—

EU-retten indeholder ingen bestemmelser, som tillægger Kommissionen kompetence til at pålægge en medlemsstat en forpligtelse til at betale et beløb svarende til et tab af Unionens egne indtægter, hvilket tab er opstået som følge af en fritagelse for toldskyld, der er bestemt af en anden medlemsstat, som var ansvarlig for fastsættelsen og opkrævningen af told samt for betalingen heraf til EU’s budget som egne indtægter.

—

Den anfægtede afgørelse er ikke begrundet tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt, således som det kræves i medfør af artikel 296 TEUF, eftersom den anfægtede afgørelse for det første ikke angiver, på hvilket retsgrundlag afgørelsen er vedtaget, idet retsgrundlaget heller ikke kan fastslås ud fra skrivelsens andre elementer, og Kommissionen for det andet ikke i den anfægtede afgørelses indhold har redegjort for den juridiske argumentation, som ligger til grund for at pålægge Rumænien betalingspligten.

—

For så vidt som Retten måtte fastslå, at nævnte institution har handlet inden for rammerne af de kompetencer, som den er tillagt ved traktaterne, er det Rumæniens opfattelse, at Kommissionen har udøvet sin kompetence fejlagtigt og herved har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og den rumænske stats ret til forsvar.

—

Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser til at udvise rettidig omhu og god forvaltningsskik, idet den har undladt at foretage en grundig undersøgelse af alle de relevante oplysninger, som den havde til rådighed, eller har undladt at anmode om yderligere nødvendige oplysninger inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse. Kommissionen har ikke påvist en direkte årsagssammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, som foreholdes Rumænien, og tabet af Unionens egne indtægter. Kommissionen har endvidere ikke begrundet det beløb, som den kræver fra Rumænien, under henvisning til en toldskyld svarende til værdien af den pågældende forsendelsesoperation, men har lagt den værdi, som Forbundsrepublikken Tyskland har meddelt, til grund.

—

Kommissionens fremgangsmåde var ikke forudsigelig og gjorde det ikke muligt for Rumænien at udøve sin ret til et forsvar.

—

De retsregler, som Kommissionen har lagt til grund med hensyn til at fastslå en betalingsforpligtelse, er ikke blevet identificeret og præciseret af Kommissionen, og anvendelsen heraf kunne ikke forudsiges af Rumænien. Den rumænske stat kunne inden modtagelsen af Kommissionens skrivelse hverken forudsige eller kende til sin forpligtelse til at stille det opkrævede beløb til rådighed for Unionens budget. Det er endvidere Rumæniens opfattelse, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse og pålægge Rumænien en betalingsforpligtelse fem år efter de faktiske omstændigheder og på trods af de konklusioner, som Kommissionen havde udformet i dialog med de rumænske myndigheder i løbet af denne periode, har tilsidesat den rumænske stats berettigede forventning om, at der ikke forelå en forpligtelse for denne stat til at betale toldskyld for de pågældende forsendelsesoperationer.