Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62022TN0587

Sag T-587/22: Sag anlagt den 22. september 2022 — Crown Holdings og Crown Cork & Seal Deutschland mod Kommissionen

EUT C 424 af 7.11.2022, p. 47–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 424/47

Sag anlagt den 22. september 2022 — Crown Holdings og Crown Cork & Seal Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-587/22)

(2022/C 424/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Crown Holdings, Inc. (Yardley, Pennsylvania, De Forenede Stater) og Crown Cork & Seal Deutschland Holdings GmbH (Seesen, Tyskland) (ved advokaterne A. Burnside, C. Graf York von Wartenburg, A. Kidane og D. Strohl)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse C(2022) 4761 final af 12. juli 2022 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF (sag AT.40 522 — Metalemballage) annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgerne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat seks anbringender.

1.

Det første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat princippet om, at lovgiver selv skal følge loven (patere legem quam ipse fecisti), hvilket er et almindeligt EU-retligt princip, idet den accepterede omfordelingen af sagen fra Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed), hvorved den afveg fra fast praksis som fastsat i Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder.

2.

Det andet anbringende om, at Kommissionen ved at acceptere omfordelingen af sagen fra Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed) har tilsidesat sagsøgernes berettigede forventninger om, at Kommissionen ville følge fast praksis.

3.

Det tredje anbringende om, at Kommissionen ved at acceptere, at sagen blev omfordelt på et så sent stadie i Bundeskartellamts (den tyske konkurrencemyndigheds) sagsbehandling, har tilsidesat subsidiaritetsprincippet.

4.

Det fjerde anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar, idet den accepterede omfordelingen af sagen fra Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed) flere år efter udløbet af den indledende tomånedersperiode for omfordeling.

5.

Det femte anbringende om, at Kommissionen ved at acceptere omfordelingen af sagen efter, at den indledende tomånedersperiode for omfordeling var udløbet, undlod at foretage en rimelig afvejning af målene for håndhævelse af konkurrencereglerne og hensynene til retssikkerhed, berettigede forventninger og sagsøgernes ret til forsvar, hvorved Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

6.

Det sjette anbringende om, at Kommissionen ved at acceptere omfordelingen af sagen fra Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed) efter udløbet af den indledende tomånedersperiode for omfordeling har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik.
Top