Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse om den økonomiske politik i euroområdet (2018) (tillægsudtalelse)

(COM(2017) 770 final)

(2019/C 62/54)

Ordfører:

Javier DOZ ORRIT

Præsidiets henvisning	22.5.2018
Retsgrundlag	Artikel 29, litra (a) i gennemførelsesbestemmelserne til EØSU's forretningsorden
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen:	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemning (for/imod/hverken for eller imod)	132/1/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU erklærer sig enig i målsætningerne i Rådets henstilling og i nogle af forslagene heri, men er uenig i forslaget om en neutral samlet finanspolitisk kurs for euroområdet og i formuleringen af henstillingen på lønområdet. Udvalget gentager derfor de forslag, det fremsatte i sin tidligere udtalelse om Kommissionens forslag til henstilling (1).

1.2.

Den økonomiske politik i euroområdet skal udformes inden for rammerne af et udkast til reform af ØMU'en, der skal afhjælpe de struktur- og funktionsmangler, der har været siden dens oprettelse, og føre til større integration og mere demokratisk styring. EØSU udtrykker bekymring over den lammelse, som kendetegner reformprocessen i øjeblikket, den manglende politiske vilje hos mange regeringer og manglen på et stærkt politisk lederskab til at løse problemerne.

1.3.

EØSU mener, at Rådets henstillinger bør indgå i en generel strategi for den økonomiske politik, der tager udgangspunkt i 2030-dagsordenen, målene for bæredygtig udvikling (SDG) og gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer. Strategien bør gøre det europæiske samfund parat til at gennemføre retfærdige omstillinger til en model med en grøn og digital økonomi.

1.4.

De interne årsager til at lægge en moderat positiv finanspolitisk kurs er efter EØSU's opfattelse følgende: fuldførelsen af ECB's ekspansive pengepolitik, EU's bekymrende investeringsunderskud, navnlig hvad angår offentlige investeringer, hvilket bringer den økonomiske og sociale fremtid i fare, investeringsunderskuddets bidrag til meget lav produktivitetsvækst, og det forhold, at vigtige stater i euroområdet fastholder urimeligt store overskud på de løbende poster på betalingsbalancen.

1.5.

Nogle af landene i euroområdet med store overskud investerer ikke, men akkumulerer i stedet negative årlige nettotal for offentlig kapitaldannelse. EØSU mener, at større investeringsudgifter i disse lande er en nødvendig økonomisk politik både for disse lande og for det samlede euroområde og EU.

1.6.

EØSU mener, at den rette kombination af penge- og finanspolitik til at fremme den vækst i euroområdet, der de seneste år har været efterlyst af ECB, IMF og OECD, også kan begrundes med de forventelige virkninger af den handelsprotektionisme og den ustabilitet, som skyldes de globale geopolitiske risici.

1.7.

En større finanspolitisk indsats er også nødvendig af sociale og politiske årsager: EU og medlemsstaterne bør deltage mere i kampen mod fattigdom og ulighed og for at skabe større social samhørighed, navnlig gennem tilstrækkelig finansiering af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Hvis EU og medlemsstaterne ikke gør dette, vil det efter EØSU's opfattelse forværre de politiske kriser, vi oplever i øjeblikket, og fremme de nationalistiske og antieuropæiske tendenser, hvilket vil bringe selve EU's eksistens i fare.

1.8.

Hvis henstillingen om at øge lønningerne følges nøje, vil den kun påvirke et begrænset antal lande. EØSU mener, at begrænsningen af enhedslønomkostninger ikke skal komme fra en mindskelse eller indefrysning af lønningerne, men derimod fra en stigning i produktiviteten som følge af øget investering, mere innovation og bedre uddannelse af arbejdstagerne. Under alle omstændigheder bør lønniveauet fastsættes af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomstforhandlinger. Det europæiske semester bør foreslå lovændringer, der styrker overenskomstforhandlingerne i de lande, hvor de er blevet svækket under krisen, og genindfører dem de steder, hvor de på trods af artikel 28 i EU's charter om grundlæggende rettigheder ikke eksisterer. Endvidere må der tages yderligere skridt til at forbedre de laveste lønninger.

1.9.

Det skal være en af den økonomiske politiks prioriteter at skabe kvalitetsbeskæftigelse. EØSU mener, at det bør være en af de højest prioriterede henstillinger fra det europæiske semester, at der skal ske en mindskelse af den jobusikkerhed (høj andel af tidsbegrænsede ansættelser og lave lønninger), som navnlig unge oplever.

1.10.

Man bør fremme et gunstigt klima for erhvervslivets investering og innovation, navnlig for at håndtere digitaliseringen af de økonomiske aktiviteter.

1.11.

At lette finansieringen af virksomheder bør være en anden af den økonomiske politiks prioriteter. EØSU understreger, at bankunionen og kapitalmarkedsunionen er meget vigtige for finansieringen af den økonomiske aktivitet og er bekymret over de forsinkelser og forhindringer, der opleves i forbindelse med udviklingen af bankunionen, bl.a. omfanget af misligholdte lån i nogle medlemsstater.

1.12.

EØSU mener, at de europæiske myndigheder reelt bør forpligte sig til at yde en indsats i bekæmpelsen af misbrug af offentlige midler, skattesvig og aggressiv skatteplanlægning, hvidvask af penge, skattely og illoyal skattekonkurrence mellem medlemsstaterne. Det er ikke blot et krav med hensyn til politisk etik og overholdelse af lovgivningen, men også en stabiliserende faktor for de offentlige finanser.

2.   Rådets og Kommissionens holdning

2.1.

I modsætning til 2017 afviger Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (2) (23. januar 2018) ikke væsentligt fra Kommissionens forslag (22.11.2017) (3). Ud over at være enig i, at den generelle finanspolitiske kurs for 2018 overordnet set skal være neutral, peger Rådet på, at man bør udnytte det økonomiske opsving til at opbygge budgetreserver.

2.2.

I de andre henstillinger er Rådet og Kommissionen enige om, at medlemsstaterne skal prioritere reformer, der øger produktiviteten og vækstpotentialet, forbedrer erhvervsklimaet, fremmer innovation og investeringer og bidrager til at skabe kvalitetsjob og dermed til at mindske uligheden. Lande med »store overskud« på de løbende poster bør støtte lønstigninger, og de lande, der har underskud eller stor udlandsgæld, bør dæmpe væksten i enhedslønomkostningerne. Endelig opfordres der til, at arbejdet med at færdiggøre bankunionen fortsættes. De landespecifikke henstillinger for 2018 understreger EU's gunstige økonomiske situation, der ifølge Kommissionen bør styrke de strukturelle forbedringer, der er opnået gennem de seneste år, og fuldføre korrektionen af de makroøkonomiske ubalancer i størstedelen af medlemsstaterne.

2.3.

De specifikke henstillinger vedrører den europæiske søjle for sociale rettigheder, forbedring af jobkvaliteten, overenskomstforhandlingerne, arbejdsmarkedsdialogen samt lønstigninger. Dertil kommer reformen af de offentlige forvaltninger, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, forbedring af erhvervsmiljøerne og af relationerne mellem de to områder og finansieringen af virksomheder. Samtidig forsvares den neutrale finanspolitiske kurs, men der anbefales en reform af pensions- og sundhedsordningerne med henblik på at imødegå befolkningsaldringen.

3.   Generelle og særlige bemærkninger

Strategi for den økonomiske politik og reform af ØMU'en

3.1.

EØSU understreger behovet for en overordnet strategi for den økonomiske politik, der tager hensyn til internationale aftaler og mål for miljømæssig bæredygtighed, nedbringelse af energiafhængigheden, den digitale revolution og andre globale udfordringer. EØSU glæder sig over Kommissionens initiativer på disse områder, men mener, som det fremgår af dets udtalelse om Pakken om Den Økonomiske og Monetære Union (4), at der ikke på EU-plan eksisterer en økonomisk strategi, som omfatter disse, og at der heller ikke er tilstrækkelige ressourcer til at finansiere dem.

3.2.

EØSU er bekymret over, at reformen af ØMU'en er ved at blive udvandet af manglende politisk lederskab, den forsinkede vedtagelse af beslutninger og manglende engagement hos mange regeringer i euroområdet. Dette øger risikoen for, at EU ikke er forberedt på den næste recession.

3.3.

En økonomisk politik, der fremmer bæredygtig vækst, skal være baseret på såvel fremme af et gunstigt erhvervsklima for investering og forbedring af produktiviteten som fremme af social samhørighed, navnlig gennem foranstaltninger, der bidrager til at bekæmpe fattigdom og reducere social ulighed.

3.4.

EØSU anmoder Kommissionen om at sikre gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og følge anbefalingerne i EØSU's udtalelse om finansiering af den europæiske søjle for sociale rettigheder (5) og beklager, at henstillingerne fra Rådet og Kommissionens forslag om FFR for perioden 2021-2027 ikke indeholder noget konkret i denne henseende. Ligeledes bør der tages hensyn til henstillingerne fra Gruppen På Højt Plan vedrørende investering i social bistand og støtte (6).

3.5.

EØSU mener, at de årlige henstillinger vedrørende kursen for den økonomiske politik i euroområdet bør indgå i en generel strategi for den økonomiske politik og tage udgangspunkt i 2030-dagsordenen og SDG samt overholdelsen af Parisaftalen om klimaændringer. Den økonomiske politik skal fremme udformningen af en bæredygtig europæisk økonomisk model, der reducerer energiafhængigheden gennem anvendelsen af ren og vedvarende energi, tager hensyn til følgerne af den digitale revolution og sikrer en fair omstilling for arbejdstagerne.

Rådets henstilling: begrundelser for en moderat positiv finanspolitisk kurs

3.6.

EØSU bekræfter konklusionerne i sin udtalelse om Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (7), hvor EØSU udtrykte enighed i målsætningerne i Kommissionens forslag til henstilling og en stor del af forslagene heri, men var uenig i den generelt set neutrale finanspolitiske kurs, der foreslås for euroområdet. EØSU gentager sin opfordring til at lægge en positiv samlet finanspolitisk kurs i euroområdet, hovedsageligt på baggrund af en budgetudvidelse i lande med overskud på betalingsbalancen og gældsniveauer, der er holdbare på lang sigt.

3.7.

EØSU mener, at denne kurs ville bidrage til at afhjælpe den negative arv efter de lange og unødvendigt omfattende konsolideringsforanstaltninger, der blev gennemført i nogle medlemsstater. Medlemsstater med overskud på de løbende poster bør gennemføre foranstaltninger, der fremmer investering og bæredygtige sociale udgifter, som imødekommer den interne efterspørgsel og vækstpotentialet og dermed genopretter balancen.

3.8.

EØSU erkender, at en fornuftig finanspolitik på EU-niveau har sine begrænsninger på grund af den økonomiske unions begrænsede karakter. Der er tale om en union, der hovedsageligt tager udgangspunkt i koordineringen af dens medlemsstaters økonomiske politikker, i modsætning til en fuld monetær union. EØSU peger navnlig på, at Kommissionen og Rådet hidtil ikke har været særlig opmærksomme på det europæiske semesters asymmetriske karakter, idet semestret udelukkende har fokus på at sikre, at der iværksættes afhjælpende foranstaltninger i medlemsstater med underskud på handelsbalancen. Kommissionens og Rådet bør foreslå foranstaltninger, der ville forebygge både uforholdsmæssigt høje underskud og overskud.

Investeringsunderskuddet i euroområdet

3.9.

En anden årsag til at sætte spørgsmålstegn ved den neutrale finanspolitiske kurs er investeringsunderskuddet i euroområdet. De tidligere niveauer fra før krisen er endnu ikke nået. Den offentlige investering er faldet fra en næsten konstant værdi på 3,2 % af BNP (i 1997-2007 og 2009-2013) til 2,6 % af BNP i 2017 og 2018 (8). Dette underskud er en af de mest negative faktorer i den økonomiske situation og er yderst belastende for den fremtidige økonomi og de fremtidige europæiske samfund. Derfor gentager EØSU sin anmodning (9) om at anvende den såkaldte »gyldne finansieringsregel«, dvs. at investeringsudgifterne ikke indgår i beregningen med hensyn til opfyldelsen af stabilitets- og vækstpagtens underskudsmål, idet der tages hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt. EØSU henleder opmærksomheden på, at udgifter til produktive investeringer også kan bidrage til disse finansers holdbarhed.

3.10.

Det skal understreges, at dette investeringsunderskud også findes i medlemsstater, der bør bidrage til en mere aktiv europæisk finanspolitik. Et vigtigt eksempel herpå kunne være offentlige investeringer i Tyskland. Tysklands offentlige investeringer i forhold til BNP har i perioden 2013-2017 været 2,1 % (10), hvilket er en af de laveste i euroområdet. Landets offentlige nettokapitaldannelse (der tager hensyn til afskrivning af kapitalbeholdningen) har været negativ i samme periode (-0,08 %), hvilket også var tilfældet i 2003-2007 (-0,11 %), og var kun +0,06 % i 2008-2012. Samtidig faldt den private nettokapitaldannelse, som i 1990'erne lå på mellem 6 % og 8 % af BNP, i perioden 2008-2017 fra 3,2 % til 2,2 % af BNP. Endvidere finansierede Tyskland investeringer i andre lande. Det forventes endvidere, at overskuddet på Tysklands betalingsbalance, som i 2017 var på 8,0 %, når 7,9 % og 7,6 % i henholdsvis 2018 og 2019. Rådets og Kommissionens henstillinger bør udsende et klart budskab og bidrage til at gøre noget ved de lave indenlandske investeringer i Tyskland. Øget troværdighed med hensyn til holdbarheden af de økonomiske politikker skulle kunne fremme offentlige og private investeringer også i andre lande, der har store overskud på de løbende poster (11).

3.11.

EØSU anmoder Kommissionen og Rådet om, at de i henhold til artikel 3 i EU-traktaten har vækst i investeringsraten som førsteprioritet i retningslinjerne for den økonomiske politik i euroområdet, indtil den når det samme niveau som før krisen. Denne vækst bør ske i overensstemmelse med en bæredygtig udviklingsplan med tre dimensioner: en økonomisk, en social og en miljømæssig.

Økonomisk vækst og risikofaktorer

3.12.

Vækstperspektiverne viser i henhold til Kommissionens økonomiske sommerprognose (12) en kontinuerlig vækst med en vis afmatning: 2,4 % (2017), 2,1 % (2018) og 2,0 % (2019) i euroområdet og 2,6 % (2017), 2,3 % (2018) og 2,1 % (2019) i EU-27. I resten af verden, minus EU, forventes en vækst på 3,9 % (2017), 4,2 % (2018) og 4,1 % (2019). Lempelsen i anvendelsen af stabilitets- og vækstpagten, der blev indført af Kommissionen i januar 2015 (13) gennem »investeringsklausulen« og »klausulen om strukturelle reformer«, har utvivlsomt bidraget til at skabe disse positive virkninger. Dette bekræftes af den seneste evaluering af resultaterne i Kommissionens meddelelse om »Revisionen af fleksibiliteten inden for rammerne af vækst- og stabilitetspagten« (14).

3.13.

Den lempelige pengepolitik nærmer sig sin afslutning. Den kvantitative lempelse (quantitative easing) slutter i december i år, når ECB ophører med at købe aktiver. Fra sommeren 2019 efter vurderingen af de mellemfristede inflationsudsigter kunne referencerentesatserne begynde at stige. I mange år har formanden for ECB, Mario Draghi, opfordret til, at finanspolitikken, kombineret med passende strukturreformer, skulle støtte pengepolitikken for at styrke genopsvinget og opfylde inflationsmålene. Samme opfordring er kommet fra IMF og OECD og mange akademiske fora. Hvad angår finanspolitikken er de europæiske beslutningstagere ikke gået med til at følge anmodningen. Nu hvor pengepolitikken er i tilbagegang, er det endnu vigtigere at have en mere aktiv budgetpolitik i euroområdet.

3.14.

Der findes andre økonomiske og sociale faktorer og interne politiske skævheder samt økonomiske risikofaktorer og globale geopolitiske usikkerheder, som bør føre til, at finanspolitikken også anvendes til at øge væksten og afhjælpe følgerne af krisen, som fortsat mærkes i mange europæiske lande. EØSU's forslag vil bidrage til at sikre en bedre finansiel bæredygtighed på mellemlang sigt samt til at mindske den ubalance, der skyldes overdrevent store overskud.

3.15.

For at overvinde og modvirke den politiske ustabilitet og de politiske centrifugalkræfter, der siden krisen er vokset inden for EU og har sat spørgsmålstegn ved selve dets eksistens, må der gennemføres solide reformer af ØMU'en og EU, som indebærer mere integration, mere demokrati og en stærkere social dimension, samtidig med at væksten styrkes ved hjælp af finans- og budgetpolitikken med en model, der fremmer mindre ulighed i indkomstfordelingen. Dette kan lade sig gøre uden at sætte spørgsmålstegn ved de offentlige finansers holdbarhed i fremtiden. Der bør ligeledes iværksættes en strategi for fuldførelse af ØMU'en, der inkorporerer alle EU-medlemsstater, som ikke er fritaget herfra i henhold til forfatningen.

3.16.

På grund af tilfælde af manglende global geopolitisk stabilitet, heraf nogle i nærheden af EU, samt de forringede transatlantiske relationer inden for handel, miljø samt udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik som følge af de beslutninger, der er truffet af USA's nuværende regering, finder EØSU det magtpåliggende at understrege vigtigheden af, at EU har en stærk økonomi, der understøtter EU's plads som global politisk leder. En handelskrig på flere fronter og den deraf følgende økonomiske og politiske nationalisme ville skabe et økonomisk og geopolitisk højrisikoscenarie. EU bør forsøge at undgå dette og, om nødvendigt, være forberedt på at tackle det.

3.17.

På trods af prisstigningerne på olie og råstoffer forventes inflationen i euroområdet i henhold til prognoserne at forblive stabil og ligge på omkring 1,7 % fra 2017 til 2019 (sommerprognoser) med en underliggende inflation på 1,1 %, hvilket er et godt stykke fra inflationsmålet. Disse nye forhold er efter udvalgets mening grund til at argumentere mod det hensigtsmæssige i at opgive den ekspansive pengepolitik på et tidspunkt med en neutral finanspolitisk kurs, for slet ikke at tale om en negativ kurs som den, Det Europæiske Finanspolitiske Råd anbefaler for 2019 (15).

Lønninger, beskæftigelse og overenskomstforhandlinger

3.18.

Den gennemsnitlige reallønsstigning var i 2017 knap 0,2 % i forhold til året før i de 19 lande i euroområdet. Og i syv af disse var der tale om et fald. I henhold til prognoserne forventes den at være at være 0,9 % og 0,3 % i henholdsvis 2018 og 2019 (16). De reelle enhedslønomkostninger forventes at falde i euroområdet i de pågældende tre år: 0,3 %, 0,1 % og 0,6 %. Til gengæld vil den reelle produktivitet pr. person i beskæftigelse, som steg med 0,8 % i 2017, stige endnu en gang med 1 % både i 2018 og 2019 (17).

3.19.

Arbejdsløsheden i euroområdet var i 2017 på 9,1 %, hvilket var endnu højere end før krisen (8,4 % i 2004-2008). Forskellene mellem medlemsstaterne er meget stor, og i 2017 varierede arbejdsløshedsprocenten mellem 3,8 % i Tyskland og 21,5 % i Grækenland. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat meget høj, mere end 15 %, med meget stor spredning og ekstremt høje procenttal i Grækenland (43,2 %), Spanien (35,0 %) og Italien (32,5 %). Det tidsbegrænsede arbejdes andel vokser også fortsat: et gennemsnit på 12,2 % i 2017 sammenlignet med 11,5 % i 2012. Endvidere vokser andelen af deltidsansatte: 19,4 % i 2017 sammenlignet med 17,5 % i 2007 (18).

3.20.

På trods af det fornyede økonomiske opsving er der i mange lande et gab mellem tidligere job og nye job, der er mere usikre og lavere lønnede. Dette gab er i høj grad generationsrelateret: Det rammer mest de unge. Men der er også for en stor dels vedkommende tale om arbejdstagere i den digitale økonomi, hvis arbejde er afhængigt af onlineplatforme. I henstillingerne fra Rådet og det europæiske semester gives der udtryk for bekymring, og der peges på det nødvendige i at øge kvaliteten af arbejdet. EØSU anmoder om, at der udarbejdes konkrete planer og foranstaltninger til at gøre denne målsætning til en prioritet. Arbejdsmarkedsparternes deltagelse i vedtagelsen af de nødvendige foranstaltninger gennem arbejdsmarkedsdialoger og overenskomstforhandlinger er helt afgørende. Det er også vigtigt at vedtage foranstaltninger, som gør det muligt at hæve de laveste lønninger væsentligt. Civilsamfundsorganisationernes deltagelse i forbedringen af arbejdstagernes sociale vilkår og levevilkår må også fremmes.

3.21.

Hvis Rådets henstilling om lønstigninger anvendes strengt, vil den kun påvirke et begrænset antal lande og kunne føre til yderligere forskelle mellem landene samt øget ulighed. EØSU mener, at øget produktivitet som følge af øgede investeringer, mere innovation og bedre uddannelse af arbejdstagere bør kunne forbedre de mindst udviklede europæiske økonomiers konkurrenceevne i modsætning til interne devalueringer, der har uønskede sociale konsekvenser. Lønstigninger vil ligeledes fremme en øget intern efterspørgsel og forbedre den skattemæssige lighed gennem øgede skatteindtægter.

3.22.

Under alle omstændigheder bør lønniveauet fastsættes af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomstforhandlinger. Lovgivningen kan også bidrage hertil i nogle medlemsstater, i hvert fald på mindstelønsområdet. Det europæiske semester bør tilskynde medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger, der styrker overenskomstforhandlingerne, baseret på arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, og arbejdsmarkedsdialogerne, navnlig i de lande, der er svækket som følge af krisestyringspolitikker, eller hvor denne ret ikke eksisterer i øjeblikket på trods af artikel 28 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Produktivitet, erhvervsklima og finansiering af private investeringer

3.23.

EØSU udtrykker bekymring over den faldende produktivitetsvækst i EU gennem de seneste årtier. Den seneste undersøgelse fra OECD (19) viser, at den gennemsnitlige vækst for produktion pr. arbejdstime i EU var 0,6 % i 2007-2016 (i konstant fald fra de 2,2 %, der blev nået i 1990-2000), hvilket ligger under de gennemsnitlige tal for OECD på 0,8 % og langt under de lande, der ikke er medlem af OECD, og som nåede 5,0 % i samme periode. I præsentationen af undersøgelsen (20) bekræftede generalsekretæren for OECD, Ángel Gurria, at det ud over god regulering og forvaltning er nødvendigt at investere mere kapital i FUI samt i uddannelse og erhvervsuddannelse for at øge produktiviteten. EØSU er helt enig heri.

3.24.

I samme undersøgelse understreger OECD, at EU har et lille budget, og at dette er blevet stadig mindre set i forhold til det europæiske BNI siden 1993 (21). EØSU konstaterer med stor bekymring, at denne tendens ville fortsætte, hvis FFR efter 2020 blev godkendt på de betingelser, der blev foreslået af Kommissionen, hvilket ville gøre det sværere at gøre en indsats for at opnå opadgående økonomisk og social konvergens mellem de europæiske lande. Som anført i EØSU's udtalelse om Oplæg om en dybere økonomisk og monetær union (22) har det en negativ indflydelse på situationen, at man endnu ikke er nået frem til en aftale om fuldførelse af ØMU'en i tråd med overvejelserne i diskussionsoplægget om Europas fremtid.

3.25.

EØSU er enig i Rådets henstilling om væksten i produktiviteten og den rolle, som investering i FUI spiller i den forbindelse, samt de landspecifikke henstillinger, der handler om forbedring af de offentlige administrationer og virksomhedsmiljøerne.

3.26.

For at øge væksten er det nødvendigt at fremme investeringerne i virksomheder. EØSU gentager vigtigheden af, at der hurtigt etableres en kapitalmarkedsunion, og at processen med oprettelse af en bankunion snart færdiggøres. EØSU er bekymret over de forsinkelser, der opleves i forbindelse med bankunionen, da der endnu ikke er etableret en fælles beskyttelsesmekanisme for Den Fælles Afviklingsfond gennem den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), samt over de forhindringer, der er opstået i forbindelse med etableringen af en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS), der går langt videre end den begrundede frygt, som omfanget af tvivlsomme kreditter i visse lande kan give anledning til (23).

Kampen mod skatteforbrydelser og for et retfærdigt skattesystem

3.27.

Det er meget svært at garantere holdbare offentlige finanser og gennemføre effektive social- og investeringspolitikker, så længe det nuværende niveau for skattesvindel og -unddragelse, hvidvask af penge i skattely og illoyal skattekonkurrence mellem medlemsstaterne i EU fortsætter uændret. I tidsskriftet Finance & Development fra IMF viser en vigtig artikel (24), at omkring 40 % af verdens UDI, ca. 12 billioner USD, er »spøgelsesinvesteringer«, dvs. der er tale om finansielle investeringer, der kanaliseres igennem tomme selskaber uden nogen form for økonomisk substans: Brugen af mellemled eller pass-through-enheder indebærer ikke i sig selv skatteundgåelse, men giver i høj grad flere muligheder for skatteundgåelse og endog skatteunddragelse. Det konstateres endvidere i artiklen, at 9,8 % af verdens formuer er anbragt i skattely.

3.28.

EØSU gentager, at der er behov for øjeblikkeligt at iværksætte yderligere effektive foranstaltninger mod misbrug af offentlige midler, skatteunddragelse, hvidvask af penge, skattely og illoyal skattekonkurrence, og man kan begynde med at anvende det femte direktiv mod hvidvask og finansiering af terrorisme (25) og fastsætte en enkelt, sammenhængende og pålidelig global liste over egentlige skattely, over for hvilke der anvendes de nødvendige sanktioner.

3.29.

Der skal ligeledes skrides effektivt ind over for den aggressive skatteplanlægning, der praktiseres af multinationale selskaber, især inden for den digitale økonomi. Denne vigtige kamp skal kombinere globale foranstaltninger med andre foranstaltninger, der kan anvendes i EU. Samtidig skal der gradvist ske en passende skattemæssig harmonisering i euroområdet og i EU.

---

(1)  EØSU's udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, (EUT C 197 af 8.6.2018, s. 33).

(2)  Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

(3)  Se COM(2017) 770 final.

(4)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 28.

(5)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1.

(6)  Investing in Social Care & Support. A European Imperative (Investering i social bistand og støtte, en absolut nødvendighed i Europa), november 2017.

(7)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 33.

(8)  Europæisk økonomisk prognose, forår 2018. Statistisk bilag, s. 165.

(9)  Fremsat i dets udtalelse om Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C 197 af 8.6.2018, s. 33) og i tidligere udtalelser.

(10)  Disse data og alle efterfølgende data vedrørende investering er taget fra A. Roth og G. Wolff: Understanding (the lack of) German public investment [At forstå Tysklands (manglende) offentlige investering]; Bruegel Foundation, Blog Spot, 6.6.2018.

(11)  I euroområdet er dette tilfældet i Nederlandene, Irland, Malta og Slovenien, og uden for euroområdet i Danmark.

(12)  Europæisk økonomisk prognose, sommer 2018.

(13)  Se Kommissionens meddelelse »Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten«, COM(2015) 12 final.

(14)  Se COM(2018) 335 final.

(15)  Det Europæiske Finanspolitiske Råd, Assessment of the fiscal stance appropriate for the euro area in 2019 (Evaluering af den relevante finanspolitiske kurs for euroområdet i 2019), 18.6.2018.

(16)  Europæisk økonomisk prognose, forår 2018. Statistisk bilag, s. 172.

(17)  Ibidem, s. 172-174 og Eurostat.

(18)  Ibidem, s. 171 og Eurostat.

(19)  2018 OECD Economic Surveys of the Euro Area and the EU. Præsentation/sammendrag, 19.6.2018, s. 21.

(20)  Bruxelles, 19.6.2018, Bruegel Foundation.

(21)  Ibidem, OECD, s. 25-30.

(22)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 124.

(23)  EØSU's holdning til tvivlsomme kreditter fremgår af udvalgets udtalelse om Pakken om misligholdte lån, EUT C 367 af 10.10.2018, s. 43.

(24)  Piercing The Veil: Some $12 trillion worldwide is just phantom corporate investment (Sløret løftes: omkring 12 billioner dollars på verdensplan er investeringer i spøgelsesvirksomheder), af J. Damgaard, T. Elkjaer og N. Jahannesen; Finance & Development, 10.6.2018.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843, EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.