32003R1568

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1568/2003

af 15. juli 2003

om støtte til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme (hiv/aids, tuberkulose og malaria) i udviklingslandene

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

efter proceduren i traktatens artikel 251(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Retten til at opnå den bedst mulige fysiske og psykiske sundhed er en grundlæggende menneskeret i overensstemmelse med artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne. Denne ret nægtes over en femtedel af verdens befolkning.

(2) Efter artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.

(3) Hiv/aids, tuberkulose og malaria kræver over fem en halv million dødsofre hvert år, og de påvirker først og fremmest sygdomsfrekvensen og den forventede levetid i udviklingslandene. Disse sygdomme ødelægger også mange års bestræbelser og resultater på udviklingsområdet og giver anledning til alvorlig bekymring på længere sigt på grund af deres negative virkninger for stabiliteten i de berørte samfund.

(4) Det er almindeligt anerkendt, at forebyggelse, pleje og behandling er indbyrdes afhængige og samvirkende foranstaltninger.

(5) Den manglende evne til at dæmme op for disse sygdomme og tegnene på deres øgede udbredelse har betydet, at de nu står i centrum for udviklingsdebatten, hvilket både fremgår af forpligtelseserklæringen fra FN's Generalforsamlings særlige møde i juni 2001, hvori det erkendes, at hiv/aids har udviklet sig til en udviklingsmæssig katastrofe, og af WHO's Verdenssundhedsforsamlings erklæring om, at tuberkulose og malaria er globale katastrofer, og dette har affødt krav om en hurtig indsats og en række nationale, regionale og internationale initiativer til gennemførelse af Millennium-topmødets udviklingsmål, som omfatter klare indsatsområder for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, og som Fællesskabet og dets medlemsstater selv bakker op.

(6) Det fremgår af ovennævnte forpligtelseserklæring, at der er enighed om at anvende en trinvis metode med henblik på inden 2005 at nå et overordnet mål for årlige udgifter på mellem 7 og 10 mia. USD, der alene skal finansiere bekæmpelse af hiv/aids i lav- og mellemindkomstlande og i lande, der er eller risikerer at blive udsat for en hurtig spredning af sygdommen, og at dette skal ske ved foranstaltninger til forebyggelse, pleje og behandling samt bistand til at afbøde følgerne af hiv/aids, hvilket kræver, at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed af navnlig donorlandene og fra de nationale budgetter, idet ressourcerne i de hårdest ramte lande er meget begrænsede.

(7) Hiv/aids, tuberkulose og malaria kræver et passende strukturelt beredskab, som både er alsidigt og sammenhængende, og som de fleste udviklingslande hverken har finansielle eller menneskelige ressourcer til at sikre. Fattigdomsbetingede sygdomme er på grund af deres omfang og grænseoverskridende karakter eksempler på problemer, som kræver en systematisk og samordnet indsats fra det internationale samfunds side. En sådan indsats er i alles interesse og bør derfor ikke kun betragtes som et spørgsmål om udviklingsbistand.

(8) Det blev i Doha-erklæringen om aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs) og folkesundhed bekræftet, at denne aftale hverken forhindrer eller bør forhindre WTO-medlemmerne i at træffe foranstaltninger til beskyttelse af folkesundheden, og at aftalen kan og bør fortolkes og gennemføres på en måde, der understreger WTO-medlemmers ret til at beskytte folkesundheden, især ved at fremme adgang til lægemidler for alle, og det blev bekræftet, at WTO-medlemmer med henblik herpå har ret til i fuldt omfang at anvende de bestemmelser i TRIPs-aftalen, som giver størst fleksibilitet.

(9) Nyttevirkningerne af programmerne til støtte for nationale strategier til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria afhænger dels af en bedre koordination af støtten på både europæisk og internationalt plan, navnlig med FN-agenturer, -fonde og -programmer, herunder partnerskaber mellem den private, offentlige og frivillige sektor, dels af anvendelsen af procedurer, der er tilpasset de pågældende strategiers og partneres specifikke karakter.

(10) Folkesundhed er et offentligt anliggende. En mangelfuld offentlig politisk strategi har medvirket til at forværre den situation, der er opstået, fordi markedet har undladt at gennemføre forskning og udvikling inden for oversete sygdomme ("neglected diseases"). I 2000 vedrørte kun 10 % af al forskning og udvikling sygdomme, der forårsager 90 % af alle sygdomstilfælde i verden. Denne undladelse giver sig forskellige udslag for forskellige sygdomme, og der er behov for forskellige strategier for at afhjælpe denne ubalance. Det er nu nødvendigt med omfattende foranstaltninger for at kompensere for markedets undladelse af at udvikle lægemidler, og dette bør ske gennem øget offentlig finansiering, der også omfatter støtte til forskning og udvikling af særlige globale offentlige goder og effektive metoder til forebyggelse og behandling, som kan sættes ind mod disse sygdomme i udviklingslandene, samt ved at give den private sektor passende incitamenter til at foretage de relevante investeringer.

(11) Særforanstaltninger til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme bør være en relevant del af generelle foranstaltninger til forbedring og effektivisering af systemer for sundhedspleje og sundhedstjenester i udviklingslandene. Det er af afgørende betydning, at der sker væsentlige forbedringer af disse systemer, således at det bliver muligt at bekæmpe hiv/aids, tuberkulose og malaria effektivt. Der bør gøres en særlig indsats for at samordne foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme med foranstaltninger til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder.

(12) Forbedring af sundheden er en absolut betingelse og en afgørende faktor for en bæredygtig udvikling. For de berørte partnerlande og befolkningsgrupper spiller den type bistand, der ydes i medfør af denne forordning, således en direkte og konkret rolle i udviklingen og bidrager dermed betydeligt til Fællesskabets politik for udviklingssamarbejde.

(13) Ud fra et ønske om sammenhæng bør alle Fællesskabets politikker tage hensyn til målsætningen om at forbedre sundheden og mindske fattigdommen.

(14) I sine meddelelser til Rådet og Europa-Parlamentet af 20. september 2000 og 21. februar 2001 om et indgreb mod overførbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse skitserede Kommissionen de policy-principper og strategiske prioriteter, der kræves til, at Fællesskabets og medlemsstaternes indsats kan få større nyttevirkning.

(15) I sine resolutioner af 10. november 2000 og 14. maj 2001 fremhævede Rådet, hvor alvorlig udbredelsen af hiv/aids, tuberkulose og malaria var, og at det var nødvendigt at øge indsatsen og yde større støtte på nationalt, regionalt og globalt plan.

(16) Rådet har ved resolution af 14. maj 2001 og Europa-Parlamentet ved beslutning af 4. oktober 2001(3) tilsluttet sig Fællesskabets handlingsprogram om et hurtigt indgreb mod hiv/aids, tuberkulose og malaria inden for rammerne af fattigdomslempelse og har understreget, at det er nødvendigt at sikre, at der forefindes tilstrækkelige og passende menneskelige og finansielle ressourcer, så programmet kan gennemføres effektivt.

(17) Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 31. maj 2001, Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning af 4. oktober 2001 og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 1. november 2001 tilkendegav støtte til forslaget fra FN's generalsekretær om at oprette en global fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, som blev iværksat den 29. januar 2002, og det blev understreget, at bidrag til denne fond bør supplere eksisterende ressourcer.

(18) Det fastslås i den ovennævnte forpligtelseserklæring fra FN's Generalforsamling og navnlig i erklæringen fra Monterrey-konferencen, at øget statslig udviklingsbistand og gældslempelsesordninger bør medvirke til at forbedre resultaterne på sundheds- og uddannelsesområdet. Det er en vigtig opgave for Fællesskabet og dets medlemsstater at finde frem til, hvordan øget statslig udviklingsbistand, herunder også gældslempelsesmekanismer, kan anvendes mere effektivt som redskaber i bekæmpelsen af hiv/aids, tuberkulose og malaria.

(19) I sine resolutioner af september 1998, oktober 2000 og marts 2002 fremhævede Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, hvilken trussel hiv/aids udgjorde mod alle udviklingsbestræbelser, og pegede på behovet for en hurtig indsats.

(20) Denne forordning overflødiggør Rådets forordning (EF) nr. 550/97 af 24. marts 1997 om foranstaltninger på området hiv/aids i udviklingslandene(4), som derfor bør ophæves.

(21) I denne forordning fastlægges for hele programmets varighed en finansieringsramme, som udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(5).

(22) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6).

(23) Målet for denne forordning, nemlig bekæmpelse af de tre større overførbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse med særlig henvisning til udviklingslandene, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne af den foreslåede handling bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I Formål og anvendelsesområde

Artikel 1

1. Fællesskabet iværksætter EF-handlingsprogrammet for indsatsen mod de tre større overførbare sygdomme, nemlig hiv/aids, tuberkulose og malaria, i udviklingslandene.

2. På grundlag af dette program stiller Fællesskabet finansiel bistand og passende sagkundskab til rådighed for aktører på udviklingsområdet med henblik på at give bedre adgang til sundhed for alle og fremme en retfærdigt fordelt økonomisk vækst med det overordnede mål at mindske fattigdommen og udrydde den helt.

3. Ved fordelingen af finansieringsmidlerne og sagkundskaben prioriteres:

a) de fattigste og mindst udviklede lande og de mest ugunstigt stillede befolkningsgrupper i udviklingslandene

b) aktioner, som komplementerer og forstærker både udviklingslandenes politikker og kapacitet og den bistand, der ydes gennem andre instrumenter i udviklingssamarbejdet.

Artikel 2

Formålet med de aktiviteter, der gennemføres i medfør af denne forordning, er:

a) at optimere nyttevirkningerne af bestående interventioner, tjenester og produkter med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af de vigtigste former for overførbare sygdomme, som rammer de fattigste befolkningsgrupper

b) at give bedre adgang til vigtige lægemidler og diagnoser for de tre sygdomme til en overkommelig pris

c) at øge forskning og udvikling, herunder vacciner, mikrobicider og innoverende behandlingsmetoder.

Artikel 3

Fællesskabets finansielle støtte ydes til specifikke projekter, der er udformet til at nå de formål, som er beskrevet i artikel 2, særlig sådanne som sigter mod:

a) at levere det nødvendige faglige, videnskabelige og normative input med henblik på at prioritere sundhedsinterventioner i budgettet for udviklingssamarbejde som helhed og at forbedre de sundhedsmæssige resultater i forbindelse med de tre større overførbare sygdomme, idet der tilstræbes en balance mellem forebyggelse, behandling og pleje, hvor forebyggelse gives højeste prioritet i erkendelse af, at den bliver mere effektiv i et samspil med behandling og pleje; endvidere skal der gøres en indsats inden for flere sektorer for at finde frem til de nødvendige foranstaltninger, blandt andet ved at rette opmærksomheden mod adfærdsmønstre og faktorer som rent vand og bortledning af spildevand, fysisk planlægning, ernæring og integration af ligestillingsaspektet

b) at forbedre resultaterne af sundhedsinterventioner rettet mod de tre større overførbare sygdomme inden for rammerne af et styrket alsidigt sundhedssystem, som også skal omfatte offentlige tjenester

c) at øge forståelsen for, hvordan de fattigdomsbetingede sygdomme påvirker den sociale og økonomiske udvikling, samt for virkningen af strategier, der skal mildne de negative følgevirkninger af sygdommene

d) at forbedre lægemiddelpolitik og -praksis og hjælpe udviklingslandene på nationalt og regionalt plan med at udvikle en lokal kvalitetsproduktion af vigtige forebyggende og terapeutiske lægemidler i overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPs-aftalen og folkesundhed

e) at fremme en differentieret prisfastsættelsesmekanisme for vigtige lægemidler til udviklingslandene med henblik på at sikre de lavest mulige priser

f) at analysere virkningerne af faktorer såsom omfanget af nettoimportpriser, told, afgifter og import-, distributions- og lokale registreringsgebyrer på forbrugerpriserne på medicinalvarer i udviklingslandene

g) om fornødent at levere faglig bistand til udviklingslandene til at hjælpe dem med at behandle sundhedsspørgsmål i overensstemmelse med bestemmelserne i TRIPs-aftalen, som præciseret ved Doha-erklæringen om TRIPs-aftalen og folkesundhed, for således at gøre det muligt for udviklingslandene at beskytte folkesundheden og fremme adgang til lægemidler for alle

h) at tilskynde til offentlige investeringer og samle en pakke af incitamenter til at anspore til flere private investeringer i forskning og udvikling i nye behandlinger, særlig vacciner og mikrobicider samt diagnoser og fastdosis-kombinationsmedicin, til at bekæmpe de større overførbare sygdomme i udviklingslandene

i) at støtte kliniske, epidemiologiske, operationelle og sociale undersøgelser, der udføres af grupper, således at sundhedsrelateret forskning kan foregå på et mere solidt grundlag; hvis det er hensigtsmæssigt omfatter disse grupper også personer fra udviklingslandene med henblik på at bidrage til deres videreuddannelse

j) at fremme kapacitetsopbygning i udviklingslandene, således at de kan koordinere, være vært for og gennemføre større befolkningsforsøg og afslutte alle faser i forsknings- og udviklingsprocessen

k) at støtte globale initiativer med berøring til de større overførbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse, herunder den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, som blev iværksat den 29. januar 2002

l) at støtte initiativer til overvågning af og kontrol med kvaliteten af lægemidler.

Artikel 4

1. Som led i de i artikel 3 omhandlede aktiviteter kan Fællesskabets støtte tage form af:

a) finansiel bistand

b) faglig bistand, uddannelse, herunder af læger og paramedicinsk personale, og andre ydelser

c) leverancer, såsom lægemidler og medicinsk udstyr, produkter og arbejder

d) revision, evaluering og overvågningsopgaver

e) overførsel af teknologi og knowhow, i givet fald med henblik på lokal produktion af lægemidler.

Forbedring af den nationale kapacitet prioriteres med henblik på bæredygtighed på lang sigt.

2. Fællesskabet kan finansiere både investeringsudgifter, dog ikke indkøb af fast ejendom, og i ekstraordinære og behørigt dokumenterede tilfælde og under hensyn til, at foranstaltningen så vidt muligt skal sigte mod levedygtighed på mellemlang sigt, faste udgifter (herunder administrationsudgifter, vedligeholdelses- og driftsomkostninger), som midlertidigt udgør en byrde for partneren, således at der gøres den bedste brug af den i stk. 1 omhandlede støtte.

Kapitel II Gennemførelsesprocedurer

Artikel 5

1. Den finansiering, som Fællesskabet yder i henhold til denne forordning, har form af gavebistand.

2. Der søges i forbindelse med hver samarbejdsforanstaltning et finansielt bidrag fra de partnere, der er omhandlet i artikel 6. Ved angivelsen af det ønskede beløb tages der hensyn til de berørte partneres betalingsevne og den pågældende foranstaltnings art. Under visse omstændigheder kan bidraget ydes i naturalier, hvis partneren er en ikke-statslig organisation (ngo) eller en lokalt baseret organisation.

3. Ydelse af finansiel bistand i henhold til denne forordning kan afføde samfinansiering med andre donorer, særlig med medlemsstaterne, De Forenede Nationer og internationale eller regionale udviklingsbanker eller finansieringsinstitutioner.

4. I forbindelse med de i artikel 3, litra h), i) og j), omhandlede foranstaltninger ydes bistanden i koordination med de nye instrumenter for produktforskning og -udvikling vedrørende fattigdomsbetingede overførbare sygdomme, der implementeres under Fællesskabets rammeprogram for forskning og udvikling 2002-2006.

5. Bidraget til den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria ydes gennem en finansieringsaftale, der indgås mellem Kommissionen og administratoren for den globale fonds styrelse. Bidraget forvaltes efter de regler og procedurer, der er fastsat for den globale fond, og som er aftalt med Kommissionen samt skal vedføjes finansieringsaftalen.

6. Som led i de aktiviteter, der er anført i artikel 3, litra h), i) og j), tilstræbes det at udnytte de synergivirkninger, der opstår med politikker og programmering på området for seksuel og reproduktiv sundhed, navnlig for så vidt angår hiv/aids-foranstaltninger.

Artikel 6

1. Blandt de partnere, der er støtteberettiget i henhold til denne forordning, kan nævnes:

a) statslige administrative myndigheder og organer på nationalt, regionalt og lokalt plan

b) lokale myndigheder og andre decentraliserede organer

c) lokalsamfund, ngo'er, samfundsbaserede organisationer og andre almennyttige fysiske og juridiske personer fra den private sektor

d) regionale organisationer

e) internationale organisationer såsom De Forenede Nationer og FN's særorganer, fonde og programmer samt udviklingsbanker, finansieringsinstitutioner, globale initiativer og internationale offentlige/private partnerskaber

f) forskningsinstitutter og universiteter.

2. Med forbehold af stk. 1, litra e), åbnes der adgang til finansiel støtte for partnere, hvis hovedkontor er beliggende i en medlemsstat eller i et tredjelande, som er modtager eller potentiel modtager af bistand fra Fællesskabet i henhold til denne forordning, forudsat at dette kontor er det faktiske center, hvorfra virksomhedsaktiviteterne ledes. Dette kontor kan dog i ganske særlige tilfælde være beliggende i et andet tredjeland.

Artikel 7

1. I tilfælde, hvor foranstaltningerne er genstand for finansieringsaftaler mellem Fællesskabet og lande, der nyder fordel af de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, skal det i aftalerne fastsættes, at betaling af skatter, told og afgifter ikke finansieres af Fællesskabet.

2. I alle finansieringsaftaler eller -kontrakter, der indgås i henhold til denne forordning, skal det fastsættes, at de er genstand for overvågning og finanskontrol fra Kommissionens side, som kan foretage kontrol på stedet og inspektioner, samt for revision fra Revisionsrettens side ifølge de sædvanlige ordninger, som Kommissionen har fastlagt i medfør af de gældende bestemmelser, særlig i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(7), i det følgende benævnt "finansforordningen".

3. Der træffes foranstaltninger til at fremhæve, at den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, er bistand fra Fællesskabet.

Artikel 8

1. Deltagelse i udbud og aftaler er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og i alle udviklingslandene. Deltagelse kan i ekstraordinære tilfælde også udvides til andre tredjelande.

2. Leverancerne skal have oprindelse i modtagerlandet, andre udviklingslande eller medlemsstaterne. I ekstraordinære tilfælde kan leverancerne have oprindelse i andre tredjelande.

Artikel 9

1. For at sikre sammenhæng og komplementaritet som omhandlet i traktaten og at disse foranstaltninger som helhed får den største nyttevirkning, træffer Kommissionen alle nødvendige koordinationsforanstaltninger, herunder:

a) fastlæggelse af en ordning for systematisk udveksling og analyse af oplysninger om de finansierede foranstaltninger og sådanne, som Fællesskabet og medlemsstaterne foreslår at finansiere

b) koordination på stedet af foranstaltningernes gennemførelse ved regelmæssige møder og informationsudveksling mellem repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne i modtagerlandet.

2. Kommissionen kan i samråd med medlemsstaterne tage initiativ til at sikre en passende koordination med de andre berørte donorer, særlig dem, der indgår i De Forenede Nationers system. En sådan koordination skal sigte mod systematisk udveksling og analyse af oplysninger om planlagte og gennemførte aktiviteter med henblik på at sikre sammenhæng og komplementaritet.

Kapitel III Finansielle bestemmelser og beslutningsprocedurer

Artikel 10

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning fastlægges for perioden 2003 til 2006 til 351 mio. EUR. Den årlige tildeling godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag eller ved anvendelse af de instrumenter, der er nævnt i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 11

1. Kommissionen har ansvaret for at fastlægge strategiske retningslinjer for programmeringen med henblik på at definere Fællesskabets samarbejdsforanstaltninger i form af målbare mål, prioriteringer og tidsfrister for specifikke indsatsområder, forudsætninger og forventede resultater. Programmeringen er årlig og vejledende.

2. Kommissionens repræsentant forelægger de strategiske retningslinjer for programmeringen af de foranstaltninger, der skal gennemføres, for medlemsstaterne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, hvor de drøftes en gang om året. Udvalget afgiver en udtalelse om disse spørgsmål efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

Artikel 12

1. Det pålægges Kommissionen at forberede, vedtage og forvalte de i denne forordning omhandlede foranstaltninger efter de gældende budgetprocedurer og andre procedurer, navnlig procedurerne i finansforordningen.

2. Afgørelser om foranstaltninger, hvortil finansieringen i henhold til denne forordning overstiger 5 mio. EUR, og alle ændringer af disse foranstaltninger, som medfører en omkostningsoverskridelse på mere en 20 % af det oprindeligt fastsatte beløb for den pågældende foranstaltning, træffes efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

3. Kommissionen underretter medlemsstaterne om afgørelser om og ændringer af foranstaltninger, der beløber sig til 5 mio. EUR og derunder.

Artikel 13

1. Kommissionen bistås af det for udviklingsspørgsmål geografisk kompetente udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 45 dage.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Kapitel IV Rapporteringsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 14

1. Efter hvert regnskabsår forelægger Kommissionen i sin årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Fællesskabets udviklingspolitik oplysninger om retningslinjerne for sin årlige vejledende strategiske programmering, og om de i det pågældende år finansierede foranstaltninger, herunder foranstaltninger inden for rammerne af den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, samt Kommissionens konklusioner med hensyn til denne forordnings gennemførelse i det foregående regnskabsår. Sammendraget skal i særdeleshed indeholde oplysninger om foranstaltningernes styrke og svagheder, for så vidt angår deres indvirkning på bekæmpelsen af de tre overførbare sygdomme og mindskelsen af fattigdom, herunder også de konkrete, anvendelige resultater, der er opnået i forhold til de fastsatte mål. Desuden fremlægges oplysninger om dem, der er indgået kontrakter med, og om de pågældende kontraktbeløb samt om de udbetalinger, der er blevet foretaget, og om resultaterne af eventuelle uafhængige evalueringer af specifikke foranstaltninger.

2. Senest et år før udløbet af denne forordnings gyldighedsperiode forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig evalueringsrapport om dens gennemførelse, hvori der redegøres for, hvorvidt forordningens mål er blevet opfyldt, og udstikkes retningslinjer for at forbedre fremtidige foranstaltningers nyttevirkning. Kommissionen kan på grundlag af denne evalueringsrapport stille forslag med hensyn til denne forordnings videre fremtid og eventuelt forslag til ændringer af den.

Artikel 15

Forordning (EF) nr. 550/97 ophæves. Foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning, gennemføres dog fortsat i henhold hertil.

Artikel 16

1. Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den anvendes indtil den 31. december 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2003.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

G. Tremonti

Formand

(1) EFT C 151 E af 25.6.2002, s. 202.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 30.1.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.6.2003.

(3) EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 244.

(4) EFT L 85 af 27.3.1997, s. 1.

(5) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.