udfoeres.

Naar aftageren af den tjenesteydelse, som formidleren leverer, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor den transporttilknyttede virksomhed rent faktisk udfoeres, anses leveringsstedet for den tjenesteydelse, som formidleren leverer, dog for at ligge paa den medlemsstats omraade, som har tildelt aftageren af tjenesteydelsen det momsregistreringsnummer, hvorunder tjenesteydelsen er leveret af formidleren.

3. Uanset artikel 9, stk. 1, er leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, saafremt deres virksomhed vedroerer andre transaktioner end dem, der er naevnt i stk. 1 og 2 samt i artikel 9, stk. 2, litra e), det sted, hvor de paagaeldende transaktioner foretages.

Naar aftageren er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor de paagaeldende transaktioner foretages, anses leveringsstedet for den tjenesteydelse, som formidleren leverer, dog for at ligge paa den medlemsstats omraade, som har tildelt aftageren det momsregistreringsnummer, hvorunder tjenesteydelsen er leveret af formidleren.

Artikel 28c

Afgiftsfritagelser

A. Fritagelse i forbindelse med levering af goder

Med forbehold af andre faellesskabsbestemmelser og paa betingelser, som medlemsstaterne fastsaetter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennaevnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennaevnte transaktioner:

a) levering af goder, som defineret i artikel 5 og i artikel 28a, stk. 5, litra a), naar disse goder af saelgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede omraade, men inden for Faellesskabet, til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne paabegyndes;

Denne fritagelse gaelder hverken for levering af goder, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet at fritagelsesordningen i artikel 24, eller for levering af goder, der foretages til afgiftspligtige personer eller til ikke-afgiftspligtige juridiske personer, naar disse personer er omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit.

b)

levering af nye transportmidler, der af saelgeren, af koeberen eller for disses regning forsendes eller transporteres til koeberen til steder uden for det i artikel 3 omhandlede omraade, men inden for Faellesskabet, hvis leveringen foretages til afgiftspligtige personer eller til ikke-afgiftspligtige juridiske personer, naar disse personer er omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit, eller til enhver anden ikke-afgiftspligtig person.

c)

levering af de i artikel 28a, stk. 5, litra b), omhandlede goder, naar leveringen ville vaere fritaget for afgift som fastsat i litra b), hvis den blev foretaget til en anden afgiftspligtig person.

B.

Fritagelse i forbindelse med erhvervelse inden for Faellesskabet af goder

Med forbehold af andre faellesskabsbestemmelser og paa betingelser, som medlemsstaterne fastsaetter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af ovennaevnte fritagelser og for at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug, fritager medlemsstaterne:

a) erhvervelse inden for Faellesskabet af goder, naar leveringen af disse goder foretaget af afgiftspligtige personer under alle omstaendigheder ville vaere fritaget for afgift i indlandet

b)

erhvervelse inden for Faellesskabet af goder, naar indfoerslen af dem under alle omstaendigheder ville vaere fritaget i henhold til bestemmelserne i artikel 14, stk. 1

c)

erhvervelse inden for Faellesskabet af goder, for hvilke erhververen i henhold til artikel 17, stk. 3 og 4, under alle omstaendigheder ville have ret til fuldstaendig tilbagebetaling af den mervaerdiafgift, som skyldes i henhold til artikel 28a, stk. 1.

C.

Fritagelse i forbindelse med transportydelser

Medlemsstaterne fritager tjenesteydelser for afgifter, naar der er tale om transport inden for Faellesskabet af goder til eller fra de oeer, som udgoer de autonome omraader Azorerne og Madeira, samt tjenesteydelser i form af forsendelse eller transport af goder mellem disse oeer.

D.

Fritagelse i forbindelse med indfoersel af goder

Hvis goder, der er forsendt eller transporteret fra et tredjeland, indfoeres i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, fritager medlemsstaterne indfoerslen for afgifter, saafremt leveringen af disse goder foretaget af importoeren i henhold til artikel 21, nr. 2, er fritaget i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt A.

Medlemsstaterne fastsaetter betingelserne for denne afgiftsfritagelse med henblik paa at sikre en korrekt og enkelt anvendelse af den og hindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug.

E.

Andre fritagelser

a) Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at erhvervelser inden for Faellesskabet af goder, der er henfoert under en af de i artikel 16, stk. 1, punkt B, omhandlede procedurer eller ordninger, omfattes af de samme bestemmelser som levering af goder, der finder sted i indlandet paa de samme betingelser.

b)

Artikel 16, stk. 2, affattes saaledes:

»2. Med forbehold af det i artikel 29 omhandlede samraad kan medlemsstaterne indroemme afgiftsfritagelse for foelgende transaktioner:

a) erhvervelser inden for Faellesskabet af goder foretaget af en afgiftspligtig person, indfoersel og levering af goder bestemt til en afgiftspligtig person med henblik paa udfoersel i uforandret stand eller efter forarbejdning til et tredjelands omraade samt tjenesteydelser i forbindelse med denne udfoersel inden for et beloeb, som svarer til vaerdien af hans udfoersler i de foregaaende tolv maaneder;

b)

erhvervelser inden for Faellesskabet af goder foretaget af en afgiftspligtig person og indfoersel og levering af goder til en afgiftspligtig person med henblik paa levering til en anden medlemsstat paa de betingelser, der er fastsat i artikel 28c, punkt A, samt tjenesteydelser i forbindelse med disse leveringer til en anden medlemsstat inden for et beloeb, som svarer til vaerdien af de leveringer af goder, som den afgiftspligtige paa de betingelser, der er fastsat i ovennaevnte artikel 28c, punkt A, har foretaget i de foregaaende tolv maaneder.

Medlemsstaterne kan fastsaette en faelles beloebsgraense for de transaktioner, som de fritager i henhold til litra a) og b).«

Artikel 28d

Afgiftspligtens indtraeden og afgiftens forfald

1. Afgiftspligten indtraeder paa det tidspunkt, hvor erhvervelsen inden for Faellesskabet af goder finder sted. Erhvervelsen inden for Faellesskabet af goder anses for at finde sted paa det tidspunkt, hvor leveringen i indlandet af lignende goder anses for at finde sted.

2. For erhvervelser inden for Faellesskabet af goder forfalder afgiften den 15. i den maaned, der foelger efter den maaned, i hvilken afgiftspligten er indtraadt.

3. Uanset stk. 2 forfalder afgiften ved udstedelsen af fakturaen, naar denne udstedes til erhververen inden den dato, der er fastsat i stk. 2.

22)

4. Uanset artikel 10, stk. 2, forfalder afgiften for levering af goder efter bestemmelserne i artikel 28c, punkt A, den 15. i den maaned, der foelger efter den maaned, i hvilken afgiftspligten er indtraadt.

Afgiften forfalder imidlertid ved udstedelsen af fakturaen, naar denne udstedes inden den 15. i den maaned, der foelger efter den maaned, i hvilken afgiftspligten er indtraadt.

Artikel 28e

Beskatningsgrundlag og sats

1. I beskatningsgrundlaget ved erhvervelse inden for Faellesskabet af goder indgaar de samme elementer som dem, der anvendes ved opgoerelse af beskatningsgrundlaget ved levering af de samme goder i indlandet, jf. artikel 11, punkt A. I saerdeleshed fastsaettes beskatningsgrundlaget ved erhvervelse inden for Faellesskabet af goder som omhandlet i artikel 28a, stk. 6, i henhold til artikel 11, punkt A, stk. 1, litra b).

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at de punktafgifter, som skyldes eller er erlagt af den person, der inden for Faellesskabet, erhverver et punktafgiftspligtigt produkt, indgaar i beskatningsgrundlaget i henhold til bestemmelserne i artikel 11, punkt A, stk. 2, litra a).

2. Den afgiftssats, der skal anvendes ved erhvervelse inden for Faellesskabet af goder, er den, der gaelder paa det tidspunkt, hvor afgiften forfalder.

3. Den afgiftssats, der skal anvendes ved erhvervelse inden for Faellesskabet af et gode, er den, der anvendes i indlandet ved levering af samme gode.

Artikel 28f

Fradragsret

1. Artikel 17, stk. 2, 3 og 4, affattes saaledes:

»2. I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, er han berettiget til i den afgift, der paahviler ham, at fradrage foelgende beloeb:

a) den mervaerdiafgift, som skyldes eller er erlagt for goder, der er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil blive udfoert for ham af en anden afgiftspligtig person i indlandet

b)

den mervaerdiafgift, som skyldes eller er erlagt i indlandet for indfoerte goder

c)

den mervaerdiafgift, som skyldes i henhold til artikel 5, stk. 7, litra a), artikel 6, stk. 3, og artikel 28a, stk. 6.

d)

den mervaerdiafgift, som skyldes i henhold til artikel 28a, stk. 1, litra a).

3. Medlemsstaterne indroemmer ligeledes enhver afgiftspligtig person fradrag for eller tilbagebetaling af den i stk. 2 omhandlede mervaerdiafgift, dersom goderne og tjenesteydelserne anvendes til:

a)

hans transaktioner i forbindelse med de i artikel 4, stk. 2, omhandlede former for oekonomisk virksomhed, som udfoeres i udlandet, naar de ville give ret til fradrag, saafremt de blev udfoert i indlandet

b)

hans transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 14, stk. 1, litra i), artikel 15, artikel 16, stk. 1, punkt B, C, D og E, og stk. 2, samt artikel 28c, punkt A

c)

hans transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 13, punkt B, litra a), og litra d), nr. 1 til 5, saafremt aftageren er etableret uden for Faellesskabet, eller saafremt de paagaeldende transaktioner er knyttet direkte til goder, som er bestemt til udfoersel til steder uden for Faellesskabet.

4. Den i stk. 3 omhandlede tilbagebetaling af mervaerdiafgiften foretages:

- til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, men i en anden medlemsstat, i henhold til de gennemfoerelsesbestemmelser, der er fastsat i direktiv 79/1072/EOEF (*)

- til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Faellesskabet, i henhold til de gennemfoerelsesbestemmelser, der er fastsat i direktiv 86/560/EOEF (**).

(*) EFT nr. L 331 af 27. 12. 1979, s. 11.

(**) EFT nr. L 326 af 21. 11. 1986, s. 40.«

2. Artikel 18, stk. 1, affattes saaledes:

»1. For at kunne udoeve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person:

a) for det i artikel 17, stk. 2, litra a), omhandlede fradrag vaere i besiddelse af en faktura, der er udfaerdiget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3

b)

for det i artikel 17, stk. 2, litra b), omhandlede fradrag vaere i besiddelse af et dokument vedroerende indfoerslen, der betegner ham som modtager eller importoer, og som angiver eller muliggoer beregningen af det skyldige afgiftsbeloeb

c)

for det i artikel 17, stk. 2, litra c), omhandlede fradrag opfylde de regler, der fastsaettes af hver medlemstat

d)

naar han som aftager eller koeber i tilfaelde af anvendelse af artikel 21, nr. 1, skal erlaegge afgiften, opfylde de formaliteter, som fastlaegges af hver enkelt medlemsstat

e)

for det i artikel 17, stk. 2, litra d), omhandlede fradrag i den i artikel 22, stk. 4, omhandlede angivelse have anfoert alle noedvendige oplysninger til fastsaettelse af den afgift, som han skylder for sine erhvervelser inden for Faellesskabet af goder, samt vaere i besiddelse af en faktura i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3.«

3.

I artikel 18 indsaettes foelgende stk. 3a:

»3a. Medlemsstaterne kan give en afgiftspligtig person, der ikke er i besiddelse af en faktura i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, tilladelse til at foretage et fradrag som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra d); de fastsaetter betingelserne og de naermere bestemmelser for anvendelsen af denne bestemmelse.«

Artikel 28g

Betalingspligtige personer

Artikel 21 affattes saaledes:

»Artikel 21

Betalingspligtige over for statskassen

Mervaerdiafgiften paahviler:

1) ved indenlandsk virksomhed:

a) den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af goder eller tjenesteydelser, bortset fra en af de i litra b) omhandlede tjenesteydelser.

Saafremt den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser foretages af en afgiftspligtig person, der er etableret i udlandet, kan medlemsstaterne traeffe bestemmelse om, at afgiften paahviler en anden person. En repraesentant over for skattemyndighederne eller aftageren af den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser kan for eksempel udpeges i saa henseende. Medlemsstaterne kan ligeledes bestemme, at en anden person end den afgiftspligtige person haefter solidarisk for afgiftens erlaeggelse

b)

aftageren af en i artikel 9, stk. 2, litra e), eller i artikel 28b, punkt C, D og E, omhandlet tjenesteydelse, som leveres af en afgiftspligtig person, der er etableret i udlandet.

Medlemsstaterne kan dog bestemme, at den, der leverer tjenesteydelsen, haefter solidarisk for afgiftens erlaeggelse

c)

enhver person, som anfoerer mervaerdiafgiften paa en faktura eller et dokument, der tjener som faktura

d)

den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse inden for Faellesskabet af goder. Naar erhvervelsen inden for Faellesskabet af goder foretages af en person, der er etableret i udlandet, kan medlemsstaterne traeffe bestemmelse om, at afgiften paahviler en anden person. En repraesentant over for skattemyndighederne kan for eksempel udpeges i saa henseende. Medlemsstaterne kan ligeledes bestemme, at en anden person end den, der foretager erhvervelsen inden for Faellesskabet af goder, haefter solidarisk for afgiftens erlaeggelse;

2) ved indfoersel: den eller de personer, der med henblik herpaa er udpeget eller godkendt af indfoerselsmedlemsstaten.«

Artikel 28h

Forpligtelser for betalingspligtige personer

Artikel 22 affattes saaledes:

»Artikel 22

Forpligtelser ved indenlandsk virksomhed

1. a) Enhver afgiftspligtig person skal anmelde paabegyndelse, aendring og ophoer af sin virksomhed som afgiftspligtig.

b)

Med forbehold af bestemmelserne i litra a) skal enhver i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit, omhandlet afgiftspligtig person anmelde, at han foretager erhvervelser inden for Faellesskabet af goder, hvis betingelserne for anvendelse af undtagelsen i naevnte artikel ikke er opfyldt.

c)

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for, at man med et registreringsnummer kan identificere:

- enhver afgiftspligtig person - bortset fra de i artikel 28a, stk. 4, omhandlede afgiftspligtige personer - der i indlandet foretager levering af goder eller tjenesteydelser, som giver ham fradragsret, men som ikke er tjenesteydelser, for hvilke afgiften udelukkende paahviler aftageren i overensstemmelse med artikel 21, nr. 1, litra b). Medlemsstaterne kan dog undlade at registrere visse afgiftspligtige personer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3

- enhver i stk. 1, litra b), omhandlet afgiftspligtig person samt enhver afgiftspligtig person, der har benyttet den i artikel 28a, stk. 1, litra a), tredje afsnit, fastsatte valgmulighed.

d)

Registreringsnummeret indeholder en betegnelse svarende til den internationale standardkode ISO-3166 alpha 2, paa grundlag af hvilken den medlemsstat, der har tildelt det paagaeldende nummer, kan identificeres.

e)

Medlemsstaterne traeffer de foranstaltninger, som er noedvendige for, at deres registreringssystem goer det muligt at identificere de i litra c) omhandlede afgiftspligtige personer og saaledes sikrer en korrekt anvendelse af den i dette afsnit fastsatte overgangsordning for afgiftsopkraevning i forbindelse med transaktioner inden for Faellesskabet.

2.

a)

Enhver afgiftspligtig person skal foere regnskaber, der er tilstraekkeligt detaljerede til at muliggoere mervaerdiafgiftens anvendelse og skattemyndighedernes kontrol hermed.

b)

Enhver afgiftspligtig person skal foere et register over de goder, som han har forsendt eller transporteret, eller som er blevet forsendt eller transporteret for hans regning til steder uden for det i artikel 3 omhandlede omraade, men inden for Faellesskabet, til brug for de transaktioner, der er omhandlet i artikel 28a, stk. 5, litra b), fjerde, femte, sjette og syvende led.

Enhver afgiftspligtig person skal foere et register over de materialer, han har faaet tilsendt fra en anden medlemsstat af en afgiftspligtig person, der er momsregistreret i denne anden medlemsstat, eller for dennes regning, med henblik paa levering af loenarbejde til denne afgiftspligtige person.

3.

a)

Enhver afgiftspligtig person skal udstede en faktura eller et andet tilsvarende dokument for levering af goder og tjenesteydelser til andre afgiftspligtige personer eller til ikke-afgiftspligtige juridiske personer. Enhver afgiftspligtig person skal ligeledes udstede en faktura eller et andet tilsvarende dokument for levering af goder som omhandlet i artikel 28b, punkt B, stk. 1, og for levering af goder, som han foretager under de i artikel 28c, punkt A, fastsatte betingelser. Den afgiftspligtige person skal opbevare en genpart af alle de dokumenter, der er udstedt.

Enhver afgiftspligtig person skal ligeledes udstede en faktura for de afdrag, han modtager, foer en af de i foerste afsnit omhandlede leveringer af goder har fundet sted, og for de afdrag, han modtager fra en anden afgiftspligtig person eller fra en ikke-afgiftspligtig juridisk person, foer tjenesteydelsen er afsluttet.

b)

Fakturaen skal indeholde tydelig angivelse af prisen uden afgift, afgiften svarende til de forskellige afgiftssatser, samt eventuelle fritagelser.

Fakturaen skal desuden:

- for de i artikel 28b, punkt C, D og E, omhandlede transaktioner indeholde angivelse af det nummer, som den afgiftspligtige person er registreret under i indlandet, samt det nummer, som aftageren er registreret under, og hvorunder han har faaet tjenesteydelsen leveret

- for de i artikel 28c, punkt A, litra a), omhandlede transaktioner indeholde angivelse af det nummer, som den afgiftspligtige person er registreret under i indlandet, samt det nummer, som erhververen er registreret under i en anden medlemsstat

- for leveringer af nye transportmidler indeholde angivelse af de oplysninger, der er opregnet i artikel 28a, stk. 2.

c)

Medlemsstaterne fastsaetter kriterierne for, at et dokument kan anses for at svare til en faktura.

4.

a)

Enhver afgiftspligtig person skal indgive en angivelse inden for en af medlemsstaterne naermere fastsat frist. Denne frist maa hoejst vaere paa to maaneder regnet fra udloebet af hver afgiftsperiode. Afgiftsperioden fastsaettes af medlemsstaterne til en, to eller tre maaneder. Medlemsstaterne kan dog fastsaette andre perioder, der imidlertid ikke maa overstige et aar.

b)

Angivelsen skal indeholde alle noedvendige oplysninger til fastsaettelse af den forfaldne afgift og de fradrag, der skal foretages, herunder i givet fald, og saafremt det er noedvendigt for fastsaettelsen af beregningsgrundlaget, det samlede beloeb for de transaktioner, der vedroerer denne afgift og disse fradrag, samt beloebet for de transaktioner, der er fritaget for afgift.

c)

Angivelsen skal ligeledes indeholde:

- for det foerste det samlede beloeb, uden mervaerdiafgift, for de i artikel 28c, punkt A, omhandlede leveringer af goder, for hvilke afgiften er forfaldet i loebet af perioden.

Herudover det samlede beloeb, uden mervaerdiafgift, for de i artikel 8, stk. 1, litra a), anden saetning, og artikel 28b, punkt B, stk. 1, omhandlede leveringer af goder, der har fundet sted i en anden medlemsstat, og

for hvilke afgiften er forfaldet i loebet af angivelsesperioden, hvis afgangsstedet for forsendelsen eller transporten af goderne ligger i indlandet.

- For det andet det samlede beloeb, uden mervaerdiafgift, for de erhvervelser inden for Faellesskabet af goder, der er omhandlet i artikel 28a, stk. 1 og 6, og for hvilke afgiften er forfaldet.

Herudover det samlede beloeb, uden mervaerdiafgift, af de i artikel 8, stk. 1, litra a), anden saetning, og artikel 28b, punkt B, stk. 1, omhandlede leveringer af goder, der har fundet sted i indlandet, og for hvilke afgiften er forfaldet i loebet af angivelsesperioden, hvis afgangsstedet for forsendelsen eller transporten af goderne ligger paa en anden medlemsstats omraade.

5. Enhver afgiftspligtig person skal indbetale mervaerdiafgiftens nettobeloeb samtidig med indgivelsen af den periodiske angivelse. Medlemsstaterne kan dog fastsaette en anden tidsfrist for indbetalingen af dette beloeb eller opkraeve acontobeloeb.

6. a) Medlemsstaterne kan kraeve, at den afgiftspligtige person indgiver en angivelse indeholdende alle de i stk. 4 naevnte oplysninger vedroerende samtlige transaktioner i det foregaaende aar. Denne angivelse skal ligeledes indeholde alle noedvendige oplysninger til brug for eventuelle berigtigelser.

b)

Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal ligeledes indgive en oversigt over de momsregistrerede erhververe, som han har leveret goder til paa de i artikel 28c, punkt A, omhandlede betingelser.

Oversigten udarbejdes for hvert kvartal i kalenderaaret inden for en frist og ifoelge bestemmelser, der skal fastsaettes af medlemsstaterne, som traeffer de foranstaltninger, der er noedvendige, for at bestemmelserne om administrativt samarbejde inden for omraadet indirekte skatter under alle omstaendigheder overholdes.

I oversigten skal angives:

- den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer i indlandet, hvorunder han har foretaget leveringer af goder paa de i artikel 28c, punkt A, omhandlede betingelser

- det nummer, hvorunder hver enkelt erhverver er momsregistreret i en anden medlemsstat, og hvorunder han har faaet goderne leveret, og i givet fald oplysninger om, at der er foretaget leveringer af goder som omhandlet i artikel 28a, stk. 5, litra a), til denne erhverver

- og for hver enkelt erhverver det samlede beloeb for de leveringer af goder, der er foretaget af den afgiftspligtige person. Disse beloeb angives for det kvartal i kalenderaaret, i hvilket afgiften er forfaldet.

Oversigten skal ligeledes indeholde foelgende angivelser:

- for de i artikel 28c, punkt A, litra c), omhandlede leveringer af goder den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer i indlandet, det nummer, hvorunder han er registreret i ankomstmedlemsstaten, samt vaerdien af godet fastsat i overensstemmelse med artikel 28e, stk. 1

- beloebet for de berigtigelser, der foretages i henhold til artikel 11, punkt C, stk. 1. Disse beloeb opgives for det kvartal i kalenderaaret, i hvilket berigtigelsen meddeles erhververen.

For goder, som af den afgiftspligtige person eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede omraade, men inden for Faellesskabet, med henblik paa levering af loenarbejde til den afgiftspligtige person paa de i artikel 28a, stk. 5, litra a), omhandlede betingelser, skal der i oversigten for det kvartal, i hvilket goderne er forsendt eller transporteret, angives:

- det nummer, hvorunder den afgiftspligtige person er momsregistreret i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af goderne paabegyndes

- det nummer, hvorunder den afgiftspligtige person, til hvem goderne overdrages med henblik paa levering af loenarbejde, er registreret i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af goderne afsluttes

- oplysninger om, at goderne er forsendt eller transporteret paa ovennaevnte betingelser med henblik paa loenarbejde, der faktisk udfoeres i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes.

c)

Uanset bestemmelserne i litra b) kan medlemsstaterne:

- kraeve, at oversigterne indgives paa maanedsbasis

22) 6. a)

- kraeve, at oversigterne indeholder flere oplysninger.

d)

For leveringer af nye transportmidler, der foretages under de i artikel 28c, punkt A, litra b), omhandlede betingelser af en momsregistreret afgiftspligtig person til en ikke-momsregistreret koeber eller af en afgiftspligtig person, som omhandlet i artikel 28a, stk. 4, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at saelgeren meddeler alle de oplysninger, der er noedvendige for mervaerdiafgiftens anvendelse og myndighedernes kontrol hermed.

e)

Medlemsstaterne kan kraeve, at afgiftspligtige personer, der i indlandet foretager erhvervelser inden for Faellesskabet af goder ifoelge artikel 28a, stk. 1, litra a), og stk. 6, indgiver angivelser med detaljerede oplysninger om disse erhvervelser, idet saadanne angivelser dog ikke kan kraeves for perioder paa under en maaned.

Medlemsstaterne kan ligeledes kraeve, at personer, der foretager erhvervelser inden for Faellesskabet af nye transportmidler, som omhandlet i artikel 28a, stk. 1, litra b), ved indgivelsen af den i stk. 4 omhandlede angivelse giver alle de oplysninger, der er noedvendige for mervaerdiafgiftens anvendelse og myndighedernes kontrol hermed.

7. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at personer, som i henhold til artikel 21, nr. 1, litra a) og b), betragtes som betalingspligtige i stedet for en afgiftspligtig person, der er etableret i udlandet, eller som haefter solidarisk for erlaeggelsen, opfylder ovennaevnte forpligtelse til angivelse og betaling.

8. Medlemsstaterne kan fastsaette andre forpligtelser, som de skoenner noedvendige for at sikre en korrekt opkraevning af afgiften og for at undgaa svig, forudsat at der sker ligebehandling af indenlandske transaktioner og transaktioner mellem medlemsstaterne foretaget af afgiftspligtige personer, og saafremt disse forpligtelser ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved graensepassagen.

9. a) Medlemsstaterne kan fritage foelgende for visse eller samtlige forpligtelser:

- afgiftspligtige personer, som kun foretager leveringer af goder og tjenesteydelser, som er fritaget for afgift i medfoer af artikel 13 og 15

- afgiftspligtige personer, der er omfattet af den i artikel 24 omhandlede afgiftsfritagelse og undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit

- afgiftspligtige personer, som ikke foretager nogen af de i stk. 4, litra c), omhandlede transaktioner.

b)

Medlemsstaterne kan fritage andre afgiftspligtige personer end de i litra a) omhandlede for visse af de forpligtelser, der omhandles i stk. 2, litra a).

c)

Medlemsstaterne kan fritage afgiftspligtige personer for betaling af den skyldige afgift, naar beloebet er ubetydeligt.

10. Medlemsstaterne traeffer foranstaltninger til at sikre, at ikke-afgiftspligtige juridiske personer, der haefter for betalingen af afgiften i forbindelse med erhvervelse inden for Faellesskabet af goder som omhandlet i artikel 28a, stk. 1, litra a), foerste afsnit, opfylder ovennaevnte forpligtelser til angivelse og betaling, og at de er identificeret ved et registreringsnummer i henhold til stk. 1, litra c), d) og e).

11. For saa vidt angaar erhvervelse inden for Faellesskabet af nye transportmidler som omhandlet i artikel 28a, stk. 1, litra b), vedtager medlemsstaterne de naermere bestemmelser for den deraf foelgende angivelse og betaling.

12. Raadet, der traeffer afgoerelse med enstemmighed paa forslag af Kommissionen, kan give en medlemsstat tilladelse til at indfoere saerlige foranstaltninger for at forenkle de angivelsesforpligtelser, der er omhandlet i stk. 6, litra b). Disse forenklingsforanstaltninger, som ikke beroerer kontrollen med transaktioner inden for Faellesskabet, kan tage form af foelgende:

a) medlemsstaterne kan tillade, at afgiftspligtige personer, der opfylder foelgende tre betingelser, indgiver en aarlig oversigt med momsregistreringsnumrene for de afgiftspligtige personer i andre medlemsstater, som de har leveret goder til efter reglerne i artikel 28c, punkt A:

- den samlede aarlige vaerdi uden mervaerdiafgift af deres leveringer af goder og tjenesteydelser efter artikel 5 og 6 samt artikel 28a, stk. 5, maa ikke overstige den aarlige omsaetning, der tjener som reference for den i artikel 24 omhandlede afgiftsfritagelse, med mere end 35 000 ECU.

- den samlede aarlige vaerdi uden mervaerdiafgift af deres leveringer af goder efter reglerne i artikel 28c, punkt A, maa ikke overstige et beloeb i national moentenhed svarende til 15 000 ECU

- deres leveringer af goder efter reglerne i artikel 28c, punkt A, maa ikke omfatte nye transportmidler;

b)

medlemsstater, der fastsaetter den afgiftsperiode, for hvilken en afgiftspligtig person skal indgive den angivelse, der er omhandlet i stk. 4, til over tre maaneder, kan tillade, at denne afgiftspligtige person indgiver oversigten for samme periode, naar den afgiftspligtige person opfylder foelgende tre betingelser:

- den samlede aarlige vaerdi uden mervaerdiafgift af hans leveringer af goder og tjenesteydelser efter artikel 5 og 6 samt artikel 29, stk. 5, maa hoejst udgoere et beloeb i national moentenhed svarende til 200 000 ECU

- den samlede aarlige vaerdi uden mervaerdiafgift af hans leveringer af goder efter reglerne i artikel 28c, punkt A, maa ikke overstige et beloeb i national moentenhed svarende til 15 000 ECU

- hans leveringer af goder efter reglerne i artikel 28c, punkt A, maa ikke omfatte nye transportmidler.«

Artikel 28i

Saerordning for smaa virksomheder

I artikel 24, stk. 3, tilfoejes foelgende afsnit:

»Levering af nye transportmidler, som foretages paa de i artikel 28c, punkt A, fastsatte betingelser, kan under ingen omstaendigheder omfattes af fritagelsesordningen i stk. 2.«

Artikel 28j

Faelles standardsatsordning for landbrugere

1. I artikel 25, stk. 4, tilfoejes foelgende afsnit:

»Naar medlemsstaterne goer brug af denne mulighed, traeffer de de fornoedne foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af den i afsnit XVIa fastlagte overgangsordning for afgiftsopkraevning i forbindelse med transaktioner inden for Faellesskabet.«

2. Artikel 25, stk. 5 og 6, affattes saaledes:

»5. De i stk. 3 omhandlede standardsatser anvendes paa prisen uden afgifter for:

a) landbrugsprodukter, som standardsatslandbrugere har leveret til andre afgiftspligtige personer end dem, der i indlandet er omfattet af standardsatsordningen i denne artikel

b)

landbrugsprodukter, som standardsatslandbrugere paa de i artikel 28c, punkt A, fastsatte betingelser har leveret til ikke-afgiftspligtige juridiske personer, der i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af de saaledes leverede landbrugsprodukter afsluttes, ikke er omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet led

c)

tjenesteydelser paa landbrugsomraadet, som standardsatslandbrugere har praesteret for andre afgiftspligtige personer end dem, der i indlandet er omfattet af standardsatsordningen i denne artikel.

Denne godtgoerelse udelukker enhver anden form for fradrag.

6. For de i stk. 5 omhandlede leveringer af landbrugsprodukter og landbrugstjenesteydelser foreskriver medlemsstaterne, at standardgodtgoerelsen betales:

a) enten af leveringens aftager. I saa fald kan den afgiftspligtige koeber eller aftager paa de i artikel 17 fastsatte betingelser og efter de af medlemsstaterne naermere fastsatte bestemmelser, i den afgift, han skal erlaegge i indlandet, fradrage den standardgodtgoerelse, han har betalt til standardsatslandbrugere.

Medlemsstaterne indroemmer koeberen eller aftageren tilbagebetaling af den standardgodtgoerelse, han har betalt til standardsatslandbrugere i forbindelse med en af nedennaevnte transaktioner:

- levering af landbrugsprodukter foretaget efter reglerne i artikel 28c, punkt A, naar koeberen er enten en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der handler i denne egenskab i en anden medlemsstat, hvor han ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit

- levering af landbrugsprodukter foretaget efter reglerne i artikel 15 og artikel 16, stk. 1, punkt B, D og E, til en afgiftspligtig koeber etableret uden for Faellesskabets omraade, dersom de paagaeldende landbrugsprodukter af koeberen anvendes til transaktioner som omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra a) og b), eller til tjenesteydelser, der betragtes som leveret i indlandet, og for hvilke afgiften i henhold til artikel 21, nr. 1, litra b), udelukkende paahviler aftageren

- tjenesteydelser paa landbrugsomraadet, der praesteres til en afgiftspligtig person etableret inden for Faellesskabet, men i en anden medlemsstat, eller til en afgiftspligtig person etableret uden for Faellesskabets omraade, naar disse ydelser af

aftageren anvendes til transaktioner som omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra a) og b), eller til tjenesteydelser, der betragtes som leveret i indlandet, og for hvilke afgiften i henhold til artikel 21, stk. 1, litra b) udelukkende paahviler aftageren.

Medlemsstaterne fastsaetter naermere bestemmelser vedroerende disse tilbagebetalinger; de kan navnlig foelge bestemmelserne i artikel 17, stk. 4;

b) eller af det offentlige.«

3. I artikel 25, stk. 9, indsaettes foelgende afsnit:

»Naar medlemsstaterne goer brug af den i denne artikel fastsatte mulighed, traeffer de alle noedvendige foranstaltninger for at sikre, at leveringer af landbrugsprodukter foretaget paa de i artikel 28b, punkt B, stk. 1, omhandlede vilkaar, beskattes paa samme maade, uanset om leveringen er foretaget af en standardsatslandbruger eller af en anden afgiftspligtig person end en standardsatslandbruger.«

Artikel 28k

Forskellige bestemmelser

I perioden indtil den 30. juni 1999 gaelder foelgende bestemmelser:

1) Medlemsstaterne kan fritage leveringer fra afgiftsfrie butikker af goder, som medfoeres i den personlige bagage af en rejsende, der begiver sig til anden medlemsstat ad luft- eller soevejen inden for Faellesskabet, for afgift.

I denne artikel forstaas ved:

a) »afgiftsfri butik«: enhver forretning paa en lufthavns eller havns omraade, der opfylder de krav, de kompetente offentlige myndigheder stiller under anvendelsen af navnlig nr. 5

b)

»rejsende, der begiver sig til en anden medlemsstat«: enhver passager med en rejsehjemmel til fly eller skib, der som direkte bestemmelsessted anfoerer en lufthavn eller havn i en anden medlemsstat

c)

»rejse ad luft- eller soevejen inden for Faellesskabet«: enhver rejse ad luft- eller soevejen, som begynder i indlandet som omhandlet i artikel 3, og hvis faktiske ankomststed ligger i en anden medlemsstat.

Goder, der leveres om bord paa fly eller skibe under en rejse inden for Faellesskabet, sidestilles med levering af goder fra afgiftsfrie butikker.

Denne fritagelse gaelder ligeledes levering af goder fra afgiftsfrie butikker beliggende inden for en af de to terminaler, der giver adgang til tunnelen under Kanalen, til passagerer med gyldig rejsehjemmel til straekningen mellem de to terminaler.

2) Den i nr. 1 omhandlede afgiftsfritagelse gaelder kun for levering af goder:

a)

hvis samlede vaerdi pr. person og pr. rejse ikke overstiger de graenser, der er fastsat i de gaeldende faellesskabsbestemmelser for passagertrafik mellem tredjelande og Faellesskabet.

Naar den samlede vaerdi af flere goder eller af flere leveringer af goder pr. person og pr. rejse overstiger disse graenser, indroemmes der afgiftsfritagelse indtil disse beloeb, idet vaerdien af et gode ikke kan opdeles

b)

i maengder, som pr. person og pr. rejse ikke overstiger de graenser, der er fastsat i de gaeldende faellesskabsbestemmelser for passagertrafik mellem tredjelande og Faellesskabet.

Vaerdien af de goder, der leveres inden for de i foerste afsnit fastsatte kvantitative graenser, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af litra a).

3) Medlemsstaterne indroemmer enhver afgiftspligtig person fradrag eller tilbagebetaling af mervaerdiafgiften, som omhandlet i artikel 17, stk. 2, dersom goderne og tjenesteydelser anvendes til hans levering af goder, som er fritaget for afgift i henhold til naervaerende artikel.

4) Medlemsstater, der goer brug af muligheden i artikel 16, stk. 2, lader ligeledes denne bestemmelse gaelde for indfoersel, erhvervelse inden for Faellesskabet og levering af goder bestemt til en afgiftspligtig person i forbindelse med hans levering af goder, som er fritaget for afgift i henhold til naervaerende artikel.

5) Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de i denne artikel naevnte afgiftsfritagelser og hindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug.

22)

Artikel 28l

Anvendelsesperiode

Den i dette afsnit fastsatte overgangsordning traeder i kraft den 1. januar 1993. Kommissionen forelaegger inden den 31. december 1994 Raadet en rapport om, hvorledes overgangsordningen fungerer, ledsaget af forslag til den endelige ordning.

Overgangsordningen erstattes af en endelig afgiftsordning for samhandelen mellem medlemsstaterne, hvorefter afgifterne i princippet skal paalaegges de leverede goder og de praesterede tjenesteydelser i oprindelseslandet.

Med henblik herpaa traeffer Raadet, naar det efter en grundig gennemgang af ovennaevnte rapport finder, at betingelserne for at gaa over til den endelige ordning er tilfredsstillende opfyldt, inden den 31. december 1995 paa forslag af Kommissionen, efter hoering af Europa-Parlamentet, med enstemmighed afgoerelse om de bestemmelser, der er noedvendige for den endelige ordnings ikrafttraeden og funktion.

Overgangsordningen traeder i kraft for en periode paa fire aar og gaelder saaledes indtil den 31. december 1996. Overgangsordningens gyldighedsperiode forlaenges automatisk, indtil den endelige ordning traeder i kraft, og under alle omstaendigheder saa laenge Raadet ikke har truffet afgoerelse om den endelige ordning.

Artikel 28m

Omregningskurs for ECU

Ved fastsaettelse af modvaerdien i national moentenhed af de beloeb, der er angivet i ECU i dette afsnit, anvender medlemsstaterne den omregningskurs, der gaelder den 16. december 1991 (*).

(*) EFT nr. C 328 af 17. 12. 1991, s. 4.

23) Artikel 33 affattes saaledes:

»Artikel 33

1. Med forbehold af andre faellesskabsbestemmelser, navnlig saadanne, der er fastsat i gaeldende faellesskabsbestemmelser om den generelle ordning for besiddelse af, omsaetning af og kontrol med punktafgiftspligtige varer, er bestemmelserne i dette direktiv ikke til hinder for, at en medlemsstat opretholder eller indfoerer afgifter paa forsikringsaftaler, afgifter paa spil og vaeddemaal, punktafgifter, indregistreringsafgifter og i det hele taget alle former for skatter og afgifter, der ikke har karakter af omsaetningsafgift, dog forudsat at disse skatter og afgifter ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved graensepassagen.

2. Enhver henvisning i dette direktiv til punktafgiftsbelagte varer er en henvisning til foelgende varer, saaledes som de er defineret i gaeldende faellesskabsbestemmelser:

- mineralolie

- alkohol og alkoholholdige drikkevarer

- forarbejdet tobak.«

24)

Foelgende artikel 33a indsaettes:

»Artikel 33a

1. Foelgende bestemmelser finder anvendelse paa goder, der indfoeres i Faellesskabet fra et af de i artikel 3, stk. 3, andet afsnit, naevnte omraader eller fra Kanaloeerne:

a) formaliteterne i forbindelse med disse goders ankomst til Faellesskabet udfoeres efter bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 717/91 (*)

b)

proceduren for intern faellesskabsforsendelse finder anvendelse, saafremt disse goder ved deres ankomst til Faellesskabet:

- er bestemt til en anden medlemsstat end den, paa hvis omraade de befinder sig, naar de ankommer til Faellesskabet

- skal genudfoeres ud af Faellesskabet efter at have undergaaet reparation, forarbejdning, tilpasning, loenarbejde eller bearbejdning i Faellesskabet

- henfoeres under ordningen vedroerende midlertidig indfoersel i henhold til direktiv 85/362/EOEF.

2. Foelgende bestemmelser finder anvendelse paa goder fra Faellesskabet, som sendes eller transporteres til et af de i artikel 3, stk. 3, andet afsnit, naevnte omraader eller til Kanaloeerne:

a) formaliteterne i forbindelse med udfoersel af disse goder ud af Faellesskabet gennemfoeres efter bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 717/91

b)

proceduren for intern faellesskabsforsendelse finder anvendelse, saafremt leveringen af disse goder, der er bestemt til udfoersel, sker i en anden medlemsstat end den, hvorfra goderne bringes ud af Faellesskabet.

(*) EFT nr. L 78 af 26. 3. 1991, s. 1.«

Artikel 2

1. Foelgende direktiver ophoerer med at have retsvirkning den 31. december 1992 for saa vidt angaar forbindelserne mellem medlemsstaterne:

- direktiv 83/181/EOEF (1), senest aendret ved direktiv 89/219/EOEF (2)

- direktiv 85/362/EOEF.

2. Bestemmelserne vedroerende mervaerdiafgift i foelgende direktiver ophoerer med at have retsvirkning den 31. december 1992:

- direktiv 74/651/EOEF (1), senest aendret ved direktiv 88/663/EOEF (2)

- direktiv 83/182/EOEF (3)

- direktiv 83/183/EOEF (4), senest aendret ved direktiv 89/604/EOEF (5).

3. Bestemmelserne vedroerende mervaerdiafgift i direktiv 69/169/EOEF (6), senest aendret ved direktiv 91/191/EOEF (7), ophoerer med at have retsvirkning den 31. december 1992 for saa vidt angaar forbindelserne mellem medlemsstaterne.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne tilpasser deres nuvaerende mervaerdiafgiftsordning til bestemmelserne i dette direktiv.

De vedtager de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for, at deres ordning, der saaledes er tilpasset til bestemmelserne i dette direktivs artikel 1, nr. 1 til 20 og nr. 22 til 24, samt artikel 2, traeder i kraft den 1. januar 1993.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de love og administrative bestemmelser, de vedtager med henblik paa anvendelsen af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

4. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. december 1991.

Paa Raadets vegne

W. KOK

Formand

(1) EFT nr. C 252 af 22. 9. 1987, s. 2,

EFT nr. C 176 af 17. 7. 1990, s. 8, og

EFT nr. C 131 af 22. 5. 1991, s. 3.

(2) EFT nr. C 324 af 24. 12. 1990, s. 97.

(3) EFT nr. C 237 af 12. 9. 1988, s. 19, og

EFT nr. C 332 af 31. 12. 1990, s. 121.

(4) EFT nr. 71 af 14. 4. 1967, s. 1301/67.

(5) EFT nr. L 145 af 13. 6. 1977, s. 1.

(1) EFT nr. L 226 af 3. 8. 1989, s. 21.

(1) EFT nr. L 105 af 23. 4. 1983, s. 38.

(2) EFT nr. L 92 af 5. 4. 1989, s. 13.

(1) EFT nr. L 354 af 30. 12. 1974, s. 6.

(2) EFT nr. L 382 af 31. 12. 1988, s. 40.

(3) EFT nr. L 105 af 23. 4. 1983, s. 59.

(4) EFT nr. L 105 af 23. 4. 1983, s. 64.

(5) EFT nr. L 348 af 29. 11. 1989, s. 28.

(6) EFT nr. L 133 af 4. 6. 1969, s. 6.

(7) EFT nr. L 94 af 16. 4. 1991, s. 24.

Top