EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022TN0590
Case T-590/22: Action brought on 22 September 2022 — Cristescu v Commission
Sag T-590/22: Sag anlagt den 22. september 2022 — Cristescu mod Kommissionen
Sag T-590/22: Sag anlagt den 22. september 2022 — Cristescu mod Kommissionen
EUT C 424 af 7.11.2022, p. 50–50
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
7.11.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 424/50 |
Sag anlagt den 22. september 2022 — Cristescu mod Kommissionen
(Sag T-590/22)
(2022/C 424/63)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Adrian Sorin Cristescu (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat S. Orlandi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen af 17. november 2021, hvorved sagsøgeren blev pålagt sanktionen suspension af avancement til et højere løntrin i en periode på seks måneder. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne samt at betale én EUR til sagsøgeren. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1. |
Første anbringende om anlæggelse af åbenbart urigtige skøn, som behæfter lovligheden af den anfægtede afgørelse. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at de angivelige forsømmelser, hvorpå den anfægtede afgørelse er baseret, ikke er godtgjort, og at dette bl.a. fremgår af den udtalelse, der blev afgivet enstemmigt af disciplinærrådet. |
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar. Sagsøgeren har navnligt påberåbt sig retten til at blive hørt, for så vidt som medlemmerne af Undersøgelses- og Disciplinærkontoret (IDOC), hvortil ansættelsesmyndighedens beføjelser var blevet delegeret under proceduren og som havde redigeret den undersøgelsesrapport, hvis konklusioner disciplinærrådet havde rejst tvivl om, dernæst spillede en afgørende rolle i forbindelse med vedtagelsen af den afgørelse, der blev truffet af trepartsansættelsesmyndigheden på en uigennemsigtig måde. |
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. |