19.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/1

(1)

På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev teksten til en aftale vedrørende styrkelsen af den globale reaktion på klimaændringer vedtaget.

(2)

Parisaftalen blev undertegnet den 22. april 2016 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/590 (2).

(3)

Parisaftalen træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor mindst 55 parter i UNFCCC, som i alt tegner sig for mindst ca. 55 % af de samlede drivhusgasemissioner, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter. Unionen og dens medlemsstater er parter i UNFCCC. I sine konklusioner af 18. marts 2016 understregede Det Europæiske Råd nødvendigheden af, at Unionen og dens medlemsstater indgår Parisaftalen hurtigst muligt og i tide til at blive parter heri fra dens ikrafttræden.

(4)

Parisaftalen træder i stedet for tilgangen under Kyotoprotokollen fra 1997.

(5)

Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål vil parterne udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag.

(6)

I henhold til Parisaftalen skal parterne fra og med 2023 foretage en global statusopgørelse hvert femte år på grundlag af den nyeste forskning og den hidtidige gennemførelse med henblik på at overvåge fremskridt og se nærmere på emissionsreduktioner, klimatilpasning og ydet støtte; og hver parts successive bidrag skal udgøre et fremskridt i forhold til partens bidrag på det pågældende tidspunkt og afspejle dens største ambitioner.

(7)

Det Europæiske Råd tilsluttede sig i sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken et bindende mål for reduktion af EU's egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990. Den 6. marts 2015 vedtog Rådet dette bidrag fra Unionen og dens medlemsstater som deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag, hvilket blev meddelt UNFCCC's sekretariat.

(8)

I den meddelelse, som ledsager forslaget om Unionens undertegnelse af Parisaftalen, fremhævede Kommissionen, at den globale overgang til renere energi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter i hele det politiske spektrum. Det er en af Unionens vigtigste prioriteter at skabe en robust energiunion, som kan give borgerne sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser. Det kræver en fortsat ambitiøs klimaindsats og fremskridt med hensyn til andre aspekter af energiunionen at nå dette mål.

(9)

Rådet bekræftede i sine konklusioner af 18. september 2015, at Unionen og dens medlemsstater har til hensigt at handle i fællesskab i henhold til Parisaftalen, og hilste Norge og Islands hensigt om at deltage i denne fælles indsats velkommen.

(10)

Unionen og dens medlemsstaters fælles indsats vil blive aftalt rettidigt og omfatte det respektive emissionsniveau, der er tildelt Unionen og dens medlemsstater.

(11)

Det er et krav i henhold til Parisaftalens artikel 4, stk. 16, at sekretariatet underrettes om den fælles indsats, herunder det emissionsniveau, som hver part skal holde sig inden for i den relevante periode.

(12)

Parisaftalen er i overensstemmelse med Unionens miljømål, jf. traktatens artikel 191, navnlig målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

(13)

Parisaftalen og kompetenceerklæringen bør godkendes på Unionens vegne —