EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0169

Sag C-169/14: Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. juli 2014 — Juan Carlos Sánchez Morcillo og María del Carmen Abril García mod Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Castellón — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 93/13/EØF — artikel 7 — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — forbrugeraftaler — aftale om lån med pant i fast ejendom — urimelige kontraktvilkår — procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom — søgsmålsret)

EUT C 315 af 15.9.2014, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/25


Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. juli 2014 — Juan Carlos Sánchez Morcillo og María del Carmen Abril García mod Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Castellón — Spanien)

(Sag C-169/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - artikel 7 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - forbrugeraftaler - aftale om lån med pant i fast ejendom - urimelige kontraktvilkår - procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom - søgsmålsret))

2014/C 315/38

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Castellón

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Juan Carlos Sánchez Morcillo og María del Carmen Abril García

Sagsøgt: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den er til hinder for en fuldbyrdelsesordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom ikke kan udsættes af den ret, der skal træffe afgørelse om sagens realitet, hvilken ret i sin endelige afgørelse i bedste fald vil kunne tilkende forbrugeren en kompensationsgodtgørelse for den skade, vedkommende har lidt, eftersom forbrugeren som rekvisitus ikke kan appellere den afgørelse, hvorved hans indsigelse forkastes, mens den erhvervsdrivende som rekvirent kan appellere afgørelsen om, at proceduren skal indstilles, eller om, at det urimelige kontraktvilkår ikke skal finde anvendelse.


(1)  EUT C 175 af 10.6.2014.


Top