EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1223

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1223/2014 af 14. november 2014 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 for så vidt angår forenklet afslutning af proceduren for aktiv forædling EØS-relevant tekst

EUT L 330 af 15.11.2014, p. 37–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2016; stiltiende ophævelse ved 32016R0481

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/1223/oj

15.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/37


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1223/2014

af 14. november 2014

om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 for så vidt angår forenklet afslutning af proceduren for aktiv forædling

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1), særlig artikel 247, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 544 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (2) omhandler en forenklet afslutning af proceduren for aktiv forædling. I henhold til denne forenkling anses visse indførte varer for at være genudført eller udført, selvom de faktisk er blevet markedsført på Unionens marked uden efterfølgende toldangivelse og opkrævning af importafgifter.

(2)

Artikel 544, litra c), i forordning (EØF) nr. 2454/93 omhandler leveringen af civile luftfartøjer. Den forenklede afslutning af proceduren for aktiv forædling for civile luftfartøjer øger konkurrenceevnen i luftfartsindustrien på internationalt niveau og bidrager til at skabe merværdi i Unionen.

(3)

Anvendelsesområdet for artikel 544, litra c), i forordning (EØF) nr. 2454/93 bør udvides til militære luftfartøjer, således at disse luftfartøjer kan nyde godt af den forenklede afslutning af proceduren for aktiv forædling på samme måde som civile luftfartøjer.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2454/93 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 544, litra c), i forordning (EØF) nr. 2454/93 affattes således:

»c)

levering af luftfartøjer. Kontroltoldstedet tillader dog, at proceduren afsluttes på tidspunktet for den første anvendelse af importvarerne til fremstilling, reparation, ændring, eller ombygning af luftfartøjer eller af dele af luftfartøjer, såfremt bevillingshaverens regnskaber gør det muligt på pålidelig vis at sikre, at proceduren anvendes og fungerer korrekt«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).


Top