EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018M8927

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8927 — Sumitomo Corporation/Sumitomo Mitsui Financial Group/Sumitomo Mitsui Finance and Leasing Company) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst.)

EUT C 189 af 4.6.2018, p. 32–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/32


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8927 — Sumitomo Corporation/Sumitomo Mitsui Financial Group/Sumitomo Mitsui Finance and Leasing Company)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 189/06)

1.   

Den 24. maj 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Sumitomo Corporation (»SC«, Japan)

Sumitomo Mitsui Financial Group, Inc. (»FG«, Japan)

Sumitomo Mitsui Finance and Leasing Company, Limited (»FL«, Japan), et eksisterende joint venture mellem FG and SC, som udelukkende kontrolleres af FG.

SC og FG erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over FL og dets helejede datterselskab SMFL Capital Co. Limited (»FLC«) på nær FLC's forsikrings- og billeasingsvirksomhed, som vil blive overført til et selskab, der kontrolleres af SC.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   SC: et børsnoteret japansk integreret handels- og investeringsselskab med hovedsæde i Tokyo, og som er aktiv inden for forskellige sektorer såsom handel med metalprodukter, transport, medier, mineralressourcer, energi, kemikalier og elektronik

—   FG: et børsnoteret selskab med hovedsæde i Tokyo, som tilbyder en bred vifte af finansielle tjenester, herunder forretningsbankvirksomhed, detailbankvirksomhed, investeringsbankvirksomhed, forbrugslån, kreditkort, leasing, børsmæglerplatform og finansielle analyser og rådgivningstjenester

—   FL: et eksisterende joint venture mellem SC og FG med hovedsæde i Tokyo, der først og fremmest tilbyder tjenester inden for general leasing, lån, factoring, leasing af luftfarttøjer og biler.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2)

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.8927 — Sumitomo Corporation/Sumitomo Mitsui Financial Group/Sumitomo Mitsui Finance and Leasing Company

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top