EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CA0080

Sag C-80/12: Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. april 2014 — Felixstowe Dock and Railway Company Ltd m.fl mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland) (Præjudiciel forelæggelse — etableringsfrihed — selskabsskat — skattelempelse — koncerner og konsortier — national lovgivning, der tillader overførsel af tab fra et konsortiumselskab til et selskab i en koncern, der er forbundet via et »forbundet selskab« , der både er medlem af koncernen og af konsortiet — hjemstedskrav for »det forbundne selskab«  — forskelsbehandling på grundlag af selskabets hjemsted — koncernens øverste moderselskab, der er hjemmehørende i et tredjeland og ejer de selskaber, der søger at udveksle tab via selskaber, der er hjemmehørende i tredjelande)

EUT C 159 af 26.5.2014, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 159/2


Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. april 2014 — Felixstowe Dock and Railway Company Ltd m.fl mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland)

(Sag C-80/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - selskabsskat - skattelempelse - koncerner og konsortier - national lovgivning, der tillader overførsel af tab fra et konsortiumselskab til et selskab i en koncern, der er forbundet via et »forbundet selskab«, der både er medlem af koncernen og af konsortiet - hjemstedskrav for »det forbundne selskab« - forskelsbehandling på grundlag af selskabets hjemsted - koncernens øverste moderselskab, der er hjemmehørende i et tredjeland og ejer de selskaber, der søger at udveksle tab via selskaber, der er hjemmehørende i tredjelande))

2014/C 159/02

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Felixstowe Dock and Railway Company Ltd, Savers Health and Beauty Ltd, Walton Container Terminal Ltd, AS Watson card Services (UK) Ltd, Hutchison Whampoa (Europe) Ltd, Kruidvat UK Ltd og Superdrug Stores plc

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — First-tier Tribunal (Tax Chamber) — fortolkning af artikel 49 TEUF og 54 TEUF — etableringsfrihed — skattelovgivning — selskabsskat — skattelempelse — national lovgivning, som tillader overførsel af tab realiseret af et selskab med hjemsted i Det Forenede Kongerige, som ejes af et konsortium, til et andet selskab, som har hjemsted i den samme stat og som tilhører en koncern, forudsat at der er en forbindelse mellem disse to selskaber i form af et forbundet selskab, som både tilhører koncernen og konsortiet — krav om, at det forbundne selskab har hjemsted i Det Forenede Kongerige eller driver virksomhed i Det Forenede Kongerige via et fast driftssted

Konklusion

Artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som giver mulighed for, at et hjemmehørende selskab, der tilhører en koncern, kan opnå overførsel af tab, der er lidt af et andet hjemmehørende selskab, der tilhører et konsortium, når et »forbundet selskab«, der både tilhører denne koncern og dette konsortium, også er hjemmehørende i nævnte medlemsstat, uanset hjemstedet for de selskaber, der selv eller via mellemliggende selskaber ejer kapitalen i det forbundne selskab og i andre selskaber, der er berørt af tabsoverførslen, når lovgivningen udelukker en sådan mulighed, hvis det forbundne selskab er hjemmehørende i en anden medlemsstat.


(1)  EUT C 184 af 23.6.2012.


Top