(1)

Den 30. september 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (»den pågældende vare«) med oprindelse i Indien og Indonesien (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 17. august 2020 af European Steel Association (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(3)

Den 17. februar 2021 indledte Kommissionen en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af den samme vare med oprindelse i Indien og Indonesien (»antisubsidieundersøgelsen«) (3).

(4)

Efter en anmodning fra klageren, der var understøttet af den krævede dokumentation, gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/370 (4) (»forordningen om registrering«) i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(5)

Den 30. april 2021 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede midlertidige told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Unionen. Som forklaret i betragtning 210 i forordningen om midlertidig told tog Kommissionen de bemærkninger, som vedrørte regnefejl, i betragtning og rettede derfor margenerne.

(6)

Den 28. maj 2021 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/854 (5) (»forordningen om midlertidig told«).

(7)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav klageren, et konsortium af importører og distributører (»Euranimi« (6)), én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, én bruger, de stikprøveudtagne eksporterende producenter og de indiske myndigheder (»GOI«) og de indonesiske myndigheder (»GOIS«) skriftlige indlæg for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner.

(8)

De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med klageren, konsortiet af importører og distributører, én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, én bruger og to stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(9)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(10)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fra Eurofer, EU-producent og bruger Arinox, konsortium af importører og distributører Euranimi, ikke forretningsmæssigt forbundet importør LSI og de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Desuden fremsatte IRNC (en samarbejdsvillig eksporterende producent) bemærkninger til Eurofer's bemærkninger vedrørende Kommissionens tilgang til dens indkøb (se betragtning 71-74).

(11)

De parter, der anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med klageren, Euranimi, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, en bruger, der viste sig også at være en EU-producent og en af de eksporterende producenter. Set i lyset af den eksporterende producent IRNC's bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der for virksomheden foretaget en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger begrænset til de ændringer, der var foretaget i nogle af dens eksportsalgspriser. Kommissionen gav IRNC mulighed for at fremsætte bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger, men IRNC svarede ikke.

(12)

De interesserede parters bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning i denne forordning.

(13)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøveudtagningen, blev betragtning 6-14 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(14)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede konsortiet af importører og distributører og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, at følgerne af covid-19-pandemien skal undersøges nøje, da undersøgelsesperioden omfattede en ekstraordinær periode med pandemi.

(15)

Kommissionen tog hensyn til, at undersøgelsesperioden omfattede nogle måneder med covid-19-pandemien. Kommissionen definerede og analyserede nøje virkningerne af covid-19-pandemien og konkluderede, at der er skadevoldende dumping på EU-markedet, som ikke skyldes virkningerne af pandemien.

(16)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden og den betragtede periode, bekræftes betragtning 21 i forordningen om midlertidig told.

(17)

I den foreløbige fase anmodede én EU-bruger, Arinox, om, at produkter af koldvalset rustfrit stål med stålkvalitet 200 og 201 udelukkes fra varedækningen. Kommissionen afviste foreløbigt anmodningen som forklaret i betragtning 25-27 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indsnævrede parten sin anmodning om udelukkelse af varer af stålkvalitet 200 svarende til Jindal J4 eller JSLU DD (1 % nikkelkvalitet) med en tykkelse på 0,90 + 0/– 0,060 mm til anvendelse i produktionen af præcisionsbånd af rustfrit stål. Parten anførte, at det er nemt at identificere produktet, så der er ikke risiko for omgåelse, produkterne er ikke indbyrdes udskiftelige med andre varetyper, og produktet fremstilles ikke af EU-erhvervsgrenen. Desuden er slutanvendelsen ifølge virksomheden let at verificere.

(19)

Klageren anfægtede den ajourførte anmodning om udelukkelse fra varedækningen. Eurofer hævdede, at de kategorier, som EU-brugeren har angivet, er handelsbetegnelsen og ikke er fastsat ved en international standard. Det er derfor ikke muligt for toldmyndighederne at fastsætte en reference og gennemføre kontrol af den kemiske sammensætning af den udelukkede vare. Derudover ville kontrollen af slutanvendelsen udgøre en urimelig byrde for toldmyndighederne. Endvidere vil undtagelsen af disse varer, som kun fremstilles af Jindal, være forbundet med en risiko for krydskompensation, som vil påvirke foranstaltningernes afhjælpende virkninger.

(20)

Undersøgelsen har vist, at disse varer er indbyrdes udskiftelige for så vidt angår egenskaber. Kommissionen konkluderede ligeledes, at imødekommelse af denne anmodning om udelukkelse vil medføre en uacceptabel byrde for toldmyndighederne, som ville skulle foretage en laboratorietest og kontrollere slutanvendelsen for hver forsendelse. Da varen er knyttet til én specifik eksporterende producent, kan krydskompensation endvidere ikke udelukkes.

(21)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Arinox sin oprindelige anmodning om vareudelukkelse, dvs. at varer med en lav nikkelstålkvalitet på 200 og varer med stålkvalitet på 201 udelukkes fra varedækningen. Arinox hævdede, at varer med lav nikkelstålkvalitet 200 og stålkvalitet 201 nærmest ikke er til rådighed på EU-markedet, og at EU-producenterne ikke er interesseret i at fremstille disse varer. Den forklarede, at det efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger blev økonomisk umuligt at købe varer af stålkvalitet 201 fra EU-erhvervsgrenen, og at kun én producent i Unionen kunne producere præcisionsbånd af lav rustfri nikkelstålkvalitet 200. Den hævdede endvidere, at den allerede har lidt et økonomisk tab som følge af medtagelsen af disse varer i den nuværende undersøgelse, da den på grund af produktets prisfølsomhed ikke er i stand til at vælte antidumpingtolden over på sine kunder, og at Kommissionen i en nylig sag indrømmede vareudelukkelse i en lignende situation.

(22)

Virksomheden gentog desuden, at der er væsentlige forskellige med hensyn til fysiske, kemiske og tekniske egenskaber mellem varer med stålkvalitet 200 og 201 og andre ståltyper, der hører til den undersøgte vare, navnlig varer af stålkvalitet 300, og at den kemiske sammensætning af varer af stålkvalitet 200 og 201 kan verificeres af toldmyndighederne ved hjælp af lettilgængelige instrumenter og valseværkscertifikaterne. Virksomheden hævdede desuden, at anmodningen om udelukkelse er knyttet til én slutanvendelse, og virksomheden ville højst sandsynlig være den eneste bruger af udelukkelsesanmodningen.

(23)

Virksomheden fremførte, at risikoen for krydskompensation er begrænset, da den primært køber stålkvalitet 200 og 201 fra de pågældende lande og får sine forsyninger fra flere producenter i disse lande.

(24)

Arinox fremlagde ikke yderligere dokumentation for, at det ikke er muligt at erstatte varer med stålkvalitet 200 og 201 med andre ståltyper, bortset fra at hævde, at det er økonomisk irrationelt. Som allerede nævnt i betragtning 20 ovenfor kræver toldmyndighedernes verifikation af den kemiske sammensætning en laboratorietest, som ville betyde en tung byrde for toldmyndighederne, navnlig da dette ville være nødvendigt for hver forsendelse af den udelukkede vare, der anmodes om. Risikoen for krydskompensation er en objektiv vurdering, og de oplysninger, som virksomheden har fremlagt med hensyn til dens salg af varer med stålkvalitet 200 og 201 og andre varer fra de pågældende lande viste, at den har købt andre varer, der henhører under varedækningen i den nuværende undersøgelse fra disse lande, hvilket i sagens natur indebærer en risiko for krydskompensation. Selv om virksomheden hævder, at disse stålkvaliteter kun har én slutanvendelse, kan det ikke udelukkes, at disse stålkvaliteter kan have andre anvendelser.

(25)

Kommissionen konkluderede derfor, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at imødekomme denne anmodning om udelukkelse af varen, og anmodningen blev derfor afvist.

(26)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende varedækningen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 22-27 i forordningen om midlertidig told.

(27)

I betragtning 29-57 i forordningen om midlertidig told benævnes de indiske Jindal-enheder, som er involveret i fremstillingen og salget af den undersøgte vare som »Jindal-gruppen«. I denne forordning benævnes disse enheder »Jindal India«, mens »Jindal-gruppen« henviser til Jindal India, Jindal Indonesia og relevante Jindal-enheder i tredjelande.

(28)

Som forklaret i betragtning 32-35 i forordningen om midlertidig told besluttede Kommissionen at anvende grundforordningens artikel 18 i den foreløbige fase og anvende de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med de oplysninger, der ikke var blevet fremlagt vedrørende Jindal-gruppens rolle.

(29)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Jindal-gruppen denne anvendelse af artikel 18. Den mente, at den ikke nægtede adgang til relevante oplysninger eller havde havde undladt at give disse, og at den havde handlet efter bedste evne. Kommissionen bør derfor anvende de oplysninger, som virksomheden har fremlagt. Kommissionen vurderede disse bemærkninger behørigt. Som nævnt i betragtning 33 i forordningen om midlertidig told har høringskonsulenten allerede den 16. april 2021 hørt Jindal-gruppen om dette spørgsmål. I overensstemmelse med høringskonsulentens anbefalinger efter nævnte høring vurderede Kommissionen ligeledes de oplysninger, som den modtog fra Jindal-gruppen den 29. marts 2021, som svar på artikel 18-brevet.

(30)

Kommissionen anvendte derfor oplysningerne fra denne eksporterende producent og accepterede påstanden delvist. Set i lyset af den videre analyse af oplysningerne af 29. marts 2021 blev det desuden anset for hensigtsmæssigt at foretage en yderligere justering. Da Jindal-gruppens bemærkninger var forsynet med påtegningen »sensitive«, blev den detaljerede vurdering af påstanden kun fremlagt for den berørte part.

(31)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 36-47 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Jindal India og Jindal Indonesia deres påstande under henvisning til grundforordningens artikel 2, stk. 5, tredje og fjerde afsnit, og artikel 2, stk. 10, litra k), om, at Kommissionen bør justere den normale værdi for omkostninger i forbindelse med covid-19-nedlukninger i Indien og Indonesien i en del af undersøgelsesperioden.

(33)

Disse påstande måtte afvises.

(34)

For det første og med hensyn til påstandene i henhold til artikel 2, stk. 5, tredje afsnit, bemærker Kommissionen, at der i tredje afsnit gøres rede for en korrekt omkostningsfordeling og den historiske anvendelse af en sådan fordeling, idet den udtrykker en præference for omkostninger baseret på omsætning. Den tilføjer endvidere, at »medmindre det allerede afspejles i omkostningsfordelingen i dette afsnit, foretages der en passende justering for at tage hensyn til de engangsomkostninger, som begunstiger den fremtidige og/eller nuværende produktion.« I den foreliggende sag udgør de påståede »covid-19-omkostninger« ikke en separat omkostningspost, der kan justeres med hensyn til undersøgelsesperioden. De påståede omkostninger er de normale faste omkostninger, der regelmæssigt påløber Jindal samt de tilbagevendende omkostninger for Jindal. På grund af covid-19 gælder de dog for en lavere produktionsmængde. Dette scenario er ikke omfattet af den sidste sætning i tredje afsnit. Der kan derfor ikke foretages justering i henhold til artikel 2, stk. 5, tredje afsnit.

(35)

For det andet og med hensyn til de påstande, der er fremsat i henhold til artikel 2, stk. 5, fjerde afsnit, bemærker Kommissionen, at der kun kan indrømmes en fravigelse fra de enhedsomkostninger, der normalt påløber en virksomhed, hvis anvendelsen af nye produktionsfaciliteter kræver betydelige yderligere investeringer, og hvis en efterfølgende lav kapacitetsudnyttelse skyldes påbegyndelse af virksomhed i eller i en del af undersøgelsesperioden, jf. artikel 2, stk. 5, fjerde afsnit. I den foreliggende sag er lav kapacitetsudnyttelse resultatet af en midlertidig indstilling af produktionen på grund af covid-19. Artikel 2, stk. 5, fjerde afsnit, finder derfor ikke anvendelse.

(36)

For det tredje og med hensyn til de påstande, der er fremsat i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), bemærker Kommissionen, at en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, kan foretages »for forskelle i andre faktorer, hvis det påvises, at de påvirker sammenligneligheden af priser som anført i dette stykke, navnlig hvis kunder konsekvent betaler andre priser på hjemmemarkedet på grund af forskelle i disse faktorer.« Jindal India og Jindal Indonesia har fremført, at der bør foretages en justering på grund af indvirkningen af covid-19-nedlukningerne på produktionsomkostningerne, men de har ikke godtgjort en indvirkning på sammenligneligheden af priser. Påstanden vedrørende artikel 2, stk. 10, litra k), kan derfor ikke accepteres.

(37)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Jindal Group påstanden om, at der bør foretages en justering for covid-19-relaterede omkostninger. I forbindelse med en mulig justering i henhold til artikel 2, stk. 5, tredje og fjerde afsnit, pegede Jindal Group på »usædvanligt høje« (7) omkostninger, der ikke alene kan tilskrives produktionen og salget af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden, men at Kommissionen i stedet bør beregne en repræsentativ produktionsomkostning i undersøgelsesperioden.

(38)

Denne påstand måtte afvises. De pågældende omkostninger er afholdt i undersøgelsesperioden, og de vedrører produktion og salg af den undersøgte vare. På grundlag af den af Jindal Group citerede Laks-panelrapport og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, tredje afsnit, tredje sætning, foretages der en passende justering for at tage hensyn til de engangsomkostninger, som begunstiger den fremtidige og/eller nuværende produktion. Kommissionen anerkendte, at de påståede covid-19-nedlukningsrelaterede omkostninger er af engangskarakter. De specifikke omkostninger, der er afholdt under covid-19-nedlukningen, er dog kun faste omkostninger og stammer udelukkende fra en ringe udnyttelse af tilgængelig og på anden måde anvendt kapacitet. De kan pr. definition ikke komme den fremtidige produktion til gode, som f.eks. investeringsomkostninger kunne. De kan heller ikke komme den nuværende produktion til gode, da de snarere stammer direkte fra en engangs-force majeure-hændelse, nemlig covid-19-nedlukningen.

(39)

Med hensyn til påstanden i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), henviste Jindal Group til Kommissionens erklæring i betragtning 36 og tilføjede, at det klart fremgår af indledningen til artikel 2, stk. 10, at henvisningen til prisernes sammenlignelighed omfatter sammenligneligheden mellem den normale værdi (uanset hvordan den er fastsat) og eksportpriserne.

(40)

Kommissionen anerkendte, at indledningen af artikel 2, stk. 10, henviser til prisernes sammenlignelighed. Det er også sandt, at visse af de justeringer, der er opført i artikel 2, stk. 10, litra a)-k), ligeledes kan anvendes til en normal værdi baseret på hjemmemarkedspriser og til en beregnet normal værdi. Artikel 2, stk. 10, litra k), indeholder dog en udtrykkelig betingelse, der henviser til forskelle i betalte priser på hjemmemarkedet, der skal være opfyldt, før der foretages en justering. Jindal-gruppen var ikke i stand til at underbygge sådanne forskelle, men kunne blot påvise virkningen på omkostningerne. Enhver omkostningsstigning ville under alle omstændigheder ligeledes påvirke hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne. Den nye påstand i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), måtte derfor afvises.

(41)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Chromeni Kommissionens justering af råmaterialeomkostningerne. I den foreløbige konstatering fandt Kommissionen i transaktionstabellen over køb af varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål (»SSHR«), at købspriserne for SSHR fra forretningsmæssigt forbundne parter lå væsentligt under priserne for samme materiale fra ikke forretningsmæssigt forbundne parter. De kunne derfor ikke betragtes som værende på armslængde, og Kommissionen foretog en justering af disse priser. Chromeni hævdede i sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at kvaliteten af bredbånd ved sammenligningen ikke altid var den samme, og at der bør tages højde for dette i sammenligningen. Påstanden blev underbygget med købskontrakter, en aftale om kvalitetsrabat, kreditnotaer, en kvalitetskontrolrapport samt regnskabsposterne for påstanden vedrørende kvalitet. Kommissionen behandlede påstanden behørigt og fandt den berettiget. Kommissionen erstattede derfor den gennemsnitlige købspris for varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål fra forretningsmæssigt forbundne parter i virksomhedens optegnelser med den vejede gennemsnitlige indkøbspris fra forretningsmæssigt forbundne leverandører og multiplicerede den med de anvendte mængder.

(42)

I den foreløbige fase genberegnede Kommissionen afskrivningsomkostningerne i Chromenis normale værdi, da det var fastslået, at forskudsafskrivning af visse former for produktionsudstyr ikke var blevet indberettet, da de allerede var i brug til kommerciel produktion. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Chromeni justeringen af de indberettede afskrivningsomkostninger og hævdede, at disse omkostninger var bogført i fuld overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabspraksisser i Indien, og at de derfor bør accepteres. Kommission fastholdt, at det var hensigtsmæssigt eller rimeligt at udsætte begyndelsen af afskrivningsperioden for maskinerne, så den falder sammen med begyndelsen af den egentlige produktion og det egentlige salg af den undersøgte vare. I den forbindelse afspejlede Chromenis regnskaber ikke i rimelig grad omkostningerne ved produktionen og salget af den undersøgte vare og måtte derfor justeres.

(43)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Chromeni endelig Kommissionens håndtering af de påståede justeringer af startomkostningerne, som vedrørte afskrivningsomkostninger og salg, samt generelle og administrative omkostninger. Kommissionen begrænsede den periode, inden for hvilken der kunne foretages en justering af afskrivningsomkostningerne, til tre måneder og afviste justeringen af SA&G-omkostningerne i opstartsfasen. Chromeni fremførte, at opstartsfasen af en stålproduktionslinje er meget længere end tre måneder og pegede derved på datoen for udstedelse af attesten vedrørende endelig godkendelse. Kommissionen slog dog fast, at den kommercielle produktion begyndte længe inden den dato. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, hvor det bl.a. er fastsat, at længden på en fase, hvor påbegyndelse af virksomhed finder sted, ikke må gå overstige en passende indledende del af omkostningsinddækningsperioden, er det desuden Kommissionens faste praksis at begrænse varigheden af en fase, hvor påbegyndelse af virksomhed finder sted, til tre måneder. I betragtning af omstændighederne i den foreliggende sag besluttede Kommissionen derfor, at tre måneder var en passende periode. Med hensyn til SA&G-omkostningerne fremlagde Chromeni ikke bevis for, at disse omkostninger er knyttet til produktionen, og at de derfor ikke påvirkes af anvendelsen af nye produktionsanlæg, som kræver betydelige yderligere investeringer, og af lav kapacitetsudnyttelse, der skyldes den fase, hvor påbegyndelse af virksomhed finder sted som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 5, fjerde afsnit.

(44)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Chromeni blot samme påstande og argumentation uden at fremlægge nye beviser eller argumenter. Set i lyset af ovenstående blev Chromenis påstande med hensyn til justeringen af afskrivnings- og startomkostningerne afvist.

(45)

I betragtning 175 i forordningen om midlertidig told bekræftede Kommissionen de i klagen påståede fordrejninger af råmaterialepriserne i Indien og Indonesien. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Eurofer, at virksomhedernes omkostninger på grund af statsligt indførte fordrejninger på råvaremarkederne i Indien og Indonesien bør justeres i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. Eurofer hævdede, at omkostningerne i de eksporterende producenters optegnelser, på grundlag af fordrejningerne, ikke i tilstrækkelig grad afspejlede de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den pågældende vare, og at fordrejningerne af råmaterialepriserne desuden havde resulteret i en unormal situation.

(46)

Kommissionen afviste påstanden, da den fandt, at Eurofer ikke fremlagde tilstrækkelige beviser til godtgørelse for at foretage justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, i denne sag. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var Eurofer uenig og insisterede på, at den i klagen og i flere fremlæggelser før og efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation til støtte for påstanden i klagen. Kommissionen fandt det ikke hensigtsmæssigt at undersøge den mulige justering yderligere i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. Uanset om den dokumentation, der er fremlagt i denne procedure, udgjorde tilstrækkelig dokumentation til at analysere påstanden, bemærkede Kommissionen, at en lignende påstand om virkningerne af fordrejninger af råmaterialepriserne i leveringen af varer var ved at blive undersøgt i forbindelse med antisubsidieundersøgelsen.

(47)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 48-50 i forordningen om midlertidig told.

(48)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Jindal India og Jindal Indonesia Kommissionens måde at fastsætte eksportprisen på noget af salget gennem Iberjindal S.L. (»IBJ«), en forbunden forhandler i Spanien. Påstanden blev for størstedelens vedkommende afvist. Da disse bemærkninger var forsynet med påtegningen »sensitive«, blev de underliggende årsager til Kommissionens afvisning af påstanden kun fremlagt for den berørte part.

(49)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Jindal-gruppen, at der var fejl i en formel til beregning af eksportpriserne med hensyn til fragtomkostningerne, hvilket havde påvirket priserne på visse EU-salg. Kommissionen undersøgte dette og fandt, at der var en fejl i formlen og rettede fejlen.

(50)

Der blev ikke fremsat yderligere påstande med hensyn til beregningen af eksportprisen. Derfor bekræftes betragtning 48-50 i forordningen om midlertidig told.

(51)

Nærmere oplysninger om sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen findes i betragtning 51-54 i forordningen om midlertidig told.

(52)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jindal India og Jindal Indonesia, at Kommissionen ikke burde have trukket SA&G-omkostninger og fortjeneste (»nominel provision«) fra eksportprisen for den forretningsmæssigt forbundne forhandlers provision i et tredjeland, som forklaret i betragtning 52 og 81 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev afvist. Da disse bemærkninger var forsynet med påtegningen »sensitive«, blev årsagerne til afvisningen af påstanden kun fremlagt for den berørte part.

(53)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Jindal-gruppen yderligere påstande vedrørende vurderingen af eksportpriserne med hensyn til den forretningsmæssigt forbundne forhandler. Disse bemærkninger blev igen forsynet med påtegningen »sensitive«, og Jindal blev derfor informeret om Kommissionens holdning til disse påstande på individuelt grundlag.

(54)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jindal-gruppen, at eksportprisjusteringen for EU-salg gennem JSL Global Commodities Pte. Ltd. (»JGC«) ikke må overstige dens SA&G-omkostninger, da det i overensstemmelse med institutionernes tidligere praksis og som fastsat af Retten vil være rimeligt kun at fratrække SA&G-omkostningerne (8). Hvis Kommissionen insisterer på at medtage en fortjeneste (hvilket den ikke bør), bør den fortjeneste være baseret på JGC's oplysninger. Ifølge Jindal Group vil dette være i overensstemmelse med Kommissionens seneste praksis og Rettens betragtning om, at det er »rimeligt« at anvende »ægte data« (9).

(55)

Denne påstand måtte afvises. For det første vil fratrækning af SA&G-omkostningerne alene ikke tage hensyn til den fulde værdi af en avance, der typisk består af SA&G-omkostninger plus fortjeneste. Med hensyn til vurderingen af en sådan fortjeneste insisterer Kommissionen på, at en sådan fortjeneste skal realiseres på armslængdevilkår, og den kan derfor ikke alene baseres på en fortjeneste, der stammer fra en godtgørelse, der er aftalt af forbundne parter. Rettens dom godkendte fratrækningen af SA&G-omkostningerne, men forkastede tydeligvis ikke den samtidige fratrækning af fortjenester, hvilket ikke var et spørgsmål i nævnte sag. Desuden blev SA&G-omkostningerne, i overensstemmelse med nævnte sag, i denne undersøgelse fratrukket på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne forhandlers aktuelle oplysninger, da de indberettede SA&G-omkostninger ikke var påvirket af forholdet mellem de to enheder. Med hensyn til Kommissionens praksis, når fortjenstmarginen synes at være påvirket af forholdet mellem forhandleren og den eksporterende producent, er det praksis at fratrække en nominel fortjenstmargin på baggrund af oplysninger fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der samarbejder med samme undersøgelse som en rimelig indikator. I den nylige sag, som Jindal Group henviser til, blev den aktuelle fortjenstmargin imidlertid betragtet som rimelig set i lyset af sagens faktiske omstændigheder og de opgaver, der udføres af den forretningsmæssigt forbundne forhandler. Den aktuelle fortjenstmargin blev derfor fratrukket.

(56)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Jindal India sin påstand om, at den normale værdi bør justeres for toldgodtgørelse. Virksomheden gjorde navnlig gældende, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), fastsætter, at der kan foretages justering for alle forskelle, der påvirker sammenligneligheden af priser, og at den derfor bør få medhold i påstanden.

(57)

Denne påstand blev afvist. Jindal India har ikke godtgjort, at den påståede toldgodtgørelse påvirkede sammenligneligheden af priser. Navnlig kunne Jindal India ikke godtgøre, at toldgodtgørelsen har resulteret i konsekvent højere indenlandske priser.

(58)

Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger hævdede Jindal India, at Kommissionen bør sikre, at toldgodtgørelse ikke medregnes dobbelt, og at modregning af samme tilskud to gange ved at indføre sideløbende antidumping- og antisubsidietold (navnlig ved eksportsubsidier) er i strid med WTO-lovgivningen (10). Da visse af Jindal-gruppens enheders toldgodtgørelse undersøges i antisubsidieundersøgelsen som mulige udligningsberettigede subsidier, bør Kommissionen sikre, at denne toldgodtgørelse justeres i den foreliggende sag eller ikke udlignes i antisubsidieproceduren.

(59)

Med hensyn til denne påstand præciserede Kommissionen, at det skema, som Jindal India har anvendt, af de årsager der er nævnt i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 57 i denne forordning, med hensyn til dens eksportsalg til Unionen ikke opfylder betingelserne for en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b) eller litra k). Navnlig kunne Jindal India ikke påvise, at kunderne på hjemmemarkedet konsekvent betalte andre priser på grund af den underliggende ordning. Kommissionen fandt derfor, at påstandene om justering var ubegrundet og afviste dem efterfølgende.

(60)

Der blev ikke fremsat yderligere påstande med hensyn til sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen. Derfor bekræftes betragtning 51-54 i forordningen om midlertidig told.

(61)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jindal-gruppen, at Kommissionen ved beregningen af dumping havde anvendt forkerte cif-værdier for visse dele af dens EU-salg. Kommissionen fandt dog, at den påståede skrivefejl var lavet af Jindal-gruppen selv i dens spørgeskemabesvarelse, og Kommissionen blev ikke informeret om den før eller under krydstjekket. Jindal-gruppen rejste heller ikke spørgsmålet i bemærkningerne til forhåndsfremlæggelsen og bemærkningerne til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen fandt derfor, at den på det tidspunkt, hvor påstanden blev fremsat, ikke længere kunne krydstjekkes uden kontrolbesøg, og påstanden om den påståede fejl blev derfor afvist.

(62)

Som anført i betragtning 27-60 tog Kommissionen hensyn til de interesserede parters bemærkninger, der blev fremsat efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger. Jindal India's beregning blev også ajourført for at rette en fejl i forbindelse med eksportpriserne (se betragtning 49).

(63)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(64)

I betragtning 58-86 i forordningen om midlertidig told benævnes de indonesiske Jindal-enheder, som er involveret i fremstillingen og salget af den undersøgte vare, som »Jindal Indonesia-gruppen« eller »Jindal-gruppen«. I denne forordning benævnes disse enheder »Jindal Indonesia«, mens »Jindal-gruppen« henviser til Jindal India, Jindal Indonesia og relevante Jindal-enheder i tredjelande.

(65)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 65-76 i forordningen om midlertidig told.

(66)

I sin fremlæggelse af 11. juni 2021 mindede GOIS om, at de stikprøveudvalgte indonesiske eksporterende producenter havde samarbejdet til fulde, og at Kommissionen skal anvende de faktiske data i beregningen af den normale værdi.

(67)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Jindal Indonesia sammen med Jindal India sin påstand om, at Kommissionen bør justere den normale værdi for omkostninger i forbindelse med covid-19-nedlukningerne. Denne påstand blev afvist. Dette behandles i betragtning 32-36.

(68)

Efter den foreløbige fremlæggelse anfægtede IRNC Kommissionens måde at erstatte købsprisen på hvide SSHR med en beregnet markedspris, hvis dette vigtige halvfabrikat blev købt fra forretningsmæssigt forbundne leverandører. I virksomhedens besvarelse af spørgeskemaet og under krydstjekket fandt Kommissionen, at disse varer blev købt hos forretningsmæssigt forbundne leverandører til en afregningspris under produktionsomkostningerne. I sin foreløbige beregning erstattede Kommissionen derfor disse priser med en markedspris beregnet på baggrund af produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste. Virksomheden hævdede, at afregningspriserne ikke var foretaget til priser, der var fastsat på armslængdevilkår, og kritiserede den manglende analyse i denne forbindelse.

(69)

Kommissionen analyserede forklaringerne og den fremlagte dokumentation og konkluderede, at den indledende tilgang med hensyn til køb af hvide SSHR fra forretningsmæssigt forbundne leverandører bør justeres. De salgspriser, som de forretningsmæssigt forbundne leverandører af hvide SSHR til IRNC opkrævede, kunne sammenlignes med deres salgspriser for SSHR ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Den fandt det derfor hensigtsmæssigt at acceptere IRNC's købspris for disse varer, når prisen var lig med eller lå over disse leverandørers produktionsomkostninger, og at erstatte den med deres produktionsomkostninger, når afregningskøbsprisen var lavere.

(70)

Eurofer anfægtede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger Kommissionens ændrede tilgang med hensyn til IRNC's omkostninger til hvide SSHR som forklaret i betragtning 69. Eurofer hævdede først, at Kommissionen ikke burde have anvendt IRNC's indkøbspriser på SSHR fra forretningsmæssigt forbundne parter, da disse priser ikke ville have været armslængdepriser. For det andet fandt Eurofer, at Kommissionens tilgang var i strid med resultaterne i en nyligt afsluttet undersøgelse af samme gruppe af virksomheder (11). I den pågældende undersøgelse afviste Kommissionen produktionsomkostningerne for en nøglekomponent til fremstilling af den pågældende vare. For det tredje bør Kommissionen, hvis den holder fast i sin tilgang, enten tilføje en rimelig fortjeneste til SSHR-indkøbsprisen, når den justerer værdien af transaktionen mellem forretningsmæssigt forbundne parter, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, eller øge IRNC's fortjeneste på SSCR, der anvendes til at beregne den normale værdi for at kompensere for transaktioner til kostpris eller unormalt lav fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(71)

Kommissionen undersøgte påstandene. Med hensyn til den første påstand fandt Kommissionen, at oplysningerne fra de forretningsmæssigt forbundne IRNC-leverandører af SSHR var komplette og tilstrækkelige til at vurdere, hvorvidt salgspriserne på SSHR var påvirket af forholdet mellem IRNC og disse leverandører. Kommissionen fandt, at de forretningsmæssigt forbundne leverandører ikke kun solgte SSHR til deres forretningsmæssigt forbundne kunde IRNC i undersøgelsesperioden, men også til en række ikke forretningsmæssigt forbundne indenlandske kunder, og at salgspriserne til IRNC og til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder var på armslængdevilkår. Disse priser blev derfor anset for at være upåvirkede af forholdet mellem IRNC og deres forretningsmæssigt forbundne leverandør, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, og der er ikke belæg for at set bort fra dem samlet set. For det andet mindede Kommissionen, uden at forholde sig til de faktiske omstændigheder og konklusioner, der er fastslået i den undersøgelse af SSHR, som Eurofer henviser til, om, at alle sager vurderes og analyseres for sig, og hvis de faktiske omstændigheder, der er fastslået i en undersøgelse, er forskellige fra de faktiske omstændigheder, der er fastslået i en tidligere undersøgelse, også selv om det er en nylig undersøgelse, som vedrører samme gruppe af virksomheder, kan der træffes en anden konklusion.

(72)

Påstanden om at tilføje en rimelig fortjeneste til indkøbsprisen for SSHR blev afvist, da artikel 2, stk. 5, tillader sådanne justeringer, hvis omkostningerne i forbindelse med produktionen af den undersøgte vare ikke er tilstrækkeligt afspejlet i den pågældende parts regnskaber. I den nuværende undersøgelse har Kommissionen dog ikke fastslået, at dette er tilfældet. Med hensyn til anden del af tredje påstand mindede Kommissionen om, at den undersøgte vare kun anvender SSHR fra de forretningsmæssigt forbundne leverandører i samme industrizone, og at den sidste del af produktionen foretages af IRNC. I grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastslås det tydeligt, at fortjenesten »fastsættes på grundlag af de faktiske omkostninger, der påløber i forbindelse med den af undersøgelsen omfattede eksportørs eller producents produktion og salg i normal handel af samme vare«. Denne bestemmelse omfatter derfor kun fastsættelsen af fortjenstmargen for salget af samme vare og finder ikke anvendelse ved fastsættelsen af armslængdeprisen i salget af råmaterialer.

(73)

Set i lyset af ovenstående blev Eurofer's påstande afvist.

(74)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Eurofer, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, bør foretages en justering af den normale værdi på baggrund af de fordrejninger af råmaterialepriserne, der blev konstateret i Indonesien. Dette blev behandlet i betragtning 45 og 46.

(75)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 77-79 i forordningen om midlertidig told.

(76)

Som forklaret i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told blev eksportprisen for de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Som anført i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told solgte Jindal Indonesia visse varer gennem IBJ i Spanien.

(77)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Jindal Indonesia med hensyn til dette salg samme bemærkninger som Jindal Indias bemærkninger, der er nævnt i betragtning 48 ovenfor. Påstanden blev afvist. Årsagerne til afvisning af påstanden blev kun fremlagt for den berørte part af de i betragtning 48 nævnte årsager.

(78)

Nærmere oplysninger om sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen findes i betragtning 80-83 i forordningen om midlertidig told.

(79)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Jindal Indonesia med hensyn til justeringen af den nominelle provision samme bemærkninger som Jindal Indias bemærkninger, der er nævnt i betragtning 52 ovenfor. Påstanden blev afvist. Årsagerne til afvisning af påstanden blev kun fremlagt for den berørte part af de i betragtning 52 nævnte årsager.

(80)

Jindal Indonesia hævdede, at Kommissionen burde have anvendt Bank of Indonesia's offentliggjorte korte renter for lån i USD og IDR til beregningen af kreditomkostninger i stedet for de korte interbankrenter, der er offentliggjort af CEIC.

(81)

Kommissionen analyserede de fremlagte forklaringer og dokumentationen og fandt det berettiget at ændre datakilden, som hævdet af Jindal Indonesia. Med hensyn til anvendelsen af forskellige rentesatser for hjemmemarkeds- og eksportsalg giver grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), mulighed for en justering for forskelle i omkostningerne ved at yde kredit i forbindelse med de pågældende salg, forudsat at dette er en faktor, der tages i betragtning ved fastansættelse af salgspriserne. Kommissionen fandt i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg, at virksomheden finansierer både sine indenlandske operationer og sine eksportoperationer gennem kortfristede lån og omnibushandelskreditter hovedsageligt i USD. Kommissionen fandt i virksomhedens optegnelser ikke beviser, som kan berettige anvendelsen af en anden rentesats til lån i IDR for hjemmemarkedssalget. Kommissionen afviste derfor påstanden om at anvende rentesatsen for IDR-lån til finansiering af hjemmemarkedssalget.

(82)

IRNC-gruppen gentog sin påstand om, at Kommissionen havde været inkonsekvent i forbindelse med justeringen af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e), for visse transportomkostninger, mens påstanden om justering af salgspriserne på hjemmemarkedet for visse transportomkostninger og andre omkostninger i forbindelse hermed, navnlig omkostninger i forbindelse med den pågældende vares forsendelse fra fabrikken til lageret på hjemmemarkedet, blev afvist.

(83)

Kommissionen bemærkede, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e), finder anvendelse på transportomkostninger, efter at salget er foretaget, for flytning af varerne fra eksportørens forretningssted til den første uafhængige køber. IRNC's lager på hjemmemarkedet er en del af virksomhedens forretningssted, og omkostningerne til flytning af varerne fra fabrikken til lageret på hjemmemarkedet var afholdt før salget.

(84)

IRNC-gruppen hævdede også, at Kommissionen ikke havde forklaret, hvorfor lignende tilhørende transport- og havneafgifter for de varer, der blev omladet via den kinesiske Bonded zone, ikke også bør afvises. Kommissionen analyserede bemærkningerne og dokumentationen i sagsakterne, navnlig salgskontrakten mellem producenten og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler i eksportsalget. Kommissionen bemærkede, at salgskontrakten tydeligt fastsætter, at losningshavnen er beliggende i Unionen, og at omladning af varer er tilladt. Desuden er transportomkostningerne til eksportsalg afholdt direkte af forhandleren, og derfor påvirker de prissammenligneligheden, mens lageromkostningerne ved salget på hjemmemarkedet og omkostningerne til at overføre varerne til lageret betales af producenten og var afholdt forud for salget. Påstanden blev derfor afvist.

(85)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede IRNC også, at Kommissionen havde fulgt en inkonsistent tilgang, da den ikke foretog en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), i den normale værdi, og således afspejler de ændringer, den havde foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), i eksportsalget via forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(86)

Kommissionen mindede om, at Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis (12) tydeligt fastsætter, at »(…) på samme måde som den part, der anmoder om, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, foretages justeringer, for at der kan foretages en passende sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ved fastsættelsen af dumpingmargenen, skal godtgøre, at anmodningen er berettiget (…)«. IRNC's fremlæggelse i denne forbindelse er blot en tilkendegivelse med anmodning om en justering af den normale værdi, men den mangler udførlig begrundelse eller detaljeret forklaring. Kommissionen mindede desuden om, at en justering i eksportpriserne ikke automatisk medfører en justering i den normale værdi, og at en sådan justering af den normale værdi skal være behørigt begrundet, baseret på kendsgerninger eller dokumentation, af den part, som anmoder herom.

(87)

Kommissionen fastslog således, at en tilkendegivelse med anmodning om en justering uden nogen form for begrundelse klart er utilstrækkelig i forhold til den retlige standard, der er fastsat af Domstolen. Denne påstand blev afvist som ubegrundet.

(88)

IRNC hævdede også, at det påhviler Kommissionen at underbygge sin afgørelse om at justere eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), og at den ikke har givet tilstrækkelige begrundelser i sine foreløbige og endelige oplysningsdokumenter.

(89)

Efter bemærkningerne fra virksomheden efter den endelige fremlæggelse af oplysninger den 16. september 2021 gav Kommissionen en yderligere virksomhedsspecifik fremlæggelse af de oplysninger, der forklarer årsagerne til og ligger til grund for sådan en justering af eksportpriserne. Virksomheden fremsatte ingen bemærkninger i forbindelse med denne specifikke fremlæggelse af oplysninger.

(90)

Som anført i betragtning 65-89 tog Kommissionen hensyn til de bemærkninger, der blev fremsat af interesserede parter efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og genberegnede dumpingmargenerne i overensstemmelse hermed.

(91)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(92)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Arinox, en interesseret part, som foreløbigt var kvalificeret som bruger, at den burde betragtes som en EU-producent. Det bør bemærkes, at virksomhedens oplysninger var medtaget i de makroøkonomiske indikatorer, som fremlagt af Eurofer og krydstjekket af Kommissionen, og Kommissionen fandt således, at denne virksomhed er en del af EU-erhvervsgrenen som beskrevet i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede imidlertid, at Arinox identificerede sig selv som en slutbruger og importør i sin første anmodning om produktudelukkelse, og virksomhedens påstande fremsat i den foreløbige fase var forbundet med de aktiviteter, den udførte som bruger på EU-markedet.

(93)

Arinox, Euranimi og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør anmodede om at få oplyst identiteten på de 13 EU-producenter, der udgjorde EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden. Ud over de tre stikprøveudtagne producenter og de virksomheder, der støtter påstanden (dvs. Acerinox, Outokumpu Nirosta GmbH og Outokumpu Stainless AB), er disse Marcegaglia, Acroni, Arinox, Otelinox og tre genvalsningsanlæg med hjemsted i Tyskland (dvs. SAP Precision Metal, BWS og Waelzholz).

(94)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 87-89 i forordningen om midlertidig told.

(95)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 90-92 i forordningen om midlertidig told.

(96)

Konsortiet af importører og distributører og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør anfægtede den kumulative vurdering af effekten af Indiens og Indonesiens import på EU-erhvervsgrenens situation. De interesserede parter hævdede, at importmængden fra begge lande er lav, at tendensen for importen fra Indien (let faldende) og Indonesien (hastigt stigende) i den pågældende periode er anderledes, og at der ikke blev foretaget en korrekt vurdering af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og de i Unionen fremstillede varer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(97)

I sine bemærkninger fremlagt efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bestred klageren konsortiets og den ikke forretningsmæssigt forbundne importørs påstand om, at importtendenserne er uden betydning for anvendelse af grundforordningens artikel 3, stk. 4, om, at vilkårene for konkurrencen er blevet behørigt vurderet, og at en kumuleret vurdering sikrer en ikkediskriminerende anvendelse af told.

(98)

Kommissionen fandt, at kravene om at vurdere indførslen kumulativt, var opfyldt. Importmængden fra hver af de to pågældende lande var ikke ubetydelig, dvs. begge over 1 % af markedsandelen, og vilkårene for konkurrence begrundede en kumulativ vurdering, da de indførte varer har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som varer solgt af EU-producenter og har samme grundlæggende anvendelsesformål. Dette ses af den høje grad af overensstemmelse mellem de varetyper, der indføres fra Indien og Indonesien, og de varetyper, der sælges af EU-producenter.

(99)

Det blev desuden fastslået, at de varetyper, der indføres fra Indien og Indonesien, i store træk er ens, og at deres respektive prisniveauer er sammenlignelige.

(100)

Derudover kræves der, som klageren anførte, i grundforordningens artikel 3, stk. 4, ikke sammenligning af importtendenserne mellem de pågældende lande.

(101)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede konsortiet og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør om, at der blev fremlagt oplysninger om de teoretiske modeller, der er anvendt til at vurdere konkurrencevilkårene på EU-markedet for den undersøgte vare og de pågældende lande, og om bekræftelse på, at Kommissionens tjenestegrene med ansvar for konkurrenceanalyse og økonomisk analyse er blevet hørt om disse konkurrencevilkår.

(102)

De hævdede desuden, at der ikke er fremlagt nogen statistisk analyse til støtte for resultaterne i betragtning 99 og 100, og de fremførte, at markedsandelen for importen fra Indien og Indonesien var lav sammenlignet med EU-erhvervsgrenens markedsandel. Med hensyn til Indien var importmængden i undersøgelsesperioden lavere end importmængden i 2017 og 2018 og svarede nogenlunde til importmængden i 2019. Importmængden af den pågældende vare fra Indien er desuden begrænset af den landekvote, der er fastsat som en del af beskyttelsesforanstaltningerne over for stål. Konsortiet og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør fandt det derfor ikke passende at anvende grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(103)

Kommissionen foretog en teoretisk analyse, hvori den sammenlignede de varetyper, der er solgt på EU-markedet af de eksporterende producenter, og den vare, der er solgt af EU-producenterne, på baggrund af de produktkontrolnumre (PCN), der er angivet af de stikprøveudtagne virksomheder. Denne analyse viste en høj grad af overensstemmelse. Overensstemmelsesgraden mellem hver af de eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenens salg oplyses til de stikprøveudtagne eksporterende producenter i deres specifikke fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen fandt endvidere en vis lighed i de varetyper, som sælges af de eksporterende producenter fra Indonesien, sammenlignet med de varetyper, der sælges af de eksporterende producenter fra Indien. Kommissionen konkluderede derfor, at de importerede varer fra de pågældende lande og EU-varer var i klar konkurrence med hinanden, og at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af importen. Konsortiet og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør fremlagde ikke dokumenterede beviser for, hvorfor Kommissionens analyse ville være ukorrekt eller utilstrækkelig. Det faktum, at Indien har en landespecifik kvote inden for beskyttelsesforanstaltningerne, påvirker ikke denne analyse i forhold til de betingelser, der er opført i artikel 3, stk. 4. Påstanden blev derfor afvist.

(104)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande, bekræftede Kommissionen samtlige konklusioner i betragtning 93-98 i forordningen om midlertidig told.

(105)

Konsortiet af importører og distributører og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at importen fra Indonesien steg, fordi dette land er en ny eksportør af den undersøgte vare til Unionen, og at importen fra Indien ikke steg i den betragtede periode, og derfor havde en mulig stigning i de pågældende landes markedsandel ikke nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens markedsandel, men erstattede importen fra andre tredjelande.

(106)

Som fastsat i betragtning 97-105 analyserede Kommissionen importen kumulativt, og importen fra de betragtede lande viste en stigende tendens i den betragtede periode. Det faktum, at EU-erhvervsgrenens markedsandel steg let i den betragtede periode, og at Indonesien først begyndte at eksportere til Unionen i begyndelsen af den betragtede periode, ændrede ikke på det faktum, at importen fra de pågældende lande blev foretaget til dumpingpriser, som voldte EU-erhvervsgrenen skade. Påstanden måtte derfor afvises.

(107)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om importmængder fra de pågældende lande og deres markedsandele, bekræftede Kommissionen alle andre konklusioner i betragtning 99-101 i forordningen om midlertidig told.

(108)

I betragtning 105 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen, at den fandt underbudsmargener på 4,8 % og 13,4 % for de indiske eksporterende producenter.

(109)

Disse margener indeholder dog en regnefejl og bør ændres til underbudsmargener på 5,8 % og 13,4 %.

(110)

Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger fremførte Euranimi og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, at de ikke kunne rekonstruere, hvordan importpriserne på den pågældende vare blev fastsat, og hvordan underbudsmargenen, herunder dens justeringer, blev beregnet.

(111)

Priserne på import fra de pågældende lande, jf. tabel 3 i forordningen om midlertidig told, er baseret på Eurostat. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige. Som forklaret i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told var underbudsmargenen baseret på en sammenligning mellem de salgspriser, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, og de tilsvarende priser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter til den første uafhængige kunde på EU-markedet, differentieret pr. varetype og justeret til at være på lige salgsbetingelser. Da de detaljerede salgspriser per virksomhed per definition er fortrolige forretningsoplysninger, blev de kun fremlagt for de pågældende virksomheder i deres respektive specifikke fremlæggelse af oplysninger.

(112)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til importpriserne fra de pågældende lande og prisunderbud, bekræftede Kommissionen alle konklusioner i betragtning 102-105 i forordningen om midlertidig told, med en ændring som forklaret i betragtning 71 ovenfor.

(113)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 106-110 i forordningen om midlertidig told.

(114)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Eurofer, at EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode snarere faldt end steg som konkluderet i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told.

(115)

Dette ville dog kun være korrekt, hvis Eurofers betragtning vedrørende angiveligt kunstigt høje importmængder fra tredjelande var faktuelt korrekt. Som forklaret i betragtning 135 nedenfor gav forordningen om midlertidig told korrekte tal vedrørende importmængder. Således var EU-erhvervsgrenens markedsandel også korrekt.

(116)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremhævede konsortiet af importører og distributører og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, at forordningen om midlertidig told viste en difference på 300 000 til 400 000 ton mellem EU-erhvervsgrenens produktionstal i den betragtede periode, angivet i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told, og de tilsvarende salgs-, lager- og eksporttal angivet i betragtning 114, 126 og 152 i forordningen om midlertidig told. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede de EU-erhvervsgrenens kapacitetsniveau og forlangte bevis for den nominelle, aktuelle og faktisk udnyttede produktionskapacitet og hver enkelt producents faktisk producerede mængde samt hver enkelt EU-producents oplysninger om salgsmængden og -priserne og hver enkelt EU-producents importmængde fra de pågældende lande

(117)

Ovenstående tal kan dog ikke helt sammenlignes, da produktions-, salgs- og eksportmængden henviser til hele EU-erhvervsgrenen, mens opgørelsen, der er anført i betragtning 126 i forordningen om midlertidig told, er en mikroøkonomisk indikator, der kun henviser til de stikprøveudtagne EU-producenter. Alle tal blev krydstjekket af Kommissionen og fundet pålidelige. Da de individuelle tal per producent er fortrolige forretningsoplysninger, fremlagde Kommissionen kun de samlede oplysninger i forordningen om midlertidig told.

(118)

Desuden er næsten halvdelen af den påståede difference relateret til EU-erhvervsgrenens bundne salg til de forretningsmæssigt forbundne brugere. Disse mængder blev medtaget i de produktionstal, der er anført i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told, men blev ikke medtaget i EU-erhvervsgrenens salgsmængder, der er anført i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told. EU-erhvervsgrenens bundne salg udgjorde ca. 5 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg, og dette tal var stabilt over hele den betragtede periode.

(119)

Efter den endelige fremlæggelse fremførte konsortiet af importører og distributører og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, at stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel viste, at der ikke er forvoldt skade, og at stigningen i de pågældende landes markedsandel ikke påvirkede EU-erhvervsgrenens markedsandel negativt.

(120)

Som forklaret i 107 ændrede den lille stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode ikke det faktum, at import fra de pågældende lande viste en stigning på 86 % og blev foretaget til dumpingpriser, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Påstanden måtte derfor afvises.

(121)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 111-121 i forordningen om midlertidig told.

(122)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede konsortiet af importører og distributører og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, at EU-erhvervsgrenens negative rentabilitetstendens ikke kunne have forbindelse til importen fra de pågældende lande, da deres mængde er lav og ikke kan have påvirket markedet på en sådan måde. Konsortiet af importører og distributører og den ikke forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at EU-erhvervsgrenen har oplevet en stigning i fortjenesten siden undersøgelsesperioden.

(123)

Importmængden fra landene var over de minimis, og deres lave priser, som blev anset for dumpingpriser, skabte et prispres på EU-markedet som fastsat i betragtning 141 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen konkluderede derfor, at stigningen i dumpingimport fra de pågældende lande kunne have forbindelse til EU-erhvervsgrenens negative rentabilitetstendens. En eventuel stigning i EU-erhvervsgrenens rentabilitetsniveau efter undersøgelsesperioden ændrer ikke på denne konklusion, da undersøgelsen er begrænset til undersøgelsesperioden.

(124)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 122-133 i forordningen om midlertidig told.

(125)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede konsortiet af importører, én ikke forretningsmæssigt forbundet importør samt GOIS, at visse skadesindikatorer udviklede sig positivt i den betragtede periode, og lagde vægt på forøgelsen af EU-erhvervsgrenens markedsandel, stigningen i beskæftigelsen og nedgangen i lagerbeholdningerne.

(126)

Lagerbeholdningerne har været konstante som en procentdel af salgsmængden og udgjorde derfor ikke en klar skadesindikator. De to andre pågældende indikatorer udviklede sig positivt i den betragtede periode. Forøgelsen af markedsandelen er dog sket på bekostning af EU-producenternes rentabilitet, som forklaret i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told. Beskæftigelsen steg lidt, selv om arbejdskraftomkostningerne blev reduceret. Disse resultater afkræftede dog ikke de vigtigste konklusioner vedrørende skade, dvs. den negative udvikling af rentabilitet og alle EU-erhvervsgrenens finansielle indikatorer.

(127)

Konsortiet af importører og distributører og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør hævdede desuden, at de stikprøveudtagne EU-producenters finansielle situation ifølge de tilgængelige data for det første kvartal af 2021 er i bedring, og derfor har erhvervsgrenen ikke brug for yderligere beskyttelse.

(128)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var baseret på den betragtede periode, som sluttede i juni 2020. Som anført i betragtning 128-133 i forordningen om midlertidig told forværredes alle EU-producenternes finansielle indikatorer i den betragtede periode. Konklusionen i denne forbindelse kan ikke svækkes ved den påståede kortvarige forbedring af EU-producenternes situation efter den betragtede periode og understøttes af ikkereviderede rapporter om det først kvartal af 2021.

(129)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen endeligt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(130)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOIS, at skaden ikke kan være forårsaget af import fra Indonesien på grund af landets lave markedsandel og det faktum, at priserne steg i den betragtede periode.

(131)

Kommissionen mindede først om, at importen fra Indonesien og landets markedsandel blev vurderet kumulativt med importen fra Indien. Kommissionen bemærkede desuden, at Indonesiens markedsandel under alle omstændigheder var hastigt stigende i den betragtede periode fra 0,4 % i 2017 til 2,8 % i undersøgelsesperioden. For så vidt angår priserne, som ganske vist var stigende i hele den betragtede periode, var Indonesiens priser hele tiden under EU-erhvervsgrenens priser.

(132)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indien og Indonesien og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 141-143 i forordningen om midlertidig told.

(133)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påpegede Eurofer en difference mellem tallene for importmængder fra tredjelande, jf. tabel 11 i forordningen om midlertidig told og data fra Eurostat.

(134)

De tal, som Eurofer henviser til, indeholder dog ikke import, som er anført i Eurostat under toldordninger om aktiv eller passiv forædling, og som blev taget i betragtning i tabel 11 i forordningen om midlertidig told.

(135)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger stillede Eurofer spørgsmålstegn ved de importmængder, som Kommissionen har anvendt, og fremførte, at den i betragtning 99 omhandlede tilgang afviger fra Kommissionens normale praksis og er uforenelig med formålet med vurderingen af skaden og årsagssammenhængen i undersøgelsen. Eurofer hævdede, at importen under toldordningerne, herunder aktiv eller passiv forædling, ikke er pålagt antidumpingtold og ikke konkurrerer med EU-erhvervsgrenens varer.

(136)

Kommissionen fandt, at varer, der importeres under ordningerne med aktiv eller passiv forædling, ikke kun sendes i transit gennem Unionen, men også undergår forædlingsprocesser med merværdi, f.eks. samling og omdannelse, i Unionen. Denne import konkurrerer derfor tydeligvis med varer produceret af EU-erhvervsgrenen. For eksempel har en virksomhed, der har hjemsted i Unionen, og hvis formål er at udføre disse forædlingsprocesser, mulighed for enten at købe varen fra EU-erhvervsgrenen eller importere den under ordningen for aktiv forædling. Der bør derfor tages hensyn til import under disse særlige toldordninger i skadesvurderingen. De underkastes også toldopkrævningen, jf. artikel 76 i den delegerede forordning (EU) 2015/2446 (13).

(137)

Eurofer fremførte endvidere, at importmængden fra forskellige lande ikke var konsistent, da importmængden fra visse tredjelande ikke omfattede toldordningerne for aktiv eller passiv forædling.

(138)

Importmængden var de officielle tal fra Eurostat og omfattede for begge de pågældende lande og alle andre tredjelande den normale toldordning og toldordninger med aktiv og passiv forædling.

(139)

Eurofer henviste endvidere til importmængden i udløbsundersøgelsen af importen af samme vare fra Kina og Taiwan med samme undersøgelsesperiode og betragtede periode, hvor Kommissionen har vurderet EU-forbruget og markedsandele uden at tage hensyn til import under toldordninger med aktiv og passiv forædling. Der er forskelle i tallene mellem udløbsundersøgelsen og den nuværende undersøgelse af import, forbrug og markedsandel, hvilket indebærer en åbenlys fejl i en af de to undersøgelser.

(140)

Udløbsundersøgelsen af import af SSCR fra Kina og Taiwan har samme undersøgelsesperiode og betragtede periode for skadesanalysen. Analysen i den undersøgelse er dog af en anden karakter, dvs. fortsættelse eller sandsynlighed for fornyet dumping og skade, og enhver konklusion draget i den undersøgelse er ikke automatisk gyldig i den foreliggende undersøgelse. Så selv om importtallene i den nævnte undersøgelse ikke omfattede importen under ordningerne med aktiv eller passiv forædling, holder konklusionerne i undersøgelsen stadig. Kommissionen vurderede derfor, at disse divergerende data ikke udgjorde en åbenbar fejl.

(141)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede konsortiet af importører og distributører og én ikke forretningsmæssigt forbunden importør, at EU-erhvervsgrenens finansielle indikatorer ikke forværredes på grund af importen, men på grund af virkningerne af covid-19-pandemien. I sine bemærkninger, der blev fremsat efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, modsatte klageren sig denne påstand og anførte, at skadesudviklingen i den betragtede periode viste det modsatte.

(142)

Kommissionen fandt, at priserne på import fra de pågældende lande i høj grad påvirkede EU-erhvervsgrenens priser og dens finansielle indikatorer. Som anført i betragtning 103 i forordningen om midlertidig told var de gennemsnitlige importpriser fra begge de pågældende lande konsekvent lavere end EU-producenternes priser i hele den betragtede periode før covid-19-pandemien. Pandemien kan potentielt have påvirket forbruget på EU-markedet, men en sådan virkning ville først have vist sig i det sidste kvartal af undersøgelsesperioden (april-juni 2020), mens der allerede i 2019 blev konstateret en væsentlig nedgang i forbruget.

(143)

Kommissionen analyserede desuden nedgangen i forbruget (delvist relateret til covid-19 eller ej) som en mulig anden faktor, der kan have forårsaget skade, i betragtning 150-151 i forordningen om midlertidig told og konkluderede foreløbigt, at den ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt. Denne konklusion er bekræftet.

(144)

På grundlag af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, konkluderede Kommissionen, at ingen af de faktorer, der blev analyseret enten individuelt eller samlet, svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, i et sådant omfang at denne forbindelse ikke længere ville være reel og væsentlig, hvilket bekræfter konklusionen i betragtning 160-163 i forordningen om midlertidig told.

(145)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger rejste klageren to tekniske spørgsmål med hensyn til beregningen af skadesmargenen, vedrørende afskrivning af de estimerede ikkegennemførte investeringer og overholdelse af de fremtidige miljøomkostninger for en af de stikprøveudtagne EU-producenter. Ved beregningen af de mistede investeringer fandt Kommissionen det rimeligt at støtte sig på værditabet af de mistede investeringer i undersøgelsesperioden som fremlagt af de stikprøveudtagne EU-producenter. Klageren fremlagde ikke bevis for, hvorfor en sådan tilgang ville være urimelig. På baggrund af data og oplysninger, som klageren har fremlagt, godkendte Kommissionen påstanden om den fremtidige overholdelse af miljøomkostninger, som førte til en let stigning i de endelige skadesmargener.

(146)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte én eksporterende producent, at der i beregningen af den ikkeskadevoldende pris til fastsættelse af skadesmargen bør ses bort fra omkostninger, der er forårsaget af covid-19-nedlukningerne og afholdt af EU-erhvervsgrenen, da disse omkostninger undtagelsesvis øgede EU-erhvervsgrenens omkostninger pr. enhed og ikke afspejler EU-producenternes normale produktionsomkostninger.

(147)

Kommissionen anmodede EU-erhvervsgrenen om at opdele alle data i deres spørgeskemabesvarelser til de to halvår i undersøgelsesperioden for at se mulige virkninger af covid-19-pandemien på deres salgs- og omkostningsdata. De krydstjekkede data viste dog ikke yderligere omkostninger forårsaget af covid-19-nedlukningerne, som kunne retfærdiggøre den påståede justering. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(148)

Euranimi og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør anfægtede den højere skadesmargen, der er anvendt på de indiske eksporterende producenter, mens de havde højere salgspriser på EU-markedet.

(149)

Skadesmargenen er beregnet på baggrund af den varetype, der sælges af de eksporterende producenter. Da varetyperne mellem producenterne kan variere i pris, behøver der ikke at være en klar sammenhæng mellem det generelle importprisniveau og den skadesmargen, der beregnes for hver eksporterende producent specifikt.

(150)

Resultatet af de reviderede beregninger fremgår af nedenstående tabel:

(151)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende foranstaltningernes omfang, bekræftede Kommissionen sine resultater og konklusioner i betragtning 165-173 i forordningen om midlertidig told.

(152)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte Eurofer, at Kommissionen fejlagtigt har konkluderet, at Chromeni ikke anvendte råmaterialer, som er genstande for fordrejninger. Virksomheden hævdede, at det var »helt klart«, at Chromeni er afhængig af rå- og hjælpestoffer, som er berørt af fordrejninger af råmaterialepriserne i enten Indien eller Indonesien, og at der derfor bør tages højde herfor. Virksomheden hævdede, at Kommissionen med henblik herpå i denne undersøgelse bør samarbejde med en påstået leverandør af varmvalset rustfrit stål i Indonesien eller anvende nye undersøgelser om råmaterialer med hensyn til det nævnte råmateriale (14).

(153)

Eurofer fremførte endvidere, at Kommissionens fortolkning af artikel 7, stk. 2a, i høj grad begrænser muligheden for at tackle indvirkningen af fordrejningerne af råmaterialepriserne på sektorerne i de efterfølgende produktionsled, og at det ville forhindre Kommissionen i at vurdere indvirkningen af fordrejningerne af råmaterialepriserne inden for en koncern (f.eks. Jindal-gruppen). På samme måde påpegede virksomheden også risikoen for omgåelse gennem den virksomhed, der pålægges lavere told (i dette tilfælde enten i Indien eller Indonesien), og den fremførte derfor, at Kommissionen bør udvide toldsatsens højeste niveau til alle gruppens virksomheder, uanset produktionsland for den pågældende vare.

(154)

Chromeni anvendte som forklaret i betragtning 176 i forordningen om midlertidig told ikke det råmateriale, der var genstand for fordrejningen i Indien, dvs. chrommalm og skrot af rustfrit stål. I forbindelse med indførelsen af den endelige antidumpingtold er det derudover ikke muligt at forhindre mulig fremtidig omgåelse ved at udvide den antidumping, der er konstateret for én forretningsmæssigt forbundet producent til forretningsmæssigt forbundne producenter i et andet land. I den forbindelse henviser Kommissionen også til betragtning 175-177 nedenfor.

(155)

Eurofers påstande måtte derfor afvises.

(156)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 174-178 i forordningen om midlertidig told.

(157)

Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den endelige told i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 4, andet afsnit. Som følge heraf bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger:

(158)

Ingen af parterne anfægtede, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger. Konklusionerne i betragtning 181-183 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(159)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Euranimi og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, at EU's indførelse af foranstaltninger over for Indien og Indonesien ville skabe en mangel på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på EU-markedet, da EU-produktionen ville være utilstrækkelig til fuldt ud at forsyne markedet, og andre forsyningskilder er begrænsede, hovedsageligt på grund af antidumpingforanstaltninger på importen fra Kina og Taiwan. Ifølge parterne ses disse mangler og forsinkelser allerede i leveringen på EU-markedet.

(160)

Parterne påstod, at visse andre mulige importkilder, nemlig Brasilien, Malaysia og Sydafrika, kontrolleres af EU-producenter, som ejer de virksomheder i disse lande, som fremstiller koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Dette har ifølge parterne ført til misbrug af beskyttelse fra EU-producenternes side og har resulteret i høje priser på EU-markedet.

(161)

Parterne hævdede desuden, at de ikke har mulighed for at vælte priserne over på deres kunder, og derfor ville deres rentabilitet blive påvirket negativt.

(162)

Euranimi og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør gentog disse påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(163)

Eurofer anfægtede disse påstande og hævdede, at den påståede øgede gennemførelsestid er resultatet af ændringer i efterspørgslen og forstyrrelser i de globale forsyningskæder på grund af covid-19-pandemien, som ikke er specifik for forsyningskæden for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Eurofer anførte, at EU-erhvervsgrenen under normale omstændigheder har tilstrækkelig kapacitet til at sikre næsten 150 % af EU-forbruget i undersøgelsesperioden. Eurofer fremførte desuden, at den prisstigning på råmaterialer, som fandt sted efter undersøgelsesperioden, har været en afspejling af en stor stigning i omkostninger til råmaterialer på verdensplan, hvilket har påvirket ikke kun priserne i Unionen. Desuden hævdede Eurofer, at koldvalsede flade produkter af rustfrit stål kunne købes i tredjelande med betydelig kapacitet, når det gælder koldvalsede produkter af rustfrit stål, som ikke er begrænset af beskyttelsesforanstaltninger i forhold til stål.

(164)

Som angivet i forordningen om midlertidig told er der kilder til forsyning af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i andre tredjelande, hvoraf de største er Taiwan og Korea. Import fra Taiwan kommer stadig ind i Unionen og er pålagt relativt lav antidumpingtold. Det lykkedes i den betragtede periode Korea at øge eksporten til Unionen både i absolutte og relative tal. Sydafrika er også stadig at finde på EU-markedet, selv om de europæiske virksomheder angiveligt kontrollerer produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Derudover har den antidumpingtold, der er pålagt Indien og Indonesien, ikke til formål at lukke EU-markedet for de pågældende lande, men har til formål at hæve priserne til et rimeligt niveau.

(165)

Prisstigninger er normalt forbundet med stigningen i omkostninger til råmaterialer og blev også konstateret på tredjelandes markeder. Der er derfor ikke tale om, at EU-producenterne misbruger beskyttelsen af markedet. Med 13 EU-producenter af den undersøgte vare er der desuden en stærk intern konkurrence på EU-markedet.

(166)

Endvidere kan Kommissionen ikke behørigt vurdere de interesserede parters påstande med hensyn til muligheden for at vælte priserne over på deres kunder og den manglende mulighed for at erstatte importerede varer på grund af det manglende samarbejde mellem de pågældende parter i denne undersøgelse. I modsætning til de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der henvises til i betragtning 184-193 i forordningen om midlertidig told, fremsatte de pågældende parter deres påstande efter fremlæggelsen af oplysninger uden at fremlægge en spørgeskemabesvarelse. Dette afholdt Kommissionen fra at foretage en mere grundig vurdering ved at verificere deres købs- og salgskanaler, typer af handlede varer, omkostninger og finansiel situation.

(167)

På den baggrund konkluderede Kommissionen derfor, at virkningerne af en eventuel indførelse af told på importørerne og brugerne ikke opvejer foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen.

(168)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugeres interesser, blev konklusionerne i betragtning 184-195 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(169)

På baggrund af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 196 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(170)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade. Af de årsager, der er anført i afsnit 6, særlig punkt 6.2 i denne forordning, bør antidumpingtolden fastsættes i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told.

(171)

Ud fra ovenstående fastsættes den toldsats, som vil blive indført, som følger:

(172)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(173)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (15). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(174)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(175)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(176)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(177)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(178)

Som følge af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(179)

Da visse former for endelig told er lavere end den midlertidige told, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

(180)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen efter anmodning fra klageren importen af den undersøgte vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(181)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(182)

Kommissionens analyse viste ikke nogen yderligere væsentlig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, som fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4d. Med henblik på denne analyse sammenlignede Kommissionen de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra indledningen af denne undersøgelse til indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, og der blev ikke konstateret en yderligere betydelig stigning:

(183)

Kommissionen konkluderede derfor, at opkrævningen med tilbagevirkende kraft af den endelige told for den periode, hvor importen blev registreret, ikke var berettiget i denne sag.

(184)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(185)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (17) indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (18) blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024. Den undersøgte vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtolden og toldsatsen ud over kontingentet for den undersøgte vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode.

(186)

Dette betyder, at når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og overstiger niveauet for antidumpingtolden i henhold til denne forordning, opkræves der kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159. I perioden med den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end niveauet for antidumpingtolden i denne forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og det højere niveau for antidumpingtolden i henhold til denne forordning. Den del af antidumpingtoldbeløbet, der ikke opkræves, suspenderes.

(187)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —