10.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/39

—

Afgørelsen trykt den 15. april 2016 om ændring af rettighederne og pligterne for tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte vedrørende uddannelsestillæg, dvs.: »Rights and obligations of officials, temporary and contract agents: Education Allowances«, annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende er, at afgørelsen truffet af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) af 15. april 2016 (herefter »den anfægtede afgørelse«) er ulovlig, for så vidt som sidstnævnte blev truffet i strid med artikel 1 i bilag X til tjenestemandsvedtægten og med nævnte vedtægts artikel 110, i mangel af gennemførelsesbestemmelser for EEAS.

Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at afslaget på deres klage over den anfægtede afgørelse ikke var begrundet.

2.

Andet anbringende er, at der ikke blev indledt en social dialog inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse i strid med artikel 27 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.

Tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af de velerhvervede rettigheder for tjenestemænd og øvrige ansatte, som har været ansat i flere år og hvis børn ligeledes har været skolesøgende i flere år. Denne tilsidesættelse følger af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den ændrer den tidligere fastsatte ordning, hvorefter størstedelen af de tjenestemænd og øvrige ansatte, der ansøgte om en supplerende godtgørelse, opnåede en fuldstændig godtgørelse af de udgifter, der oversteg det vedtægtsbestemte loft.

4.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om, at der skal udvises forudseenhed, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet og tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, som følger af den anfægtede afgørelse bl.a. for så vidt som den kun fastsætter en midlertidig foranstaltning i et år og for så vidt som de således vedtagne nye nærmere regler for godtgørelse blev pålagt tjenestemænd og øvrige ansatte, som gjorde tjeneste på tidspunktet for deres vedtagelse.

5.

Femte anbringende er, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en manglende interesseafvejning og en manglende overholdelse af proportionalitetsprincippet, idet denne som eneste mål forfølger en reduktion af den økonomiske indvirkning af en supplerende godtgørelse af skoleudgifterne, mens EEAS burde have prioriteret andre foranstaltninger med henblik på at nå et sådant mål, uden at tilsidesætte de ansattes rettigheder.

6.

Sjette anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, for så vidt som den anfægtede afgørelse indfører en forskelsbehandling ved at fastsætte et princip om godtgørelser foretaget på et grundlag, der er identisk for tjenestemænd og øvrige ansatte ved forskellige delegationer, og følgelig en identisk behandling af forskellige situationer.

7.

Syvende anbringende er, at EEAS har tilsidesat retten til familie og retten til uddannelse, eftersom vedtagelsen af den anfægtede afgørelse bevirker, at sagsøgerne tvinges til at vælge mellem deres arbejdsliv og de nævnte grundlæggende rettigheder.