EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000E0056

2000/56/FUSP: Rådets fælles holdning af 24. januar 2000 om ændring og supplering af fælles holdning 1999/318/FUSP vedrørende supplerende restriktive foranstaltninger mod Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

EFT L 21 af 26.1.2000, p. 4–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2000/56/oj

32000E0056

2000/56/FUSP: Rådets fælles holdning af 24. januar 2000 om ændring og supplering af fælles holdning 1999/318/FUSP vedrørende supplerende restriktive foranstaltninger mod Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

EF-Tidende nr. L 021 af 26/01/2000 s. 0004 - 0004


RÅDETS FÆLLES HOLDNING

af 24. januar 2000

om ændring og supplering af fælles holdning 1999/318/FUSP vedrørende supplerende restriktive foranstaltninger mod Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

(2000/56/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er på baggrund af udviklingen siden vedtagelsen af fælles holdning 1999/318/FUSP(1) behov for at ændre og supplere denne;

(2) der bør gælde samme kriterier for de foranstaltninger vedrørende visumforbud, der er fastsat i fælles holdning 1998/240/FUSP(2) og 1998/725/FUSP(3) -

FASTLAGT FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Fælles holdning 1999/318/FUSP ændres således:

1) Anden betragtning affattes således: "(2) Rådet har givet udtryk for sin støtte til opretholdelse og skærpelse af de sanktioner, som er rettet mod regimet, uden at det går ud over det serbiske folk;".

2) Artikel 1 affattes således: "Artikel 1

1. Der må ikke udstedes visum til præsident Milosevic, hans familie, alle ministre og højtstående embedsmænd i forbundsregeringen og den serbiske regering og personer, hvis aktiviteter støtter præsident Milosevic.

2. Rådet opstiller, under anvendelse af et eller flere af nedenstående kriterier, i en gennemførelsesafgørelse en liste over de personer, der er omfattet af stk. 1, og hvis navne udsendes, så det sikres, at de nægtes indrejse i medlemsstaterne:

- personer, der er anklaget for forbrydelser som defineret i artikel 1-5 i statutten for Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien

- præsident Milosevic, hans familie og alle ministre og højtstående embedsmænd i forbundsregeringen og den serbiske regering

- personer, hvis aktiviteter støtter præsident Milosevic politisk og/eller økonomisk (herunder udgivere, chefredaktører og medlemmer af partiet SPS)

- militærets og politiets ledere samt personer med ansvar for efterretnings- og sikkerhedstjenesterne

- personer, der er involveret i undertrykkende virksomhed.

3. Personer, der ikke længere falder ind under kriterierne i stk. 2, udgår af listen over personer, hvis navne udsendes til sikring af, at de nægtes indrejse.

4. Rådets gennemførelsesafgørelser ajourføres efter behov og mindst hver anden måned.

5. Formandskabet sikrer, at der indføres hensigtsmæssige procedurer med henblik på gennemførelsen af stk. 1-4.

6. Stk. 2-5 finder også anvendelse på de foranstaltninger vedrørende visumforbud, der er fastsat i henhold til artikel 4 i fælles holdning 1998/240/FUSP og artikel 1 i fælles holdning 1998/725/FUSP.

7. Der kan gøres undtagelser i helt særlige tilfælde, såfremt dette vil fremme Unionens vitale målsætninger og bidrage til en politisk løsning, under forudsætning af at den medlemsstat, der indrømmer en sådan undtagelse, på forhånd underretter de andre medlemsstater.".

Artikel 2

Denne fælles holdning får virkning på datoen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2000.

På Rådets vegne

J. GAMA

Formand

(1) EFT L 123 af 13.5.1999, s. 1.

(2) EFT L 95 af 27.3.1998, s. 1.

(3) EFT L 345 af 19.12.1998, s. 1.

Top