EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0182

Sag T-182/14: Sag anlagt den 19. marts 2014 — Marzocchi Pompe mod KHIM — Settima Flow Mechanisms (ELIKA)

EUT C 159 af 26.5.2014, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 159/34


Sag anlagt den 19. marts 2014 — Marzocchi Pompe mod KHIM — Settima Flow Mechanisms (ELIKA)

(Sag T-182/14)

2014/C 159/47

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Marzocchi Pompe SpA (Casalecchio di Reno, Italien) (ved advokat M. Bovesi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Settima Flow Mechanisms (Grossolengo, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. december 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 428/2013-2) annulleres og varemærket ELIKA erklæres gyldigt for samtlige de varer, for hvilke det er blevet registreret.

Retten træffer enhver anden foranstaltning, den måtte finde passende.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået i forbindelse med dette søgsmål og i forbindelse med sagen for appelkammeret, herunder de omkostninger som er afholdt af Marzocchi Pompe SpA i henhold til artikel 87, stk. 2, sammenholdt med artikel 91, litra b), og artikel 132, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket indeholdende ordbestanddelen »ELIKA« for varer i klasse 7 — EF-varemærke nr. 1 051 270

Indehaver af EF-varemærket: Marzocchi Pompe SpA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Settima Flow Mechanisms

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Artikel 52, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra b), c) og g), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.


Top