EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0307

Sag C-307/13: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 10. juli 2014 — straffesag mod Lars Ivansson, Carl-Rudolf Palmgren, Kjell Otto Pehrsson og Håkan Rosengren (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Helsingborgs tingsrätt — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse — det indre marked — direktiv 98/34/EF — artikel 8, stk. 1, tredje afsnit — informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter — begrebet »teknisk forskrift«  — høner til ægproduktion — afkortning af den oprindeligt fastsatte anvendelsesfrist for den tekniske forskrifts ikrafttræden — forpligtelse til at give meddelelse — betingelser — uoverensstemmelser mellem sprogversioner)

EUT C 315 af 15.9.2014, p. 17–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/17


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 10. juli 2014 — straffesag mod Lars Ivansson, Carl-Rudolf Palmgren, Kjell Otto Pehrsson og Håkan Rosengren (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Helsingborgs tingsrätt — Sverige)

(Sag C-307/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - det indre marked - direktiv 98/34/EF - artikel 8, stk. 1, tredje afsnit - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter - begrebet »teknisk forskrift« - høner til ægproduktion - afkortning af den oprindeligt fastsatte anvendelsesfrist for den tekniske forskrifts ikrafttræden - forpligtelse til at give meddelelse - betingelser - uoverensstemmelser mellem sprogversioner))

2014/C 315/24

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Helsingborgs tingsrätt

Parter i hovedsagen

Lars Ivansson, Carl-Rudolf Palmgren, Kjell Otto Pehrsson og Håkan Rosengren

Konklusion

1)

Den ikrafttrædelsesdato, som i sidste ende bliver fastsat af de nationale myndigheder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver, at høner til ægproduktion skal opstaldes i opstaldningsanlæg, der opfylder hønernes behov for rede, siddepinde og støvbad, og som tilsigter, at hønernes dødelighed og adfærdsmæssige afvigelser holdes på et lavt niveau, er omfattet af forpligtelsen til at give Europa-Kommissionen meddelelse som fastsat i artikel 8, stk. 1, tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, når en ændring af anvendelsesfristen for den pågældende nationale bestemmelse faktisk har fundet sted, og denne ændring er væsentlig, hvilket det påhviler den foreliggende ret at undersøge.

2)

Såfremt afkortningen af anvendelsesfristen for en national teknisk forskrift er omfattet af forpligtelsen til at give Kommissionen meddelelse som fastsat i artikel 8, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 98/34, som ændret ved direktiv 98/48, medfører undladelsen af at fremsende en sådan meddelelse, at den pågældende nationale bestemmelse ikke kan finde anvendelse, således at denne ikke kan gøres gældende over for borgerne.


(1)  EUT C 215 af 27.7.2013.


Top