EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0491

Sag C-491/08: Sag anlagt den 12. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

EUT C 44 af 21.2.2009, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/27


Sag anlagt den 12. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-491/08)

(2009/C 44/45)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Recchia, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at i forbindelse med det samlede turistprojekt »Is Arenas« i Narbolia Kommune, der påvirker levestederne og arterne i lokaliteten ITB032228 »Is Arenas«

har Den Italienske Republik tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF (1), idet den ikke inden den 19. juli 2006 vedtog beskyttelsesforanstaltninger, som under hensyn til det bevaringsformål, der forfølges med direktivet, er egnede til at sikre den økologiske interesse, som det foreslåede SIC ITB032228 »Is Arenas« har på nationalt plan, og idet den særligt har forbudt et indgreb, der kan bringe denne lokalitets økologiske kendetegn i alvorlig fare,

og har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EØF ved ikke efter den 19. juli 2006 at have vedtaget passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne samt forstyrrelse af de arter, for hvilke det pågældende SIC blev udpeget.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er klar over den omstændighed, at der i SIC-zonen Is Arenas er ved at være færdiggjort et turistprojekt, der blandt andet omfatter en golfbane. Ifølge Kommissionen påvirker projektet vedrørende turistinfrastruktur på SIC Is Arenas påvirker særligt de områder, der sikrer den økologiske forbindelse mellem de vigtigste fyrreskovområder. Det kan således have en negativ indvirkning på disse områder, herunder særligt på deres funktion som »økologisk forbindelse«.

Blandt kritikpunkterne mod projektet har Kommissionen fremhævet formindskelsen og ændringen af de oprindelige levesteder, også på grund af indførelse af fremmede arter såsom græsarter på golfbanen, fjernelse af levesteder, virkninger fra nedtrampning af jorden, fjernelse af områder, påvirkninger forårsaget af badende på levestederne i den første kystzone, der er af stor betydning, idet de vedrører klitsystemer og fældning af træer.


(1)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).


Top