51999PC0271

AEndret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om rammerne for Faellesskabets vandpolitiske foranstaltninger (KOM (97) 49 endelig udg.)

(forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

Den 26.2.1997 godkendte Kommissionen et forslag til raadsdirektiv om rammerne for Faellesskabets vandpolitiske foranstaltninger (KOM (97) 49 endelig udg., KOM (97) 614 endelig udg. og KOM (1998) 76 endelig udg.).

Dette aendrede forslag forelaegges i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2. Der er heri taget hensyn til en raekke aendringer, som Europa-Parlamentet vedtog paa plenarforsamlingen den 11. februar 1999.

Kommissionen har gennemgaaet de aendringer, Europa-Parlamentet foreslaar, og medtaget en del af dem i det aendrede forslag. Her begrundes Kommissionens stillingtagen til hvert af de aendringsforslag, som Parlamentet vedtog ved foerstebehandlingen.

I almindelighed kan Kommissionen tilslutte sig forslag, der goer teksten tydeligere og fjerner eventuelle uklarheder og tvetydigheder. Derudover kan Kommissionen tilslutte sig aendringer, der goer det foreslaaede direktiv endnu mere gennemsigtigt. Derimod maa Kommissionen afvise aendringer, der efter dens opfattelse er praktisk uigennemfoerlige, eller som vil goere gennemfoerelsen urimeligt byrdefuld.

Kommissionens stilling til Parlamentets aendringer

Paa plenarforsamlingen den 11. februar 1999 godkendte Europa-Parlamentet Kommissionens forslag med i alt 133 aendringer.

Af Parlamentets 133 aendringer kan Kommissionen tilslutte sig foelgende 88:

* 15 kompromisaendringer (nr. 86, 118, 121, 189, 190, 191, 192, 193, 194, 195, 196, 197, 198, 200 og 201) samt 24 andre aendringer (8, 23, 24, 28, 30, 31, 32, 41, 42, 44, 45, 54, 64, 78, 79, 80, 82, 97, 112, 113, 114, 116, 117 og 122). Nogle af disse aendringer er der foretaget smaa omformuleringer og tilfoejelser i.

* 10 aendringer accepteres delvis (nr. 6, 9, 18, 25, 34, 55, 88, 109, 120 og 158).

* 37 aendringer accepteres princippet (nr. 2, 4, 5, 10, 13, 14, 19, 20, 27, 29, 39, 47, 48, 49, 50, 51, 53, 56, 57, 58, 60, 62, 63, 65, 66, 71, 75, 87, 91, 93, 95, 96, 98, 103, 108, 119 og 157).

De resterende 47 aendringer maa Kommissionen afvise (nr. 1, 11, 12, 15, 16, 21, 22, 33, 35, 36, 37, 40, 43, 46, 52, 59, 67, 68, 69, 70, 72, 73, 74, 76, 84, 85, 92, 94, 99, 100, 101, 102, 110, 111, 115, 123, 125, 149, 150, 164, 165, 171, 179, 182, 183, 184 og 185).

AEndringerne 8, 41, 42, 44 og 45 handler om maal og goer det klart, at forebyggelse af forvaerring er et maal i sig selv og ikke betinget af behovet for at naa op paa god status. AEndringerne 118, 189, 191, 192 og 193 tilfoejer en udtrykkelig henvisning til beskyttelse af vaadomraader og hoejnelse af deres status. Paa omraadet offentlige hoeringer og rapporter tilfoejer aendringerne 86, 196, 197, 198 og 200 en forpligtelse for medlemsstaterne og Kommissionen til at forelaegge rapporter hyppigere. Disse aendringer indebaerer aegte forbedringer for gennemsigtigheden og befolkningens medvirken. AEndring 120 har samme aerinde og har Kommissionens principielle tilslutning.

AEndringerne 23, 24, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 53, 55, 56, 57, 58, 64, 91, 95, 96, 97, 98, 103, 108, 109, 112, 113, 114, 116, 117, og 157 indeholder nyttige definitioner eller tekniske specifikationer, som accepteres helt, delvis eller principielt.

AEndring 63 tydeliggoer, at overvaagningskravene ogsaa gaelder for havomraader i overensstemmelse med forslagets bilag V.

AEndring 121 og 122, som desuden afspejler princippet i aendring 34, henviser specifikt til medtagelsen af stoffer, der forstyrrer de endokrine funktioner, og radioaktive stoffer i direktivet. Selvom aendringen ikke er indholdsmaessig, eftersom disse stoffer implicit er medtaget i definitionen a forurening, saa tydeliggoer den de foreslaaede direktivs anvendelsesomraade.

Kontrol med farlige stoffer er et stoerre stridspunkt, og Kommissionen glaeder sig over den opfordring, der ligger i aendringerne 6, 19 og 47, til en EF-indsats for loebende at nedbringe udledningen af farlige stoffer med sigte paa at standse den i overensstemmelse med Esbjerg-deklarationen fra den fjerde Nordsoe-konference. Det foreslaas som maal, at udledninger, emissioner og tab af farlige stoffer bringes tilophoer i loebet af en generation. Erklaeringen blev underskrevet i 1995 af syv medlemsstater og Kommissionen, og i 1998 lagde de deltagende medlemsstater og Kommissionen den ind under OSPAR-konventionen af. I begge tilfaelde udtrykkes maalet som en politisk hensigtserklaering uden juridisk bindende kraft, men maalets juridiske karakter, dets samfundsmaessige og oekonomiske indebyrd og dets tekniske gennemfoerlighed betyder, at det virker rimeligt at goere standsning af udledning m.v. af farlige stoffer til et juridisk bindende maal i det vandpolitiske rammedirektiv. Paa linje med disse betragtninger accepterer Kommissionen princippet i aendringerne 6, 19 og 47 og har saaledes i det aendrede forslag indfoejet som endemaal i direktivforslagets formaalsparagraf, at koncentrationerne i havmiljoeet af naturligt forekommende stoffer skal naesten ned paa baggrundsvaerdierne, og af syntetisk fremstillede stoffer naesten ned paa nul. AEndring 195 afklarer forholdet til internationale aftaler paa dette punkt. Resten af aendringerne vedroerende dette forhold (22, 43 og 46) afvises, fordi de er mere vidtgaaende end OSPAR-aftalen. Baade aendring 22 og aendring 46 indfoerer specifikke procentdele for den etapedelte udfasning, som ikke er omfattet af aftalen, og aendring 43 ville goere det endelige maal om udfasning juridisk bindende. AEndring 33 definerer farlige stoffer ved hjaelp af uklare kriterier (f.eks. "giver anledning til bekymring"); Kommissionen foretraekker de kriterier for fastlaeggelse af prioriterede stoffer, som allerede er opregnet i forslagets artikel 21. AEndring 164 og 165 foreslaar at der opstilles en liste over stoffer, hvis potentielle farlige egenskaber ikke kan vurderes, fordi der mangler relevante eller standardiserede data. Dermed ville man indfoere en uacceptabel usikkerhed om, hvilke kriterier der laa til grund for kategorisering af stoffer som farlige. Hensigten med Kommissionens forslag om en liste over prioriterede stoffer er at maalrette indsatsen og ressourcerne mod bestemte stoffer, som giver saerlig anledning til bekymring, og disse aendringer ville medfoere, at ressourcerne blev brugt mindre maalrettet.

Princippet i aendring 29 accepteres, men Kommissionen mener, at detaljerne i en definition af grundvands status er bedre anbragt i en aendret definition i bilag V. En tilstand med ubetydelig menneskeskabt forurening af grundvand er blevet tilfoejet som endemaal for at sikre, at en eventuel betydelig og varig opadgaaende udviklingslinje for koncentrationen af et forurenende stof, der skyldes menneskelig aktivitet, vendes, saaledes at forureningen gradvis mindskes. Men da det ofte tager meget lang tid at genoprette grundvandsforekomster, foretraekker Kommissionen, at der ikke saettes dato paa maalet om ubetydelig menneskeskabt forurening, som foejer sig til maalet om god status.

Princippet i aendringerne 60, 65 og 66 accepteres. Idéen i 66 med at fastsaette betaling paa et niveau, der tilskynder til opfyldelse af miljoemaalene er indfoejet i det foreslaaede direktiv. AEndring 59, 67, 68 og 69 kan ikke accepteres i den nuvaerende situation. Med hensyn til afgiftsfastsaettelse er det vigtigt at opnaa en mere fuldstaendig integration af miljoe- og ressourceomkostninger, men det emne skal undersoeges naermere foerst.

I aendring 20, 48, 49, 50 og 51 fastsaettes visse betingelser for undtagelser i tilfaelde af naturkatastrofer, tidligere menneskelig aktivitet og naturlige betingelser. Disse aendringer tilslutter Kommissionen sig princippet i. AEndring 115 medfoerer, at kriterier for udpegning af vandomraader som staerkt modificerede eller kunstige med dertil hoerende miljoemaal udgaar, hvilket maa afvises. AEndring 201 indfoerer en undtagelse paa visse betingelser for udledninger til grundvand i forbindelse med efterforskning og udvinding af kulbrinter, ved minedrift og stenbrud, ved gasoplagring og i forbindelse med visse videnskabelige og lignende aktiviteter.

Der er flere aendringer til den kombinerede fremgangsmaade (25, 34, 39, 84, 85, 87 og 88). AEndring 25 og 39 definerer den kombinerede fremgangsmaade og fastlaegger, hvordan den skal anvendes. Kommissionen vil hellere specificere kravene til den kombinerede fremgangsmaade i en artikel end i en definition, fordi saadanne krav paalaegger medlemsstaterne en substantiel handlepligt, hvilket boer tydeliggoeres i en artikel. Forslaget er omformuleret en smule for at goere raekkevidden af den kombinerede fremgangsmaade juridisk praecis. AEndring 84 og 85 handler om, hvor hyppigt listen over prioriterede stoffer skal revideres. Det er meget arbejdskraevende at opstille en liste over prioriterede stoffer, og det er ikke realistisk at forvente, at udarbejdelse, forhandling og vedtagelse af opfoelgningsforslag til kontrolforanstaltninger tiere end hvert sjette aar. Derfor foreslaar vi at den nuvaerende revisionshyppighed fastholdes. AEndring 87 og 88 vedroerer en tidsplan for Kommissionens udarbejdelse af forslag, hvor der afsaettes et aar til kildekontrol og to aar til kvalitetskrav. Det er nok mere realistisk at afsaette to aar til begge dele, saa det har vi gjort. AEndring 34 og 88 udelader et krav om, at medlemsstaterne udarbejder normer, hvor der ikke findes EF-normer. Disse aendringer maa delvis afvises, fordi Kommissionen er bange for at der vil opstaa et hul i reglerne, hvis Raadet og Parlamentet ikke naar til enighed om Kommissionens forslag til europaeiske kvalitetskrav vedroerende de hoejt prioriterede stoffer. Af hensyn til sikringen af ordentlig kontrol med udledninger af hoejt prioriterede stoffer kan Kommissionen ikke acceptere aendringerne 99, 100, 101, 102 og 111, hvori udtrykkelige henvisninger til overvaagning af disse stoffer er udeladt.

Kommissionen tilslutter sig delvis aendring 158, som afklarer anvendelsen af kvalitetskrav paa overfladevand, der forudsaettes anvendt til vandindvinding. Men det kan ikke accepteres, at henvisningen til behandlingsordningen for overfladevand udgaar. Denne henvisning er vigtig, dels fordi den afspejler den nuvaerende situation, som den er fastlagt i Raadets direktiv 75/440/EOEF, og fordi den afspejler den omstaendighed at overfladevand altid skal behandles, foer det kan bruges som drikkevand. Forslagets ordlyd er dog aendret en smule for at bevare henvisningen til den "anvendte" vandbehandling, men fjerne den oprindelige ordlyds tvetydighed. I aendring 62 kraeves det, at der skal udarbejdes en handlingsplan for, hvordan den kraevede vandstatus opnaas, saaledes at behandlingsfaciliteterne kan minimeres, saa de opfylder kravene i Raadets direktiv 80/778/EOEF. De handlingsplaner, der er noedvendige for at opnaa den kraevede vandstatus som anfoert i aendringen er i forvejen en retsligt bindende forpligtelse i henhold til forslaget. Vandomraadeplanerne og de indsatsprogrammer, som de omfatter, skal sikre, at der i det mindste opnaas god vandstatus. Selvom det ikke direkte kraeves i forslaget, saa skulle dette generelt kunne sikre, at behandlingen kan reduceres vaesentligt hen mod et minimum for vand, der opfylder forslagets krav om god status. Ikke desto mindre kan der vaere behov for en kraftigere vandbehandling for at opfylde drikkevandsdirektivet, naar der er tale om vand, som ikke lever paa til god status, men alligevel udgoer en acceptabel eller noedvendig kilde til "raavand", eller hvis status er mindre end god paa grund af forureningsuheld, foelger af oversvoemmelser osv. Kommissionen finder det derfor noedvendigt at fastholde henvisningen til den anvendte vandbehandlingsordning.

En raekke aendringer (hovedsagelig 16, 18, 21, 36, 73, 74, 75 og 76) handler specielt om forvaltning af vandressourcer som saadan, hvad kraever retsgrundlag i artikel 175, stk. 2. Indtil videre handler direktivet kun om forvaltning af vandmaengder i det omfang det kan stoette miljoebeskyttelsen. Kommissionen kan ikke tilslutte sig disse aendringer i forbindelse med det foreliggende forslag, fordi man saa ville risikere at forskyde balancen i argumentationen for valget af retsgrundlag for forslaget. AEndring 18 (effektiv anvendelse af vand) og 76 (krav om efterspoergselsstyring) indeholder gode idéer, som Kommissionen ellers kunne have tilsluttet sig. Ordet "anvendelse" accepteres som erstatning for "forbrug".

Et antal aendringer tydeliggoer eller tilfoejer nyttige bestemmelser om indsatsprogrammerne, og Kommissionen kan enten tilslutte sigt dem uden aendringer (78 og 79) eller tilslutte sig princippet i dem (71 og 119).

AEndringerne 54, 80 og 82 er simple redaktionelle aendringer, som kan accepteres.

En raekke aendringer (2, 4, 5, 6, 9, 10, 13, 14, 190, 194) handler om aendringer og tilfoejelser til betragtninger. Dem tilslutter Kommissionen sig helt, delvis eller i princippet, som ved de tilsvarende artikelaendringer. Henvisningen til turistpolitikken er der dog ikke brug for, da teksten i forvejen underforstaar dette hensyn. Henvisningen til handlingsprogrammet for grundvand accepteres.

AEndringerne 35, 37, 40, 74 og 123 handler om administrative strukturer, som det ifoelge naerhedsprincippet boer overlades til medlemsstaterne at fastlaegge.

AEndring 1 indfoerer en ny betragtning om at vand er ikke en almindelig handelsvare, men en vaerdi, der tilhoerer EU's befolkning, og som skal beskyttes, forsvares og behandles som saadan. Denne betragtning synes inspireret af en formulering i FN's havretskonvention. Det virker dog tvivlsomt om den tilfoerer en EF-retsforskrift noget reelt - den er ret teoretisk.

AEndring 11 accepteres delvis, idet der tilfoejes en forpligtelse til aarligt at offentliggoere en opdateret plan for mulige kommende initiativer, som Kommissionen planlaegger eller overvejer for vandsektoren. I stedet for forpligtelsen til at offentliggoere hvert andet aar accepterer Kommissionen yderligere aendringerne 198 og 200, som vil sikre at rapporter om gennemfoerelsen offentliggoeres hvert tredje aar.

Med aendring 12 ville den nuvaerende formulering "vil medfoere et beskyttelsesniveau" blive aendret til en "skal"-formulering, hvad der forekommer upassende i en betragtning eftersom en betragtning ikke er juridisk bindende i sig selv. Betragtningen indeholder blot en konstatering af en rent faktuel foelge af det foreslaaede direktiv.

AEndring 15 indfoerer en ny betragtning om at der ingen naturlig ret findes til at udlede farlige eller radioaktive stoffer i vandet, idet de videnskabelige og tekniske fremskridt goer det muligt at anvende gradvist mindre forurenende produktionsteknologier. Det er ikke klart hvilke praktiske foelger denne betragtning faar, og de bestemmelser, der er noedvendige for at sikre at hensigten med denne erklaering naas, er bedre daekket ind af de eksisterende betragtninger med tilfoejelse af ordlyden i betragtning 18 a i dette aendrede for slag.

I aendring 52, 70 og 94 tilfoejes "-distrikt" til udtrykket "forvaltningsplan for vandloebssystem". Vaerdien heraf er ikke indlysende.

AEndring 70 indfoejer en forpligtelse til at tage alle hensigtsmaessige skridt med henblik paa at sikre, at forureningen af vand, som direktivet ikke gaelder for, ikke oeges. Denne aendring er unoedvendig, fordi direktivet i forvejen i artikel 4, stk. 4, litra e, fastslaar, at al anden EF-lovgivning for territoriale og andre marine vande skal overholdes, og at alle foranstaltninger, der er forenelige med international ret og noedvendige for at forebygge, reducere og bekaempe forurening af havmiljoeet skal traeffes. Desuden er det ikke klart, hvilke yderligere foranstaltninger det ville medfoere ud over det, der allerede kraeves i direktivet og anden EF-lovgivning. Det er ogsaa uklart paa hvilket grundlag saadanne foranstaltninger skulle bygge for saa vidt angaar statusdefinition for vand, som direktivets maalsaetning om god status ikke gaelder for, eftersom aendringen hverken definerer hvilket vand der er tale om eller praesenterer en definition af vandstatus eller miljoebeskyttelsesniveau faar saadanne vande.

AEndring 72 indfoerer et specifikt krav om en vurdering af indvirkningen paa miljoeet naar vil kunne paavirke vandets status. Forslaget indeholder i forvejen et krav om vurdering af indvirkning paa vandets status ved bl.a. indvinding, idet der her skal anvendes de kriterier og procedurer, som forslaget fastlaegger. Desuden forpligter forslaget medlemsstaterne til at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at undgaa negativ paavirkning af vandets status f.eks. paa grund af vandindvinding. Denne vurdering skal foretages som led i en samlet plan for vandomraadedistriktet. Dertil kommer, at Raadets direktiv 97/11/EF stiller krav om miljoevurdering for stoerre indvindinger af grundvand og omledninger af vand samt for mindre projekter af denne art og for overrislingsprojekter. Derfor er aendring 72 ikke noedvendig.

AEndring 92 kraever aendringer i udvalgsproceduren. Dem kan Kommissionen ikke acceptere, fordi aendringer i udvalgsprocedurerne er et politisk spoergsmaal, der ikke boer tages op i forbindelse med et specifikt direktivforslag.

I aendring 93 indfoeres der en fasedelt procedure for ophaevelse af eksisterende retsforskrifter om vand, som forslaget skal erstatte. Dette oenske om en procedure, hvorefter eksisterende forskrifter ophaeves efterhaanden som de tilsvarende bestemmelser i det foreslaaede direktiv gennemfoeres, er imoedekommet i det aendrede forslag, men den i aendringen foreslaaede tidsfoelge er tilpasset. Disse aendringer afspejler ogsaa bedre den oprindelige ordlyd af betragtning 37. Kommissionen accepterer imidlertid ikke ophaevelse af de eksisterende direktiver der er anfoert i forslagets bilag IX, naar medlemsstaterne har fastsat emissionsgraensevaerdier for de stoffer, der er opregnet i artikel 21, stk. 2, i medfoer af artikel 21, stk. 1, eller artikel 13, stk. 3, litra f. For det foerste kraever direktivet, at farlige stoffer bekaempes ved en kombineret fremgangsmaade, der baade omfatter emissionsgraensevaerdier og miljoekvalitetsnormer. For det andet ville ophaevelsen dermed komme til at afhaenge af, hvornaar den sidste medlemsstat gennemfoerer denne forpligtelse, hvilket er uacceptabel af retsklarhedsmaessige grunde.

I aendring 110 erstattes "overfladevand" med "fersk overfladevand, flodmundinger og kystvande". AEndring 149: "soeer" aendres til "soeer, damme og kontinentale vaadomraader". AEndring 150: "flodmundinger" bliver til "flodmundinger og vaadomraader ved kyster". Kommissionen har fastholdt sin oprindelige formulering, fordi den praktiske vaerdi af disse terminologiske aendringer virker tvivlsom. Desuden har Kommissionen tydeliggjort direktivets anvendelsesomraade med hensyn til vaadomraader ved accepten af aendring 118, 189, 191, 192 og 193.

AEndring 125 kraever at information om planlagte foranstaltninger skal stilles til raadighed gratis og goeres tilgaengelig paa Internettet. Denne aendring er mere vidtgaaende end det eksisterende raadsdirektiv 90/313/EOEF om fri adgang til miljoeoplysninger og end den nylig indgaaede AArhus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang paa miljoeomraadet. Desuden indeholder forslaget i forvejen vidtraekkende bestemmelser, som forpligter medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre information, rapportering og inddragelse af offentligheden - bestemmelser, som er blevet yderligere styrket af Kommissionens accept af aendringerne 86, 196, 197, 198 og 200.

AEndring 171 indeholder et krav til Kommissionen om at udfoere en cost-benefit-analyse af de investeringer, som direktivet medfoerer fem aar efter dets gennemfoerelse. Kommissionen ser ikke noget behov for en saerlig cost-benefit-analyse. Selvom det ikke er en cost-benefit-analyse, forpligter direktivet i forvejen medlemsstaterne til at analysere oekonomien i vandforbruget inden for hvert vandloebssystemdistrikt fem aar efter direktivets vedtagelse. Desuden har Kommissionen accepteret aendringer, der kraever rapportering om saadanne analyser fra baade medlemsstaterne og Kommissionen. Dertil kommer at de seksaarige forvaltningsplaner for vandloebssystemdistrikter, som direktivet stiller krav om, ogsaa skal indeholde rapporter om baade vandoekonomi og forbedringer af vandets status i hvert vandloebssystemdistrikt, hvad der vil give grundlag for vurdering af omkostningerne ved og udbyttet af direktivet, naar foerst det er gennemfoert og har faaet praktiske foelger for beskyttelsen og forbedringen af vandmiljoeet.

AEndring 179 fastslaar medlemsstaternes ret til at gaa laengere end det foreslaaede direktiv. Dette foelger allerede af traktatens artikel 176 og er derfor overfloedigt her.

AEndring 182 fastslaar i en betragtning, at en hensigtsmaessig brug oekonomiske virkemidler kan forbedre forvaltningen og skabe grundlag for en mere rimelig anvendelse af vandressourcerne. Den knytter derudover eller uhensigtsmaessig brug eller misbrug af vandressourcerne sammen med princippet om at forureneren betaler. Selvom dette ikke i sig selv er forkert, er det ikke klart, hvad der menes med hensigtsmaessig brug og uhensigtsmaessig brug eller misbrug, ligesom det ikke staar klart, hvilke konkrete bestemmelser i forslaget denne betragtning henviser til. At indfoeje den ville derfor indebaere en risiko for at goere forslaget tvetydigt.

Definitionerne af en kunstig vandmasse og en staerkt modificeret vandomraade i aendringerne 183 og 184 forekommer unoedvendige. Men for at tydeliggoere forslaget har Kommissionen aendret bilag II, som nu indeholder kriterier for hvilke vandomraader der kan defineres som kunstige eller staerkt modificerede.

AEndring 185 indfoejer i artikel 4, stk. 1, en alternativ maade at henvise til fristen for overholdelse af miljoemaalene paa, som er sat til aar 2010, uden at aendre denne frist aendres. Det praeciseres, at overholdelsen skal opnaas i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V. Kommissionen kan ikke se fordelen ved en saadan omformulering, men den har indfoejet en henvisning til de bestemmelser i bilag V, der fastlaegger disse maal, som foreslaaet i aendring 185.

AEndret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV om rammerne for Faellesskabets vandpolitiske foranstaltninger (KOM (97) 49 endelig udg.) (EOES-relevant tekst)

Oprindeligt forslag // AEndret forslag

Betragtning 2, punkt a (ny)

// Beskyttelse af vandets status bidrager til at sikre befolkningens drikkevandsforsyninger;

Betragtning 5, punkt a (ny)

// Den 29 maj 1995 antog kommissionen ett meddelande till raadet och Europaparlamentet om foernuftigt nyttjande och bevarande av vaatmarker, i vilket vaatmarkernas viktiga funktioner naer det gaeller att skydda vattenresurserna erkaendes.

Betragtning 11 a (ny)

// der boer i forbindelse med alle effektive og sammenhaengende vandpolitiske foranstaltninger tages hensyn til saarbarheden i de vandoekosystemer, som befinder sig i naerheden af kystomraader og flodmundinger samt bugter og relativt lukkede havomraader, fordi balancen i disse i hoej grad paavirkes af vandkvaliteten i de vandloebssystemer, som har deres udloeb her;

Betragtning XX (ny)

// Faellesskabet og medlemsstaterne er part i forskellige internationale aftaler, der indeholder vigtige forpligtelser vedroerende beskyttelse af havvand mod forurening, navnlig HELCOM-, OSPAR- og Barcelona-konventionerne; dette direktiv vil bidrage til, at Faellesskabet og medlemsstaterne kan opfylde disse forpligtelser;

Betragtning 13 a (ny)

// en indsats for at beskytte vandets status i vandloebsoplande vil give oekonomisk udbytte i og med at den bidrager til at beskytte fiskebestande, ogsaa i kystvande;

Betragtning 18 (a)

forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggelse ved kilden kraever, at forurening ved udledning af forskellige farlige stoffer elimineres; Raadet boer paa forslag fra Kommissionen vedtage, hvilke stoffer der foerst og fremmest boer gribes ind over for; Raadet boer paa forslag fra Kommissionen vedtage foranstaltninger til gradvis eliminering af forureningen med disse stoffer, under hensyntagen til alle vaesentlige kilder samt omkostningseffektiviteten og rimeligheden af de tilgaengelige reduktionsmuligheder; // oeget beskyttelse af vandmiljoeet forudsaetter, at emissioner og udledninger af farlige stoffer gradvis reduceres, og at udslip paa grund af laek og forureningsuheld med farlige stoffer forebygges, idet indsatsen prioriteres efter risikoen for eller via vandmiljoeet; hermed bidrages der til at naa maalet om ophoer af emissioner, udledninger og udslip og om koncentrationer i havmiljoeet naer baggrundsvaerdierne for naturligt forekommende stoffer og taet paa nul for menneskeskabte syntetiske stoffer; Raadet og Europa-Parlamentet boer paa forslag fra Kommissionen vedtage, hvilke stoffer der foerst og fremmest boer gribes ind over for; Raadet og Europa-Parlamentet boer paa forslag fra Kommissionen vedtage foranstaltninger til gradvis reduktion af emissioner af disse stoffer, under hensyntagen til alle kilder;

Betragtning 19

der er behov for faelles principper for at samordne medlemsstaternes indsats for at oege vandmaengden og vandkvaliteten, for at fremme baeredygtigt vandforbrug, for at bidrage til loesningen af graenseoverskridende forureningsproblemer, for at beskytte oekosystemer, navnlig vandoekosystemer, og for at bevare vandets rekreative potentiel i Faellesskabet; // der er behov for faelles principper for at samordne medlemsstaternes indsats for at forbedre beskyttelsen af Faellesskabets vand med hensyn til maengde og kvalitet, fremme baeredygtigt vandforbrug, bidrage til loesningen af graenseoverskridende vandproblemer, beskytte vandoekosystemer og terrestriske oekosystemer og vaadomraader, der er direkte afhaengige heraf, og bevare og udvikle vandets potentielle anvendelser i Faellesskabet;

Betragtning 19 a) (ny)

// Faellesskabet maa udforme en integreret vandpolitik;

Betragtning 20

der boer fastlaegges faelles definitioner for vandets status med hensyn til kvalitet og maengde; der boer fastsaettes miljoemaalsaetninger, som kan sikre, at overfladevandet og grundvandet er af god status paa faellesskabsplan; // der boer fastlaegges faelles definitioner for vandets status med hensyn til kvalitet og maengde; der boer fastsaettes miljoemaalsaetninger, som kan sikre, at overfladevandet og grundvandet er af god status i hele Faellesskabet, og at forringelse af vandets status undgaas paa faellesskabsplan;

Betragtning 29

der er behov for yderligere integrering af baeredygtig vandforvaltning i Faellesskabets politik paa andre omraader, navnlig i landbrugspolitikken, regionalpolitikken og fiskeripolitikken; dette direktiv skal danne grundlag for en kontinuerlig dialog og udvikling af strategier rettet mod yderligere integration mellem forskellige indsatsomraader; dette direktiv udgoer derfor et vigtigt bidrag til gennemfoerelsen af de vigtigste principper i og maalsaetninger for udviklingsperspektiverne for europaeisk fysisk planlaegning (ESDP: European Spatial Development Perspective); // der er behov for yderligere integrering af baeredygtig vandforvaltning i Faellesskabets politik paa andre omraader, navnlig i landbrugspolitikken, regionalpolitikken og fiskeripolitikken; et vaesentligt bidrag hertil yder "forslag til Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse om et handlingsprogram for integreret beskyttelse og forvaltning af grundvand" (KOM (96) 315 af 10.7.1996); dette direktiv skal danne grundlag for en kontinuerlig dialog og udvikling af strategier rettet mod yderligere integration mellem forskellige indsatsomraader; dette direktiv udgoer derfor et vigtigt bidrag til gennemfoerelsen af de vigtigste principper i og maalsaetninger for Det Europaeiske Fysisk-Funktionelle Udviklingsperspektiv (ESDP);

Betragtning 30 a) (ny)

// under saerlige forhold kan der vaere grund til at goere undtagelse fra kravet om at forebygge yderligere forringelse eller om at naa op paa god status, hvis aarsagen er uforudsete eller sjaeldne omstaendigheder, herunder isaer oversvoemmelser og toerke;

Betragtning X (ny)

// faellesskabsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed mod skadevirkninger fra ioniserende straaling fra menneskeskabte kilder i overensstemmelse med Euratom-traktaten yder ogsaa miljoeet en vis beskyttelse; det erkendes, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at yde miljoeet fuld beskyttelse i overensstemmelse med maalene i dette direktiv;

Betragtning 35

Kommissionen boer aarligt forelaegge en ajourfoert plan for mulige fremtidige initiativer, som den har planer om eller overvejer inden for vandsektoren; // Kommissionen boer aarligt offentliggoere en ajourfoert plan for mulige fremtidige initiativer, som den har planer om eller overvejer inden for vandsektoren;

Betragtning 37 b) (ny)

// en baeredygtig udvikling forudsaetter, at princippet om en forsvarlig vandpolitik ikke ofres for at fremme den oekonomiske udvikling i en region;

Artikel 1

Formaal

Direktivets overordnede formaal er at fastlaegge en ramme for beskyttelsen af Faellesskabets vandressourcer, som: // Direktivets overordnede formaal er at fastlaegge en ramme for beskyttelsen af overfladevand i soeer og vandloeb, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:

a) // for overfladeferskvand, flodmundinger, kystvande og grundvand:

// i) // forebygger yderligere forringelse, og beskytter og haever vandoekosystemernes status og, hvad angaar deres vandbehov, ogsaa terrestriske oekosystemers status

// ii) // fremmer baeredygtigt vandforbrug baseret paa langsigtet beskyttelse af tilgaengelige vandressourcer // a) // forebygger yderligere forringelse og beskytter og haever vandoekosystemernes status og, hvad angaar deres vandbehov, ogsaa status for terrestriske oekosystemer, der er direkte afhaengige af vandoekosystemerne;

b) // for territoriale farvande og andet havvand indeholder de krav til beskyttelse, der er fastsat I andre faellesskabsretsforskrifter og under De Forenede Nationers havretskonvention,

og derved bidrager til vandforsyningen af den kvalitet og i de maengder, der er noedvendig for at opnaa en baeredygtig udnyttelse af disse ressourcer. // b) // fremmer baeredygtig vandanvendelse baseret paa langsigtet beskyttelse af de tilgaengelige vandressourcer;

bb) // tager sigte paa oeget beskyttelse af vandmiljoeet gennem specifikke foranstaltninger for gradvis at reducere emissionerne af farlige stoffer, idet de stoffer, der giver anledning til stoerst bekymring, prioriteres hoejest;

// c) // bidrager til at afboede virkningerne af oversvoemmelser og toerke

og derved bidrager:

- // til tilstraekkelig forsyning af overfladevand og grundvand af god kvalitet, som noedvendigt for at opnaa en baeredygtig, afbalanceret og rimelig vandanvendelse;

- // til beskyttelse af territoriale og marine vande;

- // til at maalene i de relevante internationale aftaler naas og

- // til at emissioner og udledninger af farlige stoffer gradvis bringes til ophoer, til at udslip paa grund af laek og forureningsuheld med farlige stoffer forebygges, og til at endemaalet om koncentrationer I havmiljoeet naer baggrundsvaerdierne for naturligt forekommende stoffer og taet paa nul for menneskeskabte syntetiske stoffer naas.

Artikel 2, nr. 7a (ny)

// "Grundvandsmagasin": et lag lige under jorden eller lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstraekkelig poroesitet og permeabilitet til at skabe en betydelig grundvandsstroemning eller indvinding af betydelige maengder grundvand.

Artikel 2, nr. 7b (ny)

// "Grundvandsforekomst": saerskilt maengde grundvand inden i et eller flere grundvandsmagasiner.

Artikel 2, nr. 17

// "OEkologisk status": et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandoekosystemers struktur og funktion, som klassificeret i henhold til bilag V.

Artikel 2, nr. 23

"God kemisk status": den kemiske status opnaaet i en vandmasse, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overskrider de miljoekvalitetsnormer, der er fastlagt i bilag IX og under artikel 21, stk. 6, eller under andre relevante faellesskabsretsforskrifter, hvori der fastsaettes miljoekvalitetsnormer, og hvor tendenserne i overvaagningsdataene ikke tyder paa, at saadanne miljoekvalitetsnormer vil blive overskredet i fremtiden.

God kemisk status er den status, der kraeves for at opfylde de miljoemaal for overfladevand og grundvand, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, nr. a) og b). // "God kemisk status for overfladevand": den kemiske status, der er opnaaet i et overfladevandomraade, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overskrider de miljoekvalitetskrav, der er fastlagt i bilag IX og i medfoer af artikel 21, stk. 6, eller andre relevante faellesskabsforskrifter, hvori der fastsaettes miljoekvalitetskrav paa faellesskabsplan.

Artikel 2, nr. 23a (ny)

// "God kemisk status for grundvand": den status der er defineret i tabel 2.3.2. i bilag V.

Artikel 2, nr. 24

"Kvantitativ status": et udtryk for, i hvor hoej grad en grundvandsmasse er permanent udtoemt ved direkte og indirekte indvinding og aendringer i dens naturlige gendannelseshastighed. // "Kvantitativ status": et udtryk for, i hvor hoej grad en grundvandsforekomst er beroert af direkte og indirekte indvinding.

Artikel 2, nr. 24a (ny)

// "Tilgaengelig grundvandsressource": den langsigtede aarlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede aarlige vandfoering, der kraeves for at opnaa de oekologiske kvalitetsmaal for det tilknyttede overfladevand i henhold til artikel 4, for at undgaa enhver betydelig forringelse i den oekologiske status af saadant vand og for at undgaa enhver betydelig beskadigelse af de tilknyttede terrestriske oekosystemer.

Artikel 2, nr. 26

"God kvantitativ status": den kvantitative status opnaaet i en grundvandmasse, hvor indvindinger og aendringer i dens naturlige gendannelseshastighed er baeredygtige paa lang sigt, uden at dette foerer til tab af oekologisk kvalitet i de tilknyttede overfladevandmasser eller beskadigelse af de tilknyttede terrestriske oekosystemer.

God kvantitativ status er den status, der kraeves for at opfylde de miljoemaal for grundvand, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, nr. b). // "God kvantitativ status": den status, der er defineret i tabel 2.1.2. i bilag V.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

a) // forebygge forringelse af den oekologiske kvalitet og forurening af overfladevand og restaurere forurenet overfladevand, for at opnaa god overfladevandsstatus i alt overfladevand senest den 31. december 2010, // a) // - // forebygge forringelse af status for overfladevand og

// - // restaurere overfladevand med henblik paa at opnaa god status for overfladevand senest den 31. december 2010 og

// - // forbedre staerkt modificerede og kunstige vandomraader som udpeget efter bilag II, punkt 1.6, med henblik paa at opnaa godt oekologisk potentiale og god kemisk status for overfladevand senest den 31. december 2010

i alle overfladevandomraader i overenstemmelse med bestemmelserne i bilag V, med forbehold af anvendelsen af stk. 4, 5 og 6 og med forbehold af de relevante internationale aftaler, der henvises til i artikel 1, for de beroerte parter;

Artikel 4, stk. 1, litra b

b) // forebygge forringelse af grundvandskvaliteten, restaurere forurenet grundvand og soerge for ligevaegt mellem indvinding og nydannelse af grundvand, for at opnaa god grundvandsstatus i alt grundvand senest den 31. december 2010, og // b) // - // forebygge forringelse af grundvandsstatus

// - // restaurere grundvandsforekomster og soerge for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med sigte paa at opnaa en god grundvandsstatus i alle grundvandsforekomster senest den 31. december 2010

i henhold til bestemmelserne i bilag V, og

// - // aendre enhver betydelig og vedvarende opadgaaende tendens i koncentrationen af ethvert forurenende stof som foelge af indvirkningen af menneskelig aktivitet i retning af en kun ubetydelig menneskeskabt forurening af grundvandet

med forbehold af anvendelsen af stk. 4, 5 og 6;

Artikel 4, stk. 1, litra cc) (ny)

// cc) // gradvis reducere emissioner til overfladevand af de stoffer, der er anfoert i den liste over prioriterede stoffer, der er godkendt i henhold til artikel 21, stk. 2, og de stoffer, der ellers ville forhindre opfyldelsen af ovennaevnte maal i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, litra gg;

Artikel 4, stk. 2a (ny)

// 2a // Ved anvendelsen af stk. 3, 4, 5 og 6 skal en medlemsstat soerge for, at anvendelsen ikke hindrer opfyldelsen af maalene i dette direktiv i andre forekomster af vand inden for samme vandomraadedistrikt, og at den er forenelig med gennemfoerelsen af anden faellesskabslovgivning paa miljoeomraadet.

Artikel 4, stk. 4, litra a)

a) // vandmassen er alvorligt paavirket af menneskelige aktiviteter, og forbedring af dens status har vist sig at vaere umulig eller forbundet med urimeligt store omkostninger, // a) // medlemsstaterne afgoer, at vandet er paavirket af tidligere menneskelig aktivitet i en saadan grad, eller at dets naturlige betingelser er saadanne, at forbedringer i vandets status er umulige at gennemfoere eller uforholdsmaessigt dyre;

Artikel 4, stk. 4, litra b)

b) // der er fastsat miljoemaalsaetninger, som sikrer, at statusen ikke forringes yderligere, saa opfyldelsen af maalsaetningerne i dette direktiv ikke bringes i fare i andre vandmasser i samme vandloebssystemdistrikt, // b) // saadanne mindre strenge miljoemaalsaetninger fastsaettes paa et niveau, som repraesenterer en vandstatus der kun ligger en lille smule under den hoejeste status, som ville kunne naas, hvis det ikke havde vaeret for den uundgaaelige indvirkning af menneskelig aktivitet;

Artikel 4, stk. 4, litra d)

d) // saadanne mindre strenge miljoemaalsaetninger fastlaegges saaledes, at de ikke bringer gennemfoerelsen af gaeldende faellesskabsbestemmelser paa miljoeomraadet i fare. // Udgaar.

Artikel 4, stk. 5 (ny)

// 5. // En forringelse i vandforekomsternes status er ikke i modstrid med kravene i dette direktiv, hvis den skyldes uforudsete eller ekstraordinaere omstaendigheder, saerlig oversvoemmelser og toerke, saafremt alle de foelgende betingelser er opfyldt:

// a) // der tages alle praktisk gennemfoerlige skridt med henblik paa at forebygge yderligere forringelse af vandets status og for ikke at hindre gennemfoerelsen af maalsaetningerne i dette direktiv i andre forekomster af vand, der ikke er beroert af disse omstaendigheder;

// b) // der er i vandomraadeplanen redegjort for de betingelser, hvorunder saadanne uforudsete eller ekstraordinaere omstaendigheder kan paaberaabes, idet der i den forbindelse er fastlagt passende indikatorer;

// c) // de foranstaltninger, der skal traeffes under saadanne ekstraordinaere omstaendigheder, indgaar i indsatsprogrammet og vil ikke bringe genoprettelsen af vandets kvalitet i fare, naar omstaendighederne ikke laengere foreligger;

// d) // virkningerne af de uforudsete eller ekstraordinaere omstaendigheder gennemgaas aarligt, og i andre situationer end oversvoemmelse og toerke traeffes alle praktisk gennemfoerlige foranstaltninger med henblik paa at gengive vandet den status, det havde, foer disse omstaendigheder gjorde deres virkning, hvilket sker saa hurtigt, som det med rimelighed er muligt; og

// e) // en oversigt over virkningerne af omstaendighederne og af de foranstaltninger, der er truffet eller skal traeffes i henhold til litra a) og b) ovenfor, medtages i den naeste ajourfoering af vandomraadeplanen.

Artikel 4, stk. 6 (ny)

// 6. // Manglende opnaaelse af god grundvandsstatus, god oekologisk status eller, hvor det er relevant, godt oekologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelsen af et overfladevandomraades eller en grundvandsforekomsts status er ikke i modstrid med dette direktiv, saafremt dette skyldes nye aendringer af et overfladevandomraades fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau, og saafremt medlemsstaterne bestemmer, at der af hensyn til vaesentlige samfundsinteresser er behov for at foretage disse aendringer eller forandringer; navnlig af hensyn til menneskers sikkerhed, beskyttelse af menneskers sundhed, miljoebeskyttelse eller miljoemaessigt baeredygtig udvikling, og foelgende betingelser er opfyldt:

// a) // der tages alle praktisk gennemfoerlige skridt til at mindske aendringernes skadelige indvirkning paa vandets status;

// b) // der er foretaget en grundig undersoegelse og vurdering af alternativer til aendringerne, som paa dette baggrund anses for at vaere den miljoemaessigt bedste loesningsmulighed;

// c) // grundene til aendringerne og undersoegelsen af alternativer og de reviderede maalsaetninger for den aendrede vandforekomst er specifikt angivet og forklaret i den vandomraadeplan, der kraeves i henhold til artikel 16, og maalsaetningerne og behovet for aendringerne revideres hvert sjette aar.

Artikel 5

Saerlige traek i vandloebssystemdistriktet // Karakterisering af vandomraadedistriktet, miljoevurdering af menneskelige aktiviteterog oekonomisk analyse af vandanvendelsen

1. // Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en analyse af hvert vandloebssystemdistrikts saerlige traek, samt at den afsluttes senest den 31. december 2001. Analyserne skal omfatte foelgende forhold:

a) // vandloebssystemdistriktets geografiske og geologiske forhold,

b) // vandloebssystemdistriktets hydrografiske forhold,

c) // vandloebssystemdistriktets demografiske forhold, og

d) // arealanvendelse og erhvervsaktiviteter inden for vandloebssystemdistriktet.

For at sikre, at de foreliggende oplysninger kan udnyttes i stoerst muligt omfang, og for at undgaa dobbeltarbejde ved dataindsamling, skal samarbejde med de statistiske myndigheder paa nationalt- og paa faellesskabsplan sikres. // 1. // Hver medlemsstat sikrer, at der for hvert vandomraadedistrikt eller for den del af et internationalt vandomraadedistrikt, der ligger inden for dens omraade, foretages

- // en analyse af dets karakteristika,

- // en vurdering af de menneskelige aktiviteters virkninger for overfladevandets og grundvandets status, samt

- // en oekonomisk analyse af vandanvendelsen

i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og IIIa, og at disse analyser og vurderinger afsluttes senest den 31. december 2001.

2. // Kommissionen vedtager senest den 31. december 1999 efter proceduren i artikel 25 de tekniske specifikationer med henblik paa analysen, der er omhandlet i bilag II. De tekniske specifikationer erstatter det nuvaerende bilag II. // 2. // De analyser og vurderinger, der er naevnt i stk. 1, revideres, og ajourfoeres om noedvendigt, senest den 31. december 2007 og derefter hvert sjette aar.

3. // Analyserne revideres, og ajourfoeres om noedvendigt, senest den 31. december 2007 og derefter hvert sjette aar. //

Artikel 6

Vurdering af de menneskelige aktiviteters miljoevirkninger // Udgaar.

1. // Medlemsstaterne soerger for, at der for hvert vandloebssystemdistrikt foretages en vurdering af de menneskelige aktiviteters indflydelse paa overfladevandets og grundvandets status, samt at den afsluttes senest den 31. december 2001. Vurderingen skal omfatte foelgende:

// a) // skoen over forureningen fra punktkilder,

// b) // skoen over forureningen fra diffuse kilder,

// c) // skoen over vandindvindingens omfang, og

// d) // en analyse af andre menneskelige aktiviteters indflydelse paa vandets status. //

2. // Kommissionen vedtager senest den 31. december 1999 efter proceduren i artikel 25 de tekniske specifikationer med henblik paa vurderingen, der er omhandlet i bilag III. De tekniske specifikationer erstatter det nuvaerende bilag III. //

3. // Vurderingen ajourfoeres senest den 31. december 2007 og derefter hvert sjette aar. //

Artikel 7

OEkonomisk analyse af vandanvendelsen inden for vandloebssystemdistriktet

OEkonomisk analyse af vandanvendelsen inden for vandloebssystemdistriktet // Udgaar.

1. // Medlemsstaterne soerger for, at der for hvert vandloebssystemdistrikt foretages en oekonomisk analyse af vandanvendelsen blandt andet med det formaal at tilvejebringe de grundlaeggende data, der er noedvendige af hensyn til artikel 12, samt at den afsluttes senest den 31. december 2001. Analysen skal omfatte foelgende: //

// a) // indvindingen af og forsyningen med ferskvand, //

// b) // indsamlingen og udledningen af spildevand, //

// c) // maengder, priser og omkostninger (herunder miljoeomkostninger, ressourceomkostninger og nyttevaerdi) forbundet med nr. a) og b), //

// d) // fordelingen af de data, der er indsamlet under nr. a), b) og c), paa de forskellige erhvervsgrene, mindst inddelt i private husstande, industri og landbrug, //

// e) // langsigtede forsynings- og efterspoergselsprognoser, //

// f) // skoen over den offentlige og den private sektors investeringer i infrastruktur, og //

// g) // de historiske tendenser i de data, der er indsamlet under nr. a)-f), herunder saesondata, hvor dette er relevant, og fremskrivninger under en raekke forskellige pris- og investeringsscenarier, som mindst daekker de seneste seks aar og fremskrivninger for de foelgende tolv aar. //

2. // Kommissionen vedtager senest den 31. december 1999 efter proceduren i artikel 25 de tekniske specifikationer med henblik paa analysen, der er omhandlet i bilag II. De tekniske specifikationer erstatter det nuvaerende bilag II. //

3. // De oekonomiske analyser ajourfoeres senest den 31. december 2007 og derefter hvert sjette aar. //

Artikel 8, stk. 2

For hvert vandomraade udpeget i henhold til stk. 1 soerger medlemsstaterne for, at der fastlaegges miljoekvalitetsnormer beregnet paa at sikre, at vandet efter den forventede vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med Faellesskabets retsforskrifter opfylder kravene i direktiv 80/778/EOEF. // For hver forekomst af vand udpeget i henhold til stk. 1 soerger medlemsstaterne for - ud over at opfylde maalsaetningerne i artikel 4 i henhold til kravene i dette direktiv, som for overfladevandomraader ogsaa omfatter de kvalitetskrav, der er fastlagt paa faellesskabsplan i henhold til artikel 21 - at vandet efter den anvendte vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med Faellesskabets retsforskrifter opfylder kravene i direktiv 80/778/EOEF som aendret ved direktiv 98/83/EF.

Artikel 10, stk. 1

1. // Medlemsstaterne soerger for, at der opstilles programmer for overvaagning af overfladevandets og grundvandets status, for at der kan udarbejdes en sammenhaengende og overordnet oversigt over vandets status inden for hvert vandloebssystemdistrikt. For overfladevands vedkommende skal programmerne omfatte overvaagning af den oekologiske og den kemiske status. For grundvands vedkommende skal programmerne omfatte overvaagning af den kemiske og den kvantitative status. Disse programmer skal vaere operationelle senest den 31. december 2001. Overvaagningen skal omfatte de aspekter, der er opregnet i bilag V. // 1. // Medlemsstaterne soerger for, at der opstilles programmer for overvaagning af overfladevandets og grundvandets status, for at der kan udarbejdes en sammenhaengende og overordnet oversigt over vandets status for hvert vandomraadedistrikt og for de tilstoedende havomraader, som vandet fra vandomraadedistrikt loeber ud i. For overfladevands vedkommende skal programmerne omfatte kvantitativ overvaagning af maengde, vandstand og gennemstroemning samt af den oekologiske og den kemiske status. For grundvands vedkommende skal programmerne omfatte overvaagning af den kemiske og den kvantitative status. Disse programmer skal vaere operationelle senest den 31. december 2001. Overvaagningen skal omfatte de aspekter, der er opregnet i bilag V.

Artikel 10, stk. 2 (nyt)

// a // De tekniske specifikationer indbefatter anvendelse af standardiserede metoder til kvalitetsanalyse og -kontrol, der er anerkendt af alle medlemsstaterne.

Artikel 12, stk. 1a (nyt)

// Medlemsstaterne tager hensyn til princippet om fuld daekning af miljoe- og ressourceomkostninger ved vandforbrug med henblik paa at fastsaette betalingen til et niveau, som tilskynder til opfyldelse af dette direktivs miljoemaalsaetninger.

Artikel 12a (ny)

// Den kombinerede fremgangsmaade ved punktkilder og diffuse kilder

// 1. // Medlemsstaterne sikrer, at relevante udledninger, der skal kontrolleres som angivet i stk. 2, kontrolleres efter fremgangsmaaden i denne artikel.

// 2. // Medlemsstaterne sikrer indfoerelse og/eller gennemfoerelse af:

// // a) // en emissionskontrol, der er baseret paa den bedste tilgaengelige teknologi; eller

// // b) // de relevante emissionsgraensevaerdier; eller

// // c) // i tilfaelde af diffuse virkninger en kontrol, der, hvor det er relevant, omfatter den bedste miljoepraksis

// // som fastsat i:

// // - // direktiv 96/61/EF

// - // direktiv 91/271/EF

// - // direktiv 91/676/EF

// - // de direktiver, der er vedtaget i henhold til artikel 21 i dette direktiv

// - // de direktiver, der er opfoert i bilag IX

// - // andre relevante faellesskabsforskrifter

// // senest den 31. December 2007, medmindre andet foreskrives i den paagaeldende retsakt.

// 3. // Hvis en kvalitetsmaalsaetning eller et kvalitetskrav, uanset om det er fastsat i henhold til dette direktiv, i de direktiver, der er opfoert i bilag IX, eller i henhold til enhver anden faellesskabsretsakt, kraever overholdelse af strengere betingelser end dem, som foelger af anvendelsen af stk. 2, fastsaettes der i overensstemmelse hermed strengere emissionskontrol.

Artikel 13, stk. 3, litra bb) (nyt)

// bb) // enhver foranstaltning, der er noedvendig for at naa de maalsaetninger, der er fastsat i henhold til artikel 4 for overfladevandomraader, der er udpeget som staerkt modificerede eller kunstige;

Artikel 13, stk. 3, litra e) (nyt)

// e) // kontrol med indvindingen af overfladeferskvand og grundvand samt omledning og opmagasinering af overfladeferskvand, inklusive et register eller registre over vandindvindinger og et krav om forhaandstilladelse til indvinding, omledning og opmagasinering. Denne kontrol skal regelmaessigt tages op til revision og om noedvendigt ajourfoeres. Medlemsstaterne kan undtage indvindinger, omledninger og opmagasineringer, der ikke har nogen vaesentlig indflydelse paa vandets status, fra denne kontrol;

Artikel 13, stk. 3, litra g)

g) // et forbud mod direkte udledning I grundvandet af stoffer anfoert i bilag VIII; // g) // et forbud mod direkte udledninger af forurenende stoffer i grundvandet, med forbehold af foelgende bestemmelser:

// Medlemsstaterne kan tillade reinjektion i samme grundvandsmagasin af vand anvendt til geotermiske formaal.

// De kan ogsaa tillade, idet de fastsaetter betingelserne derfor:

// - // injektion af vand, der indeholder stoffer, der stammer fra efterforskning og udvinding af kulbrinter eller fra minedrift, og injektion af vand med tekniske formaal i geologiske formationer, hvorfra kulbrinter eller andre stoffer er blevet udvundet, eller i geologiske formationer, som af naturlige aarsager er permanent uegnede til andre anvendelser. Saadanne reinjektioner maa ikke indeholde andre stoffer end dem, der stammer fra ovennaevnte operationer.

// - // reinjektion af grundvand, der er pumpet op fra miner og stenbrud eller i forbindelse med udfoerelse eller vedligeholdelse af bygge- og anlaegsarbejder;

// - // injektion af naturgas og flaskegas (LPG) med henblik paa oplagring i geologiske formationer, som af naturlige aarsager er permanent uegnede til andre anvendelser;

// - // injektion af naturgas og flaskegas (LPG) med henblik paa oplagring i andre geologiske formationer, naar der er et altoverskyggende behov for gasforsyningssikkerhed, og naar injektionen er af en saadan art, at enhver aktuel eller fremtidig fare for, at kvaliteten af eventuelt modtagende grundvand forringes, undgaas;

// - // bygge- og anlaegsarbejder og lignende aktiviteter paa eller i jorden, som kommer i kontakt med grundvand;

// - // udledninger af smaa maengder forurenende stoffer med videnskabelige formaal til karakterisering, beskyttelse eller restaurering af grundvandsforekomster;

// forudsat at saadanne udledninger ikke hindrer gennemfoerelsen af de miljoemaalsaetninger, der er fastsat for denne grundvandsforekomst.

// Medlemsstaterne kan tillade kunstig infiltration eller foroegelse af grundvandsforekomsterne. Det anvendte vand kan stamme fra alt overfladevand eller grundvand, forudsat at anvendelsen af kilden ikke hindrer gennemfoerelsen af de miljoemaalsaetninger, der er fastsat for kilden eller den infiltrerede eller foroegede grundvandsforekomst;

Artikel 13, stk. 3, litra ia)

// ia) // Foranstaltninger for at opfylde de miljoekvalitetskrav, der er opstillet i henhold til artikel 13, litra d), punkt iii), navnlig i forbindelse med baeredygtigt vandforbrug.

Artikel 13, stk. 4

"Supplerende foranstaltninger" er foranstaltninger, som udformes og gennemfoeres ud over de grundlaeggende foranstaltninger for at naa de maalsaetninger, der er fastlagt i henhold til artikel 4. Foranstaltningsprogrammet skal indeholde alle de supplerende foranstaltninger, der maatte findes noedvendige for at naa disse maalsaetninger, herunder dem der maatte findes noedvendige for at naa de miljoekvalitetsnormer, der er indfoert efter stk. 3, litra d), nr. ii), navnlig i forbindelse med baeredygtigt vandforbrug. Del B i bilag VI indeholder en ikke-udtoemmende liste over supplerende foranstaltninger. // "Supplerende foranstaltninger" er foranstaltninger, som udformes og gennemfoeres ud over de grundlaeggende foranstaltninger for at naa de maalsaetninger, der er fastlagt i henhold til artikel 4. Indsatsprogrammet skal indeholde alle de supplerende foranstaltninger, der maatte findes noedvendige for at naa disse maalsaetninger. Del B i bilag VI indeholder en ikke-udtoemmende liste over supplerende foranstaltninger.

Artikel 16

Forvaltningsplaner for vandloebssystemer // Vandomraadeplaner

1. // Medlemsstaterne soerger for, at der for hvert vandloebssystem udarbejdes en forvaltningsplan som daekker hele vandloebssystemdistriktet. Forvaltningsplanerne for vandloebssystemerne skal omfatte de oplysninger, der er naermere beskrevet i bilag VII. // 1. // Medlemsstaterne soerger for, at der udarbejdes en omraadeplan for hvert vandomraadedistrikt, der ligger helt inden for dens omraade.

2. // Forvaltningsplanerne for vandloebssystemer offentliggoeres senest den 31. december 2004. // 2. // Er der tale om et internationalt vandomraadedistrikt, der ligger helt inden for Faellesskabet, soerger medlemsstaterne for samordning med henblik paa at udarbejde en faelles international vandomraadeplan. Saafremt der ikke udarbejdes en saadan international vandomraadeplan, udarbejder medlemsstaterne vandomraadeplaner, der mindst omfatter de dele af det internationale vandomraadedistrikt, der ligger inden for deres omraade, for at gennemfoere maalsaetningerne i dette direktiv.

3. // Forvaltningsplanerne for vandloebssystemer revideres og ajourfoeres senest den 31. december 2010 og derefter hvert sjette aar. // 3. // Er der tale om et internationalt vandomraadedistrikt, der gaar ud over Faellesskabets graenser, soeger medlemsstaterne at udarbejde en faelles vandomraadeplan, og hvis dette ikke er muligt, skal planen mindst omfatte den del af det internationale vandomraadedistrikt, der ligger inden for den paagaeldende medlemsstats omraade.

// 4. // Vandomraadeplanen skal omfatte de oplysninger, der er angivet i bilag VII.

// 5. // Vandomraadeplaner kan suppleres ved udarbejdelse af mere detaljerede programmer og omraadeplaner for et delopland, en sektor, et problem eller en type vand med henblik paa at behandle saerlige aspekter af vandforvaltningen. Gennemfoerelsen af disse foranstaltninger fritager ikke medlemsstaterne for nogen af deres forpligtelser i henhold til den oevrige del af direktivet.

// 6. // Vandomraadeplanerne offentliggoeres senest den 31. December 2004.

// 7. // Vandomraadeplanerne revideres og ajourfoeres senest 31. December 2010.

Artikel 17

Offentlig oplysning og hoering // Offentlig oplysning og hoering

1. // Medlemsstaterne soerger for, at der for hvert vandloebssystem offentliggoeres udkast til forvaltningsplanen for vandloebssystemet, samt at der er adgang til eksemplarer heraf, mindst et aar inden begyndelsen af den periode, som forvaltningsplanen vedroerer. Saafremt der anmodes herom, skal der gives adgang til baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af forvaltningsplanen for vandloebssystemet. // 1. // Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemfoerelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourfoering af vandomraadeplaner. Medlemsstaterne soerger for, at offentligheden, herunder brugerne, for hvert vandomraadedistrikt faar forelagt og kan fremsaette bemaerkninger til:

// a) // en tidsplan og et arbejdsprogram for udarbejdelsen af planen, herunder en erklaering, som beskriver de hoeringsforanstaltninger, der skal traeffes mindst tre aar inden begyndelsen af den periode, planen vedroerer;

// b) // en midlertidig oversigt over de vaesentlige vandforvaltningsspoergsmaal, der er blevet udpeget i vandomraadet, mindst to aar inden begyndelsen af den periode, planen vedroerer;

// c) // udkast til vandomraadeplanen mindst et aar inden begyndelsen af den periode, som omraadeplanen vedroerer.

// Saafremt der anmodes herom, skal der gives adgang til de baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af vandomraadeplanen.

2. // Beroerte parter skal mindst have seks maaneder til at fremsaette skriftlige bemaerkninger til disse dokumenter for at muliggoere aktiv deltagelse og hoering. // 2. // Medlemsstaterne skal give mindst seks maaneder til fremsaettelse af skriftlige bemaerkninger til disse dokumenter for at muliggoere aktiv deltagelse og hoering.

3. // Stk. 1 og 2 gaelder ogsaa for ajourfoerte forvaltningsplaner for vandloebssystemer. // 3. // Stk. 1 og 2 gaelder ogsaa for ajourfoerte vandomraadeplaner.

Artikel 18

Planlaegning vedroerende enkelte bivandloebsoplande, erhvervsgrene, problemer eller vandtyper

1. // Forvaltningsplaner for vandloebssystemet kan suppleres ved at der udarbejdes mere detaljerede programmer og forvaltningsplaner, der vedroerer saerlige aspekter ved vandforvaltningen, herunder: // Udgaar.

// a) // programmer og forvaltningsplaner, der vedroerer bestemte bivandloebsoplande inden for deres vandloebssystemdistrikt, //

// b) // programmer og forvaltningsplaner, der vedroerer bestemte erhvervsgrene, //

// c) // programmer og forvaltningsplaner, der vedroerer bestemte vandproblemer, //

// d) // programmer og forvaltningsplaner, der vedroerer bestemte vandklasser eller bestemte oekosystemer. //

// Der skal henvises til saadanne planlaegningsaktiviteter i forvaltningsplanerne for vandloebssystemet. //

2. // Gennemfoerelsen af aktiviteterne fritager ikke medlemsstaterne fra nogen af deres forpligtelser i henhold til resten af dette direktiv. //

Artikel 20, stk. 2a (nyt)

// Medlemsstaterne forelaegger inden tre aar efter offentliggoerelsen af hver vandomraadeplan eller ajourfoering i henhold til artikel 16 en foreloebig rapport om situationen med hensyn til gennemfoerelsen af det planlagte indsatsprogram.

Artikel 21, stk. 1

1. // Raadet vedtager saerlige kontrolforanstaltninger mod vandforurening foraarsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, der udgoer en uacceptabel fare for miljoeet. // 1. // Raadet vedtager saerlige foranstaltninger vedroerende gradvis reduktion af emissioner og udledninger af farlige stoffer og forebyggelse af udslip paa grund af laek og forureningsuheld med farlige stoffer, idet indsatsen - efter de procedurer, der er fastlagt i stk. 2 - prioriteres efter risikoen for eller via vandmiljoeet, herunder risikoen for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand. Saadanne foranstaltninger vedtages paa grundlag af forslag fremsat af Kommissionen i henhold til denne artikel og i overensstemmelse med fremgangsmaaderne i traktaten.

Artikel 21, stk. 5

5. // For stofferne paa prioritetslisten forelaegger Kommissionen forslag til kontrol med de vigtigste kilder til de paagaeldende emissioner. Herunder tager den baade hensyn til produktkilder og til proceskilder, og den identificerer den mest omkostningseffektive og rimelige kombination af kontrolforanstaltninger. Hvor det findes hensigtsmaessigt, kan der paa faellesskabsplan gennemfoeres proceskontrolforanstaltninger for bestemte sektorer. // 5. // For stofferne paa prioriteringslisten forelaegger Kommissionen forslag til kontrol med de vigtigste kilder til de paagaeldende emissioner. I den forbindelse tager den baade hensyn til produktkilder og til proceskilder, og den identificerer, hvilken kombination af produktkontrolforanstaltninger og ensartede emissionsgraensevaerdier til brug for proceskontrollen der er mest omkostningseffektiv og rimelig. Hvor det findes hensigtsmaessigt, kan proceskontrolforanstaltninger paa faellesskabsplan gennemfoeres sektorvis.

Artikel 21, stk. 6a (nyt)

// 6a // Kommissionen forelaegger forslag i overensstemmelse med stk. 5 og 6 og i det mindste for emissionskontrol for punktkilder og miljoekvalitetskrav senest 2 aar efter, at det paagaeldende stof er optaget paa listen over prioriterede stoffer.

Artikel 21, stk. 6b (nyt)

// 6b // Naar Kommissionen stiller forslag i henhold til stk. 6a, redegoer den saa vidt muligt for, hvilken reduktion der derved vil blive opnaaet af belastningen af overfladevand med emissioner af farlige stoffer. Desuden skal Kommissionens redegoerelse for, hvordan de vedtagne forslag er blevet gennemfoert, vise, hvilken reduktion af belastningen der er opnaaet.

Artikel 22

Kommissionsrapportering

Kommissionsrapport // Kommissionsrapporter

1. // Kommissionen offentliggoer en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv senest den 31. december 2006 og derefter hvert sjette aar. // 1. // Kommissionen offentliggoer en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv senest den 31. december 2006 og derefter hvert sjette aar og forelaegger den for Europa-Parlamentet og for Raadet.

2. // Rapporten omfatter mindst foelgende: // 2. // Rapporten skal omfatte foelgende:

a) // en redegoerelse for situationen med hensyn til gennemfoerelsen af direktivet, // a) // en redegoerelse for situationen med hensyn til gennemfoerelsen af direktivet,

b) // en redegoerelse for overfladevandets og grundvandets status i Faellesskabet, // b) // en redegoerelse for overfladevandets og grundvandets status i Faellesskabet, udarbejdet under samordning med Det Europaeiske Miljoeagentur,

c) // en sammenlignende undersoegelse af de forvaltningsplaner for vandloebssystemer, der er forelagt i overensstemmelse med artikel 20, med henstillinger med henblik paa forbedringer i fremtidige planer, // c) // en undersoegelse af de vandomraadeplaner, der er forelagt i overensstemmelse med artikel 20, med forslag til forbedringer af fremtidige planer,

d) // en reaktion paa hver af de henstillinger til Kommissionen, der er fremsat af de ansvarlige myndigheder i henhold til artikel 15, og // d) // et resumé af reaktionerne paa hver af de rapporter eller anbefalinger til Kommissionen, der er fremsat af medlemsstaterne i henhold til artikel 15,

e) // et resumé af eventuelle strategier, der er fastlagt i henhold til artikel 21. // e) // et resumé af eventuelle forslag, kontrolforanstaltninger og strategier, der er fastlagt i henhold til artikel 21,

// f) // et resumé af svarene paa de bemaerkninger, som Europa-Parlamentet og Raadet har fremsat til tidligere rapporter om gennemfoerelsen.

// 3. // Kommissionen offentliggoer ligeledes en rapport om situationen med hensyn til gennemfoerelsen, der bygger paa de kortfattede rapporter, som medlemsstaterne forelaegger i henhold til artikel 20, stk. 2, og forelaegger den for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne senest to aar efter de i artikel 5 og 10 naevnte datoer.

// 4. // Kommissionen offentliggoer senest tre aar efter offentliggoerelsen af hver rapport i henhold til stk. 1, en foreloebig rapport om situationen med hensyn til gennemfoerelsen paa grundlag af medlemsstaternes foreloebige rapporter som omhandlet i artikel 20, stk. 3. Denne rapport forelaegges for Europa-Parlamentet og for Raadet.

// 5. // Kommissionen indkalder, naar det er hensigtsmaessigt i forhold til aflaeggelsen af rapporter, en konference om Faellesskabets vandpolitik mellem de beroerte parter fra hver af medlemsstaterne for at kommentere Kommissionens rapporter om gennemfoerelsen og udveksle erfaringer.

Deltagerne skal omfatte repraesentanter fra de kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter, oekonomiske aktoerer, forbrugerorganisationer, videnskabsmaend og andre eksperter.

Artikel 24, stk. 1

AEndringer af direktivet

1. // Bilag I, II, III, V, VIII og IX kan tilpasses til den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel 25. // 1. // Bilag I, II, III, V, VIII og IX kan tilpasses til den videnskabelige og tekniske udvikling efter fremgangsmaaden i artikel 25, og aendringer offentliggoeres i overensstemmelse med fremgangsmaaden og tidsplanen i artikel 22.

Artikel 26

Ophaevelser

1. // Foelgende retsakter ophaeves med virkning fra den 31. december 2007:

- // direktiv 75/440/EOEF,

- // beslutning 77/795/EOEF,

- // direktiv 78/659/EOEF,

- // direktiv 79/869/EOEF,

- // direktiv 79/923/EOEF,

- // direktiv 80/68/EOEF,

- // direktiv 76/464/EOEF, med undtagelse af artikel 6, der ophaeves med virkning fra dagen for naervaerende direktivs ikrafttraeden. // 1. // Foelgende retsakter ophaeves med virkning fra den 31. december 2001:

// - // beslutning 77/795/EOEF,

// - // direktiv 79/869/EOEF,

// - // direktiv 75/440/EOEF.

2. // Foelgende retsakter ophaeves med virkning fra den 31. december 2007:

// - // direktiv 78/659/EOEF,

// - // direktiv 79/923/EOEF,

// - // direktiv 80/68/EOEF og

// - // direktiv 76/464/EOEF, bortset fra artikel 6, der ophaeves med virkning fra dette direktivs ikrafttraeden.

// 3. // Foelgende overgangsbestemmelser gaelder for direktiv 76/464/EOEF:

// a) // den liste over prioriterede stoffer, der vedtages i henhold til artikel 21, traeder i stedet for den liste over stoffer, der prioriteres hoejt i Kommissionens meddelelse til Raadet af 22. juni 1982;

// b) // med henblik paa artikel 7 i direktiv 76/464/EOEF kan medlemsstaterne anvende de principper for identifikation af forureningsproblemer og de stoffer, der foraarsager dem, opstilling af kvalitetskrav og vedtagelse af foranstaltninger, der er fastlagt i dette direktiv.

// 4. // Miljoemaalsaetningerne i artikel 4 og de miljoekvalitetskrav, der er fastlagt i bilag IX og i medfoer af artikel 21, stk. 6, og af medlemsstaterne efter bilag V med hensyn til stoffer, der ikke forekommer paa listen over prioriterede stoffer, og efter artikel 21, stk. 6a, med hensyn til prioriterede stoffer, for hvilke der ikke er fastsat faellesskabskrav, betragtes som miljoekvalitetskrav ved anvendelsen af artikel 2, nr. 7, og artikel 10 i direktiv 96/61/EF.

// 5. // Et stof, der forekommer paa den liste over prioriterede stoffer, der er vedtaget i medfoer af artikel 21, men som ikke er anfoert i bilag VIII til naervaerende direktiv eller i bilag III til direktiv 96/61/EF, tilfoejes i disse bilag.

// 6. // For overfladevandomraader skal de miljoemaalsaetninger, der fastsaettes i den foerste vandomraadeplan, der kraeves ifoelge dette direktiv, som et minimum indebaere kvalitetskrav, der er mindst lige saa strenge som dem, der kraeves ved gennemfoerelsen af direktiv 76/464/EOEF.

Bilag II erstattes af foelgende:

Bilag II til direktivet

1 OVERFLADEVAND

1.1 Karakterisering af typer af overfladevandomraader

Medlemsstaterne skal angive overfladevandomraaders beliggenhed og graenser og foretage en foerste karakterisering af saadanne vandomraader efter nedenstaaende fremgangsmaade. Medlemsstaterne kan gruppere overfladevandomraader med henblik paa denne foerste karakterisering.

i. Overfladevandomraader i vandomraadedistriktet skal karakteriseres som en af foelgende kategorier af overfladevand: vandloeb, soeer, overgangsvande eller kystvande, eller som kunstige overfladevandomraader eller staerkt modificerede overfladevandomraader.

ii. For hver kategori af overfladevand opdeles de relevante overfladevandomraader i vandomraadedistriktet i typer. Typerne er vandomraader, der defineres ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i punkt 1.2 nedenfor.

iii. Benyttes system A, henfoeres overfladevandomraaderne i vandomraadedistriktet foerst til de relevante oekoregioner i overensstemmelse med de geografiske omraader, som anfoert i punkt 1.2 nedenfor og vist paa det relevante kort i bilag X. Overfladevandomraaderne i hver oekoregion udskilles derefter i typer af vandomraader efter deskriptorerne i system A's tabeller.

iv. Benyttes system B, skal medlemsstaterne mindst praestere samme detaljeringsgrad, som de ville have opnaaet med system A. Det vil sige, at overfladevandomraaderne i vandomraadedistriktet udskilles i typer ved brug af vaerdierne for de obligatoriske deskriptorer og for saadanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er noedvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornoedne paalidelighed.

v. Kunstige eller staerkt modificerede overfladevandomraader udskilles efter deskriptorerne for den af kategorierne af overfladevandomraader, der mest ligner det paagaeldende staerkt modificerede eller kunstige vandomraade.

vi. Medlemsstaterne forelaegger Kommissionen et eller flere kort (i GIS-format), der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den detaljeringsgrad, der kraeves under system A.

1.2. OEkoregioner og typer af overfladevandomraader

1.2.1. Vandloeb

System A

Fast typologi // Deskriptorer

OEkoregion // OEkoregioner som vist paa kort A i bilag X

Type // Hoejdetypologi

// hoej: > 800 m

// mellem: 200-800 m

// lav: 10 000 km2

Geologi

// kalkholdig

// kiselholdig

// organisk

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandloebets eller vandloebsdelens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensaetning

Obligatoriske faktorer // hoejde

breddegrad

laengdegrad

geologi

areal

Fakultative faktorer // afstand fra udspring

stroemningsenergi (funktion af stroemning og haeldning)

middel vandloebsbredde

middel vanddybde

middel haeldning

hovedflodsengens form og profil

vandfoeringskategori

dalprofil

partikulaer stoftransport

syreneutraliseringsevne

middel substratsammensaetning

chlorid

lufttemperaturudsving

middellufttemperatur

nedboer

1.2.2. Soeer

System A

Fast typologi // Deskriptorer

OEkoregion // OEkoregioner som vist paa kort A i bilag X

Type // Hoejdetypologi

// hoej: > 800 m

// mellem: 200-800 m

// lav: 3-15 m

// > 15 m

Stoerrelsestypologi paa grundlag af overfladeareal

// 0,5-1 km2

// > 1-10 km2

// > 10-100 km2

// > 100 km2

Geologi

// kalkholdig

// kiselholdig

// organisk

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer soeens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensaetning

Obligatoriske faktorer // hoejde

breddegrad

laengdegrad

dybde

geologi

areal

Fakultative faktorer // middel vanddybde

soeens profil

opholdstid

middel lufttemperatur

lufttemperaturudsving

sammensaetningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk)

syreneutraliseringsevne

udgangsstatus for naeringsstoffer

middel substratsammensaetning

vandstandsudsving

1.2.3. Overgangsvande

System A

Fast typologi // Deskriptorer

OEkoregion // Foelgende som vist paa kort B i bilag X:

// OEstersoeen

// Barentshavet

// Norskehavet

// Nordsoeen

// Nordatlanten

// Middelhavet

Type // Paa grundlag af den aarlige middelsalinitet

// 4 m makro

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensaetning

Obligatoriske faktorer // breddegrad

laengdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer // dybde

stroemhastighed

boelgeeksponering

opholdstid

middel vandtemperatur

sammensaetningskarakteristika

turbiditet

middel substratsammensaetning

profil

vandtemperaturvariation

1.2.4. Kystvande

System A

Fast typologi // Deskriptorer

OEkoregion // Foelgende som vist paa kort B i bilag X:

// OEstersoeen

// Barentshavet

// Norskehavet

// Nordsoeen

// Nordatlanten

// Middelhavet

Type // Paa grundlag af den aarlige middelsalinitet

// 200 m

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensaetning

Obligatoriske faktorer // breddegrad

laengdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer // stroemhastighed

boelgeeksponering

middel vandtemperatur

sammensaetningskarakteristika

turbiditet

opholdstid (indelukkede havbugter)

middel substratsammensaetning

vandtemperaturvariation

1.3. Fastlaeggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandomraader

i. For hver type overfladevandomraade, der karakteriseres i overensstemmelse med punkt 1.1, fastlaegges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til vaerdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anfoerte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den paagaeldende type overfladevandomraade ved hoej oekologisk status som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2. Der fastlaegges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til vaerdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anfoerte biologiske kvalitetselementer for den paagaeldende type overfladevandomraade ved hoej oekologisk status som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2.

ii. Naar de fremgangsmaader, der er beskrevet i dette punkt, anvendes paa staerkt modificerede eller kunstige vandomraader, skal henvisninger til hoej oekologisk status forstaas som henvisninger til maksimalt oekologisk potentiale som defineret i bilag V, punkt 1.2.5. Vaerdierne for et vandomraades maksimale oekologiske potentiale revideres hvert 6. aar.

iii. Typespecifikke forhold for saa vidt angaar punkt i) og ii) ovenfor og typespecifikke biologiske referenceforhold kan enten bygge paa rumlige forhold eller paa modeller, eller de kan beregnes ud fra en kombination af disse metoder. Naar disse metoder ikke kan bruges, kan medlemsstaterne benytte ekspertskoen til at fastlaegge saadanne forhold. Ved definitionen af hoej oekologisk status med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forureningskomponenter, er detektionsgraensen den, der kan fastlaegges ved hjaelp af den tilgaengelige teknologi paa det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlaegges.

iv. For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger paa rumlige forhold, opretter medlemsstaterne et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstraekkeligt mange referencesteder af hoej status til, at vaerdierne for referenceforholdene opnaar tilstraekkelig trovaerdighed i betragtning af variabiliteten af de vaerdier for kvalitetselementerne, der modsvarer hoej oekologisk status for den paagaeldende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt v.

v. Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten prognosemodeller eller "tilbageskrivningsmetoder". Metoderne skal omfatte brug af historiske, palaeologiske og andre foreliggende data, og de skal sikre, at vaerdierne for referenceforholdene er tilstraekkelig trovaerdige til, at det sikres, at de saaledes beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type overfladevand.

vi. Naar det ikke er muligt at fastlaegge paalidelige typespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type overfladevandomraade paa grund af elementets hoeje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes saesonmaessige variationer, kan det paagaeldende element udelades ved vurderingen af oekologisk status for den paagaeldende type overfladevand. Under saadanne omstaendigheder anfoerer medlemsstaterne grundene til denne udeladelse i vandomraadeplanen.

1.4. Identifikation af belastninger

Medlemsstaterne indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger, som overfladevandomraaderne i hvert vandomraadedistrikt vil kunne blive udsat for; oplysningerne skal bl.a. omfatte:

Vurdering og identifikation af signifikant punktkildeforurening navnlig med stoffer fra bilag VIII fra bymaessige, industrielle, landbrugsmaessige og andre anlaeg og aktiviteter, baseret bl.a. paa oplysninger, der er indsamlet i medfoer af:

i. artikel 9 og 15 i Raadets direktiv 96/61/EF,

ii. artikel 15 og 17 i Raadets direktiv 91/271/EOEF,

og med henblik paa den foerste vandomraadeplan:

iii. artikel 11 i Raadets direktiv 76/464/EOEF og

iv. Raadets direktiv 75/440/EOEF, 76/160/EOEF, 78/659/EOEF og 79/923/EOEF.

Vurdering og identifikation af signifikant forurening fra diffuse kilder navnlig med stoffer fra bilag VIII fra bymaessige, industrielle, landbrugsmaessige og andre anlaeg eller aktiviteter, baseret bl.a. paa oplysninger, der er indsamlet i medfoer af:

i. artikel 3, 5 og 6 i Raadets direktiv 91/676/EOEF,

ii. artikel 7 og 17 i Raadets direktiv 91/414/EOEF

iii. Raadets direktiv (biocider)

og med henblik paa den foerste vandomraadeplan:

iv. Raadets direktiv 75/440/EOEF, 76/160/EOEF, 76/464/EOEF, 78/659/EOEF og 79/923/EOEF.

Vurdering og identifikation af signifikant indvinding af vand til bymaessige, industrielle, landbrugsmaessige og andre formaal, herunder saesonmaessige variationer og aarlig efterspoergsel samt vandtab i forsyningsnettene.

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydende regulering af vandfoering, herunder vandoverfoersel og omledning, paa stroemningskarakteristika og vandbalance som helhed.

Identifikation af signifikante morfologiske forandringer af vandomraader.

Vurdering og identifikation af andre signifikante menneskeskabte paavirkninger af overfladevands status.

Vurdering af arealanvendelsesmoenstre, herunder identifikation af de vigtigste bymaessige, industrielle og landbrugsmaessige arealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

1.5. Vurdering af miljoevirkninger

Medlemsstaterne vurderer, hvor paavirkelig overfladevandomraadernes status er over for de ovenfor anfoerte belastninger.

Medlemsstaterne udnytter de ovennaevnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljoeovervaagningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandomraader i vandomraadedistriktet ikke kan opfylde de miljoemaessige kvalitetsmaal, der er fastsat for vandomraaderne i medfoer af artikel 4. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som stoette for en saadan vurdering.

Vandomraader, som viser sig at vaere i fare for ikke at kunne opfylde de miljoemaessige kvalitetsmaal, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af baade de overvaagningsprogrammer, der skal ivaerksaettes i henhold til artikel 10, og de indsatsprogrammer, der skal ivaerksaettes i henhold til artikel 13.

1.6 Udpegning af kunstige og staerkt modificerede vandomraader

Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandomraade som kunstigt eller staerkt modificeret, naar aendringer af vandomraadets kunstige eller staerkt modificerede karakteristika ville paavirke:

i. det omgivende miljoe

ii. sejlads eller rekreation

iii. aktiviteter, som er aarsag til, at vand opmagasineres (f.eks. elektricitetsproduktion, drikkevandsforsyning)

iv. vandregulering, beskyttelse mod oversvoemmelse, kunstvanding eller draening

v. menneskelig udvikling.

2. GRUNDVAND

2.1. Foerste karakterisering

Medlemsstaterne skal foretage en foerste karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder maalsaetningerne for alle grundvandsforekomster i henhold til artikel 4. Med henblik paa denne foerste karakterisering kan medlemsstaterne samle grundvandsforekomsterne i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestaaende hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men foelgende skal identificeres:

- grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og graenser

- den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.:

- diffuse forureningskilder

- punktforureningskilder

- indvinding

- kunstig infiltration

- karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende omraade, hvorfra grundvandsforekomsten faar tilfoert vand

- de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhaengige overfladevandoekosystemer eller terrestriske oekosystemer.

2.2. Yderligere karakterisering

Efter den foerste karakterisering skal medlemsstaterne foretage en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der har vist sig at vaere i fare, saaledes at risikoens omfang kan vurderes mere praecist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal traeffes i henhold til artikel 13. Denne karakterisering skal saaledes omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om

- grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type;

- grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, poroesitet og magasintype;

- karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende omraade, hvorfra grundvandsforekomsten tilfoeres vand, herunder deres tykkelse, poroesitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber;

- karakterisering af grundvandsmagasinet;

- en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske oekosystemer og overfladevandomraader, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med;

- skoen over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer; og

- tilstraekkelige data til at beregne den aarlige gennemsnitlige grundvandsdannelse paa langt sigt.

2.3. Vurdering af de menneskelige aktiviteters virkninger paa grundvandet

For grundvand, der krydser graensen mellem to eller flere medlemsstater, eller som i henhold til den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 2.1, viser sig at vaere i fare for ikke at kunne opfylde de maalsaetninger, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. artikel 4, skal foelgende oplysninger, hvor det er relevant, indsamles og opbevares for hver enkelt grundvandsforekomst:

- beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, der anvendes til drikkevandsindvinding, og hvorfra der gennemsnitligt indvindes over 10 m3 pr. dag, eller som forsyner over 50 personer;

- den aarlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder;

- den kemiske sammensaetning af vand, der indvindes af grundvandsforekomsten;

- beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvor vand udledes direkte;

- paavirkningen ved disse steder;

- den kemiske sammensaetning af paavirkningerne af grundvandsforekomsten; og

- arealanvendelsen i det eller de afstroemningsomraader, fra hvilke grundvandsforekomsten tilfoeres vand, herunder menneskeskabte aendringer af grundvandsdannelsen som f.eks. omlaegning af regnvandsafstroemningen paa grund af befaestning af arealer, kunstig infiltration, opdaemning eller draening.

2.4. Vurdering af virkningerne af aendringer i grundvandsstanden

Medlemsstaterne identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsaettes mindre strenge maalsaetninger i henhold til artikel 4, bl.a. paa baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens status for:

- overfladevand og tilhoerende terrestriske oekosystemer

- vandregulering, beskyttelse mod oversvoemmelse samt draening

- menneskelig udvikling

____________________Bilag III

Bilag III

Vurdering af de menneskelige aktiviteters miljoevirkninger // Hele bilaget udgaar

Bilag IIIa (ny)

OEkonomisk analyse

// Bilag IIIa – oekonomisk analyse

Den oekonomiske analyse skal indeholde tilstraekkelige oplysninger i tilstraekkelig detaljeringsgrad (under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data), til at man kan foretage:

a) // de relevante beregninger, som er noedvendige for i overensstemmelse med artikel 12 at tage hensyn til princippet om daekning af omkostningerne ved vandforsyning, under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspoergsel efter vand i vandomraadedistriktet og, om fornoedent, udarbejde:

// - // overslag over maengder, priser og omkostninger ved vandforsyning som defineret i artikel 2, nr. 32, og

// - // overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for saadanne investeringer;

b) // beregning af langtidsprognoser over mulige besparelser ved at forbedre vandanvendelseseffektiviteten fordelt mellem de forskellige sektorer af vandbrugere, mindst husholdninger, industri og landbrug.

c) // skoen over, hvilken kombination af foranstaltninger vedroerende vandanvendelser der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet i henhold til artikel 13, med udgangspunkt i skoen over de potentielle omkostninger ved saadanne foranstaltninger.

Bilag IV.1

Beskyttede omraader

1. // Registret over beskyttede omraader, der kraeves i henhold til artikel 9, skal hvor det er relevant for vandbeskyttelsen omfatte foelgende typer beskyttede omraader: // 1. // Registret over beskyttede omraader, der kraeves i henhold til artikel 9, skal omfatte foelgende typer beskyttede omraader:

Bilag IV.1(i)

i. // omraader, der er udpeget til indvinding af drikkevand i medfoer af artikel 8; // i. // omraader, der er udpeget til reel eller potentiel indvinding af drikkevand i medfoer af artikel 8;

Bilag IV.1(v)

v. // omraader, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter, hvor opretholdelse eller forbedring af vandets status er en vigtig faktor i beskyttelsen heraf, herunder de relevante Natura 2000-lokaliteter udpeget efter naturtype-direktivet (92/43/EOEF) og fugledirektivet (79/409/EOEF). // v. // omraader, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter, hvor opretholdelse eller forbedring af vandets status er en vigtig faktor i beskyttelsen heraf, herunder de relevante Natura 2000-lokaliteter der skal beskyttes i henhold til naturtypedirektivet (92/43/EOEF) og fugledirektivet (79/409/EOEF).

Bilag V

1.1.2 Normgivende definitioner af klassifikationer af oekologisk status

Nyt afsnit under titlen (ny)

// Vandomraader, der har en status under rimelig, klassificeres som ringe eller daarlige:

Vandomraader, der udviser tegn paa stoerre aendringer i vaerdierne for de biologiske kvalitetselementer for den paagaeldende type overfladevandomraade, og hvori de relevante biologiske samfund afviger vaesentligt fra dem, der normalt er knyttet til den paagaeldende type overfladevandomraade under uberoerte forhold, klassificeres som ringe.

Vandomraader, der udviser tegn paa alvorlige aendringer i vaerdierne for de biologiske kvalitetselementer for den paagaeldende type overfladevandomraade, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt er knyttet til den paagaeldende type overfladevandomraade under uberoerte forhold, er fravaerende, klassificeres som daarlige.

Bilag V

Tabel 1.1.2.1

Hydromorfologiske kvalitetselementer

God status

Tillader forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund. // Betingelser forenelige med forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund.

Bilag V

Tabel 1.1.2.1

Kemiske elementer: stoffer under bilag VIII, der ikke omfattes af generelle parametre

Hoej status

Koncentrationer, der ikke overskrider detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker // Koncentrationer taet paa nul og i det mindste under detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker

Bilag V

Tabel 1.1.2.2

Hydromorfologiske kvalitetselementer

God status

Tillader forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund. // Betingelser forenelige med forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund

Bilag V

Tabel 1.1.2.2

Kemiske elementer: stoffer under bilag VIII, der ikke omfattes af generelle parametre

Hoej status

Koncentrationer, der ikke overskrider detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker // Koncentrationer taet paa nul og i det mindste under detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker

Bilag V

Tabel 1.1.2.3

Hydromorfologisle kvalitetselementer

God status

Tillader forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund. // Betingelser forenelige med forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund

Bilag V

Tabel 1.1.2.3

Kemiske elementer: stoffer under bilag VIII, der ikke omfattes af generelle parametre

Hoej status

Koncentrationer, der ikke overskrider detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker // Koncentrationer taet paa nul og i det mindste under detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker

Bilag V

Tabel 1.1.2.4

Hydromorfologisle kvalitetselementer

God status

Tillader forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund. // Betingelser forenelige med forekomst af ovennaevnte typespecifikke biologiske samfund

Bilag V

Tabel 1.1.2.4

Kemiske elementer: stoffer under bilag VIII, der ikke omfattes af generelle parametre

Hoej status

Koncentrationer, der ikke overskrider detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker // Koncentrationer taet paa nul og i det mindste under detektionsgraenserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker

Bilag V

Afsnit 1.1.2.5.2.v (nyt)

// v. // Kommissionen tilrettelaegger en udveksling af oplysninger om de fastsatte standarder

Bilag V

Afsnit 1.1.3

Bilag V, afsnit 1.1.3 // Klassifikation af vandmassens oekotype og identifikation af referencetilstand. // Hele afsnittet udgaar

Bilag V

1.1.4.4a (nyt) Udformning af undersoegelsesovervaagning

// Undersoegelsesovervaagning udfoeres:

- // naar aarsagen til eventuelle overskridelser er ukendt;

- // naar kontrolovervaagningen viser, at de maal, der er fastsat for et vandomraade i henhold til artikel 4, sandsynligvis ikke kan naas, og der ikke allerede er etableret operationel overvaagning med henblik paa at finde aarsagerne til, at et eller flere vandomraader ikke naar miljoemaalene; eller

- // for at fastslaa et forureningsuhelds omfang og konsekvenser;

og skal vaere grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opnaaelse af miljoemaalene samt af specifikke foranstaltninger, der er noedvendige for at afhjaelpe virkningerne af et forureningsuheld.

Bilag V

1.1.4.7 Standarder for overvaagning af kvalitetselementer

Standarder for fysisk-kemiske parametre

Standarder for hydromorfologiske parametre // Standarder for fysisk-kemiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

Standarder for hydromorfologiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

Bilag V

1.1.5 Titel

1.1.5 Overvaagning og vurdering marine vande // 1.1.5 Overvaagning og vurdering af territoriale og andre marine vande

Bilag V

1.1.6 Praesentation af overvaagningsresultater og

ensartet klassificering af oekologisk status

1.1.6.2 De biologiske overvaagningsresultaters sammenlignelighed

iii. // Kommissionen koordinerer interkalibreringen. Alle biologiske overvaagningssystemer, som en medlemsstat oensker at bruge i medfoer af artikel 10, skal afproeves paa interkalibreringsnetvaerket. Denne proevning foregaar saaledes: // iii. // Kommissionen koordinerer interkalibreringen. Alle biologiske overvaagningssystemer, som en medlemsstat oensker at bruge i medfoer af artikel 10, skal afproeves paa interkalibreringsnetvaerket. Denne proevning foregaar saaledes:

// i) // Hvert enkelt biologisk overvaagningssystem skal proeves paa alle steder i interkalibreringsnetvaerket, som er af samme oekotype som den, det skal bruges paa i praksis. Interkalibreringsnetvaerket skal omfatte mindst 5 steder paa hvert af de 5 kvalitetsniveauer for hver oekotype. // // i) // Hvert enkelt biologisk overvaagningssystem skal proeves paa alle steder i interkalibreringsnetvaerket, som er af samme oekotype som den, det skal bruges paa i praksis. Interkalibreringsnetvaerket skal omfatte mindst 5 steder paa hvert af de 5 kvalitetsniveauer for hver oekotype.

// ii) // For det enkelte nationale overvaagningssystem fastsaettes der miljoekvalitetskoefficienter for hver af de fem kvalitetsklasser. Medlemsstaterne klassificerer vandomraaders oekologiske status i medfoer af dette direktiv ved henvisning til de saaledes fastlagte koefficienter // // ii) // For det enkelte nationale overvaagningssystem fastsaettes der miljoekvalitetskoefficienter for hver af de fem kvalitetsklasser paa basis af de gennemsnitsvaerdier, der er opnaaet fra hele interkalibreringsnetvaerket. Medlemsstaterne klassificerer vandomraaders oekologiske status i medfoer af dette direktiv ved henvisning til de saaledes fastlagte koefficienter

iv. // Den i nr. iv) omhandlede interkalibrering skal vaere tilendebragt senest den 31. december 2002. En tabel med alle de saaledes fastsatte vaerdier offentliggoeres af Kommissionen inden den 30. juni 2003. // iv. // Den i nr. iii) omhandlede interkalibrering skal vaere tilendebragt senest den 31. december 2002. En tabel med alle de saaledes fastsatte vaerdier offentliggoeres af Kommissionen inden den 30. Juni 2003.

Bilag V

1.1.7. Kriterier for udpegning af staerkt modificerede fysiske karakteristika

1.1.7. // Kriterier for udpegning af staerkt modificerede fysiske karakteristika // Hele afsnittet udgaar.

Bilag V

1.2.1. Udvaelgelse af overvaagningssteder samt proevetagnings- og analysefrekvens

Disse skal fastlaegges, som det er bestemt i lovgivningen om miljoekvalitetsnormen. Naar der ikke gives nogen specifik vejledning, anvendes ordningen for stoffer paa listen over prioriterede stoffer under punkt 1.1.4.3. // Disse skal fastlaegges, som det er bestemt i lovgivningen om miljoekvalitetskravet. Naar der ikke gives nogen specifik vejledning, eller vejledningen er utilstraekkelig til at efterkomme dette direktiv, anvendes ordningen for stoffer paa listen over prioriterede stoffer under punkt 1.1.4.3, 1.1.4.4 og 1.1.4.7.

Bilag V

2. GRUNDVAND

2.1 ANALYSE AF VANDLOEBSSYSTEMDISTRIKTETS KARAKTERISTIKA

Identifikation, kortlaegning og karakterisering af grundvandsmasser

Medlemsstaterne skal identificere, kortlaegge og karakterisere alle grundvandsmasser paa nationalt, regionalt og lokalt plan.

Ved karakteriseringen af grundvandsmasser skal foelgende oplysninger indsamles, i det omfang de er relevante for de enkelte grundvandsmasser:

// grundvandsmassens graenser og areal;

// grundvandsmassens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type;

// grundvandsmagasinets hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, poroesitet og indeslutning;

// karakteristika ved de overfladeaflejringer og den jord, der ligger over grundvandsmagasinet, herunder deres tykkelse, poroesitet, hydrauliske ledningsevne og absorptionsegenskaber; // Udgaar.

// grundvandets lagdelingskarakteristika i grundvandsmassen;

// en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske oekosystemer og overfladevandmasser, som grundvandsmassen er dynamisk forbundet med; //

// skoen over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsmassen og de tilknyttede overfladesystemer; og

// tilstraekkelige data til at beregne den aarlige, gennemsnitlige gendannelsesrate paa lang sigt.

Ved karakteriseringen af menneskelig paavirkning skal foelgende oplysninger indsamles og opbevares for hver enkelt grundvandsmasse:

// beliggenheden af de steder i grundvandsmassen, hvorfra der indvindes vand;

// den kemiske sammensaetning af vand, der indvindes af grundvandsmassen;

// beliggenheden af de steder i grundvandsmassen, hvor vand udledes direkte;

// udledningsraten ved disse steder;

// den kemiske sammensaetning af vand, der udledes i grundvandsmassen;

// arealanvendelse i afstroemningsomraadet for grundvandsmassen, herunder menneskeskabte aendringer af grundvandsmassens gendannelseskarakteristika, herunder omlaegning af regnvandsafstroemningen paa grund af befaestning af arealer, kunstig gendannelse, opdaemning og draening; og

// omraader med menneskeskabt udvikling, der kan foraarsage skade paa grund af aendringer i grundvandsspejlet. //

Der skal gives tilstraekkelige oplysninger til, at der kan beregnes en paalidelig vandbalance for hver grundvandsmasse for at identificere nettoaendringen i massens vandoplagring som foelge af de samlede vandmaengder, der tilfoeres eller bortledes fra massen. //

Bilag V

2. GRUNDVAND

2.2.2 DEFINITION AF GOD KVANTITATIV STATUS

Grundvandsspejlet i grundvandsmassen har god kvantitativ status som defineret i artikel 2.

Grundvandsspejlet har ikke vaeret udsat for menneskeskabte aendringer, der ville medfoere, at det ikke opfylder de oekologiske kvalitetsmaal, der er fastsat i artikel 4 for tilknyttede overfladevande, eller en vaesentlig forringelse af vandenes oekologiske kvalitet eller en vaesentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske oekosystemer.

Grundvandsspejlet udviser ikke nogen tendens, der skyldes menneskelig paavirkning, og som kan medfoere saadanne aendringer af grundvandsspejlet.

AEndringer i bevaegelsesretningen som foelge af niveauaendringer kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begraenset omraade, men en saadan vending medfoerer ikke, at saltvand eller andet traenger ind, og indikerer ikke en tendens i bevaegelsesretningen, der skyldes menneskeskabt paavirkning, og som kan medfoere en saadan indtraengning. // Grundvandsspejlet i grundvandsforekomsten ligger tilstraekkelig hoejt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. aar over en lang periode ikke overskrider den tilgaengelige grundvandsressource.

Grundvandsstanden er saaledes ikke udsat for menneskeskabte aendringer, der ville medfoere,

- // manglende opfyldelse af de miljoemaalsaetninger, der er fastsat i artikel 4 for tilknyttede overfladevande,

- // en vaesentlig forringelse af saadanne vandes status

- // en vaesentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske oekosystemer, der er direkte afhaengige af grundvandsforekomsten.

Og aendringer i stroemningsretningen som foelge af grundvandssaenkninger kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begraenset omraade, men saadanne aendringer medfoerer ikke, at saltvand eller andet traenger ind, og tyder ikke paa en vedvarende og klart defineret tendens i stroemningsretningen, der skyldes menneskeskabt paavirkning, og som kan medfoere saadanne indtraengninger.

Bilag V

2. GRUNDVAND

2.3.2 DEFINITION AF GOD KEMISK STATUS

Den kemiske sammensaetning af grundvandsmassen er saaledes, at koncentrationerne af forurenende stoffer

- // som anfoert nedenfor ikke udviser virkninger af indtraengning af salt eller andet // Grundvandsforekomstens kemiske sammensaetning er saaledes, at koncentrationerne af forurenende stoffer

- // som anfoert nedenfor ikke udviser paavirkninger fra indtraengning af saltvand eller andet

- // ikke overstiger de miljoekvalitetsstandarder, der er anfoert nedenfor // - // ikke overstiger de kvalitetskrav, der gaelder i henhold til andre relevante EF-forskrifter

- // ikke ville medfoere, at miljoemaalene i artikel 4 ikke naas for tilknyttede overfladevande, eller at der sker en vaesentlig forringelse i saadanne vandmassers oekologiske eller kemiske kvalitet eller en vaesentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske oekosystemer // - // ikke ville medfoere, at miljoemaalsaetningerne i artikel 4 ikke naas for tilknyttede overfladevande, eller at der sker en signifikant forringelse i saadanne vandomraaders oekologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske oekosystemer, som er direkte afhaengige af grundvandsforekomsten

og overvaagningsdata udviser ikke nogen tendens, der kan medfoere, at miljoekvalitetsstandarderne overskrides, at miljoemaalene ikke naas, at tilknyttede overfladevandes oekologiske eller kemiske kvalitet falder, eller at tilknyttede terrestriske oekosystemer beskadiges //

tyder ikke paa indtraengning af salt eller andet i grundvandsmassen // AEndringer i ledningsevnen tyder ikke paa indtraengning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten.

Miljoekvalitetsstandarder fastsat i henhold til artikel 21, stk. 6, eller anden relevant EF-lovgivning //

Miljoekvalitetsstandarder, som medlemsstaten har fastsat i henhold til artikel 8 eller artikel 21, stk. 6, eller som gaelder i henhold til anden relevant EF-lovgivning //

Bilag VI

Liste over foranstaltninger, der skal medtages i indsatsprogrammerne

Del B, punkt 1, vi.a. (nyt)

// genskabelse og restaurering af vaadomraader

Bilag VII, viii. (d-ga)

d) // et resumé af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 13, stk. 3, litra d), for vandmasser med en kemisk status, der ligger under "god", // d) // et resumé af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 13, stk. 3, litra d) for vandmasser, der ikke opfylder de miljoemaalsaetninger, der er fastsat i artikel 4

f) // naermere oplysninger om de ekstraforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 3, litra f), og // f) // naermere oplysninger om andre foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 3, litra e);

g) // naermere oplysninger om de supplerende foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 4, // g) // naermere oplysninger om de ekstraforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 3, litra f), og

// ga) // naermere oplysninger om de supplerende foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 4,

inklusive, i hvert af ovennaevnte tilfaelde, angivelse af, hvilke personer eller organisationer der er ansvarlige for ivaerksaettelsen af de forskellige foranstaltninger med en tidsplan for deres paaregnede gennemfoerelse, og // inklusive, i hvert af ovennaevnte tilfaelde, angivelse af, hvilke personer eller organisationer der er ansvarlige for ivaerksaettelsen af de forskellige foranstaltninger med en tidsplan for deres paaregnede gennemfoerelse, og

Bilag VII, 3 og 4

3. // Forvaltningsplanen for vandloebssystemet skal indeholde et resumé af resultaterne fra de offentlige hoeringer, der er gennemfoert i forbindelse med udkastet til planen i henhold til artikel 17, sammen med et resumé af de aendringer, som hoeringen medfoerte. // 3. // Vandomraadeplanen skal indeholde et resumé af resultaterne fra de offentlige hoeringer, der i henhold til artikel 17 er gennemfoert i forbindelse med udkastet til planen og det forberedende arbejde i forbindelse med den, samt et resumé af de aendringer, som hoeringen medfoerte.

4. // Forvaltningsplanen for vandloebssystemet skal indeholde henvisninger til eventuelle planer og programmer som dem, der er omhandlet i artikel 18. // 4. // Vandomraadeplanen skal indeholde et register over eventuelle mere detaljerede programmer og omraadeplaner for vandomraadedistriktet, hvori saerlige deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper tages op til behandling, samt et resumé af deres indhold.

Bilag VIII, punkt 4

4. // Stoffer og praeparater, som har vist sig at have kraeftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan paavirke reproduktionen i eller via vandmiljoeet. // 4. // Stoffer og praeparater, eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kraeftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan paavirke steroidogeniske funktioner i skjoldbruskkirtlen, reproduktionen eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljoeet.

Bilag VIII, punkt 12a (nyt)

// 12a. // Menneskeskabte radioaktive stoffer.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Europa-Parlamentets Paa Raadets vegne

vegne

Formand Formand