EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D0438

Rådets afgørelse (EU) 2015/438 af 2. marts 2015 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det blandede udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa, om vedtagelse af fælles retningslinjer for gennemførelse af aftalen

EUT L 72 af 17.3.2015, p. 8–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/438/oj

17.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 72/8


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/438

af 2. marts 2015

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det blandede udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa, om vedtagelse af fælles retningslinjer for gennemførelse af aftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 12 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa (1) (»aftalen«) nedsættes der et blandet udvalg. Det foreskrives, at det blandede udvalg bl.a. skal overvåge gennemførelsen af aftalen.

(2)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa (2) (»den ændrende aftale«) trådte i kraft den 1. juli 2013.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (3) fastsatte procedurer og betingelser for udstedelse af visa til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage for hver periode på 180 dage.

(4)

Det blandede udvalg har inden for sit ansvarsområde gjort opmærksom på behovet for fælles retningslinjer for at sikre en harmoniseret gennemførelse af aftalen hos medlemsstaternes konsulater og for at afklare forholdet mellem aftalens bestemmelser og de kontraherende parters bestemmelser, der fortsat finder anvendelse for visa, som ikke er omfattet af aftalen.

(5)

Det blandede udvalg vedtog sådanne retningslinjer den 25. november 2009 ved afgørelse nr. 1/2009. Disse retningslinjer bør tilpasses til de nye bestemmelser i den aftale, der blev introduceret ved den ændrende aftale, og til ændringerne i EU's fælles visumpolitik. Af hensyn til klarheden bør disse retningslinjer erstattes.

(6)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg for så vidt angår vedtagelsen af fælles retningslinjer for gennemførelse af aftalen, bør fastlægges —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 12 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa for så vidt angår vedtagelsen af fælles retningslinjer for gennemførelse af aftalen, skal baseres på udkastet til det blandede udvalgs afgørelse, der er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 2015.

På Rådets vegne

D. REIZNIECE-OZOLA

Formand


(1)  EUT L 332 af 18.12.2007, s. 68.

(2)  EUT L 168 af 20.6.2013, s. 11.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).


UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. …/2014 FRA DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG UKRAINE OM LETTELSE AF UDSTEDELSEN AF VISA,

af …

om vedtagelse af fælles retningslinjer for gennemførelse af aftalen

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa (»aftalen«), særlig artikel 12, og ud fra følgende betragtning:

Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2008 —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

De fælles retningslinjer for gennemførelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa fastsættes i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Det blandede udvalgs afgørelse nr. 1/2009 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …

For Den Europæiske Union

For Ukraine


BILAG

FÆLLES RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSE AF AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG UKRAINE OM LETTELSE AF UDSTEDELSEN AF VISA

Formålet med aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa, som trådte i kraft den 1. januar 2008 og blev ændret ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine af 23. juli 2012, som trådte i kraft den 1. juli 2013 (»aftalen«), er på basis af princippet om gensidighed at lette udstedelsen af visa til ukrainske statsborgere for et forventet ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage.

Aftalen fastsætter på basis af princippet om gensidighed retligt bindende rettigheder og forpligtelser med henblik på at lette procedurerne for udstedelse af visa til ukrainske statsborgere.

Disse retningslinjer, der er vedtaget af det ved aftalens artikel 12 nedsatte blandede udvalg (»det blandede udvalg«), skal sikre en korrekt og harmoniseret gennemførelse af aftalens bestemmelser i medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer. Retningslinjerne er ikke en del af aftalen, og de er derfor ikke retligt bindende. Det anbefales imidlertid stærkt, at diplomatisk og konsulært personale konsekvent følger dem, når de anvender aftalens bestemmelser.

Det er hensigten, at disse retningslinjer skal opdateres i lyset af erfaringerne med gennemførelsen af aftalen under det blandede udvalgs ansvar. De retningslinjer, som det blandede udvalg vedtog den 25. november 2009, er blevet tilpasset i overensstemmelse med aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa (»den ændrende aftale«) og ny EU-lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (1) (»visumkodeksen«).

I.   GENERELT

1.1.   Formål og anvendelsesområde.

Det siges i aftalens artikel 1, at: »Formålet med denne aftale er at lette udstedelsen af visa til ukrainske statsborgere for et forventet ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage.«

Aftalen gælder for alle ukrainske statsborgere, som ansøger om visum til kortvarigt ophold, uanset i hvilket land de er bosat.

Det siges i aftalens artikel 1, stk. 2, at: »Ukraine kan kun genindføre visumpligt for borgere eller bestemte kategorier af borgere i alle medlemsstater og ikke for borgere eller bestemte kategorier af borgere i individuelle medlemsstater. Hvis Ukraine genindfører visumkravet for EU-statsborgere eller bestemte kategorier af EU-statsborgere, skal de samme lettelser, som indrømmes ukrainske statsborgere i henhold til denne aftale, automatisk gælde for de berørte EU-statsborgere på basis af princippet om gensidighed.«

Ifølge de beslutninger, som den ukrainske regering traf henholdsvis den 1. maj 2005 og den 1. januar 2008, er unionsborgere fritaget for visumpligt ved rejser til Ukraine af en varighed på højst 90 dage eller ved transit gennem Ukraines område. Denne bestemmelse berører ikke den ukrainske regerings ret til at ændre disse beslutninger.

1.2.   Anvendelsesområde.

Det siges i aftalens artikel 2, at:

»1.   De i denne aftale indeholdte bestemmelser om lettelse af visumudstedelsen finder kun anvendelse på ukrainske statsborgere i det omfang, de ikke i henhold til Den Europæiske Unions eller medlemsstaternes lovgivning, denne aftale eller andre internationale aftaler er fritaget for visumpligt.

2.   Ukraines eller medlemsstaternes eller Den Europæiske Unions lovgivning finder anvendelse på spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, herunder bl.a. afslag på visumansøgninger, anerkendelse af rejsedokumenter, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, nægtelse af indrejse og udsendelsesforanstaltninger.«

Uden at det berører dets artikel 10 (som foreskriver fritagelse fra visumpligt for ukrainske statsborgere, der er indehavere af diplomatpas og biometriske tjenestepas), påvirker aftalen ikke de eksisterende regler om visumpligt og visumfritagelse. Det foreskrives f.eks. i artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2), at medlemsstaterne bl.a. kan fritage medlemmer af besætningen inden for civil luftfart og skibsfart for visumpligt.

Schengenregler og, når det er relevant, medlemsstaternes lovgivning finder fortsat anvendelse på spørgsmål, der ikke er omfattet af aftalen, herunder afslag på visumansøgninger, anerkendelse af rejsedokumenter, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, nægtelse af indrejse og udsendelsesforanstaltninger. Det gælder også de Schengenregler, der fastsætter, hvilken Schengenmedlemsstat der er ansvarlig for at behandle en visumansøgning. Ukrainske statsborgere bør derfor fortsat kunne søge om visum på konsulatet i den medlemsstat, der er det væsentligste bestemmelsessted for deres rejse; hvis det væsentligste bestemmelsessted ikke kan fastslås, skal de søge på konsulatet i den medlemsstat, hvor de først indrejser i Schengenområdet.

Selv om betingelserne i aftalen er opfyldt, f.eks. med hensyn til visumansøgerens fremlæggelse af dokumentation for rejsens formål for de kategorier, der er nævnt i dets artikel 4, kan udstedelse af visa stadig afvises, hvis betingelserne i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (3) (»Schengengrænsekodeksen«) ikke er opfyldt, dvs. hvis personen ikke er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, er indberettet i SIS som uønsket eller betragtes som en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed osv.

Andre muligheder for fleksibilitet i forbindelse med udstedelse af visa ifølge visumkodeksen finder fortsat anvendelse. Visa til flere indrejser med en lang gyldighedsperiode — op til fem år — kan udstedes til andre kategorier af personer end dem, der er nævnt i aftalens artikel 5, hvis betingelserne i visumkodeksen er opfyldt (jf. artikel 24, stk. 2, i visumkodeksen). På samme måde vil bestemmelserne om gebyrfritagelse eller gebyrnedsættelse i visumkodeksen fortsat være gældende (jf. II.2.1.1).

1.3.   Visumtyper, der er omfattet af aftalen.

I aftalens artikel 3, litra d), defineres »visum« som »en tilladelse udstedt eller en afgørelse truffet af en medlemsstat, som kræves for

indrejse med henblik på et forventet ophold i denne medlemsstat eller i flere medlemsstater på højst 90 dage i alt

indrejse med henblik på transit gennem denne medlemsstats eller flere medlemsstaters områder.«

Følgende type visa er omfattet af aftalen:

»C«-visa (visa til kortvarigt ophold).

De lettelser, der følger af aftalen, gælder både ensartede visa med gyldighed på alle medlemsstaternes område og visa med begrænset territorial gyldighed (LTV).

1.4.   Beregning af længden af det ophold, som visummet tillader, herunder spørgsmålet om hvordan perioden på seks måneder skal beregnes.

Den seneste ændring af Schengengrænsekodeksen har omdefineret begrebet kortvarigt ophold. Den nuværende definition lyder som følger: »90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning«.

Indrejsedagen vil blive fastsat som den første dag med ophold på medlemsstaternes område, og udrejsedagen vil blive fastsat som den sidste dag med ophold på medlemsstaternes område. Begrebet »inden for en periode på 180 dage« indebærer, at der anvendes en »rullende« referenceperiode på 180 dage, hvor hver dag i opholdet sammenholdes med den seneste periode på 180 dage for at sikre, at kravet om højst 90 dage inden for en periode på 180 dage fortsat er overholdt. Det betyder, at et fravær i en uafbrudt periode på 90 dage giver mulighed for et nyt ophold på højst 90 dage.

Definitionen trådte i kraft den 18. oktober 2013. Beregneren findes online på følgende adresse: http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/border-crossing/index_en.htm

Eksempel på beregning af et ophold på grundlag af den nye definition:

 

En person med et visum til flere indrejser med et års gyldighed (18.4.2014-18.4.2015) indrejser for første gang den 19.4.2014 og bliver i 3 dage. Den pågældende person indrejser igen den 18.6.2014 og bliver i 86 dage. Hvordan ser situationen ud på de specifikke datoer? Hvornår vil vedkommende kunne indrejse igen?

 

Den 11.9.2014: I løbet af de seneste180 dage (16.3.2014 — 11.9.2014) har vedkommende haft ophold i 3 dage (19. — 21.4.2014) plus 86 dage (18.6.2014 — 11.9.2014) = 89 dage = Ingen overskridelse. Vedkommende kan stadig blive 1 dag.

 

Fra den 16.10.2014: Vedkommende kan indrejse med henblik på et ophold på yderligere 3 dage (den 16.10.2014 bliver opholdet den 19.4.2014 irrelevant (uden for perioden på 180 dage); den 17.10.2014 bliver opholdet den 20.4.2014 irrelevant (uden for perioden på 180 dage, osv.).

 

Fra den 15.12.2014: Vedkommende kan indrejse med henblik på et ophold på yderligere 86 dage (den 15.12.2014 bliver opholdet den 18.6.2014 irrelevant (uden for perioden på 180 dage); den 16.12.2014 bliver opholdet den 19.6.2014 irrelevant, osv.).

1.5.   Situationen for de medlemsstater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, medlemsstater, der ikke deltager i EU's fælles visumpolitik, og associerede lande.

De medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004 (Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet), 2007 (Bulgarien og Rumænien) og 2013 (Kroatien) er bundet af aftalen fra dens ikrafttrædelse.

Kun, Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien anvender endnu ikke Schengenreglerne fuldt ud. De vil fortsat udstede nationale visa med en gyldighed begrænset til deres nationale område. Når disse medlemsstater anvender Schengenreglerne fuldt ud, vil de fortsat anvende aftalen.

National lovgivning finder fortsat anvendelse på alle spørgsmål, der ikke er omfattet af aftalen, indtil det tidspunkt hvor disse medlemsstater anvender Schengenreglerne fuldt ud. Fra det tidspunkt vil Schengenreglerne/national lovgivning finde anvendelse på spørgsmål, der ikke er reguleret af aftalen.

Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien kan anerkende opholdstilladelser, D-visa og visa til kortvarigt ophold, der er udstedt af Schengenlande og associerede lande med henblik på kortvarige ophold på deres område.

Ifølge artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser skal alle Schengenlande anerkende visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, som de andre medlemsstater har udstedt, som gyldige til kortvarige ophold på hinandens område. Schengenmedlemsstaterne anerkender opholdstilladelser, D-visa og visa til kortvarigt ophold fra associerede lande til indrejse og kortvarigt ophold og vice versa.

Aftalen finder ikke anvendelse i Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige, men omfatter fælles erklæringer, hvori disse medlemsstater opfordres til at indgå bilaterale aftaler om visumlempelse med Ukraine.

En bilateral aftale om visumlempelse mellem Danmark og Ukraine trådte i kraft den 1. marts 2009. Der har ikke fundet forhandlinger sted mellem Ukraine og henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige.

Selv om Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz er tilknyttet Schengensamarbejdet, finder aftalen ikke anvendelse på disse lande, men omfatter fælles erklæringer, hvori disse Schengenlande opfordres til at indgå bilaterale aftaler om visumlempelse med Ukraine.

Norge undertegnede en bilateral aftale om visumlempelse den 13. februar 2008. Aftalen trådte i kraft den 1. september 2011.

Schweiz afsluttede forhandlingerne om en bilateral aftale om visumlempelse i november 2011. Island har oplyst, at der er indledt forhandlinger med Ukraine.

1.6.   Aftalen/bilaterale aftaler.

Det siges i aftalens artikel 13, stk. 1, at:

»1.   Denne aftale har fra og med sin ikrafttrædelse forrang for bestemmelser i enhver bilateral eller multilateral aftale indgået mellem de enkelte medlemsstater og Ukraine, for så vidt bestemmelserne i sidstnævnte aftaler omhandler spørgsmål omfattet af denne aftale.«

.

Fra datoen for ikrafttrædelsen af aftalen ophørte bestemmelserne i de eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Ukraine om spørgsmål inden for rammerne af aftalen med at være gældende. I overensstemmelse med EU-retten skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at fjerne uoverensstemmelser mellem deres bilaterale aftaler og aftalen.

Det hedder imidlertid i aftalens artikel 13, stk. 2, at:

»2.   Bestemmelserne i eksisterende bilaterale aftaler eller ordninger mellem individuelle medlemsstater og Ukraine, der er indgået inden denne aftales ikrafttrædelse, og som indeholder bestemmelser om fritagelse fra visumpligten for indehavere af ikkebiometriske tjenestepas, finder fortsat anvendelse, uden at det påvirker de pågældende medlemsstaters eller Ukraines ret til at opsige eller suspendere disse bilaterale aftaler eller ordninger.«

.

Følgende medlemsstater har indgået en bilateral aftale med Ukraine om fritagelse fra visumpligt for indehavere af tjenestepas: Bulgarien, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet.

I henhold til aftalens artikel 13, stk. 1, og i det omfang disse bilaterale aftaler omfatter indehavere af biometriske tjenestepas, har artikel 10, stk. 2, i aftalen forrang for disse bilaterale aftaler. I henhold til aftalens artikel 13, stk. 2, finder disse bilaterale aftaler, der er indgået inden den ændrede aftales ikrafttrædelse, og som indeholder bestemmelser om fritagelse fra visumpligten for indehavere af ikkebiometriske tjenestepas, fortsat anvendelse, uden at det påvirker de pågældende medlemsstaters eller Ukraines ret til at opsige eller suspendere disse bilaterale aftaler eller ordninger. Når en medlemsstat indrømmer visumfritagelse for indehavere af ikkebiometriske tjenestepas, gælder fritagelsen kun rejser på den pågældende medlemsstats område og ikke rejser til andre Schengenmedlemsstater.

Hvis en medlemsstat har indgået en bilateral aftale eller ordning med Ukraine om spørgsmål, der ikke falder ind under aftalen, finder fritagelsen fortsat anvendelse efter ikrafttrædelsen af aftalen.

1.7.   Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab om visumansøgeres adgang til information og harmonisering af information om procedurerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold og dokumentation, som skal fremlægges ved ansøgning om visa til kortvarigt ophold.

I overensstemmelse med denne erklæring fra Det Europæiske Fællesskab, som er knyttet til aftalen, er der udarbejdet fælles grundlæggende oplysninger om visumansøgeres adgang til medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer og om procedurer og betingelser for udstedelse af visa og om gyldigheden af udstedte visa for at sikre, at ansøgere modtager sammenhængende og ensartede grundlæggende oplysninger. Disse oplysninger findes på webstedet for EU's delegation i Ukraine: http://eeas.europa.eu/delegations/ukraine/index_en.htm

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer anmodes om at formidle disse oplysninger bredt (på informationstavler, i brochurer, på websteder osv.) og også formidle præcise oplysninger om betingelserne for udstedelse af visa, medlemsstaternes repræsentation i Ukraine og den harmoniserede EU-liste over dokumenter, som skal indgives ved ansøgning om visa.

II.   RETNINGSLINJER FOR SÆRLIGE BESTEMMELSER

2.1.   Regler, der finder anvendelse på alle visumansøgere.

Bemærk: Der mindes om, at de lempelser, der er nævnt nedenfor vedrørende gebyr for behandling af visumansøgninger, frist for behandling af visumansøgninger, udrejse efter tab eller tyveri af dokumenter og forlængelse af visa under ekstraordinære omstændigheder, finder anvendelse på alle ukrainske visumansøgere og visumindehavere.

2.1.1.   Gebyr for behandling af visumansøgninger.

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 1, at:

»Gebyret for behandling af ukrainske statsborgeres visumansøgninger udgør 35 EUR. Dette gebyr kan tages op til fornyet overvejelse efter reglerne i artikel 14, stk. 4.«

.

I henhold til artikel 6, stk. 1, udgør gebyret for behandling af en visumansøgning 35 EUR. Dette gebyr gælder alle ukrainske visumansøgere (herunder turister) og angår visa til kortvarigt ophold uanset antal indrejser. Det gælder også for visumansøgninger, der indgives ved de ydre grænser.

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 2, at:

»Hvis Ukraine genindfører visumkravet for EU-statsborgere, må det ukrainske visumgebyr ikke være på mere en 35 EUR eller et andet aftalt beløb, hvis gebyret revideres efter proceduren i artikel 14, stk. 4.«

.

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 3, at:

»Medlemsstaterne opkræver et gebyr på 70 EUR for behandlingen af visumansøgninger, når ansøgeren på grundlag af afstanden mellem dennes opholdssted og det sted, hvor ansøgningen er indgivet, har anmodet om, at der træffes afgørelse om ansøgningen inden tre dage fra indgivelsen af denne, og konsulatet har accepteret at træffe afgørelse inden tre dage.«

Der vil blive opkrævet et gebyr på 70 EUR for behandling af visumansøgninger, når visumansøgningen og dokumentationen er indgivet af en visumansøger, hvis opholdssted er beliggende i et område, hvor den medlemsstat, som ansøgeren ønsker at rejse til, ikke har en konsulær repræsentation (hvis der i området ikke findes et konsulat eller et visumkontor eller konsulater for de medlemsstater, der har indgået repræsentationsaftaler med den medlemsstat, som ansøgeren ønsker at rejse til), og når den diplomatiske eller konsulære repræsentation har accepteret at træffe afgørelse inden tre dage. Dokumentation for visumansøgerens opholdssted angives i visumansøgningen.

I princippet tager aftalens artikel 6, stk. 3, sigte på at gøre det lettere at søge om visum for ansøgere, der bor langt fra konsulatet. Hvis det er nødvendigt at rejse langt for at søge om visum, er det hensigten at udstede visummet så hurtigt, at ansøgeren kan modtage visummet uden at skulle foretage den samme lange rejse endnu en gang.

Af ovennævnte grunde skal der i de tilfælde, hvor »standardbehandlingstiden« for en visumansøgning i en diplomatisk eller konsulær repræsentation varer tre dage eller mindre, opkræves et standardgebyr på 35 EUR.

For diplomatiske repræsentationer og konsulater, der har et tidsbestillingssystem indgår den tid, der medgår for at få en tid, ikke som en del af behandlingstiden (se også II.2.1.2).

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 4, at:

»4.   Med forbehold af stk. 5 beregnes der for følgende personkategorier ikke gebyr for behandlingen af visumansøgninger:

a)

nære pårørende — ægtefælle, børn (også adopterede), forældre (også formyndere), bedsteforældre eller børnebørn — til ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område, eller unionsborgere, der har ophold i den medlemsstat, hvori de er statsborgere.«

(N.B. Dette litra regulerer situationen for nære slægtninge til ukrainske statsborgere, der rejser til medlemsstaterne for at besøge ukrainske statsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne eller unionsborgere, der har ophold i den medlemsstat, hvori de er statsborgere. Ukrainske visumansøgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, jf. artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (4), vil kunne få udstedt visum så hurtigt som muligt, efter en hasteprocedure og uden gebyr.)

»b)

medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine, skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område

c)

medlemmer af nationale og regionale regeringer og parlamenter, forfatningsdomstole og højesteretter, såfremt de ikke er fritaget for visumpligten i medfør af denne aftale

d)

elever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og medfølgende lærere, der rejser i studie- eller uddannelsesøjemed

e)

handicappede og om nødvendigt deres ledsager«; (N.B. For at kunne omfattes af gebyrfritagelsen, bør det dokumenteres, at hver af visumansøgerne henhører under denne kategori.)

»f)

personer, der kan dokumentere, at deres rejse er nødvendig af humanitære grunde, f.eks. med henblik på presserende lægebehandling, samt disse personers ledsager, eller med henblik på at deltage i en nær pårørendes begravelse eller besøge en alvorligt syg nær pårørende

g)

deltagere i internationale sportsarrangementer og deres ledsager«; (N.B. Kun ledsagere, der rejser i arbejdsøjemed, er omfattet; tilhængere vil derfor ikke blive betragtet som ledsagere.)

»h)

deltagere i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer

i)

deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer og andre kommunale myndigheder

j)

journalister og det tekniske personale, der ledsager journalister i arbejdsøjemed«; (N.B. Journalister, der er nævnt i aftalens artikel 4, stk. 1, litra e), er omfattet af dette litra.)

»k)

pensionister«; (N.B. For at være omfattet af gebyrfritagelsen i denne kategori, skal visumansøgere dokumentere deres status som pensionist.)

»l)

chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine

m)

medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område

n)

børn under 18 år og børn, for hvem der består forsørgerpligt, under 21 år.« (N.B. For at være omfattet af gebyrfritagelsen for denne kategori, skal visumansøgere dokumentere deres alder; og — hvis de er under 21 år — også dokumentere deres forsørgelse.)

»o)

repræsentanter for religiøse samfund

p)

medlemmer af liberale erhverv, der deltager i internationale udstillinger, konferencer, symposier, seminarer eller andre lignende arrangementer, der afholdes på medlemsstaternes område

q)

unge i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer

r)

repræsentanter for organisationer i civilsamfundet, når de rejser i uddannelsesøjemed eller med henblik på deltagelse i seminarer og konferencer, også inden for rammerne af udvekslingsprogrammer

s)

deltagere i officielle EU-programmer for samarbejde på tværs af grænserne såsom Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument (ENPI).

Første afsnit finder også anvendelse, når rejsens formål er transit.«

.

Aftalens artikel 6, stk. 4, andet afsnit, gælder kun, hvis formålet med rejsen til tredjelandet er et af de formål, der er nævnt i artikel 6, stk. 4, litra a)-s), f.eks. hvis transit er nødvendig for at deltage i et seminar, besøge familiemedlemmer, deltage i et udvekslingsprogram inden for rammerne af en civilsamfundsorganisation osv. i tredjelandet.

Der er fuld gebyrfritagelse for ovennævnte kategorier af personer. Endvidere gælder følgende i henhold til artikel 16, stk. 6, i visumkodeksen »I individuelle tilfælde kan det undlades at opkræve visumgebyr, eller det kan nedsættes, når dette har til formål at fremme kulturelle eller sportslige interesser samt interesser på området udenrigspolitik, udviklingspolitik og andre områder af vital offentlig interesse eller af humanitære årsager.«

Denne regel kan imidlertid ikke anvendes til at fritage for gebyret på 70 EUR for behandling af visumansøgninger i individuelle tilfælde, når visumansøgningen og dokumentationen er indgivet af en visumansøger, hvis opholdssted er beliggende i lang afstand fra medlemsstatens diplomatiske eller konsulære repræsentation, og som henhører under en af de kategorier, der er visumfritaget i henhold til artikel 6, stk. 4, i aftalen.

Det skal også nævnes, at de kategorier af personer, der er fritaget for gebyr, dog eventuelt skal betale et servicegebyr, hvis medlemsstaten samarbejder med en ekstern tjenesteudbyder.

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 5, at:

»5.   Hvis en medlemsstat samarbejder med en ekstern serviceudbyder med henblik på udstedelse af et visum, kan den eksterne serviceudbyder opkræve et servicegebyr. Servicegebyret skal stå i et rimeligt forhold til de omkostninger, som den eksterne serviceudbyder har afholdt ved udførelsen af sine opgaver, og må ikke overstige 30 EUR. Medlemsstaterne giver fortsat alle ansøgere adgang til at indgive ansøgninger direkte til deres konsulater. Hvis det kræves, at ansøgerne får en aftale om indgivelse af en ansøgning, skal denne som hovedregel finde sted inden to uger fra det tidspunkt, hvor der blev anmodet om en aftale.«

.

Det forhold, at det fortsat er muligt for alle kategorier af visumansøgere at indgive deres ansøgning direkte på konsulatet i stedet for via en ekstern serviceudbyder, indebærer, at der skal være et reelt valg mellem de to muligheder. Selv om den direkte adgang ikke behøver at være organiseret på samme betingelser som dem, der gælder for adgang til serviceudbyderen, skal disse betingelser ikke i praksis gøre det umuligt at få direkte adgang. Selv om det kan accepteres, at ventetiden for at få en aftale er en anden end i tilfælde af direkte adgang til konsulatet, skal ventetiden ikke være så lang, at den i praksis gør det umuligt at få direkte adgang.

2.1.2.   Frist for behandling af visumansøgninger.

Det siges i aftalens artikel 7, at:

»1.   Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer træffer afgørelse om ansøgningen inden for en frist på 10 kalenderdage efter modtagelsen af ansøgningen og den for visumudstedelsen krævede dokumentation.

2.   Fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning kan forlænges op til 30 kalenderdage i enkelttilfælde, navnlig når der er behov for nærmere granskning af ansøgningen.

3.   Fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning kan afkortes til to arbejdsdage eller derunder i hastende tilfælde.«

.

En afgørelse om en visumansøgning vil i princippet blive truffet inden for en frist på 10 kalenderdage fra datoen for modtagelse af den fuldstændige visumansøgning og dokumentation.

Denne frist kan forlænges op til 30 kalenderdage, når der er behov for nærmere granskning af ansøgningen, f.eks. høring af centrale myndigheder.

Alle disse frister begynder først at løbe, når ansøgningen er fuldstændig, dvs. fra datoen for modtagelse af visumansøgningen og dokumentation.

For diplomatiske og konsulære repræsentationer, der har et tidsbestillingssystem, indgår den tid, der medgår for at få en aftale, ikke som en del af behandlingstiden. Når der aftales tid, bør der tages højde for eventuelle hastetilfælde, som visumansøgeren anfører med henblik på anvendelsen af aftalens artikel 7, stk. 3. Normalt bør en aftale finde sted inden to uger fra det tidspunkt, hvor der blev anmodet om en aftale (jf. aftalens artikel 6, stk. 5). En længere periode bør være en undtagelse, herunder i travle perioder. Det blandede udvalg vil nøje overvåge dette spørgsmål. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at aftaler efter anmodning fra medlemmer af officielle ukrainske delegationer om at indgive ansøgninger på diplomatiske og konsulære repræsentationer i hastetilfælde kan finde sted så hurtigt som muligt, helst inden for en frist på to arbejdsdage, når indbydelsen er blevet sendt sent ud.

Beslutningen om at afkorte fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning, jf. aftalens artikel 7, stk. 3, træffes af den konsulære medarbejder.

2.1.3.   Forlængelse af visa under ekstraordinære omstændigheder.

Det siges i aftalens artikel 9, at:

»Ukrainske statsborgere, der på grund af force majeure ikke har mulighed for at forlade medlemsstaternes område inden for den frist, der er anført i deres visum, kan i overensstemmelse med værtslandets lovgivning vederlagsfrit få forlænget deres visums gyldighed i det tidsrum, det er nødvendigt, før de kan vende tilbage til deres opholdsland.«

.

Hvad angår muligheden for at forlænge gyldigheden af et visum på grund af force majeure — f.eks. ophold på et hospital af uforudsete grunde/pludselig sygdom/ulykke — hvor indehaveren ikke har mulighed for at forlade medlemsstaternes område inden den dato, der er anført på visummet, finder bestemmelserne i artikel 33, stk. 1, i visumkodeksen anvendelse, i det omfang de er forenelige med aftalen (f.eks. vil det forlængede visum fortsat være et ensartet visum, der giver ret til indrejse i alle de Schengenmedlemsstater, som visummet var gyldigt til på udstedelsestidspunktet). Ifølge aftalen kræves der ikke gebyr for forlængelse af et visum i tilfælde af force majeure.

2.2.   Regler, der finder anvendelse på visse kategorier af visumansøgere.

2.2.1.   Dokumentation for rejsens formål.

For alle de personkategorier, der er nævnt i aftalens artikel 4, stk. 1, herunder chauffører i international gods- eller passagertransport, kræves kun den angivne dokumentation vedrørende rejsens formål. For disse kategorier af ansøgere kan der ikke kræves anden dokumentation for rejsens formål. Som anført i aftalens artikel 4, stk. 3, er der ingen andre krav om dokumentation, indbydelse eller attestering vedrørende rejsens formål.

Hvis der i enkelte tilfælde er tvivl om rejsens egentlige formål, vil visumansøgeren blive indkaldt til en (supplerende) uddybende samtale på ambassaden/konsulatet, hvor vedkommende udspørges om det egentlige formål med besøget eller ansøgerens hensigt om at rejse tilbage — jf. artikel 21, stk. 8, i visumkodeksen. I sådanne individuelle tilfælde kan visumansøgeren fremlægge yderligere dokumentation eller i ekstraordinære tilfælde anmodes herom af den konsulære medarbejder. Det blandede udvalg vil nøje overvåge dette spørgsmål.

For de kategorier af personer, der ikke er nævnt i aftalens artikel 4, stk. 1, finder de nuværende regler fortsat anvendelse, hvad angår dokumentation for rejsens formål. Det samme gælder dokumenter vedrørende forældres samtykke til, at børn under 18 år rejser.

Schengenregler eller national lovgivning finder anvendelse på spørgsmål, der ikke er dækket af bestemmelserne i denne aftale, f.eks. anerkendelse af rejsedokumenter, rejsesygeforsikring og garantier vedrørende hjemrejse og subsistensmidler (jf. I.1.2).

Det hedder i Den Europæiske Unions erklæring om de dokumenter, der skal indgives, når der ansøges om visa til kortvarigt ophold, der er vedlagt den ændrende aftale: »Den Europæiske Union vil udarbejde en harmoniseret liste over den krævede dokumentation, jf. artikel 48, stk. 1, litra a), i visumkodeksen, for at sikre, at ansøgere fra Ukraine principielt skal indgive den samme dokumentation til ansøgningen«. Medlemsstaternes konsulater anmodes om inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde at sikre, at ukrainske visumansøgere modtager sammenhængende og ensartede grundlæggende oplysninger, og i princippet skal indgive den samme dokumentation, uanset hvilken medlemsstats konsulat ansøgningen indgives til.

I princippet vil den oprindelige anmodning eller attestering, der kræves i henhold til aftalens artikel 4, stk. 1, blive indgivet sammen med visumansøgningen. Konsulatet kan imidlertid begynde behandlingen af visumansøgningen på grundlag af faxer eller kopier af anmodningen eller attesteringen. Konsulatet kan ikke desto mindre anmode om det originale dokument ved den første ansøgning og vil anmode om det i individuelle tilfælde, hvor der opstår tvivl.

Da nedenstående lister over myndigheder nu og da også indeholder navnet på den person, der kan undertegne de relevante anmodninger/attesteringer, skal de ukrainske myndigheder informere det lokale Schengensamarbejde, når disse personer erstattes.

Aftalens artikel 4 anfører, at:

»1.   For følgende kategorier af ukrainske statsborgere er følgende dokumenter tilstrækkelig dokumentation for formålet med rejsen til den anden part:

a)

medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine, skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område

et brev udfærdiget af en ukrainsk myndighed, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er medlem af dens delegation på rejse til den anden parts område med det formål at deltage i de angivne arrangementer, ledsaget af en kopi af den officielle indbydelse.«

Ansøgerens navn skal angives på brevet fra den kompetente myndighed og bekræfte, at personen er medlem af den delegation, der rejser til den anden parts område for at deltage i det officielle møde. Ansøgerens navn skal ikke nødvendigvis angives på den officielle indbydelse til at deltage i mødet, selv om det kan være tilfældet, når den officielle indbydelse er stilet til en bestemt person.

Denne bestemmelse gælder for medlemmer af officielle delegationer, uanset hvilket pas de har (ikkebiometrisk tjenestepas eller ikkebiometrisk almindeligt pas).

»b)

for forretningsfolk og repræsentanter for erhvervsorganisationer:

en skriftlig indbydelse fra værten, der skal være en juridisk person eller virksomhed eller filial eller afdeling heraf, en statslig eller lokal myndighed i medlemsstaterne eller en arrangør af handelsmesser eller udstillinger, konferencer eller symposier afholdt på medlemsstaternes område

c)

for chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine:

en skriftlig anmodning fra det nationale forbund af transportvirksomheder i Ukraine, som foretager international transport ad landevej, med angivelse af turenes formål, varighed, destination(er) og hyppighed«

.

De kompetente myndigheder med ansvar for international transport ad landevej, som skal angive formål, varighed, destination(er) og hyppighed for chauffører i international gods- og passagertransport på medlemsstaternes område i køretøjer, der er registreret i Ukraine, er:

1.

Association of International Road Carriers of Ukraine (AsMAP/»AcMAII«)

Postadressen for AsMAP er:

11, Shorsa str.

Kyiv, 03150, Ukraine

Ansatte bemyndiget til at underskrive anmodninger er:

 

Kostiuchenko Leonid — Formand for AsMAP i Ukraine

 

Kostiuchenko Leonid — Næstformand for AsMAP i Ukraine

 

Kuchynskiy Yurii — Næstformand for AsMAP i Ukraine.

2.

Den statslige virksomhed »Service on International Road Carriages« (SE »SIRC«)

Postadressen for SE »SIRC« er:

57, av. Nauka

Kyiv, 03083, Ukraine

Tlf. +38 044 524 21 01

Fax (+ 38) 044 524 00 70

Ansatte bemyndiget til at underskrive anmodninger er:

 

Tkachenko Anatolij — Direktør for SE »SIRC«

 

Neronov Oleksandr — Første vicedirektør for SE »SIRC«.

3.

Ukrainian Road Transport and Logistics Union

Postadressen for Ukrainian Road Transport and Logistics Union er:

28, Predslavinska str.

Kyiv, 03150, Ukraine

Tlf./fax +38 044 528 71 30/+38 044 528 71 46/+38 044 529 44 40

Ansatte bemyndiget til at underskrive anmodninger er:

Lypovskiy Vitalij — Formand for foreningen

4.

All-Ukrainian Association of Automobile Carriers (AAAC)(Всеукраїнська асоціація автомобільних перевізників)

Postadressen for AAAC er:

139, Velyka Vasylkivska str.

Kyiv, 03150, Ukraine

Tlf./fax +38044-538-75-05, +38044-529-25-21

Ansatte bemyndiget til at underskrive anmodninger er:

 

Reva Vitalii (Віталій Рева) — Formand for AAAC

 

Glavatskyi Petro (Петро Главатський) — Næstformand for AAAC

e-mail: vaap@i.com.ua

5.

All-Ukrainian Association of Automobile Carriers (AAAC) (Всеукраїнська асоціація автомобільних перевізників)

Postadressen for AAAC er:

3, Rayisy Okipnoyi str.

Kyiv, 02002, Ukraine

Tlf./fax +38044-517-44-31, +38044-516-47-26

Ansatte bemyndiget til at underskrive anmodninger er:

Vakulenko Volodymyr (Вакуленко Володимир Михайлович) — Næstformand for AAAC

6.

Ukrainsk statslig virksomhed »Ukrinteravtoservice« (Українське державне підприємство по обслуговуванню іноземних та вітчизняних автотранспортних засобів»Укрінтеравтосервіс«)

Postadressen for den ukrainske statslige virksomhed »Ukrinteravtoservice« er:

57, av. Nauka

Kyiv, 03083, Ukraine

Ansatte bemyndiget til at underskrive anmodninger er:

 

Dobrohod Serhii (Доброход Сергій Олександрович) — Generaldirektør for den ukrainske statslige virksomhed »Ukrinteravtservice« (tlf.: +38 044 524-09-99; mobil: +38 050 463-89-32).

 

Kubalska Svitlana (Кубальська Світлана Сергіївна) — Vicegeneraldirektør for den ukrainske statslige virksomhed »Ukrinteravtoservice« (tlf.: +38 044 524-09-99; mobil: +38 050 550-82-62).

Under hensyntagen til de nuværende problemer med denne kategori af visumansøgere vil det blandede udvalg nøje overvåge gennemførelsen af denne bestemmelse.

»d)

for medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område:

en skriftlig anmodning fra det kompetente jernbaneselskab i Ukraine med angivelse af rejsens formål, varighed og hyppighed.«

Den kompetente myndighed for jernbanetransport i Ukraine er State Administration of Railway Transport of Ukraine (»Ukrzaliznytsia«/»Укрзалізниця«).

Postadressen for »Ukrzaliznytsia« er:

5-7 Tverskaya str.

Kyiv, 03680, Ukraine

Afhængig af ansvarsfordelingen i ledelsen af »Ukrzaliznytsia« er følgende ansatte, der har ansvaret for at oplyse om formålet med, varigheden og hyppigheden af rejser foretaget af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område, følgende:

 

Bolobolin Serhii (Болоболін Сергій Петрович) — Første generaldirektør for Ukrzaliznytsia (tlf.: +38 044 465 00 10);

 

Serhiyenko Mykola (Сергієнко Микола Іванович) — Første vicegeneraldirektør for Ukrzaliznytsia (tlf.: +38 044 465 00 01);

 

Zhurakivskyy Vitaliy (Жураківський Віталій Олександрович) — Første vicegeneraldirektør for Ukrzaliznytsia (tlf.: +38 044 465 00 41);

 

Slipchenko Oleksiy (Сліпченко Олексій Леонтійович) — Vicegeneraldirektør for Ukrzaliznytsia (tlf.: +38 044 465 00 14);

 

Naumenko Petro (Науменко Петро Петрович) –Vicegeneraldirektør for Ukrzaliznytsia (tlf.: +38 044 465 00 12);

 

Chekalov Pavlo (Чекалов Павло Леонтійович) — Vicegeneraldirektør for Ukrzaliznytsia (tlf.: +38 044 465 00 13);

 

Matviiv Igor — Chef for kontoret for internationale anliggender i Ukrzaliznytsia (tlf.: +38 044 465 04 25).

»e)

for journalister og det tekniske personale, der ledsager journalister i arbejdsøjemed:

attestering eller anden dokumentation udstedt af en faglig organisation eller ansøgerens arbejdsgiver for, at den pågældende person er uddannet journalist, og hvoraf det fremgår, at formålet med rejsen er at udføre journalistisk arbejde, eller at den pågældende person er medlem af det tekniske personale, der ledsager journalister i arbejdsøjemed.«

Denne kategori dækker ikke freelancejournalister.

Attestering eller dokumentation, der viser at ansøgeren er uddannet journalist, og original dokumentation fra arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at formålet med rejsen er at udføre journalistisk arbejde, eller at den pågældende person er medlem af det tekniske personale, der ledsager journalister i arbejdsøjemed.

Den kompetente ukrainske faglige organisation, der godtgør, at den berørte person er uddannet journalist, er:

1.

National Union of Journalists of Ukraine (NUJU) (»Національна спілка журналістів України«, НСЖУ).

NUJU udsteder det nationale og internationale pressekort til uddannede medieansatte i det standardformat, der er fastsat af det internationale journalistforbund.

Postadressen for NUJU er:

27-a Khreschatyk str.

Kyiv, 01001, Ukraine

De bemyndigede personer i NUJU er:

Nalyvaiko Oleg Igorovych (Наливайко Олег Ігорович) — Chef for NUJU

Tlf./Fax +38044-234-20-96; +38044-234-49-60; +38044-234-52-09

e-mail: spilka@nsju.org; admin@nsju.org.

2.

Independent Media Union of Ukraine (IMUU) (»Незалежна медіа-профспілка України«).

IMUU's postadresse er:

Office 25

27 — A, Khreshchatyk Str.,

Kyiv, 01001, Ukraine

De bemyndigede personer er:

 

Lukanov Yurii (Луканов Юрій Вадимович)– Chef for IMUU

 

Vynnychuk Oksana (Оксана Винничук) — eksekutivsekretær for IMUU

Tlf. + 38 050 356 57 58

e-mail: secretar@profspilka.org.ua

»f)

for personer, der skal deltage i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer:

en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen til at deltage i disse aktiviteter

g)

for elever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og medfølgende lærere, der rejser i studie- eller uddannelsesøjemed, herunder inden for rammerne af udvekslingsprogrammer og andre uddannelsesrelaterede aktiviteter:

en skriftlig indbydelse eller et optagelsesbevis fra værtsuniversitetet, -akademiet, -instituttet, -læreanstalten eller -skolen eller studiekort eller beviser på de kurser, der skal følges.«

Et studiekort kan kun accepteres som dokumentation for rejsens formål, hvis det er udstedt af det værtsuniversitet eller den værtslæreanstalt eller -skole, hvor studierne skal finde sted.

»h)

for deltagere i internationale sportsarrangementer og deres professionelle ledsagere:

en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen, de kompetente myndigheder, det nationale sportsforbund eller de nationale olympiske komitéer i medlemsstaterne«

.

Listen over ledsagere i forbindelse med internationale sportsbegivenheder vil være begrænset til de personer, der ledsager sportsudøveren i arbejdsøjemed: trænere, massører, direktør, lægeligt personale og leder af sportsklubben. Tilhængere vil ikke blive betragtet som ledsagere.

»i)

for deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer og andre kommunale myndigheder:

en skriftlig indbydelse fra disse byers borgmester/kommunalbestyrelsesformand eller andre kommunale enheder«

.

Den borgmester/kommunalbestyrelsesformand eller anden kommunale enhed, der har kompetence til at udstede den skriftlige indbydelse, er borgmesteren/kommunalbestyrelsesformanden i den by eller kommune, hvor venskabsarrangementet skal finde sted. Denne kategori dækker kun officielle venskabsarrangementer.

»j)

for nære pårørende — ægtefæller, børn (også adopterede), forældre (også formyndere), bedsteforældre og børnebørn — der besøger ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område, eller unionsborgere, der har ophold i den medlemsstat, hvori de er statsborgere:

en skriftlig indbydelse fra værten«

.

Det pågældende litra regulerer situationen for nære slægtninge til ukrainske statsborgere, der rejser til medlemsstaterne for at besøge ukrainske statsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne eller unionsborgere, der har ophold i den medlemsstat, hvori de er statsborgere.

Ægtheden af den inviterende persons underskrift skal dokumenteres af den kompetente myndighed i henhold til den nationale lovgivning i bopælslandet.

Det er ligeledes nødvendigt at dokumentere den inviterende persons lovlige ophold og familietilknytningen; f.eks. ved sammen med den skriftlige indbydelse fra værten at fremlægge kopier af dokumenter, der viser vedkommendes status, f.eks. en fotokopi af opholdstilladelsen og bekræftelse af familietilknytningen.

Den pågældende bestemmelse finder også anvendelse for slægtninge til personale ved diplomatiske og konsulære repræsentationer, der rejser med henblik på familiebesøg på højst 90 dage på medlemsstaternes område, bortset fra kravet om dokumentation for lovligt ophold og familietilknytning.

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions erklæring om lempelse af visumreglerne for familiemedlemmer, der er knyttet til den ændrende aftale, gælder følgende: »For at forbedre bevægelsesfriheden for et større antal personer med familiebånd (navnlig søskende og deres børn) til ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område eller unionsborgere, der har ophold på den medlemsstats område, hvori de er statsborgere, opfordrer Den Europæiske Union medlemsstaternes konsulater til fuldt ud at anvende de eksisterende muligheder i visumkodeksen til at lempe reglerne for visumudstedelse til denne personkategori, herunder navnlig en forenkling af den dokumentation, der kræves af ansøgeren, fritagelse fra gebyret til behandling af ansøgningen og i givet fald til udstedelse af visa til flere indrejser.«.

»k)

for slægtninge, som deltager i en begravelse:

et officielt dokument, der bekræfter dødsfaldet samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede«

.

Aftalen præciserer ikke, hvilket lands myndigheder der skal udstede ovennævnte officielle dokument: det land, hvor begravelsen finder sted, eller det land, hvor den person, der ønsker at deltage i begravelsen, er bosiddende. Det bør accepteres, at de kompetente myndigheder i begge lande kan udstede et sådant officielt dokument.

Ovennævnte officielle dokument, der bekræfter dødsfaldet samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den afdøde, skal fremlægges, f.eks. døds- og/eller vielsesattester.

»l)

for besøg på militære og civile gravsteder:

et officielt dokument, der bekræfter gravstedets eksistens og bevarelse samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede«

.

Aftalen præciserer ikke, om ovennævnte officielle dokument skal udstedes af myndighederne i det land, hvor gravstedet er beliggende, eller af myndighederne i det land, hvor den person, der ønsker at besøge gravstedet, er bosiddende. Det bør accepteres, at de kompetente myndigheder i begge lande kan udstede et sådant officielt dokument.

Ovennævnte officielle dokument, der bekræfter gravstedets eksistens og bevarelse samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede, skal fremlægges.

I overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs erklæring om udstedelse af visa til kortvarigt ophold for besøg på militære og civile gravsteder, der er knyttet til aftalen, vil der som generel regel blive udstedt visa til kortvarigt ophold på indtil 14 dage til personer til besøg på militære og civile gravsteder.

»m)

til besøg af lægelige årsager og for de nødvendige ledsagende personer:

et officielt dokument fra den behandlende institution, som bekræfter behovet for behandling på denne institution og for at være ledsaget, og dokumentation for, at vedkommende har tilstrækkelige finansielle midler til at betale for lægebehandlingen«

.

Dokumentet fra den behandlende institution som bekræfter behovet for behandling på denne institution, og dokumentation for, at vedkommende har tilstrækkelige finansielle midler til at betale for lægebehandlingen, vil blive indgivet; det bør også bekræfte, at det er nødvendigt at være ledsaget.

»n)

for repræsentanter for organisationer i civilsamfundet, når de rejser i uddannelsesøjemed eller med henblik på deltagelse i seminarer og konferencer, også inden for rammerne af udvekslingsprogrammer:

en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen, en bekræftelse af, at den pågældende repræsenterer civilsamfundsorganisationen, og en attestering fra det relevante register af, at der er oprettet en sådan organisation, udstedt af en statslig myndighed efter national lovgivning«

.

Der dokument, der beviser, at en civilsamfundsorganisation er registreret i Ukraine, er et brev fra Ukraines statslige registreringskontor med oplysninger fra registret over offentlige foreninger.

»o)

medlemmer af liberale erhverv, der deltager i internationale udstillinger, konferencer, symposier, seminarer eller andre lignende arrangementer, der afholdes på medlemsstaternes område:

en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen, som bekræfter, at den pågældende person deltager i arrangementet

p)

repræsentanter for religiøse samfund:

en skriftlig anmodning fra et religiøst samfund, der er registreret i Ukraine med angivelse af rejsens formål, varighed og hyppighed.«

Der dokument, der beviser, at et religiøst samfund er registreret i Ukraine, er en udskrift fra det statslige register for juridiske personer og selvstændige erhvervsdrivende med oplysninger om, at den juridiske enheds organisatoriske og retlige form er et religiøst samfund.

»q)

for deltagere i officielle EU-programmer for samarbejde på tværs af grænserne såsom Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument (ENPI):

en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen.«

Bemærk: Aftalen skaber ikke ny forpligtelser for de fysiske eller juridiske personer, der udsteder den skriftlige indbydelse. EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning finder anvendelse i tilfælde af udstedelse af falske indbydelser.

2.2.2.   Udstedelse af visa til flere indrejser.

Når visumansøgeren skal rejse ofte eller regelmæssigt til medlemsstaternes område, vil der blive udstedt visum til kortvarigt ophold til flere besøg, forudsat at varigheden af disse besøg ikke overstiger 90 dage for hver periode på 180 dage.

Det hedder i aftalens artikel 5, stk. 1, at:

»1.   Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser gældende i fem år til følgende kategorier af personer:

a)

medlemmer af nationale og regionale regeringer og parlamenter, forfatningsdomstole og højesteretter, nationale og regionale anklagere og deres stedfortrædere, såfremt de under udførelsen af deres pligter ikke er fritaget for visumpligten i medfør af nærværende aftale

b)

medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine, regelmæssigt skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område

c)

ægtefæller og børn (også adopterede), der er under 21 år eller er forsørgelsesberettigede, og forældre (herunder formyndere), som besøger ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område eller unionsborgere, der har ophold på den medlemsstats område, hvori de er statsborgere

d)

forretningsfolk og repræsentanter for erhvervsorganisationer, der jævnligt rejser til medlemsstaterne

e)

journalister og det tekniske personale, der ledsager journalister i arbejdsøjemed.

Uanset første afsnit begrænses gyldigheden af visa til flere indrejser, hvis behovet for eller intentionen om at rejse ofte eller regelmæssigt tydeligvis er begrænset til et kortere tidsrum, til dette tidsrum, navnlig når

de i litra a) omhandlede personers embedsperiode

gyldigheden af de i litra b) omhandlede personers status som medlem af en officiel delegation

for så vidt angår de i litra c) omhandlede personer, gyldigheden af tilladelsen til ukrainske statsborgere med lovligt ophold i Den Europæiske Union til lovligt at opholde sig der

gyldigheden af de i litra d) omhandlede personers status som repræsentanter for en erhvervsorganisation eller disses arbejdskontrakt

de i litra e) omhandlede personers arbejdskontrakt

er på under fem år.«

.

Det er normalt berettiget at udstede visum til flere indrejser med en gyldighed på fem år til disse kategorier af personer under hensyntagen til deres erhvervsmæssige status eller familiebånd til en ukrainsk statsborger med lovligt ophold på medlemsstaternes område eller unionsborgere, der har ophold på den medlemsstats område, hvori de er statsborgere. I den oprindelige version af aftalen gav formuleringen »gældende i op til fem år« konsulaterne et vist skøn til at træffe beslutning om visummets gyldighedsperiode og højst fastsætte den længst mulige gyldighed. I henhold til den ændrende aftale er dette skøn forsvundet med den nye formulering »gældende i fem år«, der fastslår, at hvis ansøgeren opfylder alle kravene i aftalens artikel 5, stk. 1, udsteder »medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer visa til flere indrejser gældende i fem år«.

For personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra a), skal der fremlægges bekræftelse på deres erhvervsmæssige status og varigheden af deres mandat.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra a), hvis de ifølge aftalen er fritaget for visumpligt, dvs. hvis de er indehavere af et diplomatpas eller et biometriske tjenestepas.

For personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra b), skal der fremlægges dokumentation for deres permanente status som medlem af delegationen og behovet for regelmæssigt at deltage i møder, høringer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer.

For personer, der henhører under aftalens artikel 5, stk. 1, litra c), skal der fremlægges dokumentation for den inviterende persons lovlige ophold (cf. ovenfor II.2.2.1).

For personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra d) og e), skal der fremlægges dokumentation for deres erhvervsmæssige status og varigheden af deres aktiviteter.

Aftalens artikel 5, stk. 2, anfører, at:

»2.   Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser med en gyldighed på et år til følgende kategorier af personer, forudsat at de i det foregående år har fået udstedt mindst ét visum og har gjort brug af det i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den besøgte stats område til:

a)

chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine

b)

medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivpersonalet i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område

c)

personer, der deltager i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer, og som jævnligt rejser til medlemsstaterne

d)

deltagere i internationale sportsbegivenheder og deres professionelle ledsagere

e)

deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer og andre kommunale myndigheder

f)

repræsentanter for organisationer i civilsamfundet, der regelmæssigt rejser til medlemsstaterne i uddannelsesøjemed eller med henblik på deltagelse i seminarer og konferencer, også inden for rammerne af udvekslingsprogrammer

g)

deltagere i officielle EU-programmer for samarbejde på tværs af grænserne såsom Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument (ENPI)

h)

studerende og universitetsuddannede under videreuddannelse, der jævnligt rejser i studie- eller uddannelsesøjemed, herunder inden for rammerne af udvekslingsprogrammer

i)

repræsentanter for religiøse samfund

j)

medlemmer af liberale erhverv, der deltager i internationale udstillinger, konferencer, symposier, seminarer eller andre lignende arrangementer, der afholdes på medlemsstaternes område

k)

personer, der af lægelige årsager har brug for regelmæssigt at indrejse, og de nødvendige ledsagende personer.

Uanset første afsnit begrænses gyldigheden af visa til flere indrejser, hvis behovet for eller intentionen om at rejse ofte eller regelmæssigt tydeligvis er begrænset til et kortere tidsrum, til dette tidsrum.«

I den oprindelige version af aftalen gav formuleringen »med en gyldighed på op til et år« konsulaterne et vist skøn til at træffe beslutning om visummets gyldighedsperiode og højst fastsætte den længst mulige gyldighed. I henhold til den ændrende aftale er dette skøn forsvundet med den nye formulering »med en gyldighed på et år«, der fastslår, at hvis ansøgeren opfylder alle kravene i aftalens artikel 5, stk. 2, udsteder »medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer visa til flere indrejser med en gyldighed på et år«. Det skal bemærkes, at visa til flere indrejser med en gyldighed på et år vil blive udstedt til ovennævnte kategorier, hvis visumansøgeren i det foregående år (12 måneder) har fået mindst et Schengenvisum og gjort brug af det i overensstemmelse med reglerne for indrejse og ophold i den/de besøgte land/lande (f.eks. må vedkommende ikke have overskredet visummets gyldighedsperiode), og hvis der er grund til at anmode om et visum til flere indrejser. Det Schengenvisum, der er udstedt i det foregående år, kan være udstedt af et andet Schengenland end det land, hvor ansøgeren har anmodet om det nye visum. I de tilfælde, hvor det ikke er berettiget at udstede et visum med en gyldighed på et år (f.eks. hvis udvekslingsprogrammets varighed er på under et år, eller hvis den pågældende person ikke skal rejse ofte eller regelmæssigt i et helt år), vil visummets gyldighed være på under et år, forudsat at de andre krav for udstedelse af visum er opfyldt.

Aftalens artikel 5, stk. 3 og 4, anfører, at:

»3.   Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser med en gyldighed på mindst to år og højst fem år til de i stk. 2 nævnte personkategorier, forudsat at de i de foregående to år har gjort brug af et visum til flere indrejser med etårig gyldighed i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den besøgte stats område, medmindre behovet for eller intentionen om at rejse ofte eller regelmæssigt tydeligvis er begrænset til et kortere tidsrum, og i så tilfælde begrænses gyldigheden af visummet til flere indrejser til dette tidsrum.

4.   De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede personers samlede ophold på medlemsstaternes område må ikke overstige 90 dage for hver periode på 180 dage.«

Visa til flere indrejser med en gyldighed fra to år op til fem år vil blive udstedt til de kategorier, der er nævnt i aftalens artikel 5, stk. 2, forudsat at de i de foregående to år har gjort brug af et visum til flere indrejser med en gyldighed på et år i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den/de besøgte land/landes område, og behovet for at rejse ofte eller regelmæssigt tydeligvis er begrænset til et kortere tidsrum. Det skal bemærkes, at et visum med en gyldighed på to til fem år kun vil blive udstedt, hvis visumansøgeren har fået udstedt to visa med en gyldighed på et år — og ikke mindre — i løbet af de to foregående år, og hvis vedkommende har gjort brug af disse visa i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den/de besøgte land/landes område. De diplomatiske og konsulære repræsentationer skal ud fra en vurdering af hver enkelt visumansøgning træffe afgørelse om gyldighedsperioden for disse visa, dvs. fra to til fem år.

Hvad angår definitionen af kriterierne i aftalens artikel 5, stk. 2: »forudsat at … de … har grund til at ansøge om et visum til flere indrejser«, og aftalens artikel 5, stk. 3: »forudsat at … de … stadig har gyldig grund til at ansøge om et visum til flere indrejser« finder kriterierne for udstedelse af denne type visa i artikel 24, stk. 2, litra a), i visumkodeksen, anvendelse: dvs. at den pågældende skal rejse ofte til en eller flere medlemsstater, f.eks. i forretningsøjemed.

Der er ingen forpligtelse til at udstede et visum til flere indrejser, hvis ansøgeren ikke har gjort brug af et tidligere visum. Ikke desto mindre kan der udstedes et sådant visum, hvis den manglende brug af det tidligere visum skyldes omstændigheder, som ansøgeren ikke havde indflydelse på; f.eks. en lastbilchaufførs lange fravær fra jobbet på grund af sygdom.

Jf. II.2.2.1 vedrørende dokumentation for formålet med rejsen med henblik på udstedelse af visa til flere indrejser for de kategorier, der er nævnt i aftalens artikel 5.

2.2.3.   Indehavere af diplomatpas og tjenestepas.

Det hedder i aftalens artikel 10, at:

»1.   Ukrainske statsborgere, der er i besiddelse af gyldigt diplomatpas, har ret til indrejse i, udrejse af og transit gennem medlemsstaternes område uden visum.

2.   Ukrainske statsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt biometrisk tjenestepas, har ret til indrejse i, udrejse af og transit gennem medlemsstaternes område uden visum.

3.   De i stk. 1 og 2, omhandlede personer kan opholde sig på medlemsstaternes område i højst 90 dage for hver periode på 180 dage.«

.

Eksisterende bilaterale aftaler eller ordninger om visumfritagelse for indehavere af ikkebiometriske tjenestepas vil fortsat finde anvendelse, medmindre de er opsagt eller suspenderet (jf. I.1.6).

Udstationering af diplomater i medlemsstaterne er ikke reguleret af aftalen. Den sædvanlige akkrediteringsprocedure finder anvendelse.

III.   STATISTIK

For at gøre det muligt for det blandede udvalg effektivt at overvåge anvendelsen af denne aftale, skal medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer fremsende statistikker til Kommissionen hver sjette måned, navnlig, når det er muligt, vedrørende følgende og med specifikation af måned:

typer visa udstedt til de forskellige personkategorier, som er omfattet af aftalen

antal afslag på visa udstedt til de forskellige personkategorier, som er omfattet af aftalen

procentdel af ansøgere indkaldt til personlig samtale i hver personkategori

visa til flere indrejser gældende i fem år udstedt til ukrainske statsborgere (efter land).

procentdel af visa udstedt uden gebyr til de forskellige personkategorier, som er omfattet af aftalen.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 81 af 21.3.2001, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).


Top