52018AE2410

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE2410 - EN

Document 52018AE2410

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning) og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om meddelelse »Om et fælles europæisk dataområde« (COM(2018) 234 final — 2018/0111 (COD); COM(2018) 232 final)

EESC 2018/02410

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 238–253 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/238

(COM(2018) 234 final — 2018/0111 (COD); COM(2018) 232 final)

(2019/C 62/38)

Ordfører:

Baiba MILTOVIČA

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 28.5.2018 Rådet for Den Europæiske Union, 4.6.2018 Kommissionen, 18.6.2018

Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	6.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	122/0/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Videreanvendelse af den offentlige sektors informationer styrker EU's dataøkonomi, samfundets udvikling og den generelle velstand. EØSU er af den opfattelse, at direktivet, ligesom de planlagte forbedringer af og tilføjelser til direktivet, er særligt vigtigt med henblik på at løse de problemer i forbindelse med gennemførelsen af strategien for et digitalt indre marked, som har så stor betydning for hele samfundet.

1.2.

EØSU har vurderet de planlagte ændringer af direktivet set i forhold til målsætningerne om forbedringer og bifalder overordnet set Kommissionens forslag til et omarbejdet direktiv. Udvalget er overbevist om, at de planlagte ændringer vil have en positiv indvirkning på de overordnede mål om forbedringer, men mener ikke, at de planlagte ændringer er tilstrækkelige til effektivt at skabe forbedringer på de problematiske områder.

1.3.

EØSU har evalueret Kommissionens meddelelse »Om et fælles europæisk dataområde« og støtter de principper og foranstaltninger, der præsenteres i meddelelsen. Disse tiltag vil gøre det lettere for virksomheder og den offentlige sektor at få adgang til data fra forskellige kilder, økonomiske sektorer og fagområder og videreanvende disse data.

1.4. Konklusioner

1.4.1.

EØSU er af den opfattelse, at der med de planlagte ændringer af direktivet tilstræbes følgende generelle forbedringer:

—	forbedring af den allerede eksisterende positive virkning af PSI-direktivet, styrkelse af dataøkonomien i EU og flere genanvendelige data i den offentlige sektor

—	sikring af sammenlignelige betingelser i hele EU for tilrådighedsstillelse af data og sikring af en fair konkurrence (se pkt. 3.2.2)

—	langsigtet nedbringelse af den administrative byrde for indehaverne af genanvendelige informationer i den offentlige sektor (se pkt. 3.2.3)

—

styrkelse af de små og mellemstore virksomheders stilling på datamarkedet, idet det skal sikres, at hindringer ikke afholder dem fra at videreanvende offentlige data til kommercielle formål (se pkt. 3.2.4). Målet om at styrke SMV'erne må imidlertid ikke bringes i fare af overdrevent strenge forbud mod fastlåsning af data, som hæmmer udviklingen og resultaterne af innovative lokale projekter med SMV'er.

1.4.2.

EØSU mener, at de planlagte ændringer af direktivet, der bygger på en kortlægning af problemerne, vil bidrage til en generel forbedring af situationen og en målrettet løsning af de identificerede problemer. Hvad angår de individuelle udfordringer kan der imidlertid fremsættes følgende bemærkninger:

—	»dynamiske data/API-grænseflader« — ændringerne egner sig kun delvist til at løse problemerne, idet resultatet af ændringerne hverken kan kontrolleres eller forudsiges. Især på kort sigt kan forbedringen vise sig at være utilstrækkelig (se pkt. 3.1.3, 3.3.1)

—

»gebyrer« — ændringerne vil medvirke til at løse problemerne og modvirke forhøjelsen af gebyrer. Dette vil fremme videreanvendelsen af data, især ved at disse bliver gjort lettere tilgængelige for små og mellemstore virksomheder (se pkt. 3.1.5, 3.3.2). EØSU gør samtidig opmærksom på, at en tilstrækkelig godtgørelse af afholdte udgifter har stor betydning for offentlige virksomheder

—	»PSI-direktivets anvendelsesområde« — ændringerne er utilstrækkelige, idet udvidelsen af direktivets anvendelsesområde er rent formel og ikke indeholder reelle yderligere forpligtelser. Dette løser ikke det konkrete problem (se pkt. 3.1.1, 3.1.3, 3.3.3)

—	»fastlåsning af data fra den offentlige sektor« — ændringerne er utilstrækkelige og vil kun delvist og indirekte bidrage til at løse problemet med fastlåsning af data fra den offentlige sektor (se pkt. 3.1.4, 3.3.4).

1.5. Anbefalinger

1.5.1.

EØSU's holdning: De af Kommissionen valgte løsningsmodeller baseret på »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet« er ikke tilstrækkelige til at løse alle de kortlagte problemer vedrørende direktivets effektivitet (se pkt. 4.1.3).

EØSU's anbefaling: Når en hovedårsagerne til at ændre direktivet og et af de vigtigste mål består i at løse de kortlagte problemer, er det nødvendigt at gå mere aktivt og målrettet frem og vælge løsningsmodellen »intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet« til håndtering af de konkrete problemer. Dette kan muligvis forenes med nye løsningsforslag i konsekvensanalysen.

1.5.2.

EØSU's holdning: Det er helt nødvendigt at afhjælpe de mangler, som Udvalget for Forskriftskontrol har konstateret, og gennemføre relevante korrigerende foranstaltninger i forbindelse med ændringerne af direktivet (se pkt. 4.1.2).

EØSU's anbefaling: Som en af de korrigerende foranstaltninger bør det angives klart og tydeligt i direktivet, hvilken lovgivning der har forrang i tilfælde af konflikter mellem dette direktiv og visse andre retsakter: databeskyttelsesforordningen, databasedirektivet eller direktivet om geodatainfrastruktur.

1.5.3.

EØSU's holdning: Konsekvensanalysen afspejler kun i utilstrækkelig grad interessenternes synspunkter hvad angår valget mellem en løsningsmodel med henholdsvis »en høj eller lav lovgivningsmæssig intensitet« (se pkt. 4.1.4).

EØSU's anbefaling: Der bør foretages en yderligere vurdering af interessentgruppernes synspunkter vedrørende viften af løsningsmodeller til håndtering af de enkelte problemer, og der bør foretages en vurdering af de enkelte interessentgruppers samfundsmæssige relevans, hvilket vil give mulighed for at foretage et mere objektivt og velbegrundet valg mellem løsningsmodellerne.

1.5.4.

EØSU's holdning: Idet informationer eller dokumenter stadig oftere skal foreligge med kort varsel er den maksimale behandlingstid på 20 arbejdsdage i visse tilfælde for lang (se pkt. 3.1.2).

EØSU's anbefaling: Det bør undersøges, om der kan sikres større fleksibilitet.

1.5.5.

EØSU's holdning: I forslaget til direktiv og konsekvensanalysen tages der ikke tilstrækkeligt højde for vigtige spørgsmål, som flere interessentgrupper har peget på (se pkt. 4.2.1).

EØSU's anbefaling: Der bør foretages en yderligere vurdering af følgende punkter, der ikke er behandlet grundigt nok:

—	en eventuel reduktion af beskæftigelsen i den offentlige sektor på grund af automatisering samt behovet for at omskole arbejdstagere og imødegå sociale udfordringer

—	samme rettigheder og pligter for den offentlige og private sektor med hensyn til adgang til data.

—	godtgørelser til offentlige virksomheder

—	beskyttelse af kritisk infrastruktur

—	undgåelse af overlapninger mellem direktivet og lokale eller områdespecifikke regler

—	negativ indvirkning på offentlige virksomheders konkurrenceevne.

1.5.6.

EØSU's holdning: I den foreslåede omarbejdning af direktivet peger Kommissionen med rette på, at de identificerede mangler ved direktivet skal korrigeres. Imidlertid foreslår den ikke betydelige forbedringer med hensyn til de identificerede mangler, eftersom den ikke tilvejebringer en balance mellem de forskellige interessentgruppers divergerende interesser, ligesom der navnlig ikke etableres lige vilkår for offentlige og private virksomheder i forbindelse med udveksling af information.

EØSU's anbefaling: Udvalget opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin holdning angående de problemer, der er blevet fundet i forbindelse med evalueringen af det hidtidige direktiv. Der bør foretages en præcisering af:

—	målsætningerne for omarbejdningen af direktivet, under hensyntagen til den eksisterende situation med forskellige interesser og bekymringer hos de forskellige interessentgrupper

—	overgangsbetingelserne for en gradvis bevægelse i retning af målsætningerne for omarbejdningen af direktivet, ved at sammenholde direktivets forskellige elementer med andre retsakter eller aktiviteter, som gør det muligt at afbalancere interessentgruppernes divergerende interesser.

2. Overblik over direktivforslagets indhold

2.1. Baggrunden for at ændre direktivet

2.1.1.

Den offentlige sektor i EU's medlemsstater producerer store mængder af data, som anvendes til at sikre mere effektive private og offentlige tjenesteydelser og bedre underbygget beslutningstagning. EU har derfor i flere år søgt at fremme videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (public sector information, PSI). Revisionen af PSI-direktivet er et vigtigt initiativ med fokus på tilgængelighed og videreanvendelse af offentlige og offentligt finansierede data, som Kommissionen bebudede i midtvejsevalueringen af strategien for det digitale indre marked.

2.1.2.

Kommissionen har revideret direktivet og tilpasset det til den seneste udvikling inden for dataforvaltning og -anvendelse:

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet) blev vedtaget den 17. november 2003.

Formålet var at lette videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i hele EU ved at harmonisere de grundlæggende betingelser for videreanvendelse og fjerne de største hindringer for videreanvendelse i det indre marked.

—

i juli 2013 blev direktiv 2003/98/EF ændret ved direktiv 2013/37/EU.

Med ændringerne blev der indført en forpligtelse til at tillade videreanvendelse af almindeligt tilgængelige offentlige data, og direktivets anvendelsesområde blev udvidet. Der blev fastsat gebyrprincipper, som begrænser gebyret til de marginale omkostninger ved reproduktion, tilrådighedsstillelse og formidling af informationerne, og offentlige myndigheder blev pålagt at være mere åbne om de gebyrregler og betingelser, som de anvender

—

den 25. april 2018 blev der fremlagt et forslag til en omarbejdning af PSI-direktivet (COM(2018) 234 final). Dette forslag ændrer direktiv 2003/98/EF væsentligt og tilføjer en række nye bestemmelser. I henhold til PSI-direktivets artikel 13 blev den hidtidige anvendelse af PSI-direktivet evalueret, og der blev peget på problematiske punkter. For bedre at udnytte potentialet i den offentlige sektors informationer er der i det reviderede direktiv planlagt forbedringer på flere af de områder, der ved evalueringen viste sig at være problematiske.

2.1.3.

Den foreslåede ændring af direktivet er et forslag under den tredje datapakke, som Kommissionen vedtog den 25. april 2018. Denne omfatter også meddelelsen »Om et fælles europæisk dataområde« (1), hvor spørgsmålet om adgang til den private sektors data i offentlighedens interesse behandles, og hvori der fastlægges principper for dataudveksling mellem virksomheder (B2B) og mellem virksomheder og myndigheder (B2G).

2.1.3.1.

I meddelelsen beskrives nøgleprincipperne for videreanvendelse af data fra den private sektor (B2B):

—	gennemsigtighed

—	delt værdiskabelse

—	respektere hinandens kommercielle interesser

—	sikre uhindret konkurrence

—	minimeret datalåsning.

2.1.3.2.

I meddelelsen beskrives nøgleprincipperne for videreanvendelse af data fra den private sektor i den offentlige sektor (B2G):

—	proportionalitet i brugen af data fra den private sektor

—	formålsafgrænsning

—	»gør ikke skade«

—	betingelser for data genanvendelse

—	formindske begrænsninger på data fra den private sektor

—	transparens og samfundsmæssig deltagelse.

2.2. Målsætninger med ændringen af direktivet

2.2.1.

Generelle mål:

—	styrkelse af de positive virkninger af PSI-direktivet samt EU's dataøkonomi, idet den mængde data fra den offentlige sektor, som står til rådighed for videreanvendelse, øges

—	sikring af sammenlignelige betingelser i hele EU for tilrådighedsstillelse af data og dermed sikring af en fair konkurrence

—	nedbringelse af den administrative byrde for indehaverne af genanvendelige informationer i den offentlige sektor

—	styrkelse af de små og mellemstore virksomheders stilling på datamarkedet, idet det skal sikres, at der ikke findes hindringer, som afholder dem fra at videreanvende offentlige data til kommercielle formål.

2.2.2.

Specifikke målsætninger:

—	forbedringer på de fire vigtigste områder, hvor der blev konstateret problemer ved den tidligere vurdering af direktivets effektivitet.

2.3. De vigtigste områder, hvor der er problemer med direktivets effektivitet (områder, hvor der er potentiale for forbedringer)

2.3.1.

Problemer med »dynamiske data/API-grænseflader «

—	ufuldstændig tidstro adgang til data, som er i offentlige instansers besiddelse, navnlig til dynamiske data, dvs. data, der forandres over tid

—	utilstrækkelig adgang til og anvendelse af passende tekniske hjælpemidler (API-grænseflade/Application Programming Interface).

2.3.2.

Problemer med »gebyrer«:

—

de offentlige instanser benytter forskellige undtagelsesbestemmer, der er gyldige for øjeblikket, og opkræver gebyrer for videreanvendelse af den offentlige sektors data, som er langt højere end nødvendigt for at dække omkostningerne, hvilket fører til forvridninger af markedet, idet store virksomheder fremmes, og der lægges hindringer i vejen for små og mellemstore virksomheder, som ikke har råd til at købe offentlige data.

2.3.3.

Problemer med »PSI-direktivets anvendelsesområde«:

—	direktivet gælder ikke for forsyningsselskaber og transportsektoren

—	direktivet gælder ikke for forskningsdata, som er indsamlet ved hjælp af offentlig finansiering.

2.3.4.

Problemer med »fastlåsning af den offentlige sektors data«:

—	indehaverne af den offentlige sektors data indgår aftaler om eneret med den private sektor for at opnå en yderligere gevinst af deres data, hvorved antallet af potentielle videreanvendere begrænses.

2.4. Mulige løsninger til afhjælpning af problemerne og den valgte løsningsmodel

2.4.1.

Mulige løsningsforslag, der blev vurderet i konsekvensanalysen (2):

a)	et referencescenarie (den nuværende tilgang uden ændringer),

b)	afskaffelse af den bestående EU-indsats (ophævelse af PSI-direktivet),

c)	udelukkende ikke-bindende foranstaltninger

d)	en pakkeløsning bestående af både ændringer af PSI-direktivet og ikkebindende foranstaltninger.

2.4.2.

Mulige løsningsmodeller til afhjælpning af problemerne:

—	løsningsmodel a) blev bibeholdt som referencescenariet, hvis fordele blev sammenlignet med de øvrige varianter

—	løsningsmodellerne b) og c) blev forkastet på et tidligt tidspunkt

—

løsningsmodel d) blev anvendt som grundlag for to undervarianter:

—	en variant med alle elementer af lav lovgivningsmæssig intensitet og

—	en variant med alle elementer af høj lovgivningsmæssig intensitet.

Den løsningsmodel, som Kommissionen har valgt, er en blandet pakke med lavere lovgivningsmæssig intensitet kombineret med en opdatering af eksisterende, ikkebindende foranstaltninger — overordnet set en »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet«.

Generelle bemærkninger

EØSU har vurderet de planlagte ændringer af direktivet på grundlag af tre aspekter:

—	De vigtigste ændringer af og tilføjelser til direktivets oprindelige tekst (se pkt. 3.1).

—	Overensstemmelsen mellem ændringerne af og tilføjelserne til direktivet og de overordnede målsætninger med ændringerne i direktivet (se pkt. 3.2).

—	Overensstemmelsen mellem ændringerne af og tilføjelserne til direktivet og de vigtigste områder, hvor der er potentiale for forbedringer (se pkt. 3.3).

3.1. Vigtigste ændringer af og tilføjelser til direktivets oprindelige tekst

3.1.1. Direktivets kapitel I — Almindelige bestemmelser

Ændringer i direktivets artikel 1 — Genstand og anvendelsesområde

—	Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte data fra offentlige tjenester og transporttjenester samt forskningsdata.

—

I den forklarende del af direktivet (3) anføres:

—	Data fra forsyningsselskaber og transportsektoren: Der gælder et begrænset sæt forpligtelser: »offentlige virksomheder kan opkræve gebyrer ud over de marginale omkostninger for formidling og er ikke er forpligtet til at frigive data, som de ikke ønsker at frigive«.

—	Forskningsdata: »Medlemsstaterne vil være forpligtet til at udarbejde politikker for åben adgang til data«, hvorved der i grunden ikke foreskrives noget på EU-niveau, og alle disse aktiviteter som hidtil vil være underlagt medlemsstaternes forskningsinstitutioners skøn.

EØSU's holdning:

—

EØSU støtter til dels de planlagte ændringer, men er dog af den opfattelse, at de udgør en utilstrækkelig løsning på problemet med PSI-direktivets anvendelsesområde, idet udvidelsen af direktivets anvendelsesområde kan medføre markedsforvridninger mellem offentlige og private virksomheder med aktiviteter på samme marked. Udvidelse af anvendelsesområdet til private virksomheder kan løse problemet og samtidig fremme innovationen i offentlige virksomheder.

—	De planlagte ændringer er forbundet med en større arbejdsindsats og højere omkostninger.

3.1.2. Direktivets kapitel II — Anmodninger om videreanvendelse

Ændringer i direktivets artikel 4 — Krav til behandlingen af anmodninger om videreanvendelse

—	Fastlæggelse af undtagelsestilfælde, hvor kravene til behandlingen af anmodninger om videreanvendelse ikke gælder.

EØSU's holdning: — EØSU støtter de planlagte ændringer vedrørende undtagelsestilfælde, men er af den opfattelse, at den maksimale behandlingstid på 20 arbejdsdage kan være kortere, hvis anmodningerne vedrører data, der let kan gøres tilgængelige, idet informationer eller dokumenter stadig oftere skal foreligge med kort varsel.

3.1.3. Direktivets kapitel III — Betingelser for videreanvendelse

Ændringer i direktivets artikel 5 — Tilgængelige formater

—	Det fastslås, at offentlige myndigheder og offentlige virksomheder skal stille dynamiske data til rådighed til videreanvendelse umiddelbart efter indsamlingen via egnede API-grænseflader.

—

Det fastslås, at hvis tilrådighedsstillelsen af dokumenter umiddelbart efter indsamlingen overstiger den finansielle og tekniske kapacitet hos den offentlige myndighed eller den offentlige virksomhed, skal dokumenterne gøres tilgængelige inden for en tidsfrist, som ikke hæmmer udnyttelsen af deres økonomiske potentiale uforholdsmæssigt.

—	Der vælges en løsningsmodel med »en »blød« forpligtelse for medlemsstaterne til at stille dynamiske data til rådighed rettidigt og til at indføre API-grænseflader« (løsningsmodel baseret på en intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet).

EØSU's holdning:

—	EØSU støtter til dels de foreslåede ændringer og mener, at denne løsningsmodel generelt vil bidrage til at løse problemet med »dynamiske data«. Resultatet af ændringerne kan imidlertid hverken kontrolleres eller forudsiges, og især på kort sigt kan forbedringen vise sig at være utilstrækkelig.

—

I begyndelsen vil der være ekstra omkostninger for dataindehaverne (til etablering af API-grænsefladerne og indførelse af teknologien), men på længere sigt kan dataindehaverne forvente gevinster som følge af en optimeret tilrettelæggelse af arbejdet (der skal desuden tages hensyn til mulige ændringer i beskæftigelsessituationen i den offentlige sektor på grund af automatiseringen og de sociale problemer, der skal løses i den henseende).

Ændringer i direktivets artikel 10 — Tilgængelighed og videreanvendelse af forskningsdata

—	Det fastslås, at medlemsstaterne støtter tilgængeligheden af forskningsdata med vedtagelsen af nationale politikker og relevante foranstaltninger, som sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige (åben adgang-politikker).

EØSU's holdning: — EØSU støtter til dels den nye version, som efter udvalgets mening generelt forbedrer effektiviteten af PSI-direktivet. Den nye version egner sig dog ikke til at løse problemet med »PSI-direktivets anvendelsesområde«, idet ændringen er af deklaratorisk karakter, og der dermed ikke foreskrives noget på EU-plan. Alle aktiviteter overlades til den enkelte medlemsstats skøn.

3.1.4. Direktivets kapitel IV — Ikke-diskriminering og lige handelsvilkår

Ændringer i direktivets artikel 12 — Forbud mod aftaler om eneret

—	Det fastslås, at retlige eller praktiske aftaler, som uden udtrykkeligt at give en eneret sigter mod at medføre en begrænset adgang til videreanvendelse af dokumenter, skal gøres offentligt tilgængelige mindst to måneder før deres ikrafttræden.

—	Den foreslåede løsningsmodel fastlægger kun krav til gennemsigtighed (løsningsmodel baseret på en intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet), men forbyder ikke aktiviteter, der fører til en fastlåsning af data (løsningsmodel baseret på en intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet).

EØSU's holdning: — EØSU støtter til dels de planlagte ændringer og er af den opfattelse, at de generelt vil bidrage til at finde en løsning på problemet med »fastlåsning af den offentlige sektors data«. Målet om at styrke SMV'erne må imidlertid ikke bringes i fare af overdrevent strenge forbud mod fastlåsning af data, som hæmmer udviklingen og resultaterne af innovative lokale projekter med SMV'er.

3.1.5. Direktivets kapitel V — Datasæt af stor værdi

Ændringer i direktivets artikel 13 — Liste over datasæt af stor værdi

—	Kommissionen vedtager en liste over datasæt af stor værdi sammen med betingelserne for deres offentliggørelse og videreanvendelse.

EØSU's holdning:

—	EØSU støtter de planlagte ændringer og er af den opfattelse, at de fremmer videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer.

—	Der skal tages hensyn til, at der må forventes ekstra udgifter til gennemførelsen af tekniske løsninger og færre indtægter for dataindehaverne.

—	Der foreligger ingen klare indikationer for sammensætningen, vedligeholdelsen og anvendelsen af datasæt af stor værdi.

—	Der foreligger ingen oplysninger om etableringen af mekanismer, der kan kompensere dataindehaverne for den gratis tilrådighedsstillelse af data.

3.2. Overensstemmelsen mellem ændringerne af og tilføjelserne til direktivet og de overordnede målsætninger med ændringerne i direktivet

3.2.1. Mål: Yderligere forbedring af den allerede eksisterende positive virkning af PSI-direktivet, styrkelse af dataøkonomien i EU og flere genanvendelige data i den offentlige sektor.

EØSU's holdning: De planlagte ændringer tjener stort set det overordnede mål.

3.2.2. Mål: Sikring af sammenlignelige betingelser i hele EU for tilrådighedsstillelse af data og dermed sikring af en fair konkurrence.

EØSU's holdning: De planlagte ændringer er direkte og entydigt rettet mod at realisere dette mål, idet:

—	bestemmelserne om gebyrernes størrelse forbedres — (direktivets artikel 6)

—	mulighederne for at indgå aftaler om eneret reguleres stærkere — (direktivets artikel 12)

—	den gratis tilrådighedsstillelse af data eller datasæt af stor værdi reguleres nøje — (direktivets artikel 13)

—	samtidig gør EØSU dog opmærksom på, at unilaterale forpligtelser for offentlige virksomheder, som er i direkte konkurrence med private virksomheder, risikerer at føre til markedsforvridninger.

3.2.3. Mål: Nedbringelse af den administrative byrde for indehaverne af genanvendelige informationer i den offentlige sektor

EØSU's holdning: De planlagte ændringer bifaldes generelt:

—	De vil i det lange løb reducere den administrative byrde for indehaverne af genanvendelige informationer i den offentlige sektor, især i forbindelse med anvendelsen af nye teknologiske løsninger (direktivets artikel 5 og 13).

—	Der skal imidlertid tages hensyn til mulige ændringer i beskæftigelsessituationen i den offentlige sektor, og de sociale problemer, der skal løses i den henseende.

3.2.4. Mål: Styrkelse af de små og mellemstore virksomheders stilling på datamarkedet, idet det skal sikres, at hindringer ikke afholder dem fra at videreanvende offentlige data til kommercielle formål.

EØSU's holdning: De planlagte ændringer sigter mod at realisere dette mål, og hvis de gennemføres, vil de små og mellemstore virksomheders position med hensyn til at videreanvende den offentlige sektors data blive forbedret (direktivets artikel 6, 12 og 13). SMV'ernes resultater, innovation og udvikling må imidlertid ikke blive hæmmet af en uforholdsmæssigt streng forpligtelse til at udlevere data om samarbejdspartnere fra den offentlige sektor eller af et forbud mod eneret.

3.3. Overensstemmelsen mellem ændringerne af og tilføjelserne til direktivet og de vigtigste områder, hvor der er potentiale for forbedringer

3.3.1. Problemer med »dynamiske data/API-grænseflader «

Planlagte forbedringer:

—	Medlemsstaterne opfordres via en »blød« forpligtelse til at stille dynamiske data til rådighed rettidigt og til at indføre API-grænseflader — (direktivets artikel 5).

—	En stærkere forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre mulighed for videreanvendelse af et begrænset antal datasæt af stor værdi (direktivets artikel 13).

EØSU's holdning:

—	De planlagte ændringer egner sig delvist til at løse problemerne på dette område (se pkt. 3.1.3).

—

De planlagte ændringer vil på lang sigt bidrage til at løse udfordringerne i forbindelse med adgangen til dynamiske data og fremme videreanvendelse af dynamiske data samt anvendelse af nye teknologier (API-grænseflader) til automatisk udveksling af data. At stille data til rådighed rettidigt bør være en blød forpligtelse, hvilket gør det muligt at kompensere for vanskelige lokale forhold og tage hensyn til lokale fremgangsmåder.

3.3.2. Forbedringspotentialet vedrørende »gebyrer «

Planlagte forbedringer:

—	Strengere regler for anvendelse af undtagelser fra den almindelige regel om, at de offentlige myndigheder ikke må opkræve mere end de marginale omkostninger ved formidling — (direktivets artikel 6).

—	Opstilling af en liste over datasæt af stor værdi, som skal være frit tilgængelige i alle medlemsstater — (direktivets artikel 13).

EØSU's holdning:

—	De planlagte ændringer egner sig til at løse problemerne på dette område (se pkt. 3.1.5), men EØSU påpeger samtidig, at en passende godtgørelse af afholdte udgifter er afgørende for offentlige virksomheder.

—	De planlagte ændringer vil afhjælpe de forhøjede gebyrer og fremme videreanvendelsen af data, især ved at disse bliver gjort lettere tilgængelige for små og mellemstore virksomheder.

3.3.3. Forbedringspotentialet vedrørende »PSI-direktivets anvendelsesområde«:

Planlagte forbedringer:

—	Udvidelse af direktivets genstand og anvendelsesområde — (direktivets artikel 1).

—	Medlemsstaterne vil være forpligtet til at udarbejde politikker for åben adgang til data, der er resultatet af offentligt finansieret forskning, men bevare fleksibilitet i gennemførelsen (direktivets artikel 10).

EØSU's holdning: — De planlagte ændringer er ikke tilstrækkelige til at skabe forbedringer på dette område (se pkt. 3.1.1, 3.1.3).

3.3.4. Problemer med »fastlåsning af den offentlige sektors data«:

Planlagte forbedringer: — Strengere krav med hensyn til forbud mod aftaler om eneret og gennemsigtighed for offentlig-private aftaler i forbindelse med den offentlige sektors informationer — (direktivets artikel 11 og 12).

EØSU's holdning:

—	De planlagte ændringer er ikke tilstrækkelige til at skabe forbedringer på dette område (se pkt. 3.1.4).

—	De planlagte ændringer vil delvis bidrage til at løse problemet med fastlåsning af den offentlige sektors data og fremme videreanvendelsen af data. Urimelige nye foranstaltninger for at undgå datalåsning må imidlertid ikke skabe hindringer for innovative projekter og partnerskaber.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Vurdering af de planlagte ændringers konsekvenser

4.1.1.

Konsekvensanalysen af de planlagte ændringer er et vigtigt dokument. Den danner grundlag for konklusioner og beslutninger om, hvordan ændringerne af og tilføjelserne til direktivet skal se ud, hvilket vil have stor indvirkning på EU's medlemsstater.- Det er derfor helt nødvendigt med en solid metode for konsekvensanalysen, som fører til objektive og pålidelige resultater.

4.1.2.

De vigtigste mangler, som Udvalget for Forskriftskontrol (4) konstaterede i sin udtalelse:

—	Konsekvensanalysen gengiver kun interessenternes synspunkter på ufuldstændig vis. Der er især ikke taget tilstrækkeligt hensyn til interessenternes betænkeligheder vedrørende sikkerheden i forbindelse med personoplysninger og beskyttelse af databaserne.

—	I konsekvensanalysen redegøres der ikke udførligt nok for, hvordan de planlagte ændringer forholder sig til databasedirektivet og databeskyttelsesforordningen.

—	I konsekvensanalysen beskrives de mulige alternativer til ændringerne ikke udførligt nok, og spektret af disse alternativer er for snævert (dvs. for ensartet) til at sikre, at det bliver muligt at vælge mellem ægte alternativer.

EØSU's holdning:

—	Det er absolut nødvendigt at udbedre de mangler, som Udvalget for Forskriftskontrol har konstateret.

—	I givet fald må der gennemføres korrigerende foranstaltninger hvad angår ændringerne af direktivet.

4.1.3.

Interesserne hos de berørte grupper, der nævnes i resuméet af konsekvensanalysen (5):

—	Dataindehaverne (de offentlige myndigheder) støtter snarere opretholdelsen af status quo for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, dvs. løsningsmodellen baseret på en »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet«.

—	Brugerne af de videreanvendelige data (herunder SMV'er) foretrækker en løsningsmodel, der sikrer hurtige og effektive fremskridt i udvidelsen af mængden af genanvendte data, dvs. løsningsmodellen baseret på en intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet«.

EØSU's holdning:

—

Selv om direktivets mål er at øge mængden af videreanvendte data og styrke de små og mellemstore virksomheders stilling på datamarkedet, må der ikke ses bort fra mulige markedsforvridninger, og derfor har Kommissionen alligevel besluttet sig for løsningsmodellen »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet« og udnytter dermed ikke det mulige forbedringspotentiale på alle områder.

—	For at styre mere effektivt mod de mål, som ændringen af direktivet sigter mod, skal effektiviteten af de trufne foranstaltninger evalueres.

4.1.4.

I konsekvensanalysen (6) kortlægges og vurderes de berørte gruppers synspunkter:

—	Kortlægningen af interessenternes synspunkter er en væsentlig forudsætning for at kunne vælge passende foranstaltninger til imødegåelse af problemerne (løsningsmodeller baseret på »intervention med lav eller høj lovgivningsmæssig intensitet«.

—	Konsekvensanalysen afspejler de forskellige interessenters synspunkter vedrørende den overordnede vurdering af direktivets gennemslagskraft og de hensigtsmæssige ændringer.

EØSU's holdning:

—	Konsekvensanalysen afspejler ikke på tilstrækkelig konkret vis interessenternes synspunkter hvad angår valget mellem en løsningsmodel med henholdsvis »en høj eller lav lovgivningsmæssig intensitet«.

—

Der er ikke foretaget en kategorisering af interessentgrupperne med udgangspunkt i deres forskellige interesser og muligheder, informationernes karakter, type af aktiviteter (f.eks. dataindehaver, der ikke modtager betaling for at stille data til rådighed, dataindehavere, der modtager betaling for at stille data til rådighed, databrugere — store virksomheder, SMV'er, andre instanser i den offentlige sektor).

—	De enkelte interessentgruppers holdning til de forskellige løsningsmodeller for hver enkelt problemstilling er ikke blevet kortlagt.

—	Der mangler en vurdering af den samfundsmæssige relevans af hver interessentgruppe og dermed en vurdering af gruppens repræsentativitet og konsekvensernes reelle omfang.

4.2. Andre punkter, som der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til i forbindelse med direktivet

4.2.1.

EØSU mener ikke, at direktivforslaget og konsekvensanalysen tager tilstrækkeligt højde for vigtige spørgsmål, som flere interessentgrupper har peget på. Udvalget går ind for en grundig undersøgelse af følgende spørgsmål:

—	Samme rettigheder og pligter for den offentlige og private sektor med hensyn til adgang til data.

—	Godtgørelse til den offentlige sektor som kompensation for at sikre gratis adgang til offentlige data.

—	Beskyttelse af »kritisk infrastruktur« — undtagelser fra direktivets anvendelse ved kritisk infrastruktur.

—	Undgåelse af overlapninger — tilpasning af direktivet til de allerede eksisterende områdespecifikke bestemmelser i forbindelse med udveksling og anvendelse af data.

—	Negativ indvirkning på konkurrenceevnen — risici for de offentlige virksomheder i tilfælde, hvor de skal stille informationer gratis til rådighed for konkurrerende private virksomheder.

—	En eventuel reduktion af beskæftigelsen i den offentlige sektor på grund af automatisering samt behovet for at omskole arbejdstagere og imødegå sociale udfordringer.

4.3. Kommissionens meddelelse »Om et fælles europæisk dataområde«

4.3.1.

EØSU bifalder og støtter kommissionsmeddelelsens synspunkt om, at adgang til og genanvendelse af offentlige og offentligt finansierede data udgør væsentlige hjørnestene i et fælles europæisk datarum. Dette er helt i tråd med aktiviteterne i forbindelse med revisionen af direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Meddelelsen skitserer målene for revisionen af direktivet, og EØSU er af den opfattelse, at fremskridt i gennemførelsen af disse mål vil øge mængden af data, der er tilgængelige for videreanvendelse.

4.3.2.

EØSU støtter de grundlæggende principper for deling af data mellem virksomheder (B2B) og mellem virksomheder og den offentlige sektor (B2G), som er fastlagt i denne meddelelse, og anser dem for at være et potentielt godt grundlag for det fremtidige samarbejde med interessenterne.

4.3.3.

EØSU støtter de foranstaltninger, som præsenteres i meddelelsen. Udvalget mener, at de vil gøre det lettere for virksomheder og den offentlige sektor at få adgang til og genanvende data fra forskellige kilder, økonomiske sektorer og fagområder i EU.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Meddelelse »Om et fælles europæisk dataområde« (COM(2018) 232 final).

(2) Konsekvensanalyse (SWD(2018) 127).

(3) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning), COM(2018) 234 final.

(4) Opinion of the Regulatory Scrutiny Board, SEC(2018) 206.

(5) Resumé af konsekvensanalysen (SWD(2018) 128).

(6) Konsekvensanalyse (SWD(2018) 127).

BILAG

Følgende tekst i sektionens udtalelse blev forkastet af plenarforsamlingen til fordel for ændringsforslag, men opnåede dog mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Ændringer i direktivets artikel 1 — Genstand og anvendelsesområde

—	Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte data fra offentlige tjenester og transporttjenester samt forskningsdata.

—

I den forklarende del af direktivet (1) anføres:

—	Data fra forsyningsselskaber og transportsektoren: Der gælder et begrænset sæt forpligtelser: »offentlige virksomheder kan opkræve gebyrer ud over de marginale omkostninger for formidling og er ikke er forpligtet til at frigive data, som de ikke ønsker at frigive«.

—	Forskningsdata: »Medlemsstaterne vil være forpligtet til at udarbejde politikker for åben adgang til data«, hvorved der i grunden ikke foreskrives noget på EU-niveau, og alle disse aktiviteter som hidtil vil være underlagt medlemsstaternes forskningsinstitutioners skøn.

EØSU's holdning:

—	EØSU støtter til dels de planlagte ændringer, men er dog af den opfattelse, at de udgør en utilstrækkelig løsning på problemet med PSIdirektivets anvendelsesområde, idet udvidelsen af direktivets anvendelsesområde er rent formel og ikke medfører udvidede pligter og ansvarsområder.

—	De planlagte ændringer er forbundet med en større arbejdsindsats og højere omkostninger. På kort sigt skal dataindehaveren investere, mens såvel dataindehaverne som videreanvenderne på længere sigt har udsigt til fortjeneste.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	80
Stemmer imod:	52
Hverken for eller imod:	16

3.1.2. Direktivets kapitel II — Anmodninger om videreanvendelse

Ændringer i direktivets artikel 4 — Krav til behandlingen af anmodninger om videreanvendelse

—	Fastlæggelse af undtagelsestilfælde, hvor kravene til behandlingen af anmodninger om videreanvendelse ikke gælder.

EØSU's holdning: — EØSU støtter de planlagte ændringer vedrørende undtagelsestilfælde, men er af den opfattelse, at den maksimale behandlingstid på 20 arbejdsdage er for lang, idet informationer eller dokumenter stadig oftere skal foreligge med kort varsel. Også af hensyn til en bedre arbejdsgang i den offentlige sektor bør denne frist forkortes.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	83
Stemmer imod:	55
Hverken for eller imod:	7

3.1.4. Direktivets kapitel IV — Ikke-diskriminering og lige handelsvilkår

Ændringer i direktivets artikel 12 — Forbud mod aftaler om eneret

—	Det fastslås, at retlige eller praktiske aftaler, som uden udtrykkeligt at give en eneret sigter mod at medføre en begrænset adgang til videreanvendelse af dokumenter, skal gøres offentligt tilgængelige mindst to måneder før deres ikrafttræden.

—	Den foreslåede løsningsmodel fastlægger kun krav til gennemsigtighed (løsningsmodel baseret på en intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet), men forbyder ikke aktiviteter, der fører til en fastlåsning af data (løsningsmodel baseret på en intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet).

EØSU's holdning: EØSU støtter til dels de planlagte ændringer og er af den opfattelse, at de generelt vil bidrage til at finde en løsning på problemet med »fastlåsning af den offentlige sektors data«. Udvalget mener imidlertid ikke, at det opnåede resultat vil være tilstrækkeligt til at løse det grundlæggende problem. Udvalget mener, at det til løsningen af dette problem vil være mere effektivt at vælge en løsningsmodel, der forbyder aktiviteter, som resulterer i en fastlåsning af data.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	80
Stemmer imod:	60
Hverken for eller imod:	12

3.2.2. Mål: Sikring af sammenlignelige betingelser i hele EU for tilrådighedsstillelse af data og dermed sikring af en fair konkurrence.

EØSU's holdning: De planlagte ændringer er direkte og entydigt rettet mod at realisere dette mål, idet:

—	bestemmelserne om gebyrernes størrelse forbedres — (direktivets artikel 6)

—	mulighederne for at indgå aftaler om eneret reguleres stærkere — (direktivets artikel 12)

—	den gratis tilrådighedsstillelse af data eller datasæt af stor værdi reguleres nøje — (direktivets artikel 13).

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	80
Stemmer imod:	61
Hverken for eller imod:	9

EØSU's holdning: De planlagte ændringer sigter mod at realisere dette mål, og hvis de gennemføres, vil de små og mellemstore virksomheders position med hensyn til at videreanvende den offentlige sektors data blive forbedret (direktivets artikel 6, 12 og 13). Det ville imidlertid have været mere effektivt at vælge en løsningsmodel baseret på en intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	76
Stemmer imod:	53
Hverken for eller imod:	6

3.3.1. Problemer med »dynamiske data/API-grænseflader«

Planlagte forbedringer:

—	Medlemsstaterne opfordres via en »blød« forpligtelse til at stille dynamiske data til rådighed rettidigt og til at indføre API-grænseflader — (direktivets artikel 5).

—	En stærkere forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre mulighed for videreanvendelse af et begrænset antal datasæt af stor værdi (direktivets artikel 13).

EØSU's holdning:

—	De planlagte ændringer egner sig delvist til at løse problemerne på dette område (se pkt. 3.1.3).

—

De planlagte ændringer vil på lang sigt bidrage til at løse udfordringerne i forbindelse med adgangen til dynamiske data og fremme videreanvendelse af dynamiske data samt anvendelse af nye teknologier (API-grænseflader) til automatisk udveksling af data. I betragtning af, at der foreligger en »blød« forpligtelse for medlemsstaterne til at stille »dynamiske data til rådighed rettidigt og til at indføre API-grænseflader«, kan resultatet af ændringerne imidlertid hverken kontrolleres eller forudses. Især på kort sigt kan forbedringen vise sig at være utilstrækkelig.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	77
Stemmer imod:	58
Hverken for eller imod:	10

3.3.3. Forbedringspotentialet vedrørende »PSI-direktivets anvendelsesområde«:

Planlagte forbedringer:

—	Udvidelse af direktivets genstand og anvendelsesområde — (direktivets artikel 1).

—	Medlemsstaterne vil være forpligtet til at udarbejde politikker for åben adgang til data, der er resultatet af offentligt finansieret forskning, men bevare fleksibilitet i gennemførelsen (direktivets artikel 10).

EØSU's holdning:

—	De planlagte ændringer er ikke tilstrækkelige til at skabe forbedringer på dette område (se pkt. 3.1.1, 3.1.3).

—	Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde gennem anvendelse af den valgte løsningsmodel »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet« er rent formel og indeholder ikke ægte, supplerende forpligtelser. Dette løser ikke det konkrete problem.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	78
Stemmer imod:	61
Hverken for eller imod:	10

3.3.4. Problemer med »fastlåsning af den offentlige sektors data«:

Planlagte forbedringer: Strengere krav med hensyn til forbud mod aftaler om eneret og gennemsigtighed for offentlig-private aftaler i forbindelse med den offentlige sektors informationer — (direktivets artikel 11 og 12).

EØSU's holdning:

—	De planlagte ændringer er ikke tilstrækkelige til at skabe forbedringer på dette område (se pkt. 3.1.4).

—

De planlagte ændringer vil delvis bidrage til at løse problemet med fastlåsning af den offentlige sektors data og fremme videreanvendelsen af data. Den planlagte løsningsmodel »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet« vil imidlertid ikke være tilstrækkelig til effektivt at løse problemet med fastlåsning af data. EØSU mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at vælge løsningsmodellen »intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet« for denne problematik.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	82
Stemmer imod:	57
Hverken for eller imod:	8

4.1.3.

Interesserne hos de berørte grupper, der nævnes i resuméet af konsekvensanalysen (2):

—	Dataindehaverne (de offentlige myndigheder) støtter snarere opretholdelsen af status quo for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, dvs. løsningsmodellen baseret på en »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet«.

—	Brugerne af de videreanvendelige data (herunder SMV'er) foretrækker en løsningsmodel, der sikrer hurtige og effektive fremskridt i udvidelsen af mængden af genanvendte data, dvs. løsningsmodellen baseret på en intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet«.

EØSU's holdning:

—

Selv om direktivets mål er at øge mængden af videreanvendte data og styrke de små og mellemstore virksomheders stilling på datamarkedet, har Kommissionen alligevel besluttet sig for løsningsmodellen »intervention med lav lovgivningsmæssig intensitet« og udnytter dermed ikke det mulige forbedringspotentiale på alle områder.

—

For at styre mere effektivt mod de mål, som ændringen af direktivet sigter mod, er det nødvendigt at gå mere aktivt og målrettet til værks og vælge løsningsmodellen »intervention med høj lovgivningsmæssig intensitet« til at imødegå de specifikke problemer. Dette kan muligvis forenes med nye løsningsforslag i konsekvensanalysen.

Afstemningsresultat:

Stemmer for:	87
Stemmer imod:	58
Hverken for eller imod:	6

(1) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning), COM(2018) 234 final.

(2) Resumé af konsekvensanalysen (SWD(2018) 128).

Top