Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52018AR0502

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om ændring af støtteprogrammet for strukturreformer og nye budgetinstrumenter for euroområdet

COR 2018/00502

EUT C 247 af 13.7.2018, p. 54–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/54

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om ændring af støtteprogrammet for strukturreformer og nye budgetinstrumenter for euroområdet

(2018/C 247/09)

Hovedordfører:

Olga Zrihen (BE/PES), medlem af det vallonske parlament

Basisdokumenter:

Meddelelse om nye budgetinstrumenter som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer

COM(2017) 822 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/825 for at øge finansieringsrammen for støtteprogrammet for strukturreformer og tilpasse dens overordnede målsætning

COM(2017) 825 final

Til orientering:

Meddelelse om yderligere skridt hen imod fuldførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union — en køreplan

COM(2017) 821 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/825 for at øge finansieringsrammen for støtteprogrammet for strukturreformer og tilpasse dens overordnede målsætning, COM(2017) 825 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtteprogrammet for strukturreformer (»programmet«) blev oprettet med det formål at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer, bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Støtte under programmet stilles til rådighed af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat og kan dække en bred vifte af politikområder . Udvikling af solide økonomiske og samfundsmæssige strukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at absorbere chok og hurtigt komme på fode igen, bidrage r til økonomisk og social samhørighed. Gennemførelsen af institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer er et hensigtsmæssigt middel til at sikre en sådan udvikling.

Støtteprogrammet for strukturreformer (»programmet«) blev oprettet med det formål at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer , der er nødvendige for gennemførelsen af EU-traktatens mål og direkte vedrører EU's kompetencer , bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Støtte under programmet stilles til rådighed af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat. Udvikling af solide økonomiske og samfundsmæssige strukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at absorbere chok og hurtigt komme på fode igen, bør bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed. Lokal medbestemmelse i EU's strukturreformer, navnlig takket være de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, er en væsentlig forudsætning for, at programmet bliver vellykket.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed gennem en styrkelse af strukturreformer er afgørende for en vellykket deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union. Det er især vigtigt for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som ønsker at blive en del af euroområdet.

En styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed gennem EU-relevante strukturreformer er afgørende for en vellykket deltagelse og øget konvergens i Den Økonomiske og Monetære Union. Det er især vigtigt for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som ønsker at blive en del af euroområdet.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det er også nødvendigt at angive, at aktionerne og aktiviteterne under programmet kan være til fordel for reformer, der kan hjælpe de medlemsstater, der ønsker at indføre euroen, med forberedelserne på deltagelse i euroområdet.

 

Begrundelse

Overflødig i lyset af betragtning 3.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter støtte fra medlemsstater og i betragtning af behovet for støtte til gennemførelse af strukturreformer i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør bevillingerne til programmet øges til et niveau, der er tilstrækkeligt til at sætte Unionen i stand til at dække de anmodende medlemsstaters behov.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter støtte fra medlemsstater og i betragtning af behovet for støtte til gennemførelse af EU-relevante strukturreformer i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør bevillingerne til programmet gennem anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet under artikel 11 i den aktuelle flerårige finansielle ramme øges til et niveau, der er tilstrækkeligt til at sætte Unionen i stand til at dække de anmodende medlemsstaters behov.

Anbefalet ændring 5

Artikel 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»Artikel 4

»Artikel 4

Overordnet målsætning

Overordnet målsætning

Programmets overordnede mål er at bidrage til institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturelle reformer i medlemsstaterne gennem støtte til nationale myndigheder til foranstaltninger, der tager sigte på reformering og styrkelse af institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer som reaktion på økonomiske og sociale udfordringer med henblik på at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, bæredygtig vækst, jobskabelse og investeringer, der også vil forberede medlemsstater på deltagelse i euroområdet, navnlig i forbindelse med økonomisk styring, herunder gennem støtte til en effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig anvendelse af EU-fondene.«

Programmets overordnede mål er at bidrage til institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturelle reformer i medlemsstaterne , der udgør en europæisk merværdi på indsatsområder inden for de af Unionen og medlemsstaterne delte kompetencer, og som ikke allerede er omfattet af programmer for teknisk bistand, gennem støtte til de offentlige myndigheder i medlemsstaterne til foranstaltninger, der tager sigte på reformering og styrkelse af institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer som reaktion på økonomiske og sociale udfordringer med henblik på at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, bæredygtig vækst, jobskabelse og investeringer, der også vil forberede medlemsstater på deltagelse i euroområdet, navnlig i forbindelse med økonomisk styring, herunder gennem støtte til en effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig anvendelse af EU-fondene.«

Anbefalet ændring 6

Ny artikel 1, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

Artikel 5, stk. 2

 

2.   De specifikke mål i stk. 1 skal vedrøre politikområder med relation til samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, innovation, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og investering, navnlig et eller flere af følgende:

 

a)

offentlig finans- og kapitalforvaltning, budgetprocesser, gælds- og skatteforvaltning

 

b)

institutionelle reformer og effektiv og serviceorienteret offentlig forvaltning, herunder om nødvendigt gennem regelforenklinger, en velfungerende retsstat, reformer af retssystemet og styrkelse af bekæmpelsen af svig, korruption og hvidvaskning af penge

 

c)

erhvervsklimaet (herunder for SMV'er), genindustrialisering, udvikling af den private sektor, investeringer, offentlig deltagelse i virksomheder, privatiseringsprocesser , handel og udenlandske direkte investeringer, konkurrence og offentlige indkøb, bæredygtig sektorudvikling og støtte til innovation og digitalisering

 

d)

uddannelse; arbejdsmarkedspolitikker, herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, med sigte på at skabe beskæftigelse; bekæmpelse af fattigdom; fremme af social inklusion; socialsikring og sociale velfærdssystemer; folkesundhed og sundhedssystemer; samt samhørigheds-, asyl-, migrations- og grænsepolitik

 

e)

politikker for gennemførelse af klimaindsatsen, fremme af energieffektivitet, opnåelse af energidiversificering samt for landbruget, fiskeriet og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne

 

f)

politikker for finanssektoren, herunder fremme af finansiel forståelse, finansiel stabilitet, adgang til finansiering og långivning til realøkonomien, udarbejdelse, levering og kvalitetsovervågning af data og statistikker samt politikker til bekæmpelse af skatteunddragelse.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Vedrørende ændringen af støtteprogrammet for strukturreformer 2018-2020

1.

 Det Europæiske Regionsudvalg (RU) er enig i princippet bag støtteprogrammet, der har som sigte på frivilligt grundlag og på anmodning at levere teknisk bistand til strukturreformer i medlemsstaterne. RU finder imidlertid, at der kun bør ydes EU-støtte til strukturreformer inden for politikområder, der er af relevans for gennemførelsen af målene i EU-traktaten og direkte vedrører EU's kompetenceområder. RU afviser ethvert forslag om at finansiere ikke nærmere definerede strukturreformer i medlemsstater, hvis der ikke er blevet foretaget en forudgående analyse af den europæiske merværdi, og hvis reformerne ikke direkte vedrører EU's traktatfæstede kompetenceområder. Det gør i den forbindelse opmærksom på sin resolution af 1. februar 2018, hvori det afviste Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordningen om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 af 6. december 2017 (1);

2.

 er enig med Kommissionen i, at et af støtteprogrammets vigtigste mål bør være at forbedre den administrative kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt myndighedsniveau i de medlemsstater, der anmoder om støtte. Udvalget understreger betydningen af flerniveaustyring og en stedbaseret tilgang til fastlæggelse og gennemførelse af reformer;

3.

 opfordrer til et enkelt sæt af retningslinjer for alle EU-støttede værktøjer til forbedring af de administrative strukturer, således at der banes vej for effektiv koordinering med de programmer for teknisk bistand, der allerede findes på EU-niveau og i de støttemodtagende medlemsstater, hvilket Den Europæiske Revisionsret også har fremsat ønske om;

4.

 beklager, at Kommissionen ikke har fremlagt kvantitativ og kvalitativ dokumentation for, at programmet kan opfylde sin målsætning. Det understreger, at støtteprogrammet kun bør gøres til et permanent program for teknisk bistand efter 2020, hvis vurderingen af de opnåede resultater i perioden 2017-2020 er positiv;

5.

 understreger, at der på baggrund af fordelingen af beføjelser og kompetencer i de enkelte medlemsstater og af, at de landespecifikke henstillinger ofte henvender sig til de lokale og regionale myndigheder, må være adgang til programmet for lokale og regionale myndigheder;

6.

 bifalder, at Kommissionen foreslår at forhøje budgettet for det ændrede støtteprogram for strukturreformer ved at gøre brug af fleksibilitetsinstrumentet i henhold til artikel 11 i den nuværende flerårige finansielle ramme.

Vedrørende ansvaret for og finansieringen af EU-relevante strukturreformer

7.

 Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at der er mange hindringer for en hensigtsmæssig planlægning og gennemførelse af EU-relevante strukturreformer i medlemsstaterne, herunder manglende medansvar, politisk og institutionelt komplekse reformer, mulige negative virkninger for sociale grupper og områder, intet finanspolitisk råderum til at afholde udgifterne til reformer, utilstrækkelig administrativ og institutionel kapacitet og manglende koordinering mellem myndighedsniveauer. Generelt er det stadig opfattelsen, at der ikke tages tilstrækkeligt ansvar for gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger på nationalt niveau, hvilket til dels skyldes, at de lokale og regionale myndigheder ikke inddrages fuldt ud i processen som partnere;

8.

 understreger at videnscentre, som giver gratis teknisk vejledning til lokale og regionale myndigheder i, hvordan EU-regler skal fortolkes og EU-fonde udnyttes, spiller en vigtig rolle for sikring af en effektiv gennemførelse af reglerne og udnyttelse af fondene. Udvalget opfordrer medlemsstater, som ikke har sådanne videnscentre, til at overveje at oprette dem for at fremme en effektiv anvendelse af det nye budgetinstrument;

9.

 gør opmærksom på, at mens nogle af de landespecifikke henstillinger er juridisk funderet i stabilitets- og vækstpagten og procedurerne vedrørende makroøkonomisk ubalance, er andre politisk motiverede snarere end juridisk bindende. Udvalget konstaterer, at hverken truslen om sanktioner i henhold til stabilitets- og vækstpagten og procedurerne vedrørende makroøkonomisk ubalance eller politisk eksponering har garanteret en tilfredsstillende gennemførelse af henstillingerne og ført til et øget medansvar for reformerne. Udvalget opfordrer til en mere bundstyret tilgang ved at inddrage lokale og regionale myndigheder for hermed at skabe større ejerskab og medansvar;

10.

 bemærker, at selvom vigtigheden af koordinering af den økonomiske politik i EU er ubestridelig, bør det kontrolleres, om de finansielle incitamenter, der er planer om i forbindelse med visse reformtilsagn i medlemsstaterne, rent faktisk har et dertil svarende retsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Desuden er udvalget betænkelig ved planerne om at binde og øremærke betydelige finansielle midler til et instrument, der yder bistand udelukkende på frivilligt grundlag og er baseret på et uigennemskueligt system for udvælgelse og validering af ansøgninger, hvilket skaber problemer med hensyn til såvel tematisk prioritering som budgetplanlægning og regional balance;

11.

 påpeger endvidere, at mange EU-relevante strukturreformer med den nuværende kompetencefordeling berører områder, hvor der er delt kompetence mellem det nationale og subnationale myndighedsniveau. For at undgå krænkelser af nærheds- og proportionalitetsprincipperne må medlemsstaterne derfor inddrage de regionale og lokale myndigheder som permanente partnere i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af strukturreformer;

12.

 beklager derfor Kommissionens forslag om, at reformtilsagn og finansielle incitamenter skal aftales bilateralt mellem Kommissionen og de nationale regeringer og gennemføres inden for rammerne af det europæiske semester uden en formel inddragelse af det regionale eller lokale niveau alt efter den interne kompetencefordeling i den pågældende medlemsstat. Der er rent faktisk en reel risiko for, at den foreslåede tilgang resulterer i, at der sættes spørgsmålstegn ved kompetencefordelingen, og at nærhedsprincippet og princippet om lokalt eller regionalt selvstyre som fastlagt i Europarådets respektive chartre, krænkes. Som eksempel kan nævnes, at der i oplægget om en uddybning af ØMU'en, som Kommissionen offentliggjorde i maj 2017, bl.a. henvises til forslagene om at nå til enighed om bindende standarder for måling af kvaliteten af de offentlige udgifter. Tilsynet med overholdelsen af disse standarder via de eksisterende resultattavler vil blive integreret i det europæiske semester. Hvis adgang til EU-midler gøres betinget af opfyldelse af et bestemt niveau for disse standarder, vil det være ensbetydende med, at EU påtvinger sin tilgang og sine politiske retningslinjer inden for politikområder med delt kompetence med de lavere myndighedsniveauer, hvilket ville være en krænkelse af nærhedsprincippet;

13.

 beklager derudover, at vurderingskriterierne for opfyldelse af reformtilsagnene og udløsning af betalingsrater udelukkende fastsættes og forvaltes af Kommissionen uden inddragelse af myndighederne i medlemsstaterne. Udvalget konstaterer, at der i forslaget mangler gennemsigtighed om vurderingskriterierne, og at disse kriterier ikke kan udledes af de landespecifikke henstillinger, der som regel fastlægges uden mål, milepæle og bestemmelser om systematisk overvågning. Endelig mener det, at EU's finansielle incitamenter ikke bør opfattes som et ønske om omgåelse af de demokratiske processer på europæisk eller nationalt niveau eller om økonomisk afpresning;

14.

 beklager, at Kommissionen ikke fremlægger et grundlag for eller tilkendegivelser om, hvordan de foreslåede finansielle incitamenter bør kvantificeres, idet udvalget dog samtidig erkender, at kvantificeringen af kortsigtede reformudgifter sandsynligvis vil variere betydeligt, afhængigt af om de kun omfatter administrative omkostninger (tilrettelæggelse, gennemførelse og kapacitetsopbygning) eller også sociale omkostninger;

15.

 understreger, at reformtilsagnene bør være baseret på en realistisk vurdering af de berørte offentlige organers institutionelle og administrative kapacitet og omfatte hensigtsmæssige strategier for forbedring af de administrative strukturer. De eksisterende forskelle i administrative strukturer mellem EU's medlemsstater og regioner, som RU's analyse af de landespecifikke henstillinger ud fra et territorialt perspektiv bl.a. har påvist, skal tages i betragtning;

16.

 bemærker, at andre EU-politikker bidrager til at fremme strukturreformer. Det gælder ESI-fondene i kraft af forhåndsbetingelser i det omfang, de vedrører gennemførelsen af EU-retten, forbedringen af de administrative strukturer og via den tematiske koncentration gennemførelsen af reformer, der falder inden for rammerne af Europa 2020-strategien. Det understreger derfor, at det er helt afgørende, at der er en politikramme som afløser for Europa 2020-strategien for at sikre, at den tematiske koncentration videreføres i den næste programmeringsperiode. Udvalget understreger, at denne nye ramme nødvendigvis må baseres på en ny territorial vision, som sikrer ajourføring af det fysiske udviklingsperspektiv fra 1999 (2);

17.

 insisterer endvidere på, at eventuelle yderligere forbindelser mellem EU-relevante strukturreformer og samhørighedspolitikken gør det endnu vigtigere, at det europæiske semester demokratiseres på EU-niveau og suppleres af en adfærdskodeks, hvori der fastlægges standarder for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder med henblik på at gøre processen mere effektiv og øge medansvaret herfor (3). Udvalget understreger, at principperne om nærhed, proportionalitet, partnerskab og flerniveauforvaltning bør være det fælles grundlag for samhørighedspolitikken og andre EU-politikker til støtte for strukturreformer;

18.

 gentager sin anmodning om, at ØMU'ens nye budgetredskaber finansieres uden at fortrænge private investeringer og andre offentlige finansieringsordninger såsom EU-midlerne til samhørighedspolitikken;

19.

 mener, at forslaget om finansielle incitamenter for strukturreformer, som det er præsenteret i meddelelsen, er et utilstrækkeligt grundlag for udarbejdelsen af de nødvendige lovforslag. Det beklager, at Kommissionen hverken har foretaget en konsekvensanalyse eller en interessenthøring inden offentliggørelsen;

20.

 beklager, at forslaget om en pilotfase i 2018-2020 for instrumentet til gennemførelse af reformer og de dertil knyttede ændringer af forordningen om støtteprogrammet for strukturreformer og forordningen om fælles bestemmelser ikke er i overensstemmelse med den bebudede offentliggørelse af de nye FFR-forslag i maj 2018;

21.

 foreslår derfor, at følgende principper finder anvendelse ved udviklingen af et instrument, der yder finansiel støtte til strukturreformer:

—

budgetstøtte til strukturreformer for at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og som henhører under samhørighedspolitikken, bør komme fra de fremtidige programmer under ESI-fondene under overholdelse af principperne om nærhed, partnerskab og flerniveauforvaltning snarere end ved at oprette et særskilt finansieringsprogram;

—

i den næste FFR skal samhørighedspolitikken tildeles den samme andel som i dag for at sikre, at politikken virker, og man bør undgå at skære i midlerne til ESI-fondene for at finansiere strukturreformer;

—

EU-støtte til strukturreformer, der falder uden for samhørighedspolitikken, bør være i form af lån, ikke tilskud;

—

afgrænsningen af og beslutningen om strukturreformer skal revideres ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester. Herved vil semesteret kunne tilføres en »territorial dimension«, og de geografiske forskelle i Europa vil kunne afspejles bedre. Endvidere vil det bidrage til at sikre fuld deltagelse af de lokale og regionale myndigheder i de nationale reformprogrammer og fremme respekten for kompetencefordelingen i EU;

—

alle forslag om EU-støtte til strukturreformer skal omfatte en forudgående konsekvensanalyse og en interessenthøring og bør indeholde bestemmelser om en midtvejsevaluering.

Budgetinstrumenter for medlemsstater, der ønsker at indføre i euroen, og for bankunionen

22.

 Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at robuste økonomiske strukturer og en høj grad af vedvarende konvergens er forudsætninger for, at medlemsstater kan indføre euroen. Det bifalder forslaget om at oprette en konvergensfacilitet for medlemsstater, der forpligter sig hertil, og opfordrer Kommissionen til at præcisere de respektive funktioner for konvergensfaciliteten, støtteprogrammet for strukturreformer, ESI-fondene og samhørighedsfonden;

23.

 udtrykker igen sin støtte til fuldførelsen af bankunionen. Det konstaterer, at medlemsstaterne endnu ikke er blevet enige om en finanspolitisk bagstopperordning, i tilfælde af at Den Fælles Afviklingsfond viser sig at være utilstrækkelig. Det glæder sig over Kommissionens forslag om en kreditramme eller garantier inden for rammerne af den fremtidige europæiske monetære fond.

En stabiliseringsfunktion for at beskytte investeringer mod store asymmetriske chok

24.

 Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at forskelle i euromedlemsstaternes konjunktursvingninger som følge af strukturelle forhold kunne udjævnes med oprettelse af et EU-instrument til at håndtere asymmetriske chok. Det er enig med Kommissionen, for så vidt angår de kriterier, stabiliseringsfunktionen skal opfylde;

25.

 gentager sit synspunkt om, at enhver potentiel form for støtte ikke bør overlappe, men i stedet supplere eksisterende instrumenter som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), hvis den skal være effektiv;

26.

 er enig med Kommissionen i, at den finanspolitiske kapacitet bør være så stor, at den bliver effektiv. Det gentager dog sin modstand mod at gøre en finanspolitisk kapacitet for euroområdet til en budgetpost på EU-budgettet, så længe loftet for de egne indtægter ligger fast på 1,23 % af EU’s BNI for at forhindre en fortrængningseffekt på midlerne til ESI-fonden og andre EU-politikker;

27.

 understreger, at en stabiliseringsfunktion, der i vanskelige tider kan fastholde niveauet for offentlige investeringer trods asymmetriske chok, er af allerstørste betydning for de lokale og regionale myndigheder. Det mener, at forslaget til en europæisk ordning for investeringsbeskyttelse kunne være et første skridt i retning mod en sådan stabiliseringsfunktion;

28.

 insisterer på, at samhørighedspolitikken har en vigtig »stabiliseringsfunktion«, idet den i kombination med fleksibiliseringstiltag som forhøjelsen af EU's medfinansieringssatser og gradueringen af forfinansiering under finanskrisen spillede en vigtig rolle med hensyn til at beskytte de offentlige investeringer i regioner, der var ramt af asymmetriske økonomiske chok;

29.

 konstaterer, at den europæiske ordning for investeringsbeskyttelse til en start vil yde lån, have forholdsvis begrænsede muligheder for at yde tilskud og have en forsikringsordning med frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Udvalget understreger, at det kan vise sig, at ordningen ikke er særligt anvendelig for medlemsstater med meget begrænset finanspolitisk råderum, da de måske vil have svært ved at optage lån i krisetider;

30.

 opfordrer Kommissionen til at udarbejde tilskuds- eller forsikringsbaserede stabiliseringsordninger a la en »rainy day fund« (fond til dårlige tider);

31.

 ser frem til de bebudede nationale investeringsplatforme, hvori de lokale og regionale myndigheder skal spille en rolle og trække på deres erfaringer med ESI-fondene og EFSI.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1)  COM(2017) 826 final.

(2)  CdR 4285/2015.

(3)  CdR 5386/2016.

Top