31.7.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/77

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar

COM(2011) 681 final

2012/C 229/15

Ordfører: Madi SHARMA

Medordfører: Stuart ETHERINGTON

Kommissionen besluttede den 25. oktober 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar«

COM(2011) 681 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab. Sektionen vedtog sin udtalelse den 18. april 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 481. plenarforsamling den 23.-24. maj 2012, mødet den 24. maj 2012, følgende udtalelse med 203 stemmer for, 12 imod og 12 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU bifalder Kommissionens forpligtelse til at fremme ansvarlig forretningspraksis gennem den vifte af politiske initiativer, der indgår i pakken om ansvarlige virksomheder (1) som led i Europa 2020-strategien.

1.2   EØSU bemærker, at Kommissionen respekterer den frivillige karakter (hvilket ikke er det samme som »ikke bindende«) af virksomhedernes sociale ansvar og påpeger, at der er sket fremskridt i udviklingen heraf på virksomhedsplan, hvilket viser, at der behov for fleksibilitet for at gøre virksomhederne i stand til at være innovative.

1.3   EØSU konstaterer, at det nye forslag udvider definitionen af VSA ud over den eksisterende ramme. Samtidig lader man dog mange spørgsmål ubesvarede, heriblandt:

—	definitionen af »virksomhed« – som bør omfatte alle private og offentlige interessenter samt civilsamfundets aktører, så man undgår misforståelser;

—	de forskellige kulturelle tilgange til VSA;

—	forskellen på »socialt« ansvar (social responsibility, som er begrænset til arbejdspladsen) og samfundsmæssigt ansvar (societal responsibility, som rækker ud over arbejdspladsen);

—	hvilke frivillige aktiviteter, der kræver obligatorisk indberetning, set i lyset af, at alle VSA-aktiviteter er frivillige og rækker ud over de juridiske krav;

—	særlige foranstaltninger for SMV'er – i meddelelsen skæres alle virksomheder over én kam;

—	skelnen mellem VSA og corporate governance (virksomhedsledelse) – og det er nødvendigt at adskille disse to referencerammer fra hinanden.

1.4   Kommissionens handlingsplan afspejler hovedsagelig den gamle (og ikke længere anvendte) definition af VSA og forekommer blot at være en videreførelse af de sidste 10 års formidlingsaktiviteter. På baggrund af den nye definition af VSA havde EØSU snarere forventet planer, der afspejler, hvad der er nyt i den »nye strategi«: planer om at opfordre virksomheder til og bistå dem i at tage et ansvar for deres samfundsmæssige følger og til at vise deres interessenter, hvordan de forsøger at gøre dette. Uden sådanne planer kan udvalget ikke sige ret meget om den »nye strategi«. Det kan blot konstatere, at Kommissionen inden sommeren 2012 agter at forelægge et lovgivningsforslag om gennemsigtigheden af de sociale og miljømæssige oplysninger, der gives af virksomheder inden for alle sektorer.

1.5   Udvalget støtter initiativet til revision af direktivet fra 2003 (2) og foreslår, at de virksomheder, som gør VSA til et bærende element i deres strategi eller kommunikation, hvert år fremlægger sociale og miljømæssige oplysninger efter procedurer, der tilstræber dokumentation og gennemsigtighed. Det gælder om at gøre fremgangsmåder, som har vundet udbredelse, til almen praksis ved hjælp af internationalt anerkendte måle- og evalueringsredskaber.

1.6   Udvalget understreger, at VSA-praksisser under ingen omstændigheder må sigte mod at træde i stedet for national lovgivning eller have til formål at indskrænke bestemmelser i aftaler, som er kommet i stand efter proceduren for social dialog. For at understøtte dette ser udvalget meget positivt på forslaget om oprettelse af en database for at analysere og overvåge indholdet af internationale rammeaftaler, som medvirker til en social og miljømæssig regulering af globaliseringen.

1.7   VSA er en særlig vigtig frivillig aktivitet, når det gælder at eksperimentere med den civile dialog i nogle virksomheder. Denne proces giver mulighed for, at relevante eksterne parter kan evaluere virksomhedernes ansvar for den indvirkning, de udøver på samfundet.

2.   Indledning

2.1   Den 25. oktober 2011 offentliggjorde Kommissionen en ny meddelelse med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar«. I strategien opridses der en handlingsplan, som omfatter målsætninger, der skal gennemføres mellem 2011 og 2014.

2.2   For at nå målet om fornyelse af VSA-politikken foreslår meddelelsen følgende:

—	en ny definition af VSA;

—	genopbygning af forbrugernes og borgernes tillid til Europas erhvervsliv;

—	fremme af VSA vha. fordele og markedsbelønning;

—	forbedring af de lovgivningsmæssige rammer;

—	bedre integration af VSA i uddannelse og forskning;

—	større sammenhæng mellem europæiske og internationale VSA-strategier;

—	fremme af social dialog og gennemsigtighed samt

—	oprettelse af en database over internationale rammeaftaler.

2.3   Ifølge den nye foreslåede udvidede definition er VSA »virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet«, og den tager mange flere aspekter i betragtning, som virksomhederne skal indbefatte i deres VSA-strategier. Hermed ajourføres den foregående definition, ifølge hvilken VSA er »et koncept, hvor virksomhederne frivilligt integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter«.

2.4   Kommissionen agter at bygge videre på de internationalt anerkendte principper og retningslinjer ved at samarbejde med medlemsstater, partnerlande og relevante internationale fora samt at få virksomhederne til at afgive større tilsagn inden for disse rammer.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   VSA udvikles af virksomhederne som en del af deres erhvervsstrategi og som et redskab til at hjælpe virksomhederne med at spille en rolle i håndteringen af interne, eksterne, sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer. VSA kan bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, hvis den udvikles af virksomhederne i dialog med forskellige berørte parter, og der fastholdes ikke-lovgivningsmæssig tilgang.

3.2   VSA er en strategi for bæredygtig udvikling, og fordelene ved VSA-aktiviteter skal fremme den positive rolle, virksomhederne spiller i samfundet, og som rækker ud over rent økonomiske værdier. VSA må under ingen omstændigheder erstatte de sociale rettigheder, som garanteres af lovgivningsmæssige eller internationale instrumenter, og som primært er staternes og regeringernes ansvar.

3.3   I et vanskeligt økonomisk og politisk klima udgør VSA-politikken en mulighed for at engagere sig positivt i erhvervslivet, så længe det står klart, at VSA handler om virksomheders bestræbelser på – ud over det, de juridisk er forpligtede til – at fremme deres aktiviteters positive virkninger for samfundet og forebygge eller minimere de negative virkninger. EØSU henviser til sin udtalelse fra 2006 (3), hvori det fremhæves, at VSA fortsat skal foregå på frivillig basis (hvilket ikke er det samme som »ikke bindende«). EØSU mener, at VSA-debatten bør påvirkes i en konstruktiv retning og identificere virksomhederne som interessenter i samfundet.

3.4   I forbindelse med revisionen af denne politik er det vigtigt at anerkende, at alle interessentgrupper er ramt af det nuværende økonomiske klima. Kommissionens forslag til politikker bør fungere som supplement til målene om at fremme vækst som en nødvendig forudsætning for at skabe kvalitetsjob og velstand, mens man samtidig fokuserer på at lette en mere ansvarlig forretningspraksis.

3.5   De forskellige former, de nuværende VSA-aktiviteter antager, og de motivationer, der ligger bag, påvirker de samfundsmæssige virkninger. De politiske beslutningstagere bør have større forståelse for de forskellige motivationer, og hvordan disse påvirkes af virksomhedernes størrelse, kapacitet, indkomst, sektor og aktiviteter. Ved at fastlægge de forskellige værktøjer og støtteordninger, der er nødvendige i de forskellige sektorer, vil revisionen af rammebetingelserne i VSA-politikken blive mere velfunderet. EØSU er enigt med Kommissionen i, at overholdelse af den gældende lovgivning og de kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter er en forudsætning for, at virksomhederne kan leve op til det ansvar, de har for deres aktiviteters virkninger for samfundet.

3.6   Som følge af den øgede opmærksomhed omkring miljøspørgsmål er der kommet flere VSA-aktiviteter. Det har skabt bedre balance mellem arbejdsvilkår og sociale relationer på den ene side og miljøspørgsmål på den anden side. I lyset af den nuværende krise skal Kommissionen fremme de sociale aspekter af VSA.

3.7   Den socioøkonomiske sektors – herunder ngo'ernes – rolle og position nævnes ikke i VSA-dagsordenen. Kommissionen skal anerkende denne sektors værdi og betydning med hensyn til engagementet i VSA-dagsordenen, både alene og i partnerskab med andre sektorer. Kommissionen skal også vurdere forslagenes indirekte virkninger for den socioøkonomiske sektor, når det gælder om at skabe forbindelser med erhvervslivet.

3.8   Med hensyn til de forpligtelser, som EU støtter på Rio + 20-konferencen, vil udvalget gerne understrege betydningen af en bevidstgørelse om ikke-finansielle oplysninger ved, at det ikke kun er virksomheder af en vis størrelse (omkring 500 ansatte), som skal offentliggøre en periodisk rapport om bæredygtig udvikling, men også offentlige forvaltninger og de store civilsamfundsorganisationer. En sådan tilgang vil styrke forskningen i indikatorer, som rækker videre end BNP, i CO2-fodaftrykket eller i livscyklusomkostninger. I medfør af sine tilsagn i Rio har udvalget allerede iværksat denne fremgangsmåde ved at offentliggøre sine resultater i en EMAS-miljørapport.

3.9   For at dele processen op i etaper opfordrer udvalget Kommissionen til at konsolidere den i direktivet fra 2003 fastsatte EU-reguleringsramme for social og miljømæssig evaluering og information, der i øjeblikket er til revision. En sådan EU-ramme, der gælder for alle store virksomheder, og som gør VSA til en hovedakse i deres strategi eller kommunikationspolitik, bør baseres på internationalt anerkendte måleinstrumenter og lade sig inspirere af den nationale lovgivning, som allerede findes i flere europæiske lande.

3.10   Via stadig mere god praksis, herunder aftaler forhandlet på plads i forbindelse med den sociale dialog, er virksomhedernes sociale ansvar et konkret eksempel på det supplerende bidrag, som den civile dialog yder til studiet og løsningen af samfundsproblemer. Den civile dialog er af afgørende betydning for at udvikle god VSA-praksis for at opnå en vurdering, der er relevant for de berørte parter uden for virksomhederne, som kræver information af høj kvalitet om de tiltag, som ansvarlige virksomheder eller investorer frivilligt forpligter sig til.

3.11   Kommissionens meddelelse anerkender ikke værdien af kvinder i bestyrelser og VSA og dets økonomiske merværdi for lokalsamfundet. Der er en sammenhæng mellem kvindelig repræsentation i bestyrelser og VSA, og ligestillingsbevidst ledelse har en positiv indvirkning på VSA (4).

3.12   Formidlingstjenester øger VSA-aktiviteternes vækstpotentiale og samfundsmæssige værdi ved strategisk at matche virksomhedernes behov og kvalifikationer med henblik på at danne vellykkede partnerskaber, og derfor bør de fremmes yderligere som god praksis.

3.13   EU bør opfordres til at fremme og beskytte autoritative internationale rammevilkår for VSA. Virksomhederne bør respektere disse instrumenter, anvende dem som rettesnor i udviklingen af deres VSA-aktiviteter og vise deres interessenter, hvordan de anvender instrumenterne.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   En opdateret definition af VSA

4.1.1   Det nye forslags styrke ligger i den ajourførte definition af VSA. For at undgå fejlfortolkninger anser EØSU det imidlertid for nødvendigt, at Kommissionen præciserer, hvad der i definitionen forstås ved »virksomhed«. Det er endvidere nødvendigt, at Kommissionen præciserer, hvilke nye politikker der vil blive udviklet på basis af den opdaterede definition, herunder det bebudede lovgivningsinitiativ. Kommissionen bør også uddybe sine planer om at fremme VSA inden for erhvervslivets forskellige virksomhedstyper, herunder store selskaber, SMV'er og den sociale økonomis virksomheder.

4.1.2   Derudover konstaterer EØSU, at meddelelsen lader noget tilbage at ønske i og med, at den ikke forsøger at evaluere resultaterne af ti års VSA-strategi, når det gælder påvirkningen af virksomhedernes adfærd, for at gøre de foreslåede initiativer og politikker i strategien mere velfunderede.

4.1.3   Med den foreslåede EU-definition kommer ansvarsbegrebet til at indgå i frivillighedskonceptet. Den nye definition tager hensyn til de mange dimensioner i VSA, som meddelelsen skitserer (5). EU skal imidlertid være forsigtig med at forsøge at skabe en ny standard, som muligvis ikke er i overensstemmelse med i ISO 26000. VSA-dagsordenen skal udvikles af erhvervslivet i dialog med forskellige interessenter, hvis den skal bidrage til at nå Europa 2020-strategiens målsætning om intelligent og inklusiv vækst.

4.1.4   Produkter og tjenester leveres i stigende grad af forskellige organisationer inden for offentlige tjenesteydelser og på tværs af flere erhvervs-, offentlige og socioøkonomiske sektorer. Den foreslåede definition omfatter dette aspekt af ikke-markedsorienterede organisationer. Der er dog behov for en præcisering af definitionen og dens følger for alle virksomheder, der skal praktisere VSA.

4.1.5   Finanskrisens samfundsmæssige følger sætter fokus på de vidtrækkende konsekvenser, som forretningspraksis kan få. Det er helt på sin plads, at virksomhederne drages til ansvar for deres aktiviteter, og de bør inddrage VSA i deres forretningsstrategi for at opmuntre til mere ansvarlig praksis, navnlig i forbindelse med kriser og skærpet konkurrence. VSA bør imidlertid omdefineres, så begrebet fremhæver erhvervslivets og samfundets indbyrdes afhængighed.

4.1.6   Disse iboende forbindelser mellem erhvervslivet og samfundet skal omfatte social dialog og gennemsigtighed. Der er adskillige opgaver knyttet til VSA:

—   organisatorisk fællesskab (i virksomheden)– koordinering af interne strukturer for at opfylde forpligtelserne vedrørende arbejdstagernes velfærd og udvikling;

—   eksterne interessenters fællesskab– samarbejde i virksomhedernes interesse med interessenter, kunder og andre partnere, herunder offentlige myndigheder og samfund;

—   lokalt fællesskab– evaluering af og forbedring af virkningerne af forretningspraksis på det berørte lokalsamfund og miljøet.

Virksomhederne bør anerkende disse sammenhænge og proaktivt vedtage deres VSA som overordnet forretningsmål for at opnå størst mulig finansiel og social værdi for alle interessenter i samfundet. Ved at styrke de lokale netværk (6) kan man give alle samfundets aktører – herunder de offentlige myndigheder – et forum, hvor de kan engagere sig og samarbejde til gavn for samfundet.

4.1.7   Kommissionens tilgang til SMV'er er langt fra ideel. Der foretages ingen kobling mellem erhvervslivet og SMV'ernes indflydelse på VSA-dagsordenen i EU. Desuden har man forsømt lejligheden til at skabe en omfattende politik, der afspejler de nye måder at drive virksomhed på, såsom brugen af onlinehandel og andre aktiviteter, og som forbedrer formidlingen af VSA til SMV'erne.

4.1.8   SMV'erne er blevet ignoreret i dagsordenens forslag. Meddelelsen uddyber ikke, hvad der menes med »virksomhed« (business), men formuleringen tyder på, at der henvises til store virksomheder. SMV'er er en væsentlig drivkraft i hele EU, når det gælder om at skabe beskæftigelse og vækst og i forbindelse med Lissabontraktatens fokus på konkurrenceevne. Det er uacceptabelt at skære alle virksomheder over én kam.

4.2   Fremme af fordele og incitamenter for VSA-aktiviteter

4.2.1   Det er vigtigt at anerkende de økonomiske motivationer, der ligger bag VSA-aktiviteter. I meddelelsen nævnes der adskillige fordele, og disse bør fremmes yderligere sammen med eksempler på god praksis for at informere virksomhederne om og opmuntre dem til at indgå større forpligtelser til VSA.

4.2.2   Man skal imidlertid ikke overvurdere de økonomiske fordele, som VSA-aktiviteterne måtte medføre. Virksomhederne har PR- og salgsafdelinger, der er specialiserede i marketing og kundebehov. VSA er frem for alt en strategi for bæredygtig udvikling, der omfatter økonomisk vækst med sociale og miljømæssige hensyn. Reducerer man den til det økonomiske udbytte alene, kan det give bagslag – f.eks. ved at politikken vrages, hvis resultaterne ikke lever op til de finansielle forventninger.

4.2.3   Hvis offentlige indkøb anvendes som markedsbelønningsincitament, skal man foretage grundige overvejelser og sikre en hensigtsmæssig gennemførelse. De sociale kriterier, herunder ILO-normerne, skal fortsat være knyttet til kontraktens genstand for at forhindre rent symbolske VSA-aktiviteter og sikre den sociale nytteværdi. Det kan også opmuntre industrisektorerne til at iværksætte mere egnede og effektive VSA-aktiviteter.

4.2.4   Det er vigtigt at anvende sociale klausuler i forbindelse med tildeling af kontrakter med fuldkommen gennemsigtighed. Det er afgørende for at sikre, at indkøb af tjenesteydelser sker inden for passende rammer, og at man overholder principperne om fair konkurrence i det indre marked. Generaldirektoratet for Konkurrence skal høres om brugen af offentlige indkøb som markedsincitament.

4.2.5   Der er ikke taget højde for initiativet vedrørende socialt iværksætteri, som blev fremlagt som distinkt supplerende politik i Kommissionens pakke om ansvarlighed i virksomheder (7), og de muligheder, det kunne skabe for VSA-dagsordenen. I et barskt økonomisk klima er virksomhederne mere tilbageholdende over for urentable udgifter. Der er bred enighed om, at sociale virksomheder er afhængige af privat kapital i deres finansieringsplaner (8), så ved hjælp af sociale investeringer og tilbud om ikke-finansielle pro bono-tjenester til nye sociale virksomheder kan virksomhederne opnå finansielt og socialt afkast  (9) af deres VSA-investeringer. Begge initiativer vil kunne nå deres mål og samtidig maksimere vækstpotentialet og evnen til at skabe en merværdi for samfundet.

4.3   Motivationer for og fremme af VSA-aktiviteter

4.3.1   De nuværende VSA-aktiviteter antager mange former, og motivationerne bag er yderst forskellige, hvilket påvirker deres samfundsmæssige indflydelse. Dette kan spænde fra defensiv beskyttelse af aktionærernes interesser, bidrag til velgørende formål og sponsorering i nogle medlemsstater, over mere meningsfyldte aktiviteter som f.eks. strategiske forbindelser mellem aktiviteter og kernevirksomhed, til banebrydende bestræbelser på at identificere og imødegå de grundlæggende årsager til samfundsmæssige problemer (10). EØSU påpeger, at nye regler kan vise sig at blive kontraproduktive, hvis de i nogle lande får virksomhederne til at indstille aktiviteter, der kræver indberetning.

4.3.2   De politiske beslutningstagere må forstå dette aktivitetsniveau for at kunne skabe et positivt miljø for mere strategiske og banebrydende VSA-tilsagn. Kravene bør ikke medføre, at VSA-aktiviteterne reduceres til en minimumstandard, og de bør fortsat fungere som et frivilligt adfærdskodeks, der rækker ud over de juridiske krav.

4.3.3   Indsatsen bør rettes mod at opmuntre virksomhederne til at give tilsagn om formidling og social dialog i hele virksomheden, fra direktøren til arbejdstagerne, for at opnå mere effektive VSA-programmer og skabe en mere etisk organisationskultur. Dedikerede styringsgrupper med deltagelse af ledelsen har givet gode resultater ved at udstikke en vellykket strategisk kurs og bidrage til gennemførelsen af VSA-tiltag.

4.3.4   I princippet er det en god ide med selv- og medregulering, men der skal etableres mekanismer til at sikre, at kravene ikke medfører utilsigtede byrder for SMV'erne som følge af kontraktmæssige ordninger med større virksomheder som underleverandører og led i forsyningskæden. Kommissionens forslag om at udvikle en adfærdskodeks bør give vejledning til dem, der ønsker at deltage i VSA-aktiviter, under hensyntagen til selvregulerings- og samreguleringsordningernes særlige karakter.

4.4   Arbejdstagernes engagement i VSA-dagsordenen

4.4.1   VSA i virksomheden kan kun blive effektiv, hvis arbejdstagerne engagerer sig. VSA-dagsordenen bør fastlægges i samarbejde med ledelsen, arbejdstagerne og, hvor det er relevant, med arbejdsmarkedets parter for at repræsentere organisationens værdier. VSA er andet og mere end en teambuilding-aktivitet, og arbejdstagernes engagement er en forudsætning for, at strategien lykkes.

4.4.2   Arbejdsmarkedets parter spiller en væsentlig rolle i enhver VSA-dagsorden, fordi de formidler information og styrker den sociale dialog. Der bør etableres platforme i relevante virksomheder for at sikre, at kollektive overenskomster, gennemskuelighed, kommunikation og deltagende inklusion dækkes af VSA-dagsordenen.

4.4.3   Menneskerettigheder, arbejdsvilkår og beskæftigelsespraksis er vigtige aspekter af VSA's mange dimensioner. Virksomhederne bør udvikle aktiviteter, der rækker ud over de internationale og europæiske regler og retningslinjer, som på den ene side tager udgangspunkt i ILO's otte konventioner om grundlæggende menneskerettigheder og på den anden side vedrører medarbejdernes sundhed og velfærd samt uddannelse. Der skal tages hensyn til etiske og fair interne forvaltningsstrukturer i alle virksomheder, og de skal ikke tilsidesætte kollektive overenskomster.

4.5   Udveksling af viden

4.5.1   Peer learning, hvor medlemsstater tager ved lære af hinanden vedrørende VSA-politik, er et vigtigt tiltag (se Kommissionens 9. hensigtserklæring). Der bør navnlig lægges vægt på at hjælpe alle medlemsstater med at udvikle og opdatere deres nationale politikker for VSA samt at lære af tidligere nationale politiske tiltag på området.

4.5.2   Alle de vedtægtsbestemte organer i EU – nationale, regionale, lokale og EU-institutioner – skal fremlægge og følge en VSA-strategi og fungere som gode eksempler for andre sektorer. Strategien bør omfatte velfunderede interne VSA-politikker; nye, innovative VSA-modeller og aktiviteter; lettere udveksling af god praksis samt styring af udviklingen af lokale netværk for at sikre engagementet i lokalsamfundet.

4.5.3   Multiinteressent-platforme i bestemte industrisektorer kan bidrage til at få taget hul på vigtige diskussioner om virksomhedspraksis mellem virksomhederne og de berørte parter, og at lette udvekslingen af god praksis og erfaringer fra tidligere læring inden for og på tværs af sektorerne, under hensyntagen til de involverede parters frihed til at udforme forummets rækkevidde og aktiviteter. Omstridte forretningsmetoder bør imidlertid også kunne straffes ved domstolene.

4.5.4   Man skal sikre, at SMV'erne inddrages i interessent-platformene, fordi det frem for alt har været store selskaber, der har deltaget i de hidtidige tiltag. Alle virksomheder skal have mulighed for at deltage, så hele sektorer og centrale områder, der giver anledning til bekymring, bliver bedre repræsenteret.

4.5.5   EØSU støtter hensigten om at yde finansiel støtte til uddannelsesprojekter om VSA, og at øge bevidstheden om betydningen af VSA blandt lærere og undervisere og i erhvervslivet (8. hensigtserklæring). Dette er særlig vigtigt for SMV'er, som ofte mangler kendskab til de eksisterende muligheder eller mangler ekspertise til at indlede VSA-tiltag.

4.5.6   Anvendelsen af strukturfonde til VSA-initiativer bør overvejes meget grundigt. Vi minder Kommissionen om de planlagte nedskæringer i det næste strukturfondsprogram, hvorfor alle midler, der tildeles til VSA-initiativer, bør vies til klare mål i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt regionaludvikling. Disse midler bør udelukkende tildeles virksomheder med begrænset kapacitet og knappe finansielle ressourcer, såsom SMV'er og civilsamfundsorganisationer, for at medvirke til at udvikle politikkerne for og engagementet i VSA.

4.5.7   Man bør fremme og udvikle informationsportaler for at hjælpe virksomheder og e-handelsfirmaer med at få kontakt og skabe en tilgængelig platform for effektiv udveksling af god praksis, kvalifikationer samt finansielle og ikke-finansielle ressourcer, til gavn for samfundet.

4.6   VSA og de socioøkonomiske partnere

4.6.1   Civilsamfundssektoren er blevet tilsidesat i de politiske initiativer for VSA. Civilsamfundsorganisationerne giver eksempler på virksomhedsstrategier, forvaltning og fora, der sætter ansvaret i højsædet, og er ofte engageret i VSA-aktiviteter. Meddelelsen gør intet forsøg på bare tilnærmelsesvist at uddybe forholdet mellem private sektorer og non-profit-sektorer.

4.6.2   Disse sektorer har en lang tradition for at arbejde i partnerskaber, som bør finde yderligere opbakning, fordi virksomhedernes sociale engagement er »en af de bærende søjler i opbygningen og bevarelsen af samfundets institutioner« (11).

4.6.3   Man bør fremme de gensidige fordele, der kan opnås gennem partnerskaber, for at inspirere til mere relevante VSA-aktiviteter. Ved at matche behov og kvalifikationer i partnerskaber kan man opnå mere effektive og gavnlige sociale og økonomiske virkninger for lokalsamfundene og virksomheder. Det er vigtigt at fremme ikke-finansiel støtte, når man udvider mulighederne for støtte fra andre sektorer. Det bidrager til mere strategiske overvejelser om kapaciteterne inden for VSA – bl.a. fremme af frivilligt arbejde for arbejdstagere; tilbyde pro bono-tjenester, samt give donationer i naturalier, f.eks. lokaler og udstyr.

4.6.4   Kommunikation mellem sektorerne er afgørende for vellykkede partnerskaber. Formidlingstjenester (12) er med til at rationalisere og forenkle den måde, to sektorer driver forretning på, og er også med til at overvinde kulturelle forskelle. Disse tjenester bør fremmes og gøres mere tilgængelige for virksomheder for at hjælpe disse til at overvinde hindringer for at opnå fælles værdier på tværs af sektorerne samt virkeligt engagement i VSA-tiltag.

4.7   Internationale retningslinjer og aftaler

4.7.1   ILO har etableret otte grundlæggende konventioner, der udgør et afgørende fundament for rettigheder på globalt plan. Medlemsstaterne har allerede ratificeret disse grundlæggende konventioner. EU kan demonstrere sin støtte ved at sikre, at tredjelande også overholder disse aftaler.

4.7.2   EØSU bakker kraftigt op om Kommissionens hensigt om at fremme VSA i fuld overensstemmelse med allerede eksisterende globale instrumenter, navnlig OECD's nyligt ajourførte retningslinjer, ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik, ISO 26000, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder samt de internationale rammeaftaler. Vi beder Kommissionen forklare nøjagtig hvordan den har tænkt sig at opnå dette.

4.7.3   OECD's retningslinjer er vedtaget af 42 lande, hvoraf 24 er EU-medlemsstater. Retningslinjerne indeholder en unik mekanisme for opfølgning, et nationalt kontaktpunkt, som har ansvaret for at formidle retningslinjerne og for at behandle sager om angivelige overtrædelser. Derfor anbefaler EØSU, at der sættes ressourcer af inden for EU's nye strategi for VSA til opbygning af kapacitet vedrørende OECD's retningslinjer. Udvalget anbefaler også, at Kommissionen og medlemsstaterne giver arbejdsmarkedets parter større indflydelse inden for disse nationale kontaktpunkter.

4.7.4   EØSU mener, at politikken for VSA bør fokusere på at udstikke en strategisk kurs for virksomheder, eftersom det er vanskeligt at overvåge VSA-engagementet i virksomheder med over 1 000 medarbejdere (Kommissionens 10. hensigtserklæring) og vil kræve omfattende finansielle ressourcer fra EU's side.

---

(1)  COM(2011) 685 final.

(2)  Det fjerde direktiv om årsregnskaber (2003/51/EF).

(3)  EUT C 325 af 30.12.2006, s. 53-60.

(4)  Se http://newsforchangingtimes.com/2012/02/17/women-boardroom-csr-un-women-ingrid-kragl/

(5)  COM(2011) 681 final, s. 7.

(6)  EUT C 175 af 28.7.2009, s. 63-72.

(7)  COM(2011) 685 final.

(8)  EUT C 24 af 28.1.2012, s. 1.

(9)  COM(2011) 682 final, s. 6.

(10)  www.csrinternational.org

(11)  EFT C 125 af 27.5.2002, s. 44.

(12)  Formidlingstjenester er formidlende firmaer, der hjælper med at knytte kontakter mellem organisationer i forskellige sektorer og skabe mere effektive samarbejdsforbindelser ved at matche behov, kvalifikationer og ressourcer. Et eksempel på dette er Pilot Light – http://www.pilotlight.org.uk.

---

---