1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110 af 15. november 2017,

skal fortolkes således, at

2)

Artikel 11, litra b), i direktiv 2009/16, som ændret ved direktiv 2017/2110, sammenholdt med bilag I, del II, til dette direktiv, som ændret, skal fortolkes således, at havnestaten kan foretage en yderligere inspektion af skibe, som systematisk udfører eftersøgnings- og redningsoperationer, og som befinder sig i en af dens havne eller i farvande, der henhører under dens jurisdiktion, efter at være sejlet ind i disse farvande, og efter at samtlige operationer i forbindelse med omskibning eller ilandsættelse af personer, som skibenes respektive kaptajner har besluttet at yde hjælp, er afsluttet, når denne stat på grundlag af faktuelle og juridiske forhold har godtgjort, at der forelå tungtvejende indicier for fare for sundhed, sikkerhed, arbejdsvilkårene om bord eller miljøet, henset til driftsforholdene på disse skibe.

3)

Artikel 13 i direktiv 2009/16, som ændret ved direktiv 2017/2110, skal fortolkes således, at havnestaten i forbindelse med mere detaljerede inspektioner, der gennemføres i henhold til denne artikel, har beføjelse til at tage hensyn til den omstændighed, at skibe, der af flagstaten er klassificeret og certificeret som fragtskibe, i praksis anvendes med henblik på systematisk eftersøgning og redning af mennesker, der er i livsfare eller havsnød, i forbindelse med en kontrol, der på grundlag af faktuelle og juridiske forhold tilsigter at vurdere, hvorvidt der foreligger fare for personer, ejendom eller miljøet under hensyntagen til driftsforholdene på disse skibe. Derimod har havnestaten ikke beføjelse til at kræve bevis for, at de nævnte skibe er i besiddelse af andre certifikater end dem, der er udstedt af flagstaten, eller at skibene overholder alle de krav, der gælder for en anden klassificering.

4)

Artikel 19 i direktiv 2009/16, som ændret ved direktiv 2017/2110, skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor det er godtgjort, at skibe, som i praksis anvendes med henblik på systematisk eftersøgning og redning af mennesker, der er i livsfare eller havsnød, samtidig med at skibene af en medlemsstat, der er flagstat, er blevet klassificeret og certificeret som fragtskibe, har manøvreret på en sådan måde, at der har været fare for personer, ejendom eller miljøet, kan den medlemsstat, der er havnestat, ikke gøre ikke-tilbageholden af disse skibe eller ophævelsen af en sådan tilbageholdelse betinget af, at disse skibe råder over certifikater, der er tilpasset denne aktivitet, og som overholder samtlige for disse certifikater gældende krav. Til gengæld kan denne stat pålægge bestemte udbedrende foranstaltninger med hensyn til sikkerhed, forebyggelse af forurening og leve- og arbejdsvilkårene om bord, for så vidt som disse udbedrende foranstaltninger er begrundet i, at der foreligger fejl og mangler, som udgør en åbenbar fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, og som medfører, at det er umuligt at sejle under betingelser, der er egnede til at sørge for sikkerheden på havet. Sådanne udbedrende foranstaltninger skal i øvrigt være hensigtsmæssige, nødvendige og forholdsmæssige med henblik herpå. Desuden skal havnestatens vedtagelse og gennemførelse heraf være genstand for et loyalt samarbejde med flagstaten under overholdelse af disse to staters respektive beføjelser.