(1)

Rådets direktiv 2000/43/EF (1) fastlægger en ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i hele Unionen i forbindelse med beskæftigelse og uddannelse, social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder og adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig. Et formål med henstillingen er at bidrage til den effektive gennemførelse af dette direktiv, uden at dette berører medlemsstaternes kompetencer.

(2)

Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA (2) forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere offentlig tilskyndelse til vold eller had på grund af race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse og til at sikre, at racistiske og fremmedfjendske motiver betragtes som skærpende omstændigheder, eller at sådanne motiver alternativt tages i betragtning af domstolene ved strafudmålingen. Denne henstilling er udformet til at styrke de foranstaltninger, der er truffet mod hadefuld tale, hadforbrydelser og vold mod romaer. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU (3) sigter denne henstilling også mod at fremme støtte til romaer, der er ofre for sådanne forbrydelser.

(3)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder en række principper og rettigheder med henblik på at støtte og styrke social retfærdighed uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Universelle foranstaltninger suppleret af målrettede foranstaltninger til at beskytte og støtte grupper med høj risiko for forskelsbehandling eller social udelukkelse som dem, der er fastsat i denne henstilling, er afgørende for gennemførelsen af principperne i den sociale søjle. At opnå resultater på grundlag af søjlen er en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar. Den bør gennemføres både på EU-plan og på medlemsstatsplan i overensstemmelse med deres respektive kompetenceområder under passende hensyn til forskellige socioøkonomiske miljøer og de forskelligartede nationale systemer, herunder den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller, og i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

(4)

Denne henstilling bidrager også til den fortsatte udvikling af lige og inklusive demokratiske samfund i overensstemmelse med De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(5)

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentet og Rådet til forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027, Den Europæiske Socialfond Plus for 2021-2027 (»ESF+-forordningen for 2021-2027«) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden for 2021-2027. Disse forslag henviser til ligestilling og ikkeforskelsbehandling som horisontale principper, der skal efterleves i forbindelse med gennemførelsen af nævnte fonde. I forslaget til ESF+-forordningen for 2021-2027 opfordres medlemsstaterne og Kommissionen specifikt til at sikre ligestilling og ikkeforskelsbehandling ved gennemførelsen af EU-programmer, og der henvises til fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og inklusion af marginaliserede samfundsgrupper, såsom romaerne, hvilket er knyttet til grundforudsætningen om en national strategisk ramme for romaer. Indtil nævnte forslag er vedtaget, bidrager denne henstilling til deres effektive fremtidige gennemførelse.

(6)

Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020-strategien«) har pustet nyt liv i bekæmpelsen af fattigdom og social udelukkelse ved at fastsætte fælles EU-mål for nedbringelse af fattigdom og social udelukkelse, for reduktion af skolefrafaldet og for forbedring af beskæftigelsesgraden. Disse mål kan ikke nås uden at forbedre romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse, hvilket denne henstilling giver specifik vejledning i.

(7)

I Kommissionens meddelelse af 5. april 2011»En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020«, som opfordrer medlemsstaterne til at fremme romaernes sociale og økonomiske inklusion og fastsætter mål for uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og bolig, blev godkendt af Rådet den 19. maj 2011. Trods begrænsningerne i den oprindelige udformning havde EU-rammen en stor merværdi, som den aktuelle henstilling bygger videre på, bl.a. ved at integrere erfaringer med rammens gennemførelse.

(8)

Rådets henstilling af 9. december 2013 (4) til effektiv integration af romaerne var udformet med henblik på nationale foranstaltninger til intensiveret integration af romaerne. Rådet opfordrede i henstillingen medlemsstaterne til at informere Kommissionen årligt om de foranstaltninger, de måtte have truffet i overensstemmelse med henstillingen, og ethvert fremskridt med gennemførelsen af deres nationale strategier for romaernes integration. Denne henstilling bygger på denne erfaring og gennemgår og udvider de foranstaltninger, der bør træffes.

(9)

I sine konklusioner af 8. december 2016 om »fremskyndelse af processen med romaernes integration« opfordrede Rådet Kommissionen til at foretage en midtvejsevaluering af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (»tilbundsgående evaluering«) og til på grundlag heraf at foreslå et initiativ for perioden efter 2020. Selv om rammens merværdi anerkendes i den tilbundsgående evaluering, viser resultaterne, at romaerne i Europa fortsat oplever forskelsbehandling og social og økonomisk udelukkelse.

(10)

Den tilbundsgående evaluering og de konklusioner, som Rådet, Europa-Parlamentet og adskillige civilsamfundsorganisationer i hele Europa og på nationalt plan udledte af den, viser behovet for et fornyet og stærkere engagement i romaernes ligestilling og inklusion. Dette engagement bør sikre et specifikt fokus på ikkeforskelsbehandling, herunder ved at bekæmpe sigøjnerhad — en særlig form for racisme over for romaer — og fokusere på de fire socioøkonomiske inklusionsområder uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig. Det bør også afspejle specifikke gruppers behov og mangfoldigheden blandt romaerne, inddrage romaerne i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af strategierne for romaernes ligestilling og inklusion, forbedre målfastsættelse, dataindsamling, overvågning og rapportering og gøre de generelle politikker mere åbne for romaernes ligestilling og inklusion. Ved udformningen af foranstaltninger bør der lægges særlig vægt på kønsperspektivet.

(11)

Denne henstilling er ligeledes baseret på forskellige konstateringer, som tidligere er beskrevet i Europa-Parlamentets relevante beslutninger af 15. april 2015 og 12. februar 2019, i Rådets konklusioner af 8. december 2016 og i Kommissionens årlige rapporter siden 2013.

(12)

Kommissionen fulgte op på meddelelsen »EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020« den 7. oktober 2020 ved at vedtage en pakke bestående af forslaget til nærværende henstilling og meddelelsen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« (»meddelelsen af 7. oktober 2020«). Meddelelsen af 7. oktober 2020 fastsætter målsætninger og, når det er relevant, mål på EU-plan og minimumsforpligtelser for alle medlemsstater, eventuelt suppleret med en ekstra national indsats og EU-støtte afhængigt af den nationale kontekst og romabefolkningens størrelse. Nylige data viser, at seks ud af ti europæere stadig mener, at forskelsbehandling af romaer er udbredt i deres land, mens mere end seks ud af ti europæere er enige i, at samfundet kan få gavn af en bedre integration af romaer (5). Det overordnede mål med denne henstilling er at bidrage til at fremme ligestilling for og bekæmpe udelukkelse af romaer ved at inddrage dem aktivt.

(13)

Under covid-19-pandemien er udelukkede og dårligt stillede romasamfund blevet eksponeret for alvorlige negative sundhedsmæssige og socioøkonomiske virkninger, som risikerer at forværre eksisterende uligheder og risikoen for fattigdom og social udelukkelse. Denne henstilling anbefaler at mindske de strukturelle uligheder, som romaer står over for, ved, når det er relevant, at tackle romaernes begrænsede adgang til rent vand, sanitær infrastruktur og sundhedsydelser, herunder vaccinationstjenester, og manglen på faciliteter og digitale færdigheder, som kunne gøre romaer i stand til at deltage aktivt i samfundet, herunder i fjernundervisning, samt ved at gøre ende på den store økonomiske usikkerhed, overfyldte husstande, afsondrede bebyggelser eller lejre.

(14)

I forbindelse med den stigende populisme og racisme i Unionen (6) er der behov for at fokusere på at bekæmpe og forebygge forskelsbehandling, herunder ved at bekæmpe sigøjnerhad, som er en grundlæggende årsag til og forværrer forskelsbehandling og udelukkelse. I EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 af 18. september 2020, skitseres derfor en række konkrete tiltag til bekæmpelse af racisme. Sigøjnerhad er en usædvanligt udbredt (7) form for racisme, der udspringer af, hvordan samfundet i almindelighed ser og behandler dem, der betragtes som »sigøjnere«, i en historisk fremmedgørelsessammenhæng (8), der bygger på stereotyper og negative holdninger, som undertiden kan være utilsigtede eller ubevidste (9).

Siden 2005 har Europa-Parlamentet benyttet udtrykket sigøjnerhad i sine betænkninger og beslutninger af 28. april 2005, 15. april 2015, 25. oktober 2017 og 12. februar 2019. Flere internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer har anerkendt fænomenet, som ud over sigøjnerhad også kaldes romahad, romafjendtlighed og sintifjendtlighed. I sine konklusioner af 8. december 2016 anerkendte Rådet behovet for at »bekæmpe alle former for racisme mod romaer, der af og til benævnes sigøjnerhad, da de er en hovedårsag til den sociale udstødelse og forskelsbehandling, de udsættes for«. Den 8. oktober 2020 vedtog International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) en ikke juridisk bindende definition (10) af sigøjnerhad/forskelsbehandling af romaer.

(15)

Når foranstaltningerne rettes mod romabefolkningen, er det vigtigt at anerkende de specifikke behov eller sårbarheder hos bestemte grupper (11), herunder romakvinder, unge romaer, romabørn, LGBTI-romaer, ældre romaer, romapersoner med handicap, romaer, der er tredjelandsstatsborgere eller statsløse, og EU-mobile romaer. I denne henstilling tages der derfor hensyn til vigtigheden af at bekæmpe flerdobbelt forskelsbehandling (12). Den indeholder forslag til foranstaltninger for en bedre beskyttelse og inklusion af romabørn, som er særligt udsat for forskelsbehandling og segregering.

I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 8. december 2016 peges der også på skabelse af muligheder og anvendelse af det uudnyttede potentiale hos unge romaer ved at øge deres aktive deltagelse i programmer og foranstaltninger rettet mod de unge, såsom dem, der henvises til i Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen »Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation«.

(16)

I betragtning af mangfoldigheden blandt romaerne anvendes betegnelsen »roma« som en overordnet betegnelse for at henvise til en række forskellige grupper med romaoprindelse såsom romaer, sintier, kaléer, sigøjnere, romanichaler og »boyash«/»rudari«. Betegnelsen omfatter også grupper såsom ashkalier, egyptere, østlige grupper (herunder dom, lom, rom og abdal) samt rejsende befolkningsgrupper, herunder etniske »travellers«, jenische eller folk, der administrativt betegnes »gens du voyage«, og folk, der betegner sig selv som sigøjnere, »tsiganes« eller »tziganes«, uden at disse gruppers specifikke særpræg fornægtes.

(17)

I forbindelse med mobilitet inden for Unionen er det nødvendigt at respektere unionsborgernes ret til fri bevægelighed og betingelserne for udøvelsen heraf. Disse betingelser omfatter rådighed over tilstrækkelige ressourcer og en omfattende sygeforsikringsdækning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (13). Samtidig er det nødvendigt at forsøge at forbedre romaers levevilkår og gennemføre foranstaltninger til fremme af deres økonomiske og sociale inklusion i deres oprindelsesmedlemsstater samt i deres bopælsmedlemsstater.

(18)

Samtidig med at det anerkendes, at medlemsstaterne bør vælge deres egne overvågningsmetoder, herunder egnede metoder til dataindsamling og hensyntagen til, at det er et følsomt spørgsmål at indsamle oplysninger om etnicitet, og at det ikke er muligt i visse medlemsstater, fremhæver denne henstilling betydningen af at indsamle data som nødvendig forudsætning for udformningen af foranstaltninger, der effektivt forbedrer situationen for romabefolkningen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) og retningslinjerne fra 2018 om forbedring af indsamling og brug af ligestillingsdata, som er udgivet af undergruppen vedrørende ligestillingsdata under EU's Gruppe på Højt Plan vedrørende Ikkeforskelsbehandling, Ligestilling og Mangfoldighed (15). I denne henstilling anerkendes også betydningen af indikatorer som overvågningsmetode. Meddelelsen af 7. oktober 2020 forklarer, at medlemsstaterne kan vælge indikatorer blandt en portefølje af indikatorer til måling af romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Kommissionen og medlemsstaterne har samlet i fællesskab.

(19)

Denne henstilling har direkte fokus på foranstaltninger til at fremme romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse uden dog at have til hensigt at udelukke andre dårligt stillede grupper. Disse foranstaltninger bør være baseret på de samme principper i sammenlignelige situationer. I denne henseende er de fælles grundprincipper for romaernes inklusion fortsat relevante (16). Foranstaltningerne bør også integrere romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse i politiske initiativer på både EU-plan og nationalt plan, idet der lægges særlig vægt på intersektionalitet og kønsdimensionen. Meddelelsen af 7. oktober 2020 indeholder yderligere retningslinjer for planlægning og gennemførelse af nationale strategiske rammer for romaerne.

(20)

Et af formålene med denne henstilling er at bekræfte en langsigtet forpligtelse over for de fælles målsætninger om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse og levere opdateret og bedre vejledning ved at fastsætte foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vedtage for at opfylde disse målsætninger.

(21)

Denne henstilling overholder fuldt ud nærhedsprincippet og medlemsstaternes primære ansvar på dette område. Den berører ikke principperne om national procesret og retstraditioner i medlemsstaterne. Der bør anvendes en fælles, men differentieret tilgang under behørigt hensyn til nationale forhold såsom antallet og andelen af romaer i den samlede befolkning, den generelle økonomiske kontekst, de specifikke kendetegn hos målgrupperne i hver medlemsstat og muligheden for at fastlægge politikker, der er rettet mod en specifik etnisk gruppe. Nationale strategier og relevante foranstaltninger til fremme af romaernes inklusion, ligestilling og deltagelse bør tilpasses og udvælges i overensstemmelse med de særlige forhold og behov på stedet, hvilket omfatter behovet for at tage hensyn til dårligt stillede grupper såsom romaer i en bredere sammenhæng. Generelle foranstaltninger bør være udformet, så de sikrer, at romaerne nås effektivt.

(22)

En national strategisk ramme for romaer henviser til nationale romastrategier og/eller integrerede sæt af politiktiltag i en bredere socioøkonomisk kontekst, som er relevante for romaers ligestilling, inklusion og deltagelse,

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

Denne henstilling erstatter Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne.