31.7.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/24

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet

COM(2011) 782 final

2012/C 229/05

Ordfører: Luis Miguel PARIZA

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 13. juli 2011 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

»En EU-strategi for Atlanterhavsområdet.«

Kommissionen besluttede den 21. november 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet«

COM(2011) 782 final.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium besluttede den 6. december 2011 at omdanne initiativudtalelsen til en høringsudtalelse og henviste det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 7. maj 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 481. plenarforsamling den 23.-24. maj 2012, mødet den 24. maj 2012, følgende udtalelse med 151 stemmer for, 2 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Den europæiske Atlanterhavskyst, som er Europas vestlige port, skal indtage en mere central plads og undgå faren for marginalisering i forhold til Europas politiske og økonomiske centrum. Via Atlanterhavet knytter Europa økonomiske og politiske bånd til Amerika og Afrika.

1.2   Den atlantiske makroregion omfatter regioner og øer langs Irlands, Det Forenede Kongeriges, Frankrigs, Spaniens og Portugals Atlanterhavskyst. Island, som forhandler om tiltrædelse af EU, Norge, som tilhører Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) samt Grønland og Færøerne bør også knyttes til denne region. Selvom Nordsøregionerne har interesser til fælles med Atlanterhavsområdet, vil de måske i fremtiden iværksætte en specifik strategi.

1.3   Den europæiske del af Atlanterhavsområdet har en lang tradition for politisk samarbejde med sigte på iværksættelse af foranstaltninger af fælles interesse via projekter, som indgår i tværnationale EU-programmer. I dette samarbejde deltager såvel regionale myndigheder som civilsamfundet.

1.4   EØSU bifalder Kommissionens forslag vedrørende Atlanterhavet inden for den integrerede havpolitik, dvs. både støtten til de nye økonomiske sektorer og den nye impuls til de traditionelle sektorer som led i en bæredygtig tilgang.

1.5   Men EØSU foreslår en mere ambitiøs tilgang, nemlig en makroregional strategi, der ud over havdimensionen også omfatter den territoriale dimension og tager højde for erfaringerne med Østersøregionen og Donauregionen.

1.6   EØSU's forslag omfatter en redegørelse for Europa-Parlamentets holdning samt holdningen i de regionalråd, der indgår i Kommissionen for Atlantbuen, i Det Tværnationale Atlanterhavsnet af Økonomiske og Sociale Råd, samt blandt mange af civilsamfundets aktører (arbejdsgivere, fagforeninger, handelskamre, byer osv.).

1.7   EØSU mener, at det Atlanterhavsforum, som beskrives i havstrategien for Atlanterhavsområdet, er det første skridt mod strategiens omdannelse til en makroregional strategi. Forummet vil udnytte de indsamlede erfaringer med udarbejdelse, opfølgning og evaluering af maritime emner til at omdanne sig til det fremtidige makroregionale forum, som fastlægger de fælles strategiske retningslinjer for handling og de prioriterede projekter for territorial samhørighed i Atlanterhavsregionerne.

1.8   EØSU, som er medlem af Atlanterhavsforummets styringsgruppe (Leadership Group of the Atlantic Forum), har foreslået, at Det Tværnationale Atlanterhavsnet af Økonomiske og Sociale Råd også bliver medlem af forummet, da de er aktører på lokalt plan og ikke kan undværes til at identificere og gennemføre projekterne. Hvis handlingsplanen skal blive en succes, er det nødvendigt, at de vigtigste sociale og regionale aktører deltager i dens udarbejdelse.

1.9   Den atlantiske makroregions prioriterede mål bør baseres på Europa 2020-strategiens bærende temaer. EØSU mener, at Atlanterhavsstrategien er meget vigtig, ikke kun for de implicerede regioner, men også for EU som helhed.

1.10   Atlanterhavsstrategien bør både indgå i sektorpolitikkerne og i samhørighedspolitikken. EØSU foreslår derfor, at man opgiver de »tre nej'er«, således at de makroregionale strategier i fremtiden forsynes med en passende lovgivning, en specifik finansiering og de nødvendige administrative strukturer.

2.   De makroregionale strategier i EU: nye instrumenter for samarbejde og territorial samhørighed

2.1   Kommissionen fremlagde i juni 2009 en EU-strategi for Østersøområdet (1), som fremmer territorialt samarbejde og fastlægger en strategisk geografisk ramme, der er flersektoriel og integreret, til løsning af fælles problemer med udgangspunkt i forskellige specifikke mål. Derefter er strategien for Donauområdet blevet iværksat (2).

2.2   Kommissionen definerer makroregioner som områder, der omfatter et antal administrative regioner, der har tilstrækkeligt mange fælles problemstillinger til at retfærdiggøre en enkelt strategisk indfaldsvinkel (3). Makroregioner defineres på funktionsniveau ud fra et geografisk grundlag.

2.3   De administrative, lovmæssige og finansielle betingelser er baseret på »de tre nej'er«: nej til ekstra finansieringsmidler, nej til nye administrative strukturer og nej til nye lovgivningsbestemmelser. Selv om det var den betingelse, medlemsstaterne forlangte i Rådet, er EØSU ikke enig i disse begrænsninger.

2.4   Otte EU-medlemsstater og tre nabostater deltager i strategien for Østersøområdet.

2.5   I 2011 iværksatte EU strategien for Donauområdet, som otte EU-medlemsstater og seks stater uden for EU deltager i (4).

2.6   Den første funktionsanalyse af Østersøstrategien (5) viser, at den er et tilfredsstillende middel til at forbedre det makroregionale samarbejde og gribe de udfordringer og muligheder, som ligger uden for det regionale og nationale niveau. Den har været et meget nyttigt instrument for målet om territorial samhørighed og for Europa 2020-strategien.

2.7   EØSU er enig i, at denne form for instrument også bør anvendes på andre makroregioner, som kan bibringe en merværdi.

2.8   Lissabontraktaten, der til målet om økonomisk og social samhørighed føjer et mål om territorial samhørighed, giver de makroregionale strategier et skub fremad.

2.9   Den territoriale dagorden 2020 (6), som blev vedtaget i Gödöllö i maj 2011, fastlægger en innovativ, stedsbaseret tilgang, der tager højde for de eksisterende makroregionale strategier.

2.10   Samhørighedspolitikken er det grundlæggende middel til at tackle udfordringerne for EU's territoriale politik og fremme makroregionernes interne udvikling.

2.11   Processen med at fastlægge EU's nye flerårige finansielle ramme og samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 er allerede i gang.

2.12   Det territoriale samarbejde er stadig et samhørighedspolitisk mål, som nok vil få øget sit budget. Det vil blive omfattet af en forordning og vil eksplicit omfattet nye former for territorialt samarbejde, der specifikt skal tage makroregionale udfordringer op (7).

3.   Atlanterhavsregionen

3.1   Det europæiske Atlanterhavsområde (bilag I) er et stort geografisk område, der strækker sig fra nord til syd med Atlanterhavet som bindeled. Den atlantiske makroregion omfatter regioner og øer langs Irlands, Det Forenede Kongeriges, Frankrigs, Spaniens og Portugals Atlanterhavskyst. Island, som forhandler om tiltrædelse, og Norge, som tilhører Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), er også interesserede parter, ligesom Grønland og Færøerne.

3.2   Regionens beliggenhed i den vestlige del af det europæiske kontinent og dens åbning mod havet har i århundreder været en væsentlig del af forklaringen på dens dynamik og velstand.

3.3   Det maritime aspekt er et essentielt træk ved dette område, hvis fælles økonomiske, teknologiske og kulturelle arv omfatter aktiviteter som fiskeri, skibsbygning, metalindustri, konstruktionsarbejde, forskning og videnskab, havne, handel og søtransport.

3.4   Den europæiske Atlanterhavskyst står stadig på sidelinjen, langt fra Europas politiske og økonomiske centrum. Hertil kommer tilgængelighedsproblemer, manglende infrastruktur for transport, energi og kommunikation mellem Atlanterhavsregionerne indbyrdes og mellem de mere velstående dele af Europa.

3.4.1   De fleste Atlanterhavsregioner har en indkomst under EU-gennemsnittet, og nogle regioner er omfattet af samhørighedspolitikkens konvergensmål (bilag II).

3.4.2   Situationen er under forværring, da de traditionelle atlantiske aktiviteter oplever en stor tilbagegang med en fiskerisektor, hvis kapacitet er for stor, og som har skåret drastisk ned på arbejdsstyrke og fangster, nedgang for skibsværfterne og en sø- og havnetransport, som underudnyttes.

3.5   På den anden side råder Atlanterhavsregionerne over værdifulde, endnu uudnyttede ressourcer, som kan være kilde til rigdom, økonomisk diversificering, jobskabelse og forbedring af miljøet, f.eks. vedvarende havenergi, Atlanterhavsbundens naturressourcer, marine bioteknologier, fritidsaktiviteter til søs og turisme.

3.6   EØSU mener, at Atlanterhavsområdet består af mange forskelligartede regioner med deres egne udviklingsproblemer, hvis enhed og særlige træk har rod i deres maritime natur og åbenhed mod verden samt deres mangelfulde forbindelser til de økonomiske og politiske centre i Europa.

4.   Kommissionens meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet

4.1   På Rådets og Europa-Parlamentets opfordring offentliggjorde Kommissionen den 21. november 2011 en meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (8).

4.2   Med det overordnede mål at skabe bæredygtige arbejdspladser og vækst opdeler strategien områdets udfordringer og muligheder i fem temaer, der er gensidigt forbundne:

4.2.1

Gennemførelse af økosystemtilgangen, der kræver, at aktiviteterne til havs skal forvaltes på en måde, der sikrer bevarelsen af et sundt og produktivt økosystem. Strategien fokuserer på at fremme tre aspekter: fiskeri, akvakultur og overvågningssystemer.

4.2.2

Mindskning af Europas CO2-fodaftryk med fokus på tre elementer: energi fra havvindmøller, havvandsenergi (bølger og tidevand) og søtransport.

4.2.3

Udnyttelse af naturressourcerne på Atlanterhavsbunden med sigte på at fremme bæredygtighed, forskning og viden.

4.2.4

Beredskab ved trusler og krisesituationer, uanset om de skyldes ulykker eller naturkatastrofer, og forbedring af sikkerhed og koordination.

4.2.5

Socialt inklusiv vækst, eftersom mange Atlanterhavssamfund har brug for, at der skabes nye arbejdspladser i forbindelse med nye aktiviteter i stedet for de traditionelle aktiviteter, som er i tilbagegang.

4.3   EU's værktøjer er en strategisk kombination af EU's finansielle og lovgivningsmæssige instrumenter.

4.4   Gennemførelse af strategien: der vedtages en handlingsplan i slutningen af 2013.

4.4.1   Gennemførelsesværktøjerne vil være politisk samarbejde, målrettede foranstaltninger inden for rammerne af eksisterende aftaler og strukturer samt en kombination af EU's finansierings- og lovgivningsinstrumenter.

4.4.2   Der vil blive nedsat et Atlanterhavsforum, som medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de regionale myndigheder, civilsamfundet og repræsentanter for eksisterende industrier vil bidrage til med deres deltagelse. Forummet, der indleder arbejdet i 2012 og opløses i 2013, vil omfatte temaworkshopper og en tænketank.

5.   Generelle bemærkninger

5.1   EØSU bifalder initiativet fra Kommissionen, som foreslår en strategi for Atlanterhavet inden for EU's integrerede havpolitik. Den integrerede havpolitik leverer en fælles ramme for alle sektorpolitikker med virkninger for havet, så man undgår manglende sammenhæng og ineffektivitet.

5.2   EØSU mener, at en konkret gennemførelse af den integrerede havpolitik i Atlanterhavsområdet vil muliggøre en ny tilgang til udarbejdelsen af havrelaterede politikker og udnytte de muligheder, som Atlanterhavet har for økonomisk og social udvikling.

5.3   EØSU støtter strategiens tilgang om både at støtte de nye fremspirende økonomiske sektorer og puste nyt liv i de traditionelle sektorer, med bæredygtighedsperspektivet in mente.

5.4   EØSU går ind for, at vedvarende havenergikilder får størst mulig politisk og finansiel støtte fra EU-institutionerne, da de gør det muligt at reducere CO2-fodaftrykket i Europa og skabe en meget vigtig dermed forbundet industriel og økonomisk aktivitet, som ikke begrænser sig til havneområderne i nærheden af vindmølleanlæg.

5.5   Strategien skal være en drivkraft for forskning, teknologisk udvikling og produktion inden for havenergiindustrien og dens relaterede industrier og logistiske apparat i Atlanterhavsregionerne. Dette vil både gøre det muligt at diversificere økonomien og reorientere sektorer i tilbagegang.

5.6   Kapaciteten skal ikke kun øges for faststående vindmøller, men også for flydende vindmøller.

5.7   Bølger og tidevand er en energimæssig og økonomisk ressource med et stort potentiale, da Atlanterhavet har verdens bedste ressourcer på dette område. EØSU foreslår, at Atlanterhavsstrategien øger støtten til forskning og udvikling af disse aktiviteter.

5.8   Havets kilder til vedvarende energi kræver en forbindelse mellem de vigtigste produktionscentre og komsumcentre. Netværk, der forbinder disse centre, er afgørende for udnyttelse af havets energipotentiale, dvs. at der skal være maritime elnet, som er forbundet med landbaserede net.

5.9   Skibsbygning er også en af de traditionelle erhvervsaktiviteter i Atlanterhavsregionerne, som fortjener støtte, men på et nyt grundlag. Bygning af teknologisk avancerede og mere miljøvenlige skibe, der kan overholde strenge regler mht. emissions- og forureningsniveau, samt de forskellige fartøjer, som er knyttet til havvindmølleenergi, er nye sektorer, der giver de atlantiske skibsværfter en fremtid.

5.10   Den fjerne beliggenhed af mange atlantiske kystsamfund, især visse øer, gør det nødvendigt at bruge de nye kommunikationsteknologier til udvikling af innovative økonomiske aktiviteter, etablering af net og kontakt med markederne.

5.11   EØSU foreslår, at man styrker foranstaltninger til fremme af en socialt inklusiv vækst i Atlanterhavsregionerne. Uddannelse, især af de unge, er meget vigtig. Man bør sikre overførslen af viden og færdigheder mellem generationerne. Samarbejdet mellem universiteter, virksomheder og uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet bør forbedres, og den sociale dialog skal styrkes.

5.12   Fiskeriet er en sektor, der har mistet mange arbejdspladser i de seneste årtier. EØSU mener derfor, at kystsamfund, som traditionelt har været beskæftiget i denne sektor, har brug for diversificeringsforanstaltninger og støtte til nye aktiviteter. Ikke-industrielt kystfiskeri, skaldyrsfiskeri og akvakultur er de mest bæredygtige aktiviteter. De er afgørende for visse kystregioners økonomiske og sociale udvikling og har stor kulturel betydning.

5.13   EØSU foreslår, at man øger søtransporten af gods og reducerer vejgodstransporten. Havets motorveje bør fremmes, hvilket kræver forbedring af intermodaliteten mellem havne og jernbaner.

5.14   Som det har vist sig ved forskellige ulykker, er sikkerheden i forbindelse med krisesituationer og trusler en stor udfordring. Der bør etableres anordninger og systemer, som styrker overvågning og sikkerhed. EØSU foreslår, at man giver Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) en større rolle, forbedrer koordinationen mellem medlemsstaterne og vedtager en lovgivning, der kan fjerne de aktuelle risici.

5.15   Atlanterhavsstrategien er en chance for de berørte regioner. EØSU foreslår, at man lægger sig i selen for at mobilisere alle ressourcer.

5.16   Atlanterhavsforummet skal på en passende måde inddrage alle berørte aktører i udviklingen af Atlanterhavsstrategien. Foruden medlemsstaterne og EU-institutionerne er det også meget vigtigt, at regionale myndigheder og civilsamfundets organisationer er blandt deltagerne.

5.17   EØSU, som er medlem af Atlanterhavsforummets styringsgruppe (Leadership Group of the Atlantic Forum), har foreslået, at Det Tværnationale Atlanterhavsnet af Økonomiske og Sociale Råd også bliver medlem af forummet, da de er aktører på lokalt plan og ikke kan undværes til at identificere og gennemføre projekterne. Hvis handlingsplanen skal blive en succes, er det nødvendigt, at de vigtigste sociale og regionale aktører deltager i dens udarbejdelse.

5.18   Forummet kan spille en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelse, overvågning og evaluering af handlingsplanens og strategiens gennemførelse. Derfor beklager EØSU, at Kommissionen vil opløse det netop i den fase, hvor den praktiske gennemførelse af projekterne starter. EØSU foreslår, at forummet fortsætter sine aktiviteter efter udarbejdelsen af handlingsplanen.

6.   Atlanterhavssamarbejdet: tværnationale samarbejdsnetværk og -projekter

6.1   For at fremme en afbalanceret udvikling i EU er der etableret netværk mellem regioner i Irland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Spanien og Portugal og byer og civilsamfund i disse regioner (økonomiske og sociale råd, handelskamre, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, socialøkonomiske organisationer, ngo'er, universiteter osv.).

6.2   Kommissionen for Atlantbuen  (9), er en af de seks geografiske kommissioner i Konferencen af Perifere Kystregioner i EU (CPMR). Den omfatter 24 regioner langs den europæiske Atlanterhavskyst og er et politisk forum for spørgsmål af interesse for regionerne, som fremmer det tværnationale atlantiske samarbejde om fælles projekter. Byerne i Atlanterhavsområdet fremmer lignende mål inden for Konferencen af Byer i Atlantbuen  (10).

6.3   Det Tværnationale Atlanterhavsnet  (11) (ATN) af sociale og økonomiske aktører blev oprettet i 2003. Det har deltagelse af økonomiske og sociale råd og tilsvarende organer fra den britiske, franske, spanske og portugisiske Atlanterhavskyst og fungerer som en platform for samarbejde mellem civilsamfund i Atlanterhavsområdet. Dets mål er at fremme samarbejde og politikker, som i en europæisk integrationssammenhæng har en positiv indvirkning på udviklingen af Atlanterhavsregionerne, forbedrer konkurrenceevnen og den sociale og territoriale samhørighed samt overvinder de ulemper, deres geografiske beliggenhed giver dem.

6.4   ATN har udarbejdet forskellige undersøgelser og forslag om innovation og teknologioverførsel, intermodal godstransport med særligt henblik på søtransport, havne og deres bagland samt om sikkerheden til søs i Atlanterhavsområdet. ATN har på det seneste arbejdet med udvikling af vedvarende havenergikilder og med den europæiske Atlanterhavsstrategi.

6.5   Der findes andre Atlanterhavsnet, f.eks. Atlantbuens Landbrugskamre, AC3A, og andre på universitetsområdet. Siden 2007 har Kommissionen for Atlantbuen modtaget repræsentanter for alle disse net i sit koordineringsudvalg, et fælles forum for debat om strategiske emner for Atlanterhavsområdet.

6.6   Samarbejdet indledtes i 1989 gennem INTERREG. I den nuværende programperiode udvikles der storstilede, integrerende projekter på transportområdet og projekter for oprettelse af en »Atlanterhavsklynge« for vedvarende havenergikilder.

6.7   EØSU er enig med de involverede aktører i, at Atlanterhavssamarbejdet har lidt under det tværnationale territoriale samarbejdes generelle begrænsninger, manglen på en strategisk vision, den manglende koordinering mellem projekterne og dermed tab af synergi samt fremkomsten af et væld af ikke-operationelle projekter (12).

6.8   EØSU mener, at denne bagage af dynamisk og diversificeret samarbejde mellem aktørerne i Atlanterhavsområdet er et meget solidt grundlag for iværksættelse af nye samarbejdstiltag med en større strategisk ambition og rækkevidde.

7.   EØSU's forslag: En makroregional strategi for Atlanterhavsområdet

7.1   Efter ESU's mening er den makroregionale strategi et velegnet instrument for Atlanterhavsområdet. Fremme af den interne udvikling i den atlantiske makroregion gennem en vidtfavnende strategi vil gøre Atlanterhavsområdet bedre i stand til at nå EU-målene i Europa 2020-strategien.

7.2   Rådet har opfordret medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte støtten til de aktuelle makroregionale strategier og overveje iværksættelsen af andre i fremtiden.

7.3   EØSU forstår, at balancen mellem regionerne i EU er en god grund til at fremme en makroregional strategi i Atlanterhavsområdet, der gør det muligt at tackle de tværnationale udfordringer, dette område står over for. Situationen i Atlantbuen i det vestlige Europa træder nu tydeligere frem efter det skub fremad, som de nordlige og centrale regioner i EU har fået med de to aktuelle makroregionale strategier.

7.4   Udarbejdelsen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og fastlæggelsen af politikkerne for den nye programperiode er en god mulighed for at træffe de relevante beslutninger på nuværende tidspunkt.

7.5   En makroregional strategi giver mulighed for at udnytte de rige og intense samarbejdserfaringer og realisere et kvalitetsspring mod mere komplekse og ambitiøse samarbejdsformer. Atlanterhavsregionen har brug for fælles projekter i stor skala, som ikke kan gennemføres med de nuværende instrumenter.

7.6   Den maritime dimension omfatter mange af Atlanterhavsområdets udfordringer og muligheder, men i betragtning af dens afgørende forbindelse med kontinentet foreslår EØSU, at den territoriale dimension drages ind ved siden af den maritime. Det kontinentale område regulerer og udvikler baglandet, uden hvilket udnyttelsen af det maritime potentiale mister ethvert perspektiv. Kysten har brug for et aktivt og dynamisk bagland samt for synergier, der muliggør en sammenhængende udvikling af det samlede område.

7.7   Europa-Parlamentet har udtalt sig positivt om en makroregional tilgang, som tager fat på det maritime aspekt og det territoriale aspekt i Atlanterhavsområdet (13).

8.   Struktur og bærende temaer

8.1   EØSU anbefaler samme opbygning som for Østersøstrategien:

8.1.1   Et klart og handlingsorienteret strategipapir, som indeholder de bærende temaer.

8.1.2   En handlingsplan med prioriterede aktioner, der udvikler de bærende temaer og de emblematiske projekter.

8.1.3   EØSU finder det nødvendigt at indføre systemer, der kan evaluere strategiens fremskridt, da det er en dynamisk og innovativ proces, som bør indeholde overvågnings-, evaluerings- og revisionsmekanismer.

8.2   EØSU foreslår, at den makroregionale strategi for Atlanterhavsområdet skal bygge på de bærende temaer i Europa 2020-strategien. På den måde vil det tematiske indhold og sektorpolitikkerne blive integreret og indbyrdes forbundet.

8.3   Den internationale dimension

8.3.1   Island og Norge er to europæiske lande, som også hører til Atlanterhavsregionen og bør deltage i den makroregionale strategi såvel som Grønland og Færøerne. Medlemsstaterne i Nordsøregionen kan også være interesserede i at iværksætte en makroregional strategi for deres område.

8.3.2   Atlanterhavets geopolitiske situation, de historiske og kulturelle bånd og erfaringerne med samarbejde skal integreres i en atlantisk makroregional strategi. Den tværatlantiske dimension er fundamental, da forbindelserne med USA, Central- og Sydamerika samt Afrika er af strategisk betydning for EU.

8.4   Bæredygtig vækst

8.4.1   Atlanterhavsområdet har behov for et mere bæredygtigt transportsystem, der kan mindske afhængigheden af vejtransport, som har større CO2-emissioner end andre transportformer. Trafikken bør flyttes til havet med styrkelse af søtransport, havets motorveje og landforbindelserne til havne, især gennem anvendelse af jernbane. Dette indebærer planlægning af havnearealer, forbindelserne mellem havn og by og alle transportnet og -platforme. Sikkerheden til søs og samarbejdet om forebyggelse og håndtering af katastrofesituationer bør inkluderes.

8.4.2   Havmiljøets bæredygtighed er forbundet med og meget sårbar over for presset fra menneskets forskellige aktiviteter, den diffuse forurening af landjorden og det vand, der flyder ud i Atlanterhavet.

8.4.3   Ud over erhvervsaktiviteter og kystforurening er kysternes bæredygtighed og den integrerede forvaltning af kystområderne konfronteret med en koncentreret byudvikling langs kysten og problemet med forbindelserne mellem kysten og det indre af landet.

8.4.4   Der bør også træffes tilpasnings- og forebyggelsesforanstaltninger over for klimaændringer og deres indvirkning på de bebyggede og uberørte kystområder.

8.4.5   Potentialet for vedvarende energi i Atlanterhavet udgør en umådelig stor kilde til ren og lokal energi, som endnu ikke er udnyttet.

8.5   Intelligent vækst

8.5.1   Atlanterhavsregionens nord-syd-gående kommunikation og dens tilslutning til markederne i det centrale og østlige Europa er en meget vigtig faktor for konkurrenceevnen, som bør opnås ved at etablere en atlantisk havn-jernbane-korridor. Atlanterhavsregionens flyforbindelser er også utilstrækkelige.

8.5.2   Udnyttelse af Atlanterhavets ressourcer såsom vedvarende havenergikilder, marine bioteknologier eller forekomster på havbunden giver mulighed for at skabe blomstrende og meget innovative erhvervssektorer, som kan skabe rigdom og beskæftigelse.

8.5.3   Disse politikker vil kræve en betydelig mobilisering af økonomiske og sociale aktører samt af videnskabelige, teknologiske og finansielle aktører. Det vil være nødvendigt at opstille mål på områder som infrastruktur, industri, uddannelse, forsknings-, udviklings- og innovationspolitik, samarbejde mellem universiteter, teknologicentre og virksomheder, oprettelse af klynger osv.

8.5.4   Forskningen i avancerede miljøsystemer og -teknologier åbner i dag op for nye strategier og nye horisonter for traditionelle atlantiske aktiviteter i tilbagegang som fiskeri og skibsbygning. Den maritime sektor er i kraftig vækst og bidrager til udviklingsstrategierne.

8.5.5   Hav- og ferieturisme er et trækplaster, som bør udnyttes, både hvad angår naturværdier og kulturarv. Turisme skaber økonomisk aktivitet og beskæftigelse og er desuden med til at udvikle den atlantiske og europæiske identitet.

8.6   Inklusiv vækst

8.6.1   Atlanterhavsstrategien bør have en betydelig social dimension. Økonomisk udvikling og oprettelse af nye arbejdspladser skal medvirke til, at befolkningen i Atlanterhavsområdet får en forbedret livskvalitet og ikke forlader området.

8.6.2   De regionale myndigheder skal fremme den sociale dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

8.6.3   Det er en prioritet at forbedre uddannelsen i maritime og nautiske fag og at forbedre samarbejdet mellem universiteter og uddannelsescentre.

8.6.4   Informationsteknologierne skal udbygges, især i de fjerneste områder af Atlanterhavsregionen, som skal have bedre forbindelser.

8.6.5   I et helhedssyn på den sociale samhørighed skal der tages hensyn til situationen for småbyerne langs kysten, øerne, byerne og storbyområderne samt lokaliteterne i landdistrikterne.

9.   Forvaltning og finansiering

9.1   Efter EØSU's mening er der flere steder i traktaten, der kan give et retsgrundlag for iværksættelse af disse politikker, bl.a. art. 174-178 (samhørighed), 38-39 (landbrug og fiskeri), 90-100 (transport), 170-171 (europæiske transportnet), 173 (industri), 191-193 (miljø), 194 (energi), 195 (turisme), 349 (regioner i den yderste periferi).

9.2   Det skal være en europæisk strategi, som udarbejdes af Kommissionen, godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet og støttes af EØSU og Regionsudvalget. Dens gennemførelse i praksis kræver et stærkt engagement af medlemsstaterne langs Atlanterhavskysten.

9.3   Strategien skal gennemføres i en bred proces, der indebærer konsultation og dialog med alle implicerede parter på nationalt, regionalt og lokalt niveau, både fra institutionerne og fra det organiserede civilsamfund.

9.4   Der skal deltage forskellige aktører, som kun kan mobiliseres via en model for forvaltning på flere myndighedsniveauer, som samler dem og letter deres deltagelse og medvirken på en afbalanceret og struktureret måde.

9.5   Efter EØSU's mening bør man opgive de begrænsende »tre nej'er« i lyset af erfaringerne fra Østersøområdet og Donauområdet, da det i fremtiden bliver nødvendigt at råde over nye lovgivningsmæssige, administrative og finansielle instrumenter, hvis de makroregionale strategier skal blive en succes.

9.6   Kommissionen bør spille rollen som den, der fremmer og koordinerer foranstaltningerne.

9.7   Der bør nedsættes en gruppe på højt niveau af repræsentanter for medlemsstaterne og med deltagelse af Kommissionen, Europa-Parlamentet, EØSU og Regionsudvalget.

9.8   Kontaktpunkterne i hver af de fem implicerede medlemsstater skal tage sig af koordineringen af de nationale foranstaltninger inden for strategien.

9.9   Koordinatorerne for hvert prioriteret område og projektkoordinatorerne kan komme fra statslige, regionale eller lokale organer.

9.10   EØSU understreger betydningen af »Atlanterhavsforummet«, der med udgangspunkt i idéen om forvaltning på flere myndighedsniveauer samles og kanaliserer alle de berørte parters deltagelse og bidrag, ikke blot i forbindelse med strategiens udarbejdelse, men også i dens overvågning, evaluering og revision. Regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer, fagforeninger, socialøkonomiske virksomheder, universiteter, teknologicentre og andre aktører bør deltage aktivt i forummets aktiviteter.

9.11   Princippet om »nej til ekstra finansieringsmidler« forudsætter, at samhørighedspolitikkens midler er den vigtigste finansieringskilde for den makroregionale strategi, men EØSU mener, at en specifik finansiering bliver nødvendig i fremtiden.

9.12   EØSU mener, at de fondsmidler, der anvendes i øjeblikket, har visse begrænsninger i forbindelse med finansieringen af visse strategiske projekter. Det er nødvendigt at udvide spektret af finansieringsinstrumenter og også anvende de EU-midler, der er knyttet til sektorpolitikkerne.

9.13   Den Europæiske Investeringsbank kan også finansiere konkrete projekter. Nationale, regionale og lokale ressourcer bør medfinansiere projekter samt det offentlig-private samarbejde.

9.14   EU's flerårige finansielle ramme er ved at blive fastlagt, og det er det rette tidspunkt til at sikre, at reglerne for strukturfondene giver mulighed for finansiering af de makroregionale strategier.

9.15   For at sikre, at foranstaltningerne og projekterne i forbindelse med den makroregionale strategi for Atlanterhavsområdet kan komme med i planlægningen af fondsmidlerne for programperioden 2014-2020, bør beslutningerne træffes i løbet af 2013, så den makroregionale strategi kan iværksættes i begyndelsen af den nye programperiode.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet af 10. juni 2009 (COM(2009) 248 final).

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's strategi for Donauområdet (COM(2010) 715 final).

(3)  Se punkt 1.

(4)  Se EØSU's udtalelse om EU-strategien for Donauområdet, EUT C 48 af 15.2.2011, s. 2 og EUT C 248 af 25.8.2011, s. 81.

(5)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet (COM(2011) 381 final).

(6)  En territorial dagsorden for Den Europæiske Union 2020. På vej mod et inklusivt, intelligent og bæredygtigt Europa med forskelligartede regioner, 19. maj 2011.

(7)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (COM(2011) 611 final).

(8)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet" af 21. november 2011 (COM(2011) 782 final).

(9)  http://arcatlantique.org

(10)  http://www.atlanticcities.eu

(11)  Welsh Economic Forum, Conseils Économiques, Sociaux et Environnementaux Régionaux de Basse-Normandie, Bretagne, Pays de la Loire, Poitou-Charentes, Aquitaine, Centre y Limousin; Consejos Económicos y Sociales de País Vasco, Cantabria, Asturias, Galicia y Canarias; Instituto de Soldadura e Qualidade de Lisboa, USALGARVE.

(12)  Atlanterhavsområdets udviklingsperspektiv (SDEA), Kommissionen for Atlantbuen – CPMR (Konferencen af Perifere Kystregioner).

(13)  Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2011 om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen.

---