EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998L0060

Kommissionens direktiv 98/60/EF af 24. juli 1998 om ændring af Rådets direktiv 74/63/EØF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

EFT L 209 af 25.7.1998, p. 50–51 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/05/1999

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1998/60/oj

31998L0060

Kommissionens direktiv 98/60/EF af 24. juli 1998 om ændring af Rådets direktiv 74/63/EØF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 209 af 25/07/1998 s. 0050 - 0051


KOMMISSIONENS DIREKTIV 98/60/EF af 24. juli 1998 om ændring af Rådets direktiv 74/63/EØF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 74/63/EØF af 17. december 1973 om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/8/EF (2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

Det er konstateret, at piller af citruskvas med oprindelse i eller sendt fra Brasilien har et så højt indhold af dioxiner, at det udgør en risiko for menneskers sundhed; piller af citruskvas anvendes som fodermidler, og foderstoffer, der indeholder dioxiner, resulterer i dioxinforurening af animalske fødevarer; dioxiner er klassificeret af de relevante internationale organisationer som kræftfremkaldende for mennesker; de pågældende internationale organisationer anbefaler, at der træffes foranstaltninger til at nedbringe indtagningen af dioxin gennem levnedsmidler så meget som det med rimelighed er muligt; det vil derfor være hensigtsmæssigt at forbyde anvendelse af piller af citruskvas med et uacceptabelt højt indhold af dioxiner som foderstoffer samt ved fremstilling af foderblandinger;

det har ikke været muligt at fastlægge alle kilder til forurening med dioxiner på et så uacceptabelt højt niveau med tilstrækkelig sikkerhed inden for de givne korte frister; derfor findes der på nuværende tidspunkt ingen tilstrækkelige garantier for, at de mulige forureningskilder er elimineret fra produktionsprocessen for piller af citruskvas; en mere omfattende videnskabelig vurdering af det acceptable maksimumsindhold af dioxiner kan ikke foretages med kort varsel; det er derfor tvingende nødvendigt foreløbig at fastsætte maksimalgrænseværdien til påvisningsniveauet (500 pg I - TEQ/kg), mens der afventes den fuldstændige videnskabelige vurdering af den implicerede risiko;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I og bilag II, del A, til direktiv 74/63/EØF affattes som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Denne bestemmelse revideres senest den 1. januar 1999 på grundlag af foreliggende beviser på forureningskilder eller en foreliggende, fuldstændig videnskabelig risikovurdering.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. juli 1998 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De vedtagne bestemmelser anvendes fra den 1. august 1998.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 38 af 11. 2. 1974, s. 31.

(2) EFT L 48 af 19. 2. 1997, s. 22.

BILAG

1. I bilag I, under punkt »B. Produkter«, indsættes følgende som nr. 21:

>TABELPOSITION>

2. I bilag II, del A, indsættes følgende som nr. 4:

>TABELPOSITION>

Top