EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0912

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/912 af 4. juni 2021 om tilladelse til ændring af specifikationerne for den nye fødevare lacto-N-neotetraose (mikrobiel kilde) og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EØS-relevant tekst)

C/2021/3914

EUT L 199 af 7.6.2021, p. 10–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/912/oj

7.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 199/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/912

af 4. juni 2021

om tilladelse til ændring af specifikationerne for den nye fødevare lacto-N-neotetraose (mikrobiel kilde) og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1), særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen forelægge et udkast til gennemførelsesretsakt, som godkender markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/375 (3) blev det i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (4) tilladt at markedsføre kemisk syntetiseret lacto-N-neotetraose som en ny levnedsmiddelingrediens.

(5)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 258/97 meddelte virksomheden Glycom A/S den 1. september 2016 Kommissionen, at virksomheden havde til hensigt at markedsføre lacto-N-neotetraose fra mikrobiel kilde fremstillet med Escherichia coli stamme K-12 som en ny levnedsmiddelingrediens.

(6)

I sin meddelelse til Kommissionen forelagde Glycom A/S ligeledes en rapport, som den kompetente myndighed i Irland havde offentliggjort i henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97, hvori den på grundlag af den videnskabelige dokumentation, som den pågældende virksomhed havde forelagt, konkluderede, at lacto-N-neotetraose fremstillet med Escherichia coli stamme K-12 i alt væsentligt svarer til den syntetisk fremstillede lacto-N-neotetraose, som blev godkendt ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/375. Derfor blev lacto-N-neotetraose fra mikrobiel kilde optaget på EU-listen over nye fødevarer.

(7)

Den 23. juni 2019 indgav virksomheden Chr. Hansen A/S (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om godkendelse af lacto-N-neotetraose (mikrobiel kilde), fremstillet ved hjælp af en kombination af stammerne PS-LNnT-JBT og DS-LNnT-JBT afledt af Escherichia coli stamme BL21(DE3), som en ny fødevare under de samme anvendelsesbetingelser som dem, der på nuværende tidspunkt er godkendt for lacto-N-neotetraose med syntetisk og mikrobiel oprindelse. Ansøgeren anmodede om en ajourføring af EU-listen for så vidt angår den nye kilde til denne nye fødevare.

(8)

Desuden foreslog ansøgeren at ajourføre nogle af specifikationerne for lacto-N-neotetraose (mikrobiel kilde), fremstillet ud fra denne nye kilde, da de adskiller sig fra specifikationerne for den godkendte lacto-N-neotetraose af mikrobiel oprindelse, fremstillet med Escherichia coli stamme K-12, for så vidt som de vedrører en forøgelse af askeindholdet fra ≤ 0,4 % til ≤ 1,0 %, en forhøjelse af indholdet af gær- og skimmelsvampe fra de nuværende ≤ 10 kolonidannende enheder (»CFU«)/g af den nye fødevare for hver type mikroorganisme til ≤ 50 CFU/g for kombinationen af de to samt fraværet af methanol (fra de nuværende ≤ 100 mg/kg) og af lacto-N-neotetraose-fructose-isomer (fra det nuværende indhold på ≤ 1,0 %).

(9)

Den 17. januar 2020 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om at foretage en vurdering af lacto-N-neotetraose, fremstillet ved hjælp af en kombination af stammerne PS-LNnT-JBT og DS-LNnT-JBT afledt af Escherichia coli stamme BL21(DE3), i overensstemmelse med kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(10)

Den 22. oktober 2020 vedtog autoriteten den videnskabelige udtalelse »Safety of lacto-N-neotetraose (LNnT) produced by derivative strains of E. coli BL21 as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (5).

(11)

Autoriteten konkluderede i sin videnskabelige udtalelse, at lacto-N-neotetraose (LNnT), fremstillet ved hjælp af en kombination af stammerne PS-LNnT-JBT og DS-LNnT-JBT afledt af Escherichia coli stamme BL21(DE3), er sikker som en ny fødevare i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/2283 under de nuværende godkendte anvendelsesbetingelser. Derfor giver denne videnskabelige udtalelse tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at lacto-N-neotetraose (LNnT), fremstillet ved hjælp af en kombination af stammerne PS-LNnT-JBT og DS-LNnT-JBT afledt af Escherichia coli stamme BL21(DE3), opfylder kravene i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(12)

Derfor bør specifikationerne for mikrobiologisk fremstillet lacto-N-neotetraose ændres, så de omfatter stammerne PS-LNnT-JBT og DS-LNnT-JBT afledt af Escherichia coli stamme BL21(DE3) som kilde til den nye fødevare ud over den godkendte Escherichia coli stamme K12, ligesom det foreslåede indhold af aske og gær- og skimmelsvampe bør ændres.

(13)

Bilaget til forordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De oplysninger i EU-listen over godkendte nye fødevarer, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2015/2283, der vedrører stoffet lacto-N-neotetraose (mikrobiel kilde), ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/375 af 11. marts 2016 om tilladelse til markedsføring af lacto-N-neotetraose som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 70 af 16.3.2016, s. 22).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1).

(5)  EFSA Journal 2020;18(11):6305.


BILAG

Oplysningerne vedrørende »Lacto-N-neotetraose (mikrobiel kilde)« i tabel 2 (Specifikationer) i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 affattes således:

»Lacto-N-neotetraose

(mikrobiel kilde)

Definition:

Kemisk betegnelse: β-D-Galactopyranosyl-(1→4)-2-acetamido-2-deoxy-β-D-glucopyranosyl-(1→3)-β-D-galactopyranosyl-(1→4)-D-glucopyranose

Kemisk formel: C26H45NO21

CAS-nr.: 13007-32-4

Molekylvægt: 707,63 g/mol

Kilde:

Genetisk modificeret stamme af Escherichia coli K-12 eller

en kombination af de genetisk modificerede stammer PS-LNnT-JBT og DS-LNnT-JBT af Escherichia coli BL21 (DE3)

Beskrivelse:

Lacto-N-neotetraose er et hvidt til offwhite pulver, der fremstilles ved en mikrobiel proces.

Renhed:

Indhold (vandfrit): ≥ 80 %

D-Lactose: ≤ 10,0 %

Lacto-N-triose II: ≤ 3,0 %

para-Lacto-N-neohexaose: ≤ 5,0 %

Lacto-N-neotetraose-fructose-isomer: ≤ 1,0 %

Samlet indhold af saccharider (lacto-N-neotetraose, D-Lactose, Lacto-N-triose II, para-acto-N-neohexaose, lacto-N-neotetraose-fructose-isomer): ≥ 92 % (% w/w tørstof)

pH (20 °C, 5 % opløsning): 4,0-7,0

Vand: ≤ 9,0 %

Sulfataske: ≤ 1,0 %

Opløsningsmiddelrester (methanol): ≤ 100 mg/kg

Rest-proteiner: ≤ 0,01 %

Mikrobiologiske kriterier:

Totaltælling af aerobe mesofile bakterier: ≤ 500 CFU/g

Gær- og skimmelsvampe: ≤ 50 CFU/g

Rest-endotoksiner: ≤ 10 EU/mg

CFU: kolonidannende enheder (Colony Forming Units); EU: endotoksinenheder«


Top