EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R1111

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1111/2011 af 3. november 2011 om godkendelse af Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter EØS-relevant tekst

EUT L 287 af 4.11.2011, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 23/01/2023; ophævet ved 32023R0008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/1111/oj

4.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/30


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1111/2011

af 3. november 2011

om godkendelse af Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 14. juni 2011 (2), at Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236) under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at dette præparat kan forbedre produktionen af ensilage fra alle typer grøntfoder ved at reducere pH-værdien og øge tørstoffets og proteinernes holdbarhed. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstofferne, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2011; 9(6):2275.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg frisk materiale

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: ensileringstilsætningsstoffer.

1k2073

Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236)

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236), der indeholder mindst 1,2x1011 CFU/g tilsætningsstof

 

Aktivstoffets karakteristika

Lactobacillus plantarum (NCIMB 30236)

 

Analysemetode  (1)

 

Tælling i fodertilsætningsstoffet ved pladespredningsmetoden: EN 15787

 

Identifikation: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis)

Alle dyrearter

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur og holdbarhed.

2.

Minimumsdoseringen af tilsætningsstoffet, når det anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 2,4x108 CFU/kg frisk materiale.

3.

Sikkerhedsforanstaltninger: Det anbefales at bruge åndedrætsværn og handsker under håndteringen.

24.11.2021


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx.


Top