EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31989L0299

Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital

EFT L 124 af 5.5.1989, p. 16–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 14/06/2000; ophævet ved 300L0012

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1989/299/oj

31989L0299

Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital

EF-Tidende nr. L 124 af 05/05/1989 s. 0016 - 0020
den finske specialudgave: kapitel 6 bind 2 s. 0211
den svenske specialudgave: kapitel 6 bind 2 s. 0211


RAADETS DIREKTIV af 17 . april 1989 om kreditinstitutters egenkapital ( 89/299/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk . 2, foerste og tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra foelgende betragtninger :

Faelles grundlaeggende normer for kreditinstitutters egenkapital er et afgoerende element i opbygningen af et indre marked inden for banksektoren, da egenkapitalen goer det muligt at sikre kontinuitet i kreditinstitutternes virksomhed samt at beskytte opsparingen; ved en harmonisering af normerne skaerpes tilsynet med kreditinstitutter, og de oevrige igangvaerende samordningsbestraebelser inden for bankomraadet, specielt hvad angaar tilsynet med stoerre risici og solvensnoegletal, fremmes;

saadanne normer skal gaelde for alle godkendte kreditinstitutter i Faellesskabet;

et kreditinstuts egenkapital kan tjene til at daekke tab, som ikke modsvares af et overskud af tilstraekkelig stoerrelse; egenkapitalen er endvidere et vigtigt kriterium for de kompetente myndigheder, specielt for bedoemmelsen af kreditinstitutternes solvens og for andre tilsynsformaal;

paa et faelles bankmarked konkurrerer kreditinstitutterne direkte med hinanden, og de definitioner og regler, der gaelder for egenkapitalen, skal derfor vaere ensartede; med henblik herpaa maa kriterierne for egenkapitalens sammensaetning ikke fastlaegges af de nationale myndigheder alene; Faellesskabets interesser varetages saaledes bedst ved vedtagelse af faelles kriterier, der kan forhindre konkurrencefordrejning og samtidig styrke banksystemet i Faellesskabet;

i den i dette direktiv fastlagte definition indgaar flest mulige komponenter og beloeb, der kan henregnes til egenkapitalen, idet medlemsstaterne saaledes frit kan skoenne, om de oensker at anvende alle eller blot en del af disse komponenter, eller at fastsaette lavere lofter for de paagaeldende beloeb;

i dette direktiv praeciceres de kriterier, der skal gaelde for visse egenkapitalkomponenter, idet medlemsstaterne fortsat frit kan anvende strengere bestemmelser;

i en foerste fase fastsaettes de faelles grundregler ret bredt for at daekke samtlige de komponenter, der indgaar i egenkapitalen i de forskellige medlemsstater;

i dette direktiv skelnes der paa grundlag af soliditeten af de komponenter, der udgoer egenkapitalen, mellem de komponenter, der udgoer kerne-egenkapitalen, og dem, der udgoer den supplerende egenkapital;

det erkendes, at i betragtning af de saerlige forhold, der goer sig gaeldende for midler til daekning af generelle kreditinstitut-risici, boer denne komponent foreloebig medregnes til den del af egenkapitalen, for hvilken der ikke gaelder nogen begraensning; der boer imidlertid snarest muligt efter, at foranstaltningerne til gennemfoerelse af dette direktiv er traadt i kraft, traeffes afgoerelse om den endelige placering af den paagaeldende komponent; ved denne afgoerelse boer der tages hensyn til resultaterne af de droeftelser, der er foert i et bredere, internationalt forum;

for at tage hensyn til det forhold, at de komponenter, der udgoer den supplerende egenkapital, ikke er saa solide som dem, som udgoer kerne-egenkapitalen, boer de ikke medregnes i egenkapitalen med et beloeb paa mere end 100 % af kerne-egenkapitalen; endvidere maa visse komponenter i den supplerende egenkapital kun medregnes med op til 50 % af kerne-egenkapitalen;

for at undgaa konkurrencefordrejning maa offentlige kreditinstitutter ved beregningen af egenkapital ikke medregne garantier, som medlemsstaterne eller lokale myndigheder har stillet; Kongeriget Belgien boer dog indroemmes en overgangsperiode i tiden indtil den 31 . december 1994, for at de paagaeldende kreditinstitutter kan tilpasse sig de nye vilkaar i forbindelse med en omlaegning af deres status;

naar det i tilsynsoejemed er noedvendigt at fastslaa stoerrelsen af en kreditinstitutgruppes konsoliderede egenkapital, skal den beregnes i overensstemmelse med Raadets direktiv 83/350/EOEF om tilsyn med kreditinstitutter paa et konsolideret grundlag ( 4 ); det paagaeldende direktiv indroemmer medlemsstaterne en fortolkningsmargen for saa vidt angaar de tekniske detaljer for dets gennemfoerelse, en margen, som boer benyttes i naervaerende direktivs aand; et arbejde, der skal foere til en revision af det paagaeldende direktiv i retning af en hoejere grad af harmonisering, finder for tiden sted;

de regnskabsmetoder, der skal anvendes ved egenkapitalens beregning, skal tage hensyn til bestemmelserne i Raadets direktiv 86/635/EOEF af 8 . december 1986 om bankers og andre penge - og finansieringsinstitutters aarsregnskaber og konsoliderede regnskaber ( 5 ), der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Raadets direktiv 83/349/EOEF af 13 . juni 1983 paa grundlag af Traktatens artikel 54, stk . 3, litra g ), om konsoliderede regnskaber ( 6 ), aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse; indtil bestemmelserne i naevnte direktiver er gennemfoert i medlemsstaterne interne lovgivning, overlades det til medlemsstaterne at bestemme, hvilke regnskabsmetoder der skal anvendes ved egenkapitalens beregning;

dette direktiv skal ses som led i de internationale bestraebelser, som i stoerre maalestok er udfoldet for at naa frem til en tilnaermelse mellem gaeldende regler i de vigtigste lande med hensyn til indbyrdes tilnaermelse af egenkapitalgrundlaget;

de foranstaltninger, hvormed definitionerne i dette direktiv skal efterkommes, vedtages senest i forbindelse med ikrafttraedelsen af gennemfoerelsesforanstaltningerne for det kommende direktiv om harmonisering af solvensnoegletallet;

Kommissionen udarbejder en rapport og skal regelmaessigt tage dette direktiv op til fornyet overvejelse med henblik paa at stramme bestemmelserne deri og derved at naa frem til stoerre konvergens i en faelles definition paa egenkapital; en saadan stoerre konvergens vil goere det muligt at fremme den indbyrdes tilnaermelse af egenkapitalgrundlaget i Faellesskabets kreditinstitutter;

det bliver sandsynligvis noedvendigt at foretage visse tekniske og terminologiske aendringer i direktivet for at tage hensyn til den hurtige udvikling paa de finansielle markeder; indtil Kommissionen har forelagt et forslag, der tager hensyn til de saerlige forhold i banksektoren, og som aabner mulighed for at indfoere en procedure, der er bedre egnet i forbindelse med gennemfoerelsen af dette direktiv, forbeholder Raadet sig at traeffe disse foranstaltninger -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1 Anvendelsesomraade

1 . Naar en medlemsstat med henblik paa gennemfoerelsen af faellesskabsforskrifterne vedroerende forsigtighedsbestemt tilsyn med et allerede eksisterende kreditinstitut i sine love og administrative bestemmelser indfoerer en bestemmelse, hvori begrebet egenkapital anvendes eller der henvises hertil,

drager den omsorg for, at dette begreb eller dette udtryk stemmer overens med den definition, der er anfoert i de nedenstaaende artikler .

2 . I dette direktiv forstaas ved kreditinstitutter de institutter, der er omfattet af direktiv 77/780/EOEF ( 7 ), senest aendret ved direktiv 86/524/EOEF ( 8 ).

Artikel 2 Almindelige principper

1 . Med forbehold af de begraensninger, der er fastsat i artikel 7, skal et kreditinstituts ikke-konsoliderede egenkapital omfatte foelgende komponenter :

1 ) Kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EOEF, for saa vidt den er indbetalt, samt overkurs ved emission, dog med undtagelse af kumulative praeferenceaktier .

2 ) Reserver i henhold til artikel 23 i direktiv 86/635/EOEF, samt driftsresultat fra det foregaaende regnskabsaar efter udlodning af det endelige udbytte . Medlemsstaterne maa kun tillade, at der tages hensyn til foreloebige overskud, inden der er truffet formel beslutning herom, hvis disse overskud er blevet revideret af personer, der er beskaeftiget med revision, og de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at beloebet er blevet vurderet

i overensstemmelse med principperne i direktiv 86/635/EOEF, og at det ikke omfatter forudseelige udgifter og hensaettelse til udbytte .

3 ) Opskrivningshenlaeggelser i henhold til artikel 33

i Raadets direktiv 78/660/EOEF af 25 . juli 1978 paa grundlag af Traktatens artikel 54, stk . 3, litra g ), om aarsregnskaberne for visse selskabsformer ( 9 ), senest aendret ved direktiv 84/569/EOEF ( 10 ).

4 ) Midler til daekning af generelle kreditinstitutrisici i henhold til artikel 38 i direktiv 86/635/EOEF .

5 ) Vaerdireguleringer i henhold til artikel 37, stk . 2, i direktiv 86/635/EOEF .

6 ) Andre komponenter i henhold til artikel 3 .

7 ) Midler, for hvilke medlemmer af et andelskreditinstiut haefter solidarisk, og de solidariske forpligtelser for laantagerne i visse institutter med fondsstatus, som naevnt i artikel 4, stk . 1 .

8 ) Kumulative praeferenceaktier med fast loebetid

og ansvarlig indskudskapital som naevnt i artikel 4, stk . 3 .

Foelgende komponenter fratraekkes i overensstemmelse med artikel 7 :

9 ) Kreditinstituttets beholdning af egne aktier ansat til den bogfoerte vaerdi .

10 ) Immaterielle aktiver i henhold til artikel 4, aktiver, nr . 9, i direktiv 86/635 /EOEF .

11 ) Materielt negativt udbytte i det loebende regnskabsaar .

12 ) Kapitalinteresser i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter, der udgoer mere end 10 % af disses kapital, samt efterstillede tilgodehavender og de i artikel 3 omhandlede instrumenter, som kreditinstituttet besidder i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter, i hvilke det har kapitalinteresser, der udgoer mere end 10 % af deres kapital .

Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut

eller i et finansieringsinstitut som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik paa at rekonstruere og redde dette institut, kan kontrolmyndigheden give tilladelse til undtagelser fra denne bestemmelse .

13 ) Kapitalinteresser i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter paa hoejst 10 % af disses kapital samt efterstillede tilgodehavender og de i artikel 3 omhandlede instrumenter, som kreditinstituttet besidder, og i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter end de i nr . 12 omhandlede, for saa vidt angaar den del af disse samlede kapitalinteresser, efterstillede tilgodehavender og instrumenter, som overstiger 10 % af kreditinstituttets egenkapital beregnet inden fradrag af komponenterne under nr . 12 og 13 .

Indtil konsolideringsbestemmelserne er samordnet yderligere, kan medlemsstaterne bestemme, at moderselskaber, som er underkastet et tilsyn paa konsolideret grundlag, ved den eventuelle beregning af den ikke-konsoliderede egenkapital kan undlade at fradrage deres kapitalinteresser i andre kreditinstitutter og i finansieringsinstitutter, som er omfattet af konsolideringen . Denne bestemmelse gaelder for alle former for tilsynsmaessig kontrol, der er harmoniseret ved faellesskabsakter .

2 . Egenkapitalbegrebet som defineret i stk . 1, nr . 1 til 8, omfatter et maksimum af komponenter og beloeb . Anvendelsen af disse komponenter eller fastsaettelsen af lavere lofter, samt fradrag af andre komponenter end de i stk . 1, nr . 9 til 13, omhandlede overlades til medlemsstaternes skoen . Disse skal dog bestraebe sig paa at tilvejebringe stoerre konvergens med det formaal at naa frem til en faelles definition paa egenkapital .

Med henblik herpaa skal Kommissionen senest 3 aar efter den i artikel 9, stk . 1, naevnte dato forelaegge Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om direktivets anvendelse, i givet fald ledsaget af forslag til aendringer, som den skoenner noedvendige . Senest fem aar efter den i artikel 9, stk . 1, naevnte dato foretager Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet samt efter hoering af Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en fornyet

gennemgang af definitionen af begrebet »egenkapital« med henblik paa en ensartet anvendelse af den faelles definition .

3 . De i nr . 1 til 5 naevnte komponenter skal af kreditinstituttet kunne anvendes straks og uden begraensning til daekning af risici eller tab paa det tidspunkt, hvor saadanne indtraeder . Beloebet skal vaere fratrukket enhver form for skat, der kan forudses paa det tidspunkt, hvor beloebet beregnes, eller det skal vaere behoerigt tilpasset i det omfang denne skat reducerer det beloeb, hvormed disse komponenter kan anvendes til daekning af risici eller tab .

Artikel 3 Andre komponenter i henhold til artikel 2, stk . 1, nr . 6

1 . Det i en medlemsstat anvendte egenkapitalbegreb kan omfatte andre komponenter, forudsat at det drejer sig om komponenter, der uanset disses juridiske eller regnskabs -

maessige benaevnelse, har foelgende karakteristika :

a ) de kan frit benyttes af kreditinstuttet til daekning af normale bankrisici, naar tab eller vaerdiforringelse endnu ikke er naermere identificeret;

b ) deres tilstedevaerelse skal fremgaa af de interne regnskabsoplysninger;

c ) deres stoerrelse skal vaere fastsat af kreditinstituttets direktion, revideret af uafhaengige revisorer, meddelt de kompetente myndigheder og undergivet disses tilsyn . Hvad angaar kontrol, kan intern revision anses for midlertidigt at opfylde ovennaevnte krav, indtil faellesskabsbestemmelser om obligatorisk ekstern revision er blevet gennemfoert .

2 . Vaerdipapirer med ubestemt loebetid og andre instrumenter kan ligeledes accepteres som andre komponenter, forudsat at de opfylder foelgende betingelser :

a ) de maa ikke kunne tilbagebetales paa ihaendehaverens initiativ eller uden tilsynsmyndighedens forhaandsgodkendelse;

b ) aftaler i forbindelse med gaeldsstiftelse skal give kreditinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter paa gaelden;

c ) laangiverens krav mod kreditinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gaeld;

d ) de for udstedelsen af vaerdipapirerne gaeldende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gaeld og ikke-betalte renter skal kunne medgaa til daekning af tab, idet det tillades kreditinstituttet at fortsaette sine aktiviteter;

e ) kun faktisk indbetalte beloeb tages i betragtning .

Hertil kommer andre kumulative praeferenceaktier end de i artikel 2, stk . 1, nr . 8, naevnte .

Artikel 4 1 . Medlemmer af et kreditinstitut, der er stiftet i form af et andelskreditinstitut, som omhandlet i artikel 2, stk . 1, nr . 7, haefter for den kapital, der ikke er fuldt indbetalt, samt for de supplerende beloeb, som medlemmerne af samme kreditinstitut i henhold til lovgivningen skal indbetale uden sikkerhed, dersom dette kreditinstitut har lidt tab, i hvilket tilfaelde disse beloeb skal kunne kraeves indbetalt uden forudgaaende varsel .

Med saadanne komponenter sidestilles de solidariske forpligtelser for laantagerne i kreditinstitutioner med fondsstatus .

Alle disse komponenter kan henregnes under egenkapitalen i det omfang, hvor de i henhold til national lovgivning medregnes i de paagaeldende institutters egenkapital .

2 . En medlemsstat maa ikke til offentlige kreditinstitutters egenkapital medregne de garantier, som staten eller de lokale, nationale myndigheder stiller for saadanne institutter .

Kongeriget Belgien er dog fritaget for denne forpligtelse indtil den 31 . december 1994 .

3 . Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder maa til egenkapitalen kun medregne kumulative praeferenceaktier med fast loebetid, som omhandlet i artikel 2, stk . 1, nr . 8, samt ansvarlig indskudskapital som omhandlet i samme bestemmelse, hvis der er indgaaet en bindende aftale om, at den i tilfaelde af et kreditinstituts konkurs eller likvidation efterstilles alle andre fordringer og foerst fyldestgoeres, naar al anden udestaaende gaeld er betalt .

Denne ansvarlige indskudskapital skal ligeledes opfylde foelgende betingelser :

a ) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning;

b ) midlerne skal have en oprindelig loebetid paa mindst fem aar; de skal derefter kunne kraeves indfriet; er gaeldens loebetid ikke fastsat, skal der gaelde et opsigelsesvarsel paa fem aar, medmindre midlerne ikke laengere henregnes til egenkapitalen, eller medmindre myndighedernes forudgaaende samtykke specielt kraeves for tilbagebetaling foer tiden . De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af saadanne midler, naar anmodning herom indgives paa emittentens initiativ, og kreditinstituttets solvens ikke derved forringes;

c ) den udstraekning, hvori de kan medregnes til egenkapitalen, indskraenkes gradvis i mindst de sidste fem aar inden tilbagebetalingsdagen;

d ) laaneaftalen maa ikke indeholde nogen klausul om, at gaelden under naermere angivne omstaendigheder, bortset fra en likvidation af kreditinstituttet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato .

Artikel 5 Indtil der har fundet en naermere samordning sted af bestemmelserne om konsolidering, gaelder foelgende regler :

1 . Naar egenkapitalen skal beregnes paa konsolideret grundlag, indgaar de i artikel 2, stk . 1, omhandlede komponenter med de i henhold til direktiv 83/350/EOEF konsoliderede beloeb . Ved beregningen af egenkapitalen er der desuden mulighed for at betragte foelgende komponenter som sidestillet med konsoliderede reserver, hvis de er udtryk for et kreditorforhold (» negative «):

- minoritetsinteresser i henhold til artikel 21 i direktiv 83/349/EOEF, hvis metoden med global integration anvendes;

- forskelsbeloeb ved foerste konsolidering i henhold til artikel 19, 30 og 31 i direktiv 83/349/EOEF;

- kursdifferencer, som medregnes under de konsoliderede reserver i henhold til artikel 39, stk . 6, i direktiv 86/635/EOEF;

- forskelsbeloeb ved bogfoering af visse kapitalinteresser i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 33 i direktivet 83/349/EOEF .

2 . Hvis ovennaevnte komponenter er udtryk for et debitorforhold (» positive «), skal de fratraekkes ved beregningen af den konsoliderede egenkapital .

Artikel 6 Fradrag og begraensninger

1 . For de i artikel 2, stk . 1, foerste afsnit, nr . 3 og 5 til 8, omhandlede komponenter gaelder foelgende begraensninger :

a ) summen af de i nr . 3 og 5 til 8 anfoerte komponenter maa ikke overstige et maksimumsbeloeb paa 100 % af de i nr . 1 og 2 naevnte komponenter med fradrag af de i nr . 9, 10 og 11 naevnte komponenter;

b ) summen af de i nr . 7 og 8 anfoerte komponenter maa ikke overstige et maksimumsbeloeb paa 50 % af de i nr . 1 og 2 naevnte komponenter med fradrag af de i nr . 9, 10 og 11 naevnte komponenter;

c ) summen af de i nr . 12 og 13 anfoerte komponenter skal traekkes fra den samlede sum af komponenterne .

2 . Den i nr . 4 anfoerte komponent udgoer en saerskilt kategori . Den medregnes foreloebig til den del af egenkapitalen, for hvilken der ikke gaelder nogen begraensning, men indgaar ikke i fastsaettelsen af det grundlag, der bruges som begraensning for de i nr . 3 og 5 til 8 anfoerte komponenter . Inden seks maaneder efter ikrafttraedelsen af gennemfoerelsesforanstaltningerne til dette direktiv foreslaar Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 8 den endelige placering af denne komponent inden for kerne-egenkapitalen eller den supplerende egenkapital .

3 . De i stk . 1 omhandlede begraensninger skal overholdes fra ikrafttraedelsesdatoen for gennemfoerelsesforanstaltnin -

gerne til Raadets direktiv om solvensnoegletal for kreditinistitutter, dog senest fra den 1 . januar 1993 .

Kreditinstitutter, der overskrider disse graenser, skal gradvis nedbringe medregningen af de i artikel 2, stk . 1, nr . 3 og 5 til 8, omhandlede komponenter, saaledes at graenserne overholdes inden ovennaevnte tidspunkt af de paagaeldende instanser .

4 . De kompetente myndigheder kan give kreditinstitutterne tilladelse til under saerlige midlertidige omstaendigheder at overskride de i stk . 1 fastsatte graenser .

Artikel 7 Det skal godtgoeres, at betingelserne i artikel 2 til 6 er opfyldt til de kompetente myndigheders tilfredshed .

Artikel 8 Med forbehold af den i artikel 2, stk . 2, omhandlede rapport skal Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, vedtage de tekniske tilpasninger, som det skoennes noedvendigt at foretage i dette direktiv for at :

- tydeliggoere definitionerne med henblik paa at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv i Faellesskabet;

- tydeliggoere definitionerne med henblik paa ved anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen paa de finansielle markeder;

- bringe terminologien og affattelsen af definitionerne

i overensstemmelse med senere udstedte faelleskabsforskrifter vedroerende kreditinstitutter og beslaegtede omraader .

Artikel 9 1 . Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest paa ikrafttraedelsesdatoen for gennemfoerelsesforanstaltningerne til Raadets direktiv om solvensnoegletal for kreditinstitutter, dog senest den 1 . januar 1993 . De underretter straks Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv .

3 . Den i stk . 2 omhandlede meddelelse skal ligeledes omfatte en erklaering med tilhoerende kommentarer, hvorved Kommissionen underrettes om de specifikke bestemmelser, der er indfoert, og de komponenter, som medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder har valgt at medregne under egenkapitalen .

Artikel 10 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Luxembourg, den 17 . april 1989 .

Paa Raadets vegne

C . SOLCHAGA CATALAN

Formand

( 1 ) EFT nr . C 243 af 27 . 9 . 1986, s . 4, og EFT nr . C 32 af 5 . 2 . 1988, s . 2 .

( 2 ) EFT nr . C 246 af 14 . 9 . 1987, s . 72 og EFT nr . C 96 af

17 . 4 . 1989 .

( 3 ) EFT nr . C 180 af 8 . 7 . 1987, s . 51.(4 ) EFt nr . L 193 af 18 . 7 . 1983, s . 18.(5 ) EFT nr . L 372 af 31 . 12 . 1986, s . 1 .

( 6 ) EFT nr . L 193 af 18 . 7 . 1983, s . 1.(7 ) EFT nr . L 322 af 17 . 12 . 1977, s . 30 .

( 8 ) EFT nr . L 309 af 4 . 11 . 1986, s . 15 .

( 9 ) EFT nr . L 222 af 14 . 8 . 1978, s. 11 .

( 10 ) EFT nr . L 314 af 4 . 12 . 1984, s . 28 .

Top