EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62020CA0339
Joined Cases C-339/20 and C-397/20: Judgment of the Court (Grand Chamber) of 20 September 2022 (requests for a preliminary ruling from the Cour de cassation — France) — Criminal proceedings against VD (C-339/20), SR (C-397/20) (References for a preliminary ruling — Single Market for financial services — Market abuse — Insider dealing — Directive 2003/6/EC — Article 12(2)(a) and (d) — Regulation (EU) No 596/2014 — Article 23(2)(g) and (h) — Supervisory and investigatory powers of the Autorité des marchés financiers (AMF) — General interest objective seeking to protect the integrity of financial markets in the European Union and public confidence in financial instruments — Option open to the AMF to require the traffic data records held by an operator providing electronic communications services — Processing of personal data in the electronic communications sector — Directive 2002/58/EC — Article 15(1) — Charter of Fundamental Rights of the European Union — Articles 7, 8 and 11 and Article 52(1) — Confidentiality of communications — Restrictions — Legislation providing for the general and indiscriminate retention of traffic data by operators providing electronic communications services — Option for a national court to restrict the temporal effects of a declaration of invalidity in respect of provisions of national law that are incompatible with EU law — Precluded)
Forenede sager C-339/20 og 397/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. september 2022 — straffesag mod VD (C-339/20) og SR (C-397/20) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) [Præjudiciel forelæggelse – det indre marked for finansielle tjenesteydelser – markedsmisbrug – insiderhandel – direktiv 2003/6/EF – artikel 12, stk. 2, litra a) og d) – forordning (EU) nr. 596/2014 – artikel 23, stk. 2, litra g) og h) – tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser for Autorité des marchés financiers (AMF) – formål af almen interesse om at beskytte Den Europæiske Unions finansielle markeders integritet og den offentlige tillid til finansielle instrumenter – AMF’s mulighed for at få udleveret fortegnelser over trafikdata, som indehaves af en operatør af elektroniske kommunikationstjenester – behandling af personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor – direktiv 2002/58/EF – artikel 15, stk. 1 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1 – kommunikationshemmelighed – begrænsninger – national lovgivning, der foreskriver, at operatører af elektroniske kommunikationstjenester foretager generel og udifferentieret lagring af trafikdata – den nationale rets mulighed for at begrænse de tidsmæssige virkninger af, at det fastslås, at nationale lovbestemmelser, der er uforenelige med EU-retten, er ugyldige – udelukket]
Forenede sager C-339/20 og 397/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. september 2022 — straffesag mod VD (C-339/20) og SR (C-397/20) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) [Præjudiciel forelæggelse – det indre marked for finansielle tjenesteydelser – markedsmisbrug – insiderhandel – direktiv 2003/6/EF – artikel 12, stk. 2, litra a) og d) – forordning (EU) nr. 596/2014 – artikel 23, stk. 2, litra g) og h) – tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser for Autorité des marchés financiers (AMF) – formål af almen interesse om at beskytte Den Europæiske Unions finansielle markeders integritet og den offentlige tillid til finansielle instrumenter – AMF’s mulighed for at få udleveret fortegnelser over trafikdata, som indehaves af en operatør af elektroniske kommunikationstjenester – behandling af personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor – direktiv 2002/58/EF – artikel 15, stk. 1 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1 – kommunikationshemmelighed – begrænsninger – national lovgivning, der foreskriver, at operatører af elektroniske kommunikationstjenester foretager generel og udifferentieret lagring af trafikdata – den nationale rets mulighed for at begrænse de tidsmæssige virkninger af, at det fastslås, at nationale lovbestemmelser, der er uforenelige med EU-retten, er ugyldige – udelukket]
EUT C 424 af 7.11.2022, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
7.11.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 424/3 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. september 2022 — straffesag mod VD (C-339/20) og SR (C-397/20) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Forenede sager C-339/20 og 397/20) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - det indre marked for finansielle tjenesteydelser - markedsmisbrug - insiderhandel - direktiv 2003/6/EF - artikel 12, stk. 2, litra a) og d) - forordning (EU) nr. 596/2014 - artikel 23, stk. 2, litra g) og h) - tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser for Autorité des marchés financiers (AMF) - formål af almen interesse om at beskytte Den Europæiske Unions finansielle markeders integritet og den offentlige tillid til finansielle instrumenter - AMF’s mulighed for at få udleveret fortegnelser over trafikdata, som indehaves af en operatør af elektroniske kommunikationstjenester - behandling af personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor - direktiv 2002/58/EF - artikel 15, stk. 1 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1 - kommunikationshemmelighed - begrænsninger - national lovgivning, der foreskriver, at operatører af elektroniske kommunikationstjenester foretager generel og udifferentieret lagring af trafikdata - den nationale rets mulighed for at begrænse de tidsmæssige virkninger af, at det fastslås, at nationale lovbestemmelser, der er uforenelige med EU-retten, er ugyldige - udelukket)
(2022/C 424/03)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Tiltalte i straffesagerne
VD (C-339/20) og SR (C-397/20)
Konklusion
1) |
Artikel 12, stk. 2, litra a) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) og artikel 23, stk. 2, litra g) og h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF, sammenholdt med artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, og med artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for retsforskrifter, der med henblik på bekæmpelse af markedsmisbrug, hvilket omfatter insiderhandel, i forebyggende øjemed foreskriver generel og udifferentieret lagring af trafikdata i et år fra den dato, hvor de er blevet registreret. |
2) |
EU-retten skal fortolkes således, at denne ret er til hinder for, at en national retsinstans tidsmæssigt begrænser virkningerne af en ugyldighedserklæring, som det i henhold til national ret påhviler den at træffe i forhold til nationale retsforskrifter, der for det første pålægger operatører af elektroniske kommunikationstjenester at foretage en generel og udifferentieret lagring af trafikdata og for det andet giver mulighed for at udlevere disse data til den kompetente myndighed på det finansielle område uden forudgående tilladelse fra en domstol eller fra en uafhængig administrativ myndighed, fordi disse bestemmelser er uforenelige med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, som ændret ved direktiv 2009/139, sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Spørgsmålet om antageligheden af beviser, der er fremskaffet i henhold til nationale lovbestemmelser, der er uforenelige med EU-retten, henhører i overensstemmelse med princippet om medlemsstaternes procesautonomi under national ret, dog under overholdelse af navnlig ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet. |