—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med forordning nr. 1141/2010 og vejledningen om forlængelse (SANCO/10387/2010 rev. 8), for så vidt som EFSA genevaluerede fareprofilen for FPS på trods af, at der ikke var sket ændringer i den aktuelle videnskabelige viden og de gældende retlige rammer.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med forordning nr. 1272/2008 og Kommissionens vejledning om metabolitter i grundvandet (SANCO/221/2000 rev.10), for så vidt som EFSA støttede sig på sit eget forslag til fareklassificering af FPS og anslog en toksicitet af tre metabolitter i grundvandet.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med forordning nr. 1107/2009 og direktiv 2010/63, for så vidt som EFSA fastslog, at der manglede data om yderligere genotoksiske undersøgelser, uden at det tog behørigt hensyn til vægten af beviser, og på trods af at det ikke var godtgjort, at det var nødvendigt at udføre yderligere tests.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med retssikkerhedsprincippet, retten til forsvar for ansøgeren om fornyelse og flere EU-retlige bestemmelser, idet EFSA udførte vurderingen af genotoksiciteten for to FPS-metabolitter på grundlag af en ny og ikke godkendt videnskabelig udtalelse, der i øjeblikket efterprøves, hvilket medførte at EFSA identificerede en kunstig datamangel i fornyelsesdossieret, som sagsøgerne efterfølgende ikke fik nogen mulighed for at afhjælpe.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med retten til forsvar for ansøgeren om fornyelse og flere EU-retlige bestemmelser, idet Kommissionen udelukkende støttede sig på EFSA’s konklusioner om at beslutte at forbyde FPS, uden at den tog hensyn til alle de foreliggende videnskabelige oplysninger, der beviser, at FPS er sikkert, og navnlig de yderligere undersøgelser, som ansøgeren om fornyelse af egen drift havde fremlagt med henblik på at afhjælpe den hævdede datamangel og de betænkeligheder, som EFSA havde påpeget, såvel som den rapporterende medlemsstats vurdering og de andre medlemsstaters bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen med henblik på fornyelse.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning er åbenlyst uforholdsmæssig i forhold til FPS’ overordnede sikkerhedsprofil, og at Kommissionen kunne have afhjulpet de anførte betænkeligheder, der lå til grund for den anfægtede forordning, i kraft af mindre indgribende foranstaltninger, der ikke indebar et forbud mod anvendelsen af FPS, eksempelvis ved at anvende proceduren for bekræftende data som fastsat i artikel 6, litra f), i forordning nr. 1107/2009 eller ved hjælp af risikobegrænsende foranstaltninger, der træffes på nationalt niveau af EU-medlemsstaterne.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet de anførte betænkeligheder, der lå til grund for den anfægtede forordning, konsekvent er blevet afhjulpet ved hjælp af mindre indgribende foranstaltninger i Kommissionens hidtidige afgørelsespraksis. Imidlertid har Kommissionen ikke hidtil støttet sig på sådanne betænkeligheder som begrundelse for et direkte forbud mod anvendelse af et stof.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen ikke foretog en korrekt behandling af processen for vurdering af FPS, hvilket medførte, at DuPont investerede betydelige midler i forberedelsen af videnskabelige dossierer, der i sidste ende viste sig at være fuldstændigt overflødige, eftersom Kommissionen uventet ændrede holdning i forhold til visse betænkeligheder. Sagsøgerne har derudover gjort gældende, at den anfægtede forordning underminerer de konkurrencepolitiske målsætninger, der lå til grund for den afhændelse af FPS, som Kommissionen selv pålagde Dow/DuPont for at forhindre skabelsen af en dominerende stilling på EØS-markedet for herbicider til korn. Denne forkerte behandling af processen for vurdering af FPS udgør en tilsidesættelse af Kommissionens pligt til at udvise omhu, princippet om god forvaltningsskik og DuPonts berettigede forventninger.