(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (3) skal forbrugerprodukter være sikre, og medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder skal træffe foranstaltninger mod farlige produkter og udveksle oplysninger herom gennem »Unionssystemet for hurtig udveksling af oplysninger« (RAPEX).

(2)

Der er behov for at revidere og ajourføre direktiv 2001/95/EF i lyset af udviklingen af nye teknologier og onlinesalg for at sikre overensstemmelse med udviklingen i EU-harmoniseringslovgivning og i standardiseringslovgivning for at sikre, at sikkerhedsbegrundede produkttilbagekaldelser fungerer bedre og for at sikre en klarere ramme for fødevareimitater, som hidtil har været reguleret ved Rådets direktiv 87/357/EØF (4). Af hensyn til klarheden bør direktiv 2001/95/EF og 87/357/EØF ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(3)

En forordning er det mest hensigtsmæssige instrument, idet der med denne type retsakt fastsættes klare og detaljerede bestemmelser, som ikke giver mulighed for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne. Valget af en forordning i stedet for et direktiv gør det også lettere at opfylde målet om at sikre sammenhæng med rammen for markedsovervågning med hensyn til produkter, der falder inden for anvendelsesområdet for EU-harmoniseringslovgivningen, hvor den gældende retsakt også er en forordning, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (5). Endelig vil et sådan valg yderligere reducere den lovgivningsmæssige byrde gennem en konsekvent anvendelse af produktsikkerhedsregler i hele Unionen.

(4)

Formålet med denne forordning er at bidrage til at nå målene i artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den bør navnlig have til formål at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed og sikre det indre markeds funktionsevne med hensyn til produkter, der er bestemt for forbrugerne.

(5)

Denne forordning bør sigte mod at beskytte forbrugerne og deres sikkerhed som værende et af de grundlæggende principper i EU-lovgivningen og som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Farlige produkter kan have meget negative konsekvenser for forbrugere og borgere. Alle forbrugere, herunder de mest sårbare, såsom børn, ældre eller personer med funktionsnedsættelser, har ret til sikre produkter. Forbrugerne bør have tilstrækkelige midler til at håndhæve denne ret, og medlemsstaterne bør have tilstrækkelige instrumenter og foranstaltninger til at håndhæve denne forordning.

(6)

Selv om der er vedtaget sektorspecifik EU-harmoniseringslovgivning om de sikkerhedsmæssige aspekter af bestemte produkter eller kategorier af produkter, er det praktisk umuligt at vedtage EU-ret for alle forbrugerprodukter, der er eller vil kunne blive udviklet. Der er derfor behov for en bredt anlagt, horisontal lovgivningsramme, der udfylder hullerne i lovgivningen og således for at supplere bestemmelserne i eksisterende eller fremtidig sektorspecifik EU-harmoniseringslovgivning og sikre forbrugerbeskyttelse på områder, som ellers ikke ville være omfattet af denne lovgivning, navnlig med henblik på at opnå et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed, jf. artikel 114 og 169 i TEUF.

(7)

Samtidig bør anvendelsesområdet med hensyn til produkter, der er underlagt sektorspecifik EU-harmoniseringslovgivning, for de forskellige dele af denne forordning klart defineres for at undgå overlapning af bestemmelser og sikre klare retlige rammer.

(8)

Selv om nogle af nærværende forordnings bestemmelser, såsom vedrørende størsteparten af forpligtelser påhvilende erhvervsdrivende, ikke bør gælde for produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, supplerer visse andre af nærværende forordnings bestemmelser EU-harmoniseringslovgivningen og bør derfor finde anvendelse på sådanne produkter. Navnlig bør kravet til produktsikkerhed i almindelighed og dertil hørende bestemmelser gælde for forbrugerprodukter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, når visse typer risici ikke er omfattet af denne EU-harmoniseringslovgivning. Bestemmelserne i nærværende forordning vedrørende forpligtelser påhvilende udbydere af onlinemarkedspladser, de erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde af ulykker, forbrugernes ret til information og til retsmidler samt sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter bør finde anvendelse på alle produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, i det omfang der ikke er specifikke bestemmelser med samme mål i sådan EU-harmoniseringslovgivning. Ligeledes anvendes RAPEX allerede i forbindelse med EU-harmoniseringslovgivningen, jf. artikel 20 i forordning (EU) 2019/1020, og derfor bør nærværende forordnings bestemmelser om Safety Gate og dens funktionsmåde finde anvendelse for produkter omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen.

(9)

Produkter, som udelukkende er bestemt til erhvervsmæssig brug, men som efterfølgende er kommet ind på forbrugermarkedet, bør være omfattet af denne forordning, da de kan udgøre risici for forbrugerens sikkerhed og sundhed, når de anvendes under rimeligt forudsigelige betingelser.

(10)

Lægemidler er omfattet af krav om vurdering før markedsføring, der omfatter en specifik analyse af forholdet mellem risici og fordele. Disse produkter bør også udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(11)

Med EU-retten om fødevarer og foder og dertil knyttede områder er der etableret et særligt system, som garanterer sikkerheden ved de produkter, der er omfattet af den. Fødevare- og foderprodukter er således omfattet af specifikke retlige rammer i form af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (6). Desuden er fødevare- og foderprodukter også reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (7), der sikrer en harmoniseret tilgang til offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes. Derfor bør fødevareprodukter og foderprodukter ikke være omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, bortset fra materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer for så vidt angår risici, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (8) eller af anden specifik fødevarelovgivning, som kun omfatter kemiske og biologiske fødevarerelaterede risici.

(12)

Levende planter er underlagt en specifik retlig ramme, der navnlig er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (9), som tager hensyn til disse produkters særlige karakteristika for at sikre forbrugersikkerheden.

(13)

Animalske biprodukter er materialer af animalsk oprindelse, som mennesker ikke indtager. Sådanne produkter, såsom foder, er omfattet af en specifik retlig ramme i form af navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (10).

(14)

Plantebeskyttelsesmidler, også kaldet pesticider, er omfattet af særlige bestemmelser om godkendelse heraf på nationalt plan på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (11) og bør derfor også udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde.

(15)

Luftfartøjer, jf. artikel 2, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (12) er underlagt tilsyn i medlemsstaterne i lyset af deres begrænsede risiko for sikkerheden for den civile luftfart. Disse luftfartøjer bør derfor udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde.

(16)

Kravene i denne forordning bør finde anvendelse på brugte produkter eller produkter, der repareres, istandsættes eller genanvendes, som kommer ind i forsyningskæden på ny i forbindelse med erhvervsvirksomhed, bortset fra produkter, som forbrugeren ikke med rimelighed kan forvente opfylder de mest avancerede sikkerhedsstandarder, såsom produkter, der udtrykkeligt frembydes som værende repareret eller istandsat, eller som gøres tilgængelige på markedet som samleobjekter af historisk betydning.

(17)

Tjenesteydelser bør ikke være omfattet af denne forordning. For at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed bør produkter, der leveres til eller gøres tilgængelige for forbrugerne i forbindelse med levering af tjenesteydelser, herunder produkter, som forbrugerne udsættes direkte for under leveringen af en tjeneste, dog være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Dog bør udstyr, som forbrugerne bevæger sig på eller rejser i, være udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, når det betjenes direkte af en tjenesteyder i forbindelse med en transporttjeneste, idet sådant udstyr skal reguleres i sammenhæng med sikkerheden ved den pågældende tjenesteydelse.

(18)

Antikviteter, såsom kunstværker eller samlerobjekter er specifikke kategorier af produkter, som ikke kan forventes at opfylde sikkerhedskravene i denne forordning, og bør derfor udelukkes fra dens anvendelsesområde. Det er dog for at undgå, at andre produkter fejlagtigt anses for at tilhøre disse kategorier, nødvendigt at tage hensyn til, at kunstværker bør forstås som produkter, der udelukkende er fremstillet til kunstneriske formål, at samlerobjekter bør være af tilstrækkelig sjældenhed og historisk eller videnskabelig interesse til at berettige, at de indsamles og bevares, og at antikviteter, hvis de ikke allerede anses for kunstværker eller samlergenstande eller begge dele, er af usædvanlig høj alder. Ved vurderingen af, om et produkt er en antikvitet, såsom et kunstværk eller en samlergenstand, kan bilag IX til Rådets direktiv 2006/112/EF (13) tages i betragtning.

(19)

Ifølge Verdenssundhedsorganisationens definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot en tilstand af fravær af sygdom eller svækkelse.

(20)

Fjernsalg, herunder onlinesalg, bør også falde ind under denne forordnings anvendelsesområde. Onlinesalg er vokset støt, hvilket skaber nye forretningsmodeller, nye udfordringer for så vidt angår produktsikkerhed og nye aktører på markedet, såsom udbydere af onlinemarkedspladser.

(21)

Hvis der er tale om et produkt, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, bør produktet anses for at være gjort tilgængeligt på markedet, hvis tilbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen. Der bør i overensstemmelse med gældende EU-regler om international privatret foretages sagsindividuelle analyser til at fastslå, om et tilbud er henvendt til forbrugere i Unionen. Et salgstilbud bør anses for at være målrettet mod forbrugere i Unionen, hvis den pågældende erhvervsdrivende på en hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod en medlemsstat. Der bør ved sagsindividuelle analyser tages relevante faktorer i betragtning såsom de geografiske områder, hvortil forsendelse er mulig, de tilgængelige sprog anvendt til tilbuddet eller bestillingen, betalingsmidler, brug af medlemsstatens valuta eller et domænenavn, der er registreret i en af medlemsstaterne. I forbindelse med onlinesalg er det forhold, at de erhvervsdrivendes eller formidlernes websted kan tilgås i den medlemsstat, hvor slutbrugeren er etableret eller har hjemsted, ikke i sig selv tilstrækkeligt.

(22)

Efter det almindelige sikkerhedskrav i denne forordning bør de erhvervsdrivende være forpligtet til kun at bringe sikre produkter i omsætning. Et sådant højt sikkerhedsniveau bør primært opnås gennem produktets konstruktion og karakteristika under hensyntagen til produktets tilsigtede og forudsigelige anvendelse og anvendelsesbetingelser. De eventuelle resterende risici bør afbødes ved hjælp af visse sikkerhedsforanstaltninger såsom advarsler og brugsanvisninger.

(23)

Produktsikkerheden bør vurderes under hensyntagen til alle relevante aspekter af produktet, navnlig produktets karakteristika såsom dets fysiske, mekaniske og kemiske egenskaber, dets præsentation samt til de specifikke behov og risici for visse kategorier af forbrugere, der kan formodes at ville bruge produkterne, navnlig børn, ældre og personer med funktionsnedsættelser. Disse risici kan også omfatte miljørisici, for så vidt som det udgør en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed. Denne vurdering bør tage hensyn til den sundhedsrisiko, som digitalt forbundne produkter udgør, herunder risiko for den mentale sundhed, navnlig hos sårbare forbrugere, ikke mindst børn. Fabrikanterne bør derfor, når de vurderer sikkerheden ved digitalt forbundne produkter, der sandsynligvis vil påvirke børn, sikre, at de produkter, de gør tilgængelige på markedet, opfylder de højeste standarder for sikkerhed og indbygget privatlivsbeskyttelse med henblik på at tilgodese børns tarv. Hvis specifikke oplysninger er nødvendige for at gøre produkterne sikre for en bestemt personkategori, bør vurderingen af produktsikkerheden endvidere tage hensyn til tilstedeværelsen af disse oplysninger og deres tilgængelighed. Produktsikkerheden ved alle produkter bør vurderes under hensyntagen til behovet for, at produktet skal være sikkert i hele dets levetid.

(24)

Genstande, der forbindes med andre genstande eller ikke-indlejrede genstande, som påvirker den måde, en anden genstand fungerer på, kan udgøre en risiko for produktets sikkerhed. Dette aspekt bør tages behørigt i betragtning som en potentiel risiko. Forbindelserne og det indbyrdes forhold, som en genstand kan have med eksterne genstande, bør ikke bringe dens sikkerhed i fare.

(25)

Nye teknologier kan medføre nye risici mod forbrugernes sundhed og sikkerhed eller ændrer den måde, de eksisterende risici kan opstå på, såsom et indgreb udefra, der hacker produktet eller ændrer dets egenskaber. Nye teknologier kan i væsentlig grad ændre det oprindelige produkt, f.eks. gennem softwareopdateringer, som derefter bør underkastes en ny risikovurdering, hvis denne væsentlige ændring skulle have indvirkning på produktets sikkerhed.

(26)

Specifikke cybersikkerhedsrisici, der påvirker forbrugernes sikkerhed såvel som protokoller og certificeringer, kan løses ved hjælp af sektorspecifikke retsakter. I tilfælde, hvor sådanne sektorspecifikke retsakter ikke finder anvendelse, bør det imidlertid sikres, at de relevante erhvervsdrivende og nationale myndigheder tager højde for risici i forbindelse med ny teknologi, når de henholdsvis udformer produkterne og vurderer dem, for at sikre, at ændringer i produktet ikke bringer dets sikkerhed i fare.

(27)

Med henblik på at fremme en effektiv og ensartet anvendelse af det almindelige sikkerhedskrav, der er fastsat ved denne forordning, er det vigtigt at gøre brug af europæiske standarder, som omfatter bestemte produkter og risici. Europæiske standarder, for hvilke der er offentliggjort en reference i henhold til direktiv 2001/95/EF, bør fortsat danne grundlag for formodning om overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav fastsat i denne forordning. Standardiseringsanmodninger fremsat af Kommissionen i henhold til direktiv 2001/95/EF bør betragtes som værende standardiseringsanmodninger fremsat i henhold til denne forordning. I tilfælde hvor forskellige risici eller risikokategorier er omfattet af den samme standard, vil et produkts overensstemmelse med den del af standarden, der dækker den relevante risiko eller risikokategori, også betyde, at selve produktet formodes at være sikkert for så vidt angår den relevante risiko eller risikokategori.

(28)

Hvor Kommissionen konstaterer et behov for en europæisk standard, der sikrer overholdelse af det almindelige sikkerhedskrav fastsat i denne forordning for bestemte produkter, bør den anvende de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (14) til at anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde eller henvise til en standard, der er egnet til at sikre, at produkter, som overholder den pågældende standard, kan formodes at være sikre.

(29)

Produkter kan udgøre forskellige risici alt afhængig af personers køn, hvilket der bør tages højde for i forbindelse med standardiseringsaktiviteter for at undgå sikkerhedsmæssige uligheder, som så betyder en kønsbestemt ulighed med hensyn til sikkerhed. Erklæringen om kønsbestemte standarder fra FN's Økonomiske Kommission for Europa skitserer adskillige handlinger, som nationale standardiseringsorganer og standardudviklende organisationer bør inkludere i deres kønshandlingsplan for kønsrelevante standarder og standardudvikling for at opnå kønsbalancerede, repræsentative og inkluderende standarder;

(30)

Sammen med tilpasningen af forordning (EU) nr. 1025/2012 bør der indføres en særlig procedure til vedtagelse af de specifikke sikkerhedskrav med bistand fra specialudvalget, som omhandlet i nærværende forordning.

(31)

Hvor der ikke findes nogen EU-standarder, bør den nationale rets sundheds- og sikkerhedskrav i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, være i overensstemmelse med EU-retten, navnlig artikel 34 og 36 i TEUF.

(32)

De erhvervsdrivendes forpligtelser vedrørende produktsikkerheden bør i overensstemmelse med deres respektive roller i forsyningskæden være forholdsmæssige, således at der sikres et højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sundhed og sikkerhed, idet det samtidig sikres, at det indre marked fungerer effektivt. Alle erhvervsdrivende, der indgår i forsynings- og distributionskæden, bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kun gør produkter tilgængelige på markedet, som er sikre og i overensstemmelse med denne forordning. Det er nødvendigt at fastlægge en klar og rimelig fordeling af forpligtelserne svarende til hver enkelt aktørs rolle i forsynings- og distributionsprocessen. Distributøren bør f.eks. kun være forpligtet til at foretage verificeringer af, om fabrikanten og, hvor det er relevant, importøren har opfyldt deres forpligtelser, men ikke en vurdering af de oplysninger, de har givet. Oplysninger om identifikation af produktet og af erhvervsdrivende samt brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger kan desuden gives af de erhvervsdrivende i digital form ved elektroniske midler såsom en QR-kode eller datamatrixkode.

(33)

Fabrikanterne bør udarbejde teknisk dokumentation vedrørende de produkter, de bringer i omsætning, og som bør indeholde de nødvendige oplysninger for at bevise, at deres produkter er sikre. Den tekniske dokumentation bør være baseret på en intern risikoanalyse udført af fabrikanten. Den mængde oplysninger, der skal gives i den tekniske dokumentation, bør stå i et rimeligt forhold til produktets kompleksitet og de mulige risici, som fabrikanten har konstateret. Navnlig bør fabrikanterne give en generel beskrivelse af produktet og de elementer, der er nødvendige for at vurdere dets sikkerhed. For så vidt angår komplekse produkter eller produkter, der udgør en mulig risiko, kan det være nødvendigt med en mere omfattende beskrivelse af produktet. I sådanne tilfælde bør der også medtages en analyse af disse risici og de tekniske midler, der er taget i brug for at mindske eller eliminere risiciene. Hvis produktet opfylder EU-standarder eller andre elementer, der anvendes for at opfylde det generelle sikkerhedskrav fastsat i denne forordning, bør listen over disse EU-standarder eller andre elementer også anføres.

(34)

En fysisk eller juridisk person, der enten bringer et produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke eller i væsentlig grad ændrer et produkt på en sådan måde, at overensstemmelsen med kravene i denne forordning kan blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og påtage sig fabrikantens forpligtelser.

(35)

Fysiske eller digitale ændringer af et produkt kan have konsekvenser for produktets art og egenskaber på en måde, som ikke var forudset i den oprindelige risikovurdering af produktet, og som kan svække sikkerheden ved produktet. En sådan ændring bør derfor betragtes som en væsentlig ændring og bør, når den ikke foretages af forbrugeren eller på dennes vegne, føre til, at produktet betragtes som et nyt produkt fra en anden producent. For at sikre overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav fastsat i denne forordning bør den person, der foretager denne væsentlige ændring, anses for at være fabrikanten og være underlagt de samme forpligtelser. Dette krav bør kun gælde for den ændrede del af produktet, forudsat at ændringen ikke berører produktet som helhed. For at undgå en unødvendig og uforholdsmæssig stor byrde bør den person, der foretager den væsentlige ændring, ikke være forpligtet til at gentage prøvninger og fremlægge ny dokumentation vedrørende aspekter af produktet, som ikke påvirkes af ændringen. Det bør påhvile den person, der foretager den væsentlige ændring, at påvise, at ændringen ikke har nogen indvirkning på produktet som helhed.

(36)

Interne overensstemmelsesprocedurer, hvorigennem erhvervsdrivende internt sikrer en effektiv og hurtig udførelse af deres forpligtelser samt betingelserne for at reagere rettidigt i tilfælde af et farligt produkt, bør de erhvervsdrivende selv indføre.

(37)

Det bør med henblik på at forhindre, at farlige produkter bringes i omsætning, være obligatorisk for erhvervsdrivende at inkludere interne processer, der sikrer overholdelse af de relevante krav i denne forordning, i deres produktions- eller markedsføringsaktiviteter. Sådanne interne processer bør fastlægges af de erhvervsdrivende selv i forhold til deres rolle i forsyningskæden og den pågældende produkttype og kan f.eks. baseres på organisatoriske procedurer, retningslinjer, standarder eller udnævnelsen af en ad hoc-driftsleder. Ansvaret for fastlæggelse af sådanne interne processer og deres formater bør fortsat alene påhvile de relevante erhvervsdrivende.

(38)

Det er af afgørende betydning, at der finder samarbejde sted mellem alle erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser med markedsovervågningsmyndighederne med henblik på at eliminere eller afbøde risici vedrørende de omhandlede produkter, der er gjort tilgængelige på markedet. De anmodninger, som markedsovervågningsmyndighederne retter til dem, bør imidlertid skræddersys til deres funktion i forsyningskæden og under hensyntagen til deres respektive retlige forpligtelser.

(39)

Direkte salg fra erhvervsdrivende, der er etableret uden for Unionen via onlinekanaler, hindrer markedsovervågningsmyndighedernes arbejde, når de håndterer farlige produkter i Unionen, da de erhvervsdrivende i mange tilfælde muligvis hverken er etableret eller har en retlig repræsentant i Unionen. Det er derfor nødvendigt at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne har tilstrækkelige beføjelser og midler til på effektiv vis at håndtere salg af farlige produkter online. For at sikre, at denne forordning håndhæves effektivt, bør forpligtelserne i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) 2019/1020 udvides til at omfatte produkter, der falder uden for anvendelsesområdet for EU-harmoniseringslovgivningen for at sikre, at der er en ansvarlig erhvervsdrivende etableret i Unionen, som har ansvaret for at varetage opgaver i forbindelse med sådanne produkter, ved at give markedsovervågningsmyndighederne en samarbejdspartner, som, hvor det er hensigtsmæssigt for så vidt angår eventuelle risici i tilknytning til produktet, i rette tid kan udføre særlige opgaver med henblik på at sikre, at produkterne er sikre. Disse specifikke opgaver bør omfatte regelmæssig kontrol af efterlevelse af den tekniske dokumentation, produkt- og fabrikantinformation, instruktion og sikkerhedsinformation.

(40)

Kontaktoplysninger om erhvervsdrivende, der er etableret i Unionen og er ansvarlige for produkter, som henhører under denne forordnings anvendelsesområde, bør angives sammen med produktet for at lette kontrollen i hele forsyningskæden.

(41)

Kommissionen bør udstikke praktiske retningslinjer og tilpasset vejledning, så erhvervsdrivende, der er små og mellemstore virksomheder (SMV'er), herunder mikrovirksomheder, sættes i stand til at håndtere de nye forpligtelser, der følger af denne forordning, f.eks. ved at stille kanaler til direkte kommunikation til rådighed for dem til at rette eventuelle spørgsmål til eksperter, idet der tages hensyn til behovet for at forenkle og begrænse disse erhvervsdrivendes administrative byrder.

(42)

At sikre, at produkter er identificeret, og at der fremlægges oplysninger om fabrikanten og andre relevante erhvervsdrivende gennem hele forsyningskæden, gør det lettere at identificere erhvervsdrivende og, hvis det er relevant, at træffe effektive og forholdsmæssige korrigerende foranstaltninger over for farlige produkter, såsom målrettede tilbagekaldelser. Produktidentifikation og fremlæggelse af oplysninger om fabrikanten og andre relevante erhvervsdrivende sikrer således, at forbrugerne, herunder personer med funktionsnedsættelse, og markedsovervågningsmyndigheder får nøjagtige oplysninger om farlige produkter, hvilket skaber øget tillid til markedet og forhindrer unødvendige forstyrrelser i samhandelen. Produkter bør derfor være forsynet med oplysninger, der gør det muligt at identificere produkterne, fabrikanten og, hvor det er relevant, importøren og andre relevante erhvervsdrivende. Sådanne krav kan skærpes for visse typer produkter, som sandsynligvis udgør en alvorlig risiko for skade på forbrugernes sundhed og sikkerhed, ved hjælp af et system til indsamling og lagring af data, der ud over identifikation af produktet gør det muligt at identificere dets komponenter eller de erhvervsdrivende, der indgår i fremstillingens forsyningskæde. Dette bør ikke berøre oplysningskravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (15) vedrørende varernes vigtigste egenskaber, i det omfang det står mål med kommunikationsmediet og produktets art. Ved billede bør forstås et fotografi, en illustration eller et andet billedligt symbolelement, der gør det nemt at identificere et produkt eller et potentielt produkt.

(43)

At sikre, at fabrikanter indberetter ulykker forårsaget af et produkt, som de har gjort tilgængeligt på markedet, vil forbedre de oplysninger, der er tilgængelige for markedsovervågningsmyndighederne, og muliggøre bedre identifikation af potentielt farlige kategorier af produkter. Regler om erhvervsdrivende erstatningsansvar for defekte produkter er fastsat i specifik EU-ret, og indberetning og indsamling af data bør derfor ikke betragtes som en indrømmelse af erstatningsansvar for et defekt produkt eller som en bekræftelse af erstatningsansvar i henhold til relevant EU-ret eller national ret.

(44)

Med henblik på at muliggøre tidlig opdagelse af nye risici og andre produktsikkerhedsrelaterede markedstendenser bør samtlige interessenter, herunder forbruger- eller erhvervsorganisationer, opfordres til at underrette markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen om oplysninger, de råder over med henblik på at opdage og efterforske overtrædelser af denne forordning.

(45)

Udbydere af onlinemarkedspladser spiller en væsentlig rolle i forsyningskæden, hvilket giver de erhvervsdrivende mulighed for at nå ud til et større antal forbrugere, og dermed også i systemet for produktsikkerhed.

(46)

Den samme enhed kan inden for de nye, komplekse forretningsmodeller, der er knyttet til onlinesalg, levere en række forskellige tjenesteydelser. Afhængigt af arten af de ydelser, der leveres for et givet produkt, kan den samme enhed falde ind under forskellige kategorier af forretningsmodeller i henhold til denne forordning. Når en enhed kun udbyder onlineformidlingstjenester for et givet produkt, vil den kun kunne betragtes som udbyder af en onlinemarkedsplads for det pågældende produkt. I tilfælde af at den samme enhed leverer både onlinemarkedspladstjenester til salg af et bestemt produkt og fungerer som erhvervsdrivende efter denne forordning, vil den også kunne betragtes som den relevante erhvervsdrivende. I så fald vil den pågældende enhed skulle overholde de forpligtelser, der gælder for den relevante erhvervsdrivende. Hvis udbyderen af onlinemarkedspladsen f.eks. også håndterer distribution af et produkt, vil den med hensyn til salget af det distribuerede produkt blive betragtet som distributør. Tilsvarende vil den pågældende enhed, hvis den sælger sine egne mærkevarer, fungere som fabrikant og dermed skulle opfylde de gældende krav til fabrikanter. Endvidere kan nogle enheder også betragtes som udbydere af ekspeditionstjenester, hvis de tilbyder ekspeditionstjenester. Sådanne forhold skal derfor vurderes på sagsindividuelt grundlag.

(47)

I betragtning af den vigtige rolle, som udbydere af onlinemarkedspladser spiller, når de formidler salg af produkter mellem handlende og forbrugere, bør sådanne aktører have større ansvar for at løse problemerne med hensyn til salg af farlige produkter online. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (16) fastsætter den generelle ramme for e-handel og pålægger onlineplatforme visse forpligtelser. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (17) fastsætter regler for udbydere af onlinebaserede formidlingstjenesters ansvar og forpligtelser med hensyn til ulovligt indhold, herunder farlige produkter. Nævnte forordning finder anvendelse, uden at det berører EU-rettens regler om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed. Baseret på de horisontale retlige rammer, der er fastsat i nævnte forordning, bør der derfor indføres specifikke krav, der er væsentlige for på effektiv vis at løse problemerne med hensyn til salg af farlige produkter online, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, litra f), i nævnte forordning. I det omfang nærværende forordning præciserer de krav vedrørende produktsikkerhed, som udbydere af onlinemarkedspladser skal opfylde for at sikre overholdelse af visse bestemmelser i forordning (EU) 2022/2065, bør disse krav ikke berøre anvendelsen af forordning (EU) 2022/2065, som fortsat finder anvendelse på disse udbydere af onlinemarkedspladser.

(48)

Hensigtserklæringen om produktsikkerhed, der først blev underskrevet i 2018, og som en række udbydere af onlinemarkedspladser siden da har tilsluttet sig, indeholder en række frivillige forpligtelser vedrørende produktsikkerhed. Hensigtserklæringen om produktsikkerhed har bevist sin begrundelse med hensyn til at styrke beskyttelsen af forbrugerne mod farlige produkter, der sælges online. Udbydere af onlinemarkedspladser opfordres, i den hensigt at styrke beskyttelsen af forbrugerne ved at undgå skader på deres liv, helbred og sikkerhed og for at sikre fair konkurrence på det indre marked, til at påtage sig disse frivillige forpligtelser for at forhindre fornyet markedsregistrering af farlige produkter, der allerede er trukket tilbage. Brugen af teknologi og digitale processer og forbedringerne af varslingssystemerne, navnlig Safety Gate-portalen, kan muliggøre automatisk identifikation og kommunikation af anmeldte farlige produkter og foretage automatisk stikprøvekontrol på Safety Gate-portalen.

(49)

Udbydere af onlinemarkedspladser bør handle med omhu i forhold til det indhold, der hostes på deres onlinegrænseflader, og som vedrører produktsikkerhed, i overensstemmelse med de specifikke forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning. I overensstemmelse hermed bør denne forordning fastsætte due diligence-forpligtelser for alle udbydere af onlinemarkedspladser i forhold til det indhold, der hostes på deres onlinegrænseflader, og som vedrører produktsikkerhed.

(50)

Med henblik på effektiv markedsovervågning bør udbydere af onlinemarkedspladser desuden registrere sig på Safety Gate-portalen og på Safety Gate-portalen angive oplysningerne om deres centrale kontaktpunkt for at lette kommunikationen af oplysninger om problemer vedrørende produktsikkerhed. Kommissionen bør sikre, at registreringsproceduren er let og brugervenlig. Det centrale kontaktpunkt i henhold til denne forordning kan være det samme kontaktpunkt i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/2065, uden at bringe målet om at behandle spørgsmål i forbindelse med produktsikkerhed i fare på en hurtig og specifik måde.

(51)

Udbyderne af onlinemarkedspladser bør udpege et enkelt kontaktpunkt for forbrugerne. Dette centrale kontaktpunkt bør fungere som en kvikskranke for forbrugerkommunikation om produktsikkerhed, som derefter kan omdirigeres til den hensigtsmæssige tjenesteenhed på en onlinemarkedsplads. Dette bør ikke forhindre, at yderligere kontaktpunkter for specifikke tjenester stilles til rådighed for forbrugerne. Det centrale kontaktpunkt i henhold til denne forordning kan være identisk med det kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2022/2065.

(52)

For at være i stand til at overholde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig med hensyn til rettidig og effektiv overholdelse af påbud fra offentlige myndigheder, behandling af meddelelser fra andre tredjeparter og samarbejde med markedsovervågningsmyndigheder i forbindelse med korrigerende foranstaltninger på anmodning, bør udbydere af onlinemarkedspladser etablere en intern mekanisme til håndtering af produktsikkerhedsrelaterede problemer.

(53)

I henhold til artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020 tillægges markedsovervågningsmyndighederne, hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, beføjelsen til at påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter, fra en onlinegrænseflade, eller at påbyde, at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en onlinegrænseflade. De beføjelser, markedsovervågningsmyndighederne tillægges i henhold til artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020, bør også finde anvendelse på nærværende forordning. Med henblik på effektiv markedsovervågning i henhold til nærværende forordning og for at undgå, at der findes farlige produkter på EU-markedet, bør disse beføjelser gælde i alle nødvendige og forholdsmæssige tilfælde og også for produkter, der udgør en mindre end alvorlig risiko Det er vigtigt, at udbydere af onlinemarkedspladser hurtigst muligt overholder sådanne påbud. Derfor bør der med nærværende forordning indføres bindende tidsfrister i den henseende. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065.

(54)

Påbud til udbyderen af en onlinemarkedsplads om tillige at fjerne alt det identiske indhold fra sin onlinegrænseflade, der henviser til det tilbud om et farligt produkt, der er angivet i påbuddet, bør præcisere de elementer, der vil gøre det muligt for udbyderen af en onlinemarkedsplads at identificere og fjerne identiske tilbud på grundlag af de oplysninger, som de handlende har fremvist, i det omfang udbyderen af en onlinemarkedsplads ikke er forpligtet til at foretage en uafhængig vurdering af dette indhold.

(55)

Når oplysningerne fra Safety Gate-systemet for hurtig varsling ikke indeholder en præcis URL-adresse eller om nødvendigt yderligere oplysninger, der muliggør identifikation af det pågældende indhold, der henviser til et tilbud af et farligt produkt, bør udbydere af onlinemarkedspladser ikke desto mindre tage højde for de videresendte oplysninger, såsom produktidentifikatorer, når det er tilgængeligt, og andre sporbarhedsoplysninger i forbindelse med foranstaltninger, der indføres af udbydere af onlinemarkedspladser på eget initiativ med det formål at afsløre, identificere, fjerne eller hindre adgang til sådanne tilbud farlige produkter på deres onlinegrænseflade, hvor det er relevant. Ikke desto mindre bør Safety Gate-portalen moderniseres og ajourføres for at gøre det lettere for udbydere af onlinemarkedspladser at opdage usikre produkter, og det bør med henblik herpå være muligt at gennemføre bestemmelserne i denne forordning om fjernelse af ulovligt indhold, der henviser til et tilbud om farlige produkter, fra onlinegrænsefalder ved hjælp af et EU-anmeldelsessystem, der er udformet og udviklet inden for rammerne af Safety Gate-portalen.

(56)

De forpligtelser, som nærværende forordning pålægger udbydere af onlinemarkedspladser, bør ikke udgøre en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller lagrer, og de bør heller ikke kræve af udbydere af onlinemarkedspladser, at de aktivt undersøger forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed såsom salg af farlige produkter online. Imidlertid bør udbydere af onlinemarkedspladser for at være omfattet af den ansvarsfritagelse, der er omhandlet i direktiv 2000/31/EF og forordning (EU) 2022/2065, hurtigt fjerne indhold, der henviser til tilbud om et farligt produkt, fra deres onlinegrænseflader, når de får konkret viden om eller, i tilfælde af erstatningskrav, når de har fået kendskab til det ulovlige indhold med tilbud om et farligt produkt, navnlig i de tilfælde hvor udbyderen har fået kendskab til forhold og omstændigheder, som burde have fået en påpasselig erhvervsdrivende til at konstatere forholdets ulovlighed. Udbydere af onlinemarkedspladser bør behandle varslinger om indhold, der henviser til tilbud om et farligt produkt, der er modtaget i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2022/2065, inden for de yderligere tidsfrister, der er fastlagt ved nærværende forordning. Desuden opfordres udbydere af onlinemarkedspladser til at kontrollere produkter hos Safety Gate-portalen, inden de placeres på deres grænseflade.

(57)

I henhold til artikel 22 i forordning (EU) 2022/2065 og for så vidt angår produktsikkerheden for produkter, der sælges online, bør koordinatoren for digitale tjenester navnlig anse forbrugerorganisationer, sammenslutninger, der varetager forbrugernes interesser, og andre relevante interessenter, på deres anmodning, for pålidelige indberettere, forudsat at betingelserne i nævnte artikel er opfyldt.

(58)

Produktsporbarhed er af afgørende betydning for effektiv markedsovervågning af farlige produkter og korrigerende foranstaltninger. Forbrugerne bør også beskyttes på samme måde mod farlige produkter, der gøres tilgængelige via online- og offline-salgskanaler, herunder når de køber produkter på onlinemarkedspladser. Udbydere af onlinemarkedspladser bør med afsæt i bestemmelserne i forordning (EU) 2022/2065 vedrørende handlendes sporbarhed ikke tillade, at et givent produkttilbud opføres på deres platform, medmindre den handlende har tilvejebragt alle oplysninger vedrørende produktsikkerhed og sporbarhed som beskrevet i nærværende forordning. Sådanne oplysninger bør vises sammen med produkttilbuddet, så forbrugerne kan drage fordel af de samme oplysninger, der gøres tilgængelige online og offline. Udbydere af onlinemarkedspladsen bør imidlertid ikke være ansvarlig for at kontrollere fuldstændigheden, korrektheden eller nøjagtigheden af selve oplysningerne, da forpligtelsen til at sikre produkters sporbarhed påhviler den pågældende handlende.

(59)

Det er også vigtigt, at udbydere af onlinemarkedspladser arbejder tæt sammen med markedsovervågningsmyndighederne, de handlende og med de relevante erhvervsdrivende om produktsikkerhed. Artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1020 pålægger udbydere af informationssamfundstjenester en forpligtelse til at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med produkter, der er omfattet af nævnte forordning. Denne forpligtelse bør derfor udvides til at omfatte alle forbrugerprodukter. Markedsovervågningsmyndighederne forbedrer f.eks. konstant de teknologiske værktøjer, de bruger til onlinemarkedsovervågning til at identificere farlige produkter, der sælges online. For at disse værktøjer skal være operationelle, bør udbydere af onlinemarkedspladserne give adgang til deres grænseflader. Desuden bør markedsovervågningsmyndighederne med henblik på at tilsikre produktsikkerhed også have mulighed for at indhente data fra en onlinegrænseflade efter begrundet anmodning i tilfælde, hvor udbydere af onlinemarkedspladser eller onlinesælgere har etableret tekniske hindringer. Udbydere af onlinemarkedspladser bør også samarbejde om produkttilbagekaldelser og indberetning af ulykker.

(60)

Den retlige ramme for markedsovervågning af produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen og fastlagt i forordning (EU) 2019/1020, og den retlige ramme for markedsovervågning af produkter, som er omfattet af denne forordning, bør være så konsekvent som mulig. Det er derfor, for så vidt angår markedsovervågningsaktiviteter, forpligtelser, beføjelser, foranstaltninger og samarbejde mellem markedsovervågningsmyndigheder, nødvendigt at skabe overensstemmelse mellem de to sæt bestemmelser. Med henblik herpå bør artikel 10, artikel 11, stk. 1-7, artikel 12-15, artikel 16, stk. 1-5, artikel 18, 19 og 21-24 i forordning (EU) 2019/1020 også finde anvendelse på produkter, der er omfattet af nærværende forordning.

(61)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (18) (EU-toldkodeksen) henføres produkter fra tredjelande, der er bestemt til at blive gjort tilgængelige på EU-markedet, eller som er bestemt til privat brug eller forbrug inden for Unionens toldområde, under toldproceduren »overgang til fri omsætning«. Denne procedure har til formål at opfylde de formalia, der er fastsat for import af varer, herunder håndhævelse af de gældende bestemmelser i EU-retten, således at de pågældende varer kan gøres tilgængelige på EU-markedet som enhver vare fremstillet i Unionen. For så vidt angår forbrugersikkerheden, skal disse produkter være i overensstemmelse med nærværende forordning og navnlig med det almindelige sikkerhedskrav, der er fastsat i nærværende forordning.

(62)

Kapitel VII i forordning (EU) 2019/1020 om fastsættelse af regler for kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet, finder allerede direkte anvendelse på produkter, som er omfattet af nærværende forordning. De myndigheder, der har ansvaret for denne kontrol, bør udføre den på grundlag af risikoanalyse, jf. artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 952/2013 (EU-toldkodeksen), gennemførelseslovgivningen og tilsvarende retningslinjer. Nærværende forordning ændrer derfor på ingen måde kapitel VII i forordning (EU) 2019/1020 eller den måde, hvorpå de myndigheder, der har ansvaret for kontrol med produkter, som indføres på EU-markedet, organiserer sig og udfører sine aktiviteter.

(63)

Medlemsstaterne bør sikre, at alle foranstaltninger, der træffes af deres kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, er underlagt effektive retsmidler i overensstemmelse med chartrets artikel 47.

(64)

De nationale myndigheder bør have mulighed for at supplere de traditionelle markedsovervågningsaktiviteter med fokus på produktsikkerhed med markedsovervågningsaktiviteter med fokus på de interne overensstemmelsesprocedurer, der er indført af de erhvervsdrivende for at sikre produktsikkerheden. Markedstilsynsmyndighederne bør kunne kræve, at fabrikanten angiver, hvilke andre produkter — som er fremstillet efter samme procedure eller indeholder de samme komponenter, der anses for at udgøre en risiko, eller som er en del af den samme produktionsbatch — der er berørt af den samme risiko.

(65)

Medlemsstaterne bør også sikre, at markedsovervågningsmyndighederne råder over tilstrækkelig ekspertise og tilstrækkelige ressourcer til alle deres håndhævelsesforanstaltninger.

(66)

Der bør oprettes en udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om anvendelsen af denne forordning på grundlag af indikatorer for output, der gør det muligt at måle effektiviteten af EU-lovgivningen om produktsikkerhed.

(67)

Der bør ske effektiv, hurtig og nøjagtig udveksling af oplysninger om farlige produkter for at sikre, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger i forbindelse med disse produkter for dermed at beskytte forbrugernes helbred og sikkerhed.

(68)

RAPEX bør moderniseres med henblik på at effektivisere de korrigerende foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko, som rækker ud over den enkelte medlemsstats område. Det er hensigtsmæssigt at ændre det forkortede navn fra RAPEX til Safety Gate for at opnå større klarhed og en bedre opsøgende indsats over for forbrugerne. Safety Gate består af tre elementer: for det første et hurtigt varslingssystem for farlige nonfoodprodukter, hvor de nationale myndigheder og Kommissionen kan udveksle oplysninger om sådanne produkter (Safety Gate-systemet for hurtig varsling); for det andet en webportal til information af offentligheden, og hvorigennem de kan indgive klager (Safety Gate-portalen); og for det tredje en webportal, der gør det muligt for virksomheder at overholde deres forpligtelse til at informere myndigheder og forbrugere om farlige produkter og ulykker (Safety Business Gateway). Der bør være grænseflader mellem de forskellige Safety Gate-elementer. Safety Gate-systemet for hurtig varsling er det interne system, hvorigennem myndighederne og Kommissionen udveksler oplysninger om foranstaltninger vedrørende farlige produkter, og som kan indeholde fortrolige oplysninger. Der bør offentliggøres et uddrag af varslingerne på Safety Gate-portalen for at informere offentligheden om farlige produkter. Safety Business Gateway er den webportal, hvorigennem virksomhederne informerer medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder om farlige produkter og ulykker. Kommissionen bør udvikle en teknisk løsning til at sikre, at de oplysninger, som virksomhederne angiver i Safety Business Gateway, og som har til formål at advare forbrugerne, uden unødig opsættelse vises for forbrugerne på Safety Gate-portalen. Desuden bør Kommissionen udvikle en interoperabel grænseflade, der gør det muligt for udbydere af onlinemarkedspladser at forbinde deres grænseflader med Safety Gate-portalen på en nem, hurtig og pålidelig måde.

(69)

Medlemsstaterne skal oplyse i Safety Gate-systemet for hurtig varsling om både obligatoriske og frivillige korrigerende foranstaltninger, som forhindrer, begrænser eller indfører særlige bestemmelser for markedsføringen af et produkt på grund af en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed eller, for produkter omfattet af forordning (EU) 2019/1020, også for andre relevante samfundsinteresser for slutbrugere.

(70)

I henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020 skal medlemsstaterne meddele foranstaltninger, som er truffet mod produkter, der er omfattet af nævnte forordning, og som udgør en mindre end alvorlig risiko, gennem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i nævnte artikel, mens korrigerende foranstaltninger, som er truffet mod produkter, der er omfattet af nærværende forordning, og som udgør en mindre end alvorlig risiko, også kan meddeles i Safety Gate-systemet for hurtig varsling. Medlemsstaterne og Kommissionen skal give offentligheden adgang til oplysninger om risici, som produkter udgør for forbrugernes sikkerhed og sundhed. Det er en fordel for forbrugerne og virksomhederne, hvis alle oplysninger om korrigerende foranstaltninger, der er truffet vedrørende produkter, som udgør en alvorlig risiko, findes i Safety Gate-systemet for hurtig varsling, hvilket gør det muligt at gøre relevante oplysninger om farlige produkter tilgængelige for offentligheden via Safety Gate-portalen. Det er vigtigt at sikre, at alle disse oplysninger er tilgængelige på det eller de officielle sprog i forbrugerens bopælsland, og at de er formuleret på en klar og forståelig måde. Medlemsstaterne opfordres derfor til at meddele alle korrigerende foranstaltninger om produkter, der udgør en risiko for forbrugernes sikkerhed og sundhed, i Safety Gate-systemet for hurtig varsling.

(71)

I tilfælde af at oplysningerne skal meddeles i informations- og kommunikationssystemet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1020, er der mulighed for at fremsende sådanne meddelelser direkte i Safety Gate-systemet for hurtig varsling eller generere dem fra selve informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning som omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020. Kommissionen bør til det formål vedligeholde og videreudvikle grænsefladen, der er oprettet til overførsel af oplysninger mellem informations- og kommunikationssystemet og Safety Gate-systemet for hurtig varsling, for at undgå dobbelt dataindlæsning og for at lette sådanne overførsler.

(72)

Kommissionen bør vedligeholde og videreudvikle webportalen Safety Business Gateway for at give de erhvervsdrivende mulighed for at overholde deres forpligtelser til at informere markedsovervågningsmyndighederne og forbrugerne om farlige produkter, som de har gjort tilgængelige på markedet. Den bør muliggøre hurtig og effektiv informationsudveksling mellem de erhvervsdrivende og de nationale myndigheder og lette forbrugernes adgang til oplysninger fra de erhvervsdrivende.

(73)

Der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at håndtere en alvorlig risiko på EU-niveau, hvis risikoen ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, som træffes af den berørte medlemsstat, eller ved en anden procedure i henhold til EU-retten. Dette kan navnlig være tilfældet med nye risici eller dem, der berører sårbare forbrugere. Derfor bør Kommissionen kunne træffe foranstaltninger enten på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemsstaterne. Sådanne foranstaltninger bør tilpasses situationens alvor, og hvor presserende den er. Det er endvidere nødvendigt at indføre en mekanisme, hvorved Kommissionen kan vedtage foreløbige foranstaltninger, der finder anvendelse straks.

(74)

Fastsættelse af risikoen og risikoniveauet for et produkt er baseret på en risikovurdering foretaget af de relevante aktører. Medlemsstaterne kan ved gennemførelse af risikovurderinger nå forskellige resultater for så vidt angår tilstedeværelsen af en risiko eller risikoniveauet. Dette kan bringe det indre markeds korrekte funktion og lige vilkår for både forbrugerne og de erhvervsdrivende i fare. Der bør derfor oprettes en tvistbilæggelsesordning, som gør det muligt for Kommissionen at udtale sig om det omtvistede spørgsmål.

(75)

Kommissionen bør udarbejde en periodisk rapport om anvendelsen af mekanismen i artikel 29, som bør forelægges det europæiske netværk af medlemsstaternes myndigheder med ansvar for produktsikkerhed i henhold til denne forordning (»forbrugersikkerhedsnetværket«). Rapporten bør opstille de vigtigste kriterier, som anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med risikovurdering, og deres indvirkning på det indre marked og på et ensartet niveau for forbrugerbeskyttelse, med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at harmonisere tilgangene og kriterierne for risikovurdering.

(76)

Forbrugersikkerhedsnetværket styrker samarbejdet om håndhævelse af produktsikkerhed mellem medlemsstaterne. Det fremmer navnlig aktiviteterne med informationsudveksling, tilrettelæggelsen af fælles markedsovervågningsaktiviteter og udveksling af ekspertise og bedste praksis. Det bør også bidrage til harmoniseringen af metoderne til indsamling af data om produktsikkerhed samt til en øget interoperabilitet mellem regionale, sektorielle, nationale og europæiske informationssystemer for produktsikkerhed. Forbrugersikkerhedsnetværket bør være behørigt repræsenteret og deltage i koordinerings- og samarbejdsaktiviteterne i EU-netværket for produktoverensstemmelse som omhandlet i forordning (EU) 2019/1020, når det er nødvendigt at koordinere aktiviteter, der er omfattet af begge forordningers anvendelsesområde, for at sikre deres virkningsevne.

(77)

Det er nødvendigt for at styrke sammenhængen i den retlige ramme for markedsovervågning og samtidig sikre et virkningsfuldt samarbejde mellem forbrugersikkerhedsnetværket og EU-netværket for produktoverensstemmelse, der har til formål at fremme struktureret koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævende myndigheder og Kommissionen som omhandlet i forordning (EU) 2019/1020, at inddrage forbrugersikkerhedsnetværket i EU-netværket for produktoverensstemmelses aktiviteter som omhandlet i artikel 11, 12, 13 og 21 i forordning (EU) 2019/1020.

(78)

Markedsovervågningsmyndighederne bør udføre fælles aktiviteter med andre myndigheder eller organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende eller forbrugere, med henblik på at fremme produktsikkerheden og identificere farlige produkter, herunder dem, der udbydes til salg online. Markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen bør i den forbindelse, hvis det er relevant, sikre, at valg af produkter og producenter samt de udførte aktiviteter ikke skaber situationer, der kan fordreje konkurrencen eller påvirke parternes objektivitet, uafhængighed og upartiskhed. Markedsovervågningsmyndighederne bør hurtigst muligt gøre aftalerne om fælles aktiviteter tilgængelige for offentligheden, forudsat at en sådan offentliggørelse ikke bringer virkningsevnen af de aktiviteter, der skal gennemføres, i fare.

(79)

Kommissionen bør regelmæssigt tilrettelægge en fælles aktivitet, hvorved markedsovervågningsmyndighederne bør foretage inspektioner af produkter, der er erhvervet under en dækidentitet online eller offline, navnlig af de produkter, der hyppigst anmeldes i Safety Gate.

(80)

Samtidige koordinerede kontrolhandlinger (»kontrolaktioner«) er specifikke håndhævelsestiltag, der yderligere vil kunne forbedre produktsikkerheden, og bør derfor gennemføres løbende for at opdage overtrædelser, såvel online som offline, af forordningen. Kontrolaktioner bør navnlig foretages, hvis markedstendenser, forbrugerklager eller andre forhold tyder på, at visse produkter eller produktkategorier ofte viser sig at udgøre en alvorlig risiko.

(81)

Offentligheden bør som hovedregel sikres adgang til de oplysninger vedrørende produktsikkerhed, som myndighederne råder over. Når oplysninger om produktsikkerhed stilles til rådighed, bør forretningshemmeligheder i overensstemmelse med artikel 339 i TEUF imidlertid beskyttes på en måde, der er forenelig med behovet for at sikre et effektivt markedstilsyn og effektive beskyttelsesforanstaltninger.

(82)

Klager er vigtige for at øge de nationale myndigheders bevidsthed om sikkerheden og effektiviteten af overvågnings- og kontrolaktiviteter vedrørende farlige produkter. Medlemsstaterne bør derfor give forbrugere og andre interesserede parter såsom forbrugerorganisationer og erhvervsdrivende mulighed for at indgive sådanne klager.

(83)

Den offentlige grænseflade for Safety Gate-systemet for hurtig varsling, Safety Gate-portalen, giver offentligheden, herunder forbrugerne, de erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladserne, mulighed for at blive informeret om korrigerende foranstaltninger, der er truffet mod farlige produkter, som findes på EU-markedet. Et separat afsnit på Safety Gate-portalen giver forbrugerne mulighed for at informere Kommissionen om produkter, der findes på markedet, og som udgør en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed. Hvis det er relevant, bør Kommissionen sørge for passende opfølgning, navnlig ved at videregive sådanne oplysninger til de berørte nationale myndigheder. Safety Gates database og websted bør være let tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser.

(84)

Kommissionen bør efter kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger, der er modtaget fra forbrugere og andre interesserede parter, sikre passende opfølgning. Kommissionen bør navnlig videresende oplysningerne til de relevante medlemsstater, således at den kompetente markedsovervågningsmyndighed kan tage affære, hvis det er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Det er vigtigt, at forbrugerne og andre interesserede parter informeres behørigt om Kommissionens foranstaltninger.

(85)

Når et produkt, der allerede er solgt til forbrugerne, viser sig at være farligt, kan det være nødvendigt at tilbagekalde det for at beskytte forbrugerne i Unionen. Forbrugerne er muligvis ikke opmærksomme på, at de ejer et tilbagekaldt produkt. For at øge nyttevirkningen af tilbagekaldelser er det derfor vigtigt at nå bedre ud til de berørte forbrugere. Direkte kontakt er den mest effektive måde at øge forbrugernes bevidsthed om tilbagekaldelser og tilskynde til handling på. Det er også den foretrukne kommunikationskanal på tværs af alle forbrugergrupper. For at sikre forbrugernes sikkerhed er det vigtigt, at de informeres på en hurtig og pålidelig måde. De erhvervsdrivende og i relevant omfang udbydere af onlinemarkedspladser bør derfor bruge de kundedata, de har til rådighed, til at informere forbrugerne om tilbagekaldelser og sikkerhedsadvarsler, der er knyttet til produkter, de har købt. Derfor er det nødvendigt med en retlig forpligtelse til at kræve, at de erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser bruger de kundedata, de allerede har til rådighed, til at informere forbrugerne om tilbagekaldelser og sikkerhedsadvarsler. I den forbindelse bør de erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser sikre mulighed for direkte at kunne kontakte kunder i tilfælde af en tilbagekaldelse eller sikkerhedsadvarsel, der påvirker dem, i eksisterende kundeloyalitetsprogrammer og produktregistreringssystemer, gennem hvilke kunderne bliver bedt om, efter at have købt et produkt, frivilligt at videregive oplysninger til fabrikanten såsom deres navn, kontaktoplysninger, produktmodel eller serienummer. Den blotte omstændighed, at tilbagekaldelser er rettet mod forbrugere, bør ikke forhindre erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser i at gøre alle kunder opmærksomme på en meddelelse om tilbagekaldelse af produkter eller i at tilbyde retsmidler til andre slutbrugere. Erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser bør tilskyndes til at træffe sådanne foranstaltninger, navnlig i tilfælde af mikrovirksomheder og små virksomheder, der handler som forbrugere.

(86)

Forbrugerne bør tilskyndes til at registrere produkter for at modtage oplysninger om tilbagekaldelser og sikkerhedsadvarsler. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere, at forbrugerne for visse specifikke produkter eller produktkategorier altid bør have mulighed for at registrere et produkt, de har købt, for at blive underrettet direkte om en tilbagekaldelse eller en sikkerhedsadvarsel vedrørende dette produkt. Ved fastlæggelsen af de specifikke produkter eller produktkategorier, der er omfattet af dette krav, bør der tages behørigt hensyn til de pågældende produkters eller produktkategoriers livscyklus samt til de risici, som produkterne udgør, hyppigheden af tilbagekaldelser og kategorien af brugere af produkterne, navnlig sårbare forbrugere.

(87)

En tredjedel af forbrugerne fortsætter med at bruge farlige produkter på trods af, at de ser en meddelelse om tilbagekaldelse, navnlig fordi meddelelserne er skrevet på en indviklet måde eller bagatelliserer risici forbundet dermed. Meddelelsen om tilbagekaldelse bør derfor være skrevet i et klart og tydeligt sprog og præcist beskrive den risiko, der er forbundet dermed, og undgå ord, udtryk eller andet, der kan mindske forbrugernes opfattelse af betydningen af risikoen. Forbrugerne bør også om nødvendigt kunne få flere oplysninger via et frikaldsnummer eller andet interaktivt medie.

(88)

For at tilskynde forbrugerne til at reagere på tilbagekaldelser er det også vigtigt, at den nødvendige indsats fra forbrugernes side er så enkel som mulig, og at de tilbudte beføjelser er effektive, omkostningsfrie og rettidige. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 (19) giver forbrugere aftalebestemte beføjelser med hensyn til mangler, der forelå på det tidspunkt, hvor en fysisk vare blev leveret, og som blev synlige inden den frist, der er fastsat af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i nævnte direktiv. Artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 (20) finder også anvendelse på de fysiske medier såsom DVD'er, CD'er, USB-nøgler og hukommelseskort, der anvendes til at transportere digitalt indhold. Situationer, hvor farlige produkter kaldes tilbage fra markedet, udgør dog rimelig grund til, at der fastsættes et specifikt regelsæt, der dog bør gælde uden at tilsidesætte aftalebestemte beføjelser, eftersom de hver især tjener forskellige formål. Mens aftalemæssige beføjelser har til formål at afhjælpe en vares manglende overensstemmelse med aftalen, tjener beføjelserne i tilfælde af tilbagekaldelse både til at sikre, at farlige produkter fjernes fra markedet, og til at give forbrugeren en passende afhjælpning. Som følge heraf er der store forskelle mellem de to sæt potentielle beføjelser: for det første bør der i tilfælde af tilbagekaldelse af et produkt efter denne forordning ikke være nogen tidsbegrænsning for aktivering af beføjelserne; for det andet bør forbrugeren have ret til at anmode om retsmidler fra den pågældende erhvervsdrivende, ikke nødvendigvis fra den handlende. Desuden bør forbrugeren i tilfælde af tilbagekaldelse ikke være forpligtet til at bevise, at produktet er farligt.

(89)

Forbrugerne bør i betragtning af de forskellige formål med beføjelserne i tilfælde af tilbagekaldelse af et farligt produkt og beføjelserne i tilfælde af varers manglende overensstemmelse med aftalen anvende det system, der svarer til den givne situation. Hvis forbrugeren f.eks. modtager en meddelelse om tilbagekaldelse med en beskrivelse af de afhjælpende foranstaltninger, der er til rådighed for forbrugeren, bør forbrugeren handle i overensstemmelse med instrukserne i tilbagekaldelsesmeddelelsen. Forbrugeren bør dog ikke fratages muligheden for at anmode sælgeren om afhjælpning på grundlag af den farlige vares manglende overensstemmelse med aftalen.

(90)

Når først forbrugeren har modtaget afhjælpning som opfølgning på en tilbagekaldelse, vil vedkommende ikke længere have ret til afhjælpning på grund af varens manglende overensstemmelse med aftalen af grunde knyttet til produktets farlighed, fordi denne manglende overensstemmelse ikke længere eksisterer. Tilsvarende gælder, at hvis forbrugeren påberåber sig forbrugerens ret til afhjælpning i henhold til direktiv (EU) 2019/770 eller (EU) 2019/771, har vedkommende heller ikke ret til afhjælpning i henhold til denne forordning i forbindelse med det samme sikkerhedsspørgsmål. Men hvis andre krav til overensstemmelse vedrørende den samme vare ikke er opfyldt, vil sælgeren dog fortsat hæfte for varens manglende overensstemmelse med aftalen, selv om forbrugeren har fået en afhjælpning efter tilbagekaldelse af et farligt produkt.

(91)

Erhvervsdrivende, der trækker et produkt tilbage, bør tilbyde forbrugerne mindst to valgmuligheder blandt reparation, udskiftning eller passende refusion for værdien af det tilbagekaldte produkt, undtagen i tilfælde, hvor dette er umuligt eller uforholdsmæssigt. At give forbrugerne mulighed for at vælge mellem beføjelser kan gøre tilbagekaldelsen mere effektiv. Desuden bør der gives incitament til forbrugerne til at deltage i en tilbagekaldelse via eksempelvis rabatter eller vouchere, for at øge effektiviteten af tilbagekaldelser. Reparation af produktet bør kun betragtes som et mulig retsmiddel, hvis det reparerede produkts sikkerhed kan sikres. Refusionsbeløbet bør mindst svare til den pris, som forbrugeren har betalt, uden at dette berører retten til yderligere kompensation i henhold til national ret. Hvis der ikke foreligger bevis for den betalte pris, bør der fortsat ydes en passende refusion for værdien af det tilbagekaldte produkt. I tilfælde af tilbagekaldelse af det fysiske medium til digitalt indhold i den i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/770 anvendte betydning bør tilbagebetalingen dække alle beløb, som forbrugeren har betalt i henhold til aftalen, jf. nævnte direktivs artikel 16, stk. 1. Ingen retsmidler bør berøre forbrugernes ret til erstatning efter national ret.

(92)

Beføjelser, der tilbydes i tilfælde af sikkerhedsbegrundet produkttilbagekaldelse, bør ikke pålægge forbrugerne en uforholdsmæssig stor byrde eller bringe dem i fare. Hvis beføjelsen også indebærer bortskaffelse af det tilbagekaldte produkt, bør en sådan bortskaffelse ske under behørig hensyntagen til de miljømæssige og bæredygtige mål, der er fastsat på EU- og medlemsstatsplan. Desuden bør reparation udført af forbrugeren selv kun betragtes som et muligt retsmiddel, hvis forbrugeren let og sikkert kan udføre den, f.eks. ved udskiftning af et batteri eller ved at skære alt for lange snoretræk på børnetøj over, når dette fremgår af tilbagekaldelsesmeddelelsen. Desuden bør forbrugerens egen reparation ikke berøre forbrugernes rettigheder i henhold til direktiv (EU) 2019/770 og (EU) 2019/771. I sådanne situationer bør de erhvervsdrivende derfor ikke forpligte forbrugerne til at reparere et farligt produkt.

(93)

Denne forordning bør også tilskynde erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser til at indgå frivillige aftalememoranda med kompetente myndigheder, Kommissionen eller organisationer, der repræsenterer forbrugere eller erhvervsdrivende, om at påtage sig frivillige forpligtelser vedrørende produktsikkerhed, der er mere vidtgående end de retlige forpligtelser, der er fastsat i EU-retten.

(94)

Forbrugerne bør have ret til at håndhæve deres rettigheder i forbindelse med de forpligtelser, der pålægges erhvervsdrivende eller udbydere af onlinemarkedspladser i henhold til denne forordning, gennem gruppesøgsmål i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 (21). Det bør med henblik herpå fastsættes i denne forordning, at direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på gruppesøgsmål vedrørende overtrædelser af denne forordning, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser. Bilag I til nævnte direktiv bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i deres gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med nævnte direktiv, selv om vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger i denne henseende ikke er en betingelse for, at nævnte direktiv kan finde anvendelse på disse gruppesøgsmål. Anvendelsen af nævnte direktiv på gruppesøgsmål, som anlægges mod erhvervsdrivende eller udbydere af onlinemarkedspladser vedrørende overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser, bør begynde på datoen for denne forordnings anvendelse. Indtil denne dato bør forbrugerne kunne påberåbe sig anvendelsen af direktiv (EU) 2020/1828 i overensstemmelse med punkt 8 i bilag I til nævnte direktiv.

(95)

Unionen skal være i stand til at samarbejde og udveksle oplysninger om produktsikkerhed med tilsynsmyndigheder i tredjelande eller internationale organisationer inden for rammerne af aftaler indgået mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer eller ordninger indgået mellem Kommissionen og myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer, også med henblik på at forhindre, at farlige produkter cirkulerer på markedet. Et sådant samarbejde og udveksling af oplysninger bør respektere Unionens regler om fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger. Personoplysninger bør kun videregives, i det omfang at sådan udveksling er nødvendig med det ene formål at beskytte forbrugernes sundhed eller sikkerhed.

(96)

Systematisk udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og tredjelande eller internationale organisationer om forbrugerprodukters sikkerhed og om forebyggende, restriktive og korrigerende foranstaltninger bør baseres på gensidighed, hvilket indebærer en tilsvarende, men ikke nødvendigvis identisk udveksling af oplysninger til gensidig fordel. En udveksling af oplysninger med et tredjeland, der fremstiller varer beregnet til EU-markedet, kan bestå i, at Kommissionen sender udvalgte oplysninger fra Safety Gate-systemet for hurtig varsling vedrørende produkter med oprindelse i dette tredjeland. Dette tredjeland kan til gengæld sende oplysninger om de opfølgende foranstaltninger, der er truffet på grundlag af de modtagne meddelelser. Et sådant samarbejde kan bidrage til målet om at stoppe farlige produkter ved kilden og forhindre, at de når ud på EU-markedet.

(97)

For at have en væsentlig præventiv virkning på de erhvervsdrivende og, i givet fald, på udbydere af onlinemarkedspladserne med henblik på at forhindre, at farlige produkter bringes i omsætning, bør sanktionerne være passende for typen af overtrædelse, for den mulige fordel for den erhvervsdrivende eller udbyderen af en onlinemarkedsplads og for typen og alvoren af den skade, som forbrugeren har pådraget sig. Sanktionerne bør være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

(98)

Når der pålægges sanktioner, bør der tages behørigt hensyn til karakteren, alvoren og varigheden af den pågældende overtrædelse. Pålæggelsen af sanktioner bør være forholdsmæssig og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, herunder med gældende retssikkerhedsgarantier og principperne i chartret.

(99)

For at opretholde et højt niveau for forbrugernes sundhed og sikkerhed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til identifikation og sporbarhed af produkter, der udgør en potentiel alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, og med hensyn til Safety Gate-systemet for hurtig varslings funktion, navnlig med henblik på at vedtage de nærmere bestemmelser og procedurer for udveksling af oplysninger om foranstaltninger, der meddeles via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og kriterier for vurdering af risikoniveauet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(100)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de specifikke sikkerhedskrav, præcisere de indikatorer for output, på grundlag af hvilke medlemsstaterne skal kommunikere data om gennemførelsen af denne forordning, præcisere de enkelte nationale kontaktpunkters opgaver og roller, træffe foranstaltninger med hensyn til EU-foranstaltninger mod produkter, der udgør en alvorlig risiko, vedtage de nærmere regler for fremsendelse af information fra forbrugerne i Safety Gate-portalen, præcisere gennemførelsen af den interoperable grænseflade på Safety Gate-portalen, fastsætte kravene til registrering af produkter med henblik på tilbagekaldelse af produkter af sikkerhedshensyn og vedtage modellen for en tilbagekaldelsesmeddelelse. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23).

(101)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde i forhold til forbrugernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager.

(102)

Kommissionen bør foretage en evaluering af gennemførelsen af de sanktioner, der er fastsat i denne forordning, for så vidt angår deres effektivitet og afskrækkende virkning og, hvis det er relevant, vedtage et lovgivningsforslag vedrørende håndhævelsen af dem.

(103)

Visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 1025/2012 bør ændres for at tage højde for specifikationerne i nærværende forordning og navnlig behovet for at fastsætte de specifikke sikkerhedskrav i henhold til nærværende forordning, inden anmodningen fremsendes til det europæiske standardiseringsorgan.

(104)

Direktiv 87/357/EØF, som omfatter forbrugerprodukter, som, skønt de ikke er fødevarer, ligner fødevarer, således at forbrugere, navnlig børn, kan forveksle dem med fødevarer og derfor tage dem i munden, sutte på dem eller nedsvælge dem og således udsætte sig for kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret, har givet anledning til kontroversielle fortolkninger. Desuden er nævnte direktiv blevet vedtaget på et tidspunkt, hvor den retlige ramme for forbrugerproduktsikkerhed var meget begrænset. Af disse grunde bør direktiv 87/357/EØF ophæves og erstattes af denne forordning, navnlig de bestemmelser i denne forordning, der efter en risikovurdering sikrer, at produkter, der kan være skadelige, når de puttes i munden, suttes på eller nedsvælges, og som kan forveksles med fødevarer på grund af deres form, lugt, farve, udseende, emballage, mærkning, volumen, størrelse eller andre egenskaber, bør betragtes som farlige. Markedsovervågningsmyndighederne bør ved deres evaluering bl.a. tage hensyn til, at det, som fastslået af Den Europæiske Unions Domstol, ikke er nødvendigt ved hjælp af objektive og dokumenterede oplysninger at påvise, at den omstændighed, at produkterne tages i munden, suttes på eller nedsvælges, kan indebære risici såsom kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret. De kompetente nationale myndigheder bør ikke desto mindre fra sag til sag vurdere, om sådanne produkter er farlige, og begrunde denne vurdering.

(105)

For at give erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser tilstrækkelig tid til at tilpasse sig kravene i denne forordning, herunder oplysningskravene, er det nødvendigt at fastsætte en tilstrækkeligt lang overgangsperiode efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, hvor produkter, der er omfattet af direktiv 2001/95/EF, og som er i overensstemmelse med nævnte direktiv, fortsat kan bringes i omsætning. Medlemsstaterne bør derfor ikke hindre tilgængeliggørelsen på markedet af sådanne produkter, herunder udbud til salg.

(106)

Målet for denne forordning, nemlig at forbedre det indre markeds funktion og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der kræves omfattende samarbejde og en sammenhængende indsats mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, og en ordning til hurtig og effektiv udveksling af oplysninger om farlige produkter i Unionen, men kan på grund af dens anvendelsesområde, der omfatter hele Unionen, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(107)

Hvis det med henblik på nærværende forordning er nødvendigt at behandle personoplysninger, bør denne behandling foregå i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (24) og (EU) 2018/1725 (25) og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (26), alt efter hvad der er relevant. Når forbrugerne rapporterer et produkt i Safety Gate-portalen, bør der kun gemmes de personoplysninger, der er nødvendige for at rapportere det farlige produkt, og i en periode, der ikke overstiger fem år efter, at sådanne oplysninger er blevet indført. Fabrikanter og importører bør kun føre register over forbrugerklager, så længe det er nødvendigt i forbindelse med nærværende forordning. Fabrikanter og importører skal, når de er fysiske personer, oplyse deres navn for at sikre, at forbrugeren er i stand til at identificere produktet med henblik på sporbarhed.

(108)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) 2018/1725 —