EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014TN0689
Case T-689/14 P: Appeal brought on 12 September 2014 by the European Union Agency for Network and Information Security (ENISA) against the judgment of the Civil Service Tribunal of 2 July 2014 in Case F-63/13 Psarras v ENISA
Sag T-689/14 P: Appel iværksat den 12. september 2014 af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) til prøvelse af Personalerettens dom afsagt den 2. juli 2014 i sag F-63/13, Psarras mod ENISA
Sag T-689/14 P: Appel iværksat den 12. september 2014 af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) til prøvelse af Personalerettens dom afsagt den 2. juli 2014 i sag F-63/13, Psarras mod ENISA
EUT C 431 af 1.12.2014, p. 36–37
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
1.12.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 431/36 |
Appel iværksat den 12. september 2014 af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) til prøvelse af Personalerettens dom afsagt den 2. juli 2014 i sag F-63/13, Psarras mod ENISA
(Sag T-689/14 P)
(2014/C 431/59)
Processprog: græsk
Parter
Appellant: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) (ved P. Empadinhas og advokat C. Meidanis)
Den anden part: Aristidis Psarras (Heraklion, Grækenland)
Appellantens påstande
|
— |
Dom afsagt af Personaleretten den 2. juli 2014 i sag F-63/13 ophæves i sin helhed. |
|
— |
Sagsøgerens påstande i første instans i sag F-63/13 forkastes i det hele. |
|
— |
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne for såvel Personaleretten som Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat fem anbringender.
|
1. |
Første anbringende vedrører en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder for så vidt angår hændelserne den 4. maj 2012 og den efterfølgende periode, samt en urigtig retsanvendelse af artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (herefter »ansættelsesvilkårene«), sammenholdt med artikel 59 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »tjenestemandsvedtægten«). |
|
2. |
Andet anbringende vedrører en urigtig retsanvendelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), i det omfang den medfører, at konstateringen af, at der foreligger en tilsidesættelse af denne bestemmelse, ipso jure og automatisk medfører annullation af den anfægtede retsakt, hvorved der sker en fravigelse af retspraksis, ifølge hvilken sagsøgeren burde have godtgjort, at den pågældende retsakt, såfremt fejlen ikke forelå, ville have haft et andet indhold, og at den hidtil gældende retspraksis »fuldstændigt vil miste sit indhold«, såfremt den i denne konstatering nyligt anlagt fortolkning lægges til grund. |
|
3. |
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af Personalerettens forpligtelse til at tage stilling til de formalitetsindsigelser, der er fremsat af sagsøgte i første instans, manglende begrundelse og tilsidesættelse af forpligtelsen til at tage hensyn til den forudgående administrative procedure i forbindelse med påstanden om erstatning. |
|
4. |
Fjerde anbringende vedrører manglende iagttagelse af restpraksis, hvorefter en annullation af den anfægtede retsakt i princippet i sig selv udgør en passende erstatning, manglende begrundelse, det forhold, at Personaleretten har truffet en afgørelse ultra vires, og et åbenbart urigtigt skøn. |
|
5. |
Femte anbringende vedrører Personalerettens manglende uvildighed. |