Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning

(COM(2018) 340 final — 2018/0172 (COD))

(2019/C 62/34)

Ordfører:

Maria NIKOLOPOULOU

Anmodning om udtalelse	Rådet, 15.6.2018 Europa-Parlamentet, 11.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 192, stk. 1, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Plenarforsamlingens beslutning	17.4.2018
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	5.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	210/3/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter forslaget til direktiv om engangsplast, som udvalget ser som værende et afgørende element i forbindelse med strategien for cirkulær økonomi og for at nå målene for bæredygtig udvikling.

1.2.

Navnlig fremhæver udvalget, at omstillingen til bæredygtighed frem for alt forudsætter inddragelse af alle politiske, økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle aktører og en samtidig inddragelse af alle borgerne i et nyt paradigme for produktion, forbrug og genanvendelse af produkter. Derfor udgør undervisning, uddannelse og oplysningskampagner nogle af de vigtigste redskaber på alle niveauer — med særligt fokus på de unge i skolealderen.

1.3.

Udvalget mener, at Kommissionens forslag er et vigtigt pilotprojekt med et specifikt fokus på de plastprodukter, som er hyppigst forekommende i have og oceaner. Forslaget kunne dog godt være endnu mere ambitiøst og burde samtidig ledsages af en køreplan og yderligere initiativer for at sikre en effektiv gennemførelse.

1.4.

Udvalget anbefaler navnlig følgende:

1.4.1.

Det bør overvejes at udvide listen på ti produkter og medtage yderligere produkter, for hvilke der nu findes bæredygtige alternativer på markedet i tilstrækkelige mængder og til en rimelig pris.

1.4.2.

Der bør ske en afklaring af princippet om, at alle biologisk nedbrydelige produkter også bør være komposterbare — med specifikke tidsfrister for fotokemisk nedbrydning i jorden og i havet.

1.4.3.

Fiskere kan spille en central rolle i indsatsen for at rense have og oceaner. Incitamenterne til at bringe fiskeredskaber med tilbage på land bør snarest muligt udvides til alt affald, der opsamles i forbindelse med fiskeri. For at opnå fuld gennemførelse af et nyt system til rensning af have og oceaner er det nødvendigt at inddrage alle interessenter og lokale myndigheder. Desuden bør alle havne, også de allermindste, råde over et avanceret system til indsamling og -håndtering af affald.

1.4.4.

Selvom 90 % af de engangsplastprodukter, som er på markedet i EU, er fremstillet i tredjelande, er det afgørende at yde støtte til alle sektorens virksomheder i forbindelse med omstillingen til en mere bæredygtig produktion. Navnlig bør der anvendes finansielle og skattemæssige instrumenter til at fremme innovation i og udvikling af sektorer som miljøvenligt design, bioplast og sekundære råmaterialer. På denne måde kan EU drage fordel af en betydelig vækst i handelsbalancen, fremme udviklingen af mere bæredygtige virksomheder og øge antallet af jobs af høj kvalitet.

1.4.5.

Princippet om, at »forureneren betaler«, som blev indført med direktiv 2004/35/EF, er en bærende søjle i Kommissionens forslag og lægger op til en mere lige og afbalanceret fordeling af opgaverne med håndtering og genanvendelse af affald. En korrekt gennemførelse af direktivet vil bidrage til at begrænse disse omkostninger for de virksomheder, som har certificerede processer til forebyggelse af forurening eller direkte genvinding af de forurenende produkter.

1.4.6.

Der bør ske en øget koordinering imellem den resterende del af den eksisterende lovgivning om håndtering og genanvendelse af affald med fokus på affaldssortering. Derudover er det vigtigt, at medlemsstaterne indfører harmoniserede tilladelser og sanktioner.

1.4.7.

Strategien for engangsplast vil få begrænset virkning, hvis ikke Kommissionen griber ind med en ad hoc-strategi for en mere bæredygtig håndtering og kontrol i de indre farvande (søer og floder), som 80 % af affaldet i havene passerer igennem. Udvalget anbefaler at fremme udbredelsen af forvaltningssystemer, som inddrager de offentlige og private myndigheder og det organiserede civilsamfund, såsom »flodaftalerne«, og som bør gøres til et basiskrav for adgang til visse miljøbeskyttelsesfonde (f.eks. Interreg).

1.4.8.

Indførelse af mærknings- og sporingssystemer for plastprodukter kunne udgøre en merværdi i processerne for håndtering og genanvendelse af affald. Skabelsen af et særligt logo kunne styrke forbrugernes tillid, først og fremmest i forbindelse med produkter, der fremstilles med sekundære råmaterialer.

1.4.9.

Direktivet burde underkastes revision hvert tredje år i stedet for hvert sjette. Dette forslag begrundes med, at overvågningsmekanismerne allerede er aktive og validerede (optællingsmetode). Desuden vil denne forholdsregel gøre det muligt at løse eventuelle problemer, der opstår i løbet af gennemførelsesfasen, og om nødvendigt at ændre eller udvide listen på ti produkter, i henhold til hvor langt direktivet er nået i gennemførelsesprocessen og udviklingen inden for miljøvenligt design.

1.4.10.

De talrige gode praksisser, der udøves inden for den cirkulære økonomi, bør udbredes og derved styrke EØSU's Interessentplatform for Europæisk Cirkulær Økonomi, som er et effektivt redskab for udveksling af erfaringer mellem alle berørte parter.

2.   Indledning

2.1.

I EU udgør plastaffald mellem 80 % og 85 % af havaffaldet, hvoraf 50 % er engangsplastprodukter, mens 27 % er efterladte eller mistede fiske- og akvakulturredskaber, der indeholder plast.

2.2.

De ti engangsplastprodukter, der er hyppigst forekommende på Europas strande, svarer til 86 % af alle fundne genstande og til 43 % af det totale havaffald. Der er tale om produkter til almindelig brug, hvis sammensætning ikke altid forbindes med plast (1). Det drejer sig f.eks. om fødevarebeholdere, drikkebægre, vatpinde, tallerkner, sugerør, ballonpinde, drikkevarebeholdere samt hætter og låg, filtre til tobaksvarer, vådservietter og plastposer. Disse ti produkter repræsenterer, sammen med fiskeredskaber, ca. 70 % af alle havaffaldsgenstande, baseret på optællinger (2).

2.3.

Engangsplastprodukter, der som oftest er fremstillet af polyethylen og polypropylen, er i gennemsnit 300 år om at nedbrydes i naturen, men den fotokemiske nedbrydning kan dog i visse tilfælde tage helt op til 1 000 år. Desuden indebærer nedbrydningen ikke, at plastpartiklerne absorberes i naturens livscyklus. De omdannes derimod til mikroplast og bliver usynlige for det blotte øje.

2.4.

Plast er en af de opfindelser fra det tyvende århundrede, som har haft størst værdi, og som har haft størst indflydelse på vores liv. Plastmaterialets fysiske egenskaber (smidighed, lethed og holdbarhed) gør det til et materiale med uendeligt mange anvendelsesmuligheder som f.eks. engangsplastprodukter, der er ideelle at tage med ud af huset (f.eks. til en picnic). Dette indebærer, at der, på trods af mange forbrugeres gode vilje og effektiviteten af systemerne til håndtering og genanvendelse af affald, er høj risiko for spredning af engangsplastprodukter i naturen. Her er tale om en risiko og en miljøbelastning, der er ude af proportioner, især når man tager i betragtning, at den forventede brugstid for disse produkter måske ikke er på mere end fem minutter.

2.5.

Hvis engangsplastprodukterne ikke kommer ind i affaldshåndteringskæden, akkumuleres de i havene og i oceanerne til skade for miljøet og for menneskers sundhed, da de bliver en del af fødekæden. Dette fænomen har desuden konsekvenser for flere økonomiske sektorer som f.eks. turisme, fiskeri og skibsfart.

2.6.

Problemet med havaffald er af grænseoverskridende karakter og symboliseres af de flydende skraldeøer af plastaffald (3). EU har forpligtet sig til at skride ind over for dette fænomen i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig udvikling (4) og Parisaftalen (COP21). Plaststrategien (5) har, inden for rammerne af handlingsplanen for cirkulær økonomi (6), udgjort et første skridt i denne retning.

3.   Resumé af Kommissionens forslag

3.1.

Formålet med dette forslag til direktiv er at forebygge og reducere mængden af plastaffald (makroplast) i havene, som stammer fra engangsplastprodukter og fra fiskeredskaber, og derved supplere de foranstaltninger, der allerede er indeholdt i plaststrategien, samt rette op på de huller, der er fundet i eksisterende foranstaltninger og lovgivning.

3.2.

Direktivet vedrører også det initiativ, der skal afskaffe engangsposer af plast (til fordel for andre poser, som er fremstillet af bioplast eller af komposterbare materialer), hvilket på kort tid har ændret forbrugernes vaner radikalt og giver virkeligt positive resultater for miljøet (7).

3.3.   Engangsplastprodukter

3.3.1.

Efter optællingen, der blev udført på forskellige europæiske strande, fokuserer forslaget på de ti engangsplastprodukter, som optræder hyppigst på strandene. Kommissionen har forberedt en række foranstaltninger baseret på tilgængeligheden af bæredygtige, alternative produkter, som er overkommelige i pris. Hvis disse allerede er på markedet, iværksættes afskaffelsen af de tilsvarende, mere forurenende produkter (f.eks. sugerør, tallerkner og vatpinde). I modsat fald indføres der en række foranstaltninger rettet mod at begrænse forbruget gennem oplysningskampagner og fremme af miljøvenligt design med henblik på hurtigst muligt at fremstille alternative materialer, der er biokompatible og genanvendelige (f.eks. fødevarebeholdere, drikkebægre, balloner, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere, filtre til tobaksvarer, vådservietter, lette plastposer).

3.3.2.

Direktivet indeholder bestemmelse om, at ordningen for udvidet producentansvar skal finde anvendelse på alle varer, der ikke falder ind under foranstaltningen vedrørende markedsføringsbegrænsninger, med det formål at bidrage til omkostningerne ved affaldsforebyggelse og -håndtering.

3.3.3.

Kommissionen foreslår også et mærkningssystem, der skal oplyse forbrugerne om affaldshåndteringen med henblik på at fremme sortering og genanvendelse. Dette skridt omfatter også en udpegelse af adfærd, der bør undgås (f.eks. brugen af vådservietter).

3.3.4.

Forslaget indfører konkrete foranstaltninger vedrørende produktdesign (f.eks. låg der er fastgjort til flaskerne) og ambitiøse mål med hensyn til genanvendelse (såsom særskilt genanvendelse af 90 % af alle engangsplastflasker).

3.4.   Fiskeredskaber der indeholder plast

3.4.1.

Direktivet indeholder forslag om et integreret og mere moderne system til indsamling af fiskeredskaber, baseret på tre centrale punkter, nemlig indsættelse af en specifik mekanisme og maskiner til selektiv opsamling i havne, incitamenter til fiskere, der returnerer fiskeredskaber, eller som indleverer rester, der er efterladt til havs, samt indførelse af en ordning med udvidet producentansvar møntet på producenter af fiskeredskaber, herunder de små og mellemstore virksomheder. Midlerne, der indsamles gennem ordningen om udvidet producentansvar, vil blive anvendt til at dække omkostningerne til forebyggelse af henkastning af affald (offentlige oplysningskampagner) og til affaldshåndtering, herunder oprydning af affald fra engangsplastprodukter.

3.5.

En stor del af engangsplastprodukterne fremstilles i lande uden for EU. Det indebærer, at forslaget, takket være en stærk efterspørgsel inden for EU, kan fremme en vedvarende udvikling af produktionen i Unionen. Det ventes derfor, at dette regelsæt også meget hurtigt vil føre til økonomisk vækst og til en økonomi, der er konkurrencedygtig, bæredygtig og CO2-fri, og dermed til en åbenbar fordel i handelsbalancen med tredjelande og positive virkninger på skabelsen af kvalitetsarbejdspladser.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har været en af pionererne inden for bæredygtig udvikling baseret på bevidstgørelse af både forbrugerne og af alle de politiske, økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle aktører. Oplysning på alle niveauer er af afgørende betydning, når man vil grundlægge en ny måde at producere, forbruge og leve på med omtanke for miljøet. Virksomhederne spiller inden for rammerne af det sociale ansvar en central rolle i denne opgave med oplysning og uddannelse. Det organiserede civilsamfund har allerede iværksat en lang række frivillige tiltag, som kan udgøre en betragtelig merværdi i forhold til Kommissionens initiativ.

4.2.

EØSU minder om, at forurening er et globalt problem. Ethvert europæisk initiativ vil, uafhængigt af dets perspektiv og rækkevidde, være utilstrækkeligt, hvis ikke det følges op af et større projekt inden for bæredygtig udvikling, som omfatter såvel EU's store konkurrenter som udviklingslandene. Især anbefales det at skabe synergier med tilgrænsende tredjelande inden for bæredygtig forvaltning af de lukkede have som Sortehavet og Middelhavet. Udvalget håber derfor, at EU vil indtage en stadig stærkere førerposition i styringen af processerne inden for bæredygtig udvikling.

4.3.

EØSU støtter forslaget om at forebygge og reducere plastaffald i havet, som stammer fra engangsplastprodukter og fiskeredskaber. Udvalget er med på idéen om at koncentrere sig om et begrænset antal produkter med en stor miljøbelastning efter »pilotprojektets« logik, og anser dette initiativ for at være et vigtigt skridt hen imod skabelsen af en egentlig bæredygtig økonomi i forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi (8) og som et supplement til plaststrategien (9). Udvalget mener imidlertid, at Kommissionens initiativ kunne være mere ambitiøst, og at man kunne udvide listen med alle de bæredygtige produkter, som allerede er til rådighed i tilstrækkelige mængder og til en rimelig pris (f.eks. kaffekapsler), og gennem inddragelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) sikre, at de er sunde.

4.4.

EØSU bakker op om forslaget om kun at skride til begrænsninger af markedsføringen i tilfælde, hvor der allerede findes bæredygtige alternativer på markedet, som er sikre for miljø og mennesker og overkommelige i pris for forbrugerne.

4.5.

Ikke alene affaldshåndteringen, men også såvel forbrugsvaner som produktionsmodellen spiller en stor rolle, når det handler om at løse problemet med ophobning af plastaffald. Derfor er det vigtigt, at landenes regeringer sætter gang i alle de nødvendige instrumenter for at tilskynde til anvendelse af bæredygtige plastprodukter, idet man fremmer og støtter de mest rationaliserede processer inden for produktion og forbrug. Samtidig er det vigtigt at bevidstgøre borgerne fra skolealderen, så de optræder ansvarligt og deltager i sorteringen af affald.

4.6.

På trods af mange forbrugeres gode vilje og effektiviteten af systemerne til håndtering og genanvendelse af affald er der stor risiko for, at engangsplastprodukterne spredes i miljøet. Da det ikke er muligt at udvikle en 100 % effektiv mekanisme til indsamling og genanvendelse af affald, er det nødvendigt så hurtigt som muligt at udvikle alternative produkter, som er bæredygtige, og at træffe foranstaltninger til at reducere det genererede forureningsniveau (10).

4.7.

Miljøvenligt design er en afgørende faktor i forbindelse med udviklingen af biokompatible produkter som alternativ til dem, der forurener mest. Udvalget anbefaler, at der inden for EU's nye finansielle ramme investeres tilstrækkelige midler i denne sektor, især gennem det nye Horisont-program. EØSU mener, at den grønne innovation inden for bioplast og sekundære råmaterialer eller brugen af enzymer som »PETase«, der kan »spise« plast, kan repræsentere en merværdi for hele Unionen i et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv.

4.8.

Udvalget anbefaler at holde et specifikt fokus på de plastprodukter, som skal omdannes til sekundære råmaterialer. Især er det vigtigt, at plastmaterialet ikke indeholder giftige kemiske tilsætningsstoffer, der vil kunne forhindre genanvendelsen, fordi de vil kunne forårsage skade på mennesker, virksomheder og miljøet. Desuden er det vigtigt at fastsætte et »bortskaffelsestidspunkt«, eftersom plast ikke kan genanvendes i det uendelige.

4.9.

EØSU mener, at en af initiativets mest åbenbare begrænsninger består i manglen på et regelsæt, som skal definere konceptet »bionedbrydelighed«. At et plastprodukt er bionedbrydeligt, er ikke synonymt med økologisk bæredygtighed. Plastprodukter — og især engangsplastprodukter — kan omdannes til mikroplast, der forurener miljøet og trænger ind i fødekæden. Derfor anbefaler udvalget, at der gribes ind hurtigst muligt med en fastlæggelse af det princip, at alle plastprodukter, som er »bionedbrydelige«, desuden skal være » komposterbare« , dvs. hverken giftige eller skadelige for miljøet. I denne sammenhæng er det desuden afgørende vigtigt at fastsætte specifikke frister for bionedbrydelighed i havet og i jorden i overensstemmelse med den harmoniserede standard EN 13432 (11). Endelig er det vigtigt at udvikle en europæisk mærkning med passende kontrolmekanismer for at undgå svindel.

4.10.

EØSU bakker op om forslaget om at give fiskerne incitamenter til at bringe fiskeredskaber i land og returnere dem. Udvalget bemærker, at sorteringen af affaldet hverken er let eller hurtigt overstået, hvorfor incitamenterne bør være tilstrækkelige i forhold til den tid, fiskerne bruger på at sortere affaldet.

4.10.1.

Denne foranstaltning bør udvides til at omfatte landingen af alt affald indsamlet i forbindelse med fiskeriet, og som fiskerne ifølge gældende lov er forpligtede til at betale for at losse i havnene. Det betyder, at fiskerne i øjeblikket betaler for at rense havet og bringe affald i land, som de ikke har produceret, men blot har indsamlet. Derfor anbefales det, at de nuværende foranstaltninger med hensyn til affaldshåndtering revideres inden for rammerne af EU's nye fiskerifond for 2021-2026, og at der gives støtte til proaktiv og ansvarlig adfærd.

4.10.2.

I lyset af at der er store mængder affald, både flydende og nedsunket, kan fiskerne udgøre en vigtig merværdi i forbindelse med indsamlingen. Den nylige indførelse af begrænsninger for en række fiskebestande gør, at man kan se førnævnte incitamenter som et middel til økonomisk kompensation (12). På den måde kan aktiviteten med oprensning, efter en relevant uddannelse og direkte inddragelse af fiskernes foreninger, blive endnu en økonomisk interessant aktivitet ligesom f.eks. fiskeriturisme (blå økonomi), hvilket praktiseres meget i perioder med naturlige afbrydelser af fiskeriet. Denne indsats bør inkluderes i EU's nye fiskerifond, og gennemførelsen bør være genstand for et specifikt EU-lovgivningsinitiativ.

4.11.

Udvalget er positivt stemt over for indførelsen af ordningen med udvidet producentansvar, som er på linje med princippet om, at »forureneren betaler«. Indtil i dag har andre produktionssektorer (turisme (13), skibsfart, fiskeri) og borgerne betalt omkostningerne ved forureningen i havene (gennem højere skatter og afgifter til indsamling, håndtering og genanvendelse af affaldet). Når ordningen gennemføres, er det vigtigt at sikre sig, at dette princip finder anvendelse på de virksomheder, der fremstiller forurenende produkter, og ikke overføres til den endelige pris, som forbrugerne betaler (14).

4.12.

Udvalget opfordrer i tråd med kriterierne i direktiv 2004/35/EF (15) Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje muligheden for at reducere den økonomiske belastning for de virksomheder, som udvikler certificerede foranstaltninger til direkte opsamling af den forurening, som deres produkter forårsager (f.eks. et system af genbrugsbeholdere). Selvom det er de nationale myndigheders direkte kompetence, bør evalueringen af disse gode praksisser også underkastes en sekundær europæisk kontrol.

4.13.

EØSU er klar over, at overgangen til den cirkulære økonomi indebærer en række øgede udgifter for mange virksomheder. Derfor forventer udvalget, at denne proces, som er så nødvendig for miljøet, ledsages af økonomiske og skattemæssige incitamenter, der skal gøre det muligt for virksomhederne at omstille sig til en bæredygtig produktion. Det er vigtigt, at denne proces styres og overvåges på EU-plan for at undgå tilfælde af urimelig konkurrence på det indre marked.

4.14.

Overgangen til den cirkulære økonomi kan åbne muligheder med hensyn til konkurrencedygtighed og beskæftigelse for hele EU. For at udnytte mulighederne er det nødvendigt at udvikle et avanceret system til oplysning og uddannelse. Dette indebærer også et passende system af aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at ajourføre arbejdstagernes kompetencer.

4.15.

Udvalget synes godt om idéen med at udarbejde et direktiv, således at hver enkelt medlemsstat kan gennemføre bestemmelserne i overensstemmelse med sine særlige nationale forhold, selvom det dog er vigtigt snarest muligt at begrænse forskellene med hensyn til godkendelser og sanktioner (16). I den sammenhæng er det afgørende vigtigt, at de nationale regeringer inddrager civilsamfundets organisationer i alle faser, lige fra udarbejdelsen af lovgivningen til dens gennemførelse og i forbindelse med overvågningen og evalueringen af den. Om end der i visse tilfælde er tidsfrister for opnåelse af de angivne mål, mangler der, på tidspunktet for direktivets ikrafttræden, fastlagte køreplaner for mange andre (som f.eks. genanvendelse af PET). EØSU mener, at fraværet af klare og ens frister for alle kan forstærke oplevelsen af manglende samtidighed i fasen med indarbejdelse af bestemmelserne.

4.16.

Udvalget bemærker, at overvågningsmekanismerne allerede er aktive og validerede (optællingsmetode). Derfor anbefales det, at revisionen af direktivet sker hvert tredje år i stedet for, som foreslået, hvert sjette år. Desuden vil denne forholdsregel gøre det muligt at løse eventuelle problemer, der opstår i løbet af gennemførelsesfasen, og om nødvendigt at ændre eller udvide listen på de ti engangsplastprodukter, i henhold til hvor langt i gennemførelsesprocessen direktivet er nået, og udviklingen inden for miljøvenligt design.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.

Ifølge UNEP (17) er 80 % af det affald, der hober sig op i havene og oceanerne, fremstillet på land og når frem til havene gennem floderne. Det gør det nødvendigt at gribe ind med stadigt mere koordinerede foranstaltninger for at hindre, at affaldet ender i havene. Foranstaltningerne vedrørende engangsplastprodukter vil forbedre situationen i søerne og floderne. Der er dog ikke specifikke prognoser med hensyn til fiskeredskaber. EØSU anbefaler derfor en udvidelse af dette regelsæt til også at omfatte søer og floder gennem en EU-strategi for mere bæredygtig forvaltning af de indre farvande.

5.2.

Flodaftalerne (18) er en god praksis, der giver fine resultater og er meget udbredt i Europa. I forbindelse med hydrogeologiske og miljømæssige risici kan de vise sig meget effektive til forvaltning af de indre farvande. Dette redskab har sin styrke i den åbne forvaltning, som gør det muligt på regionalt plan at inddrage alle offentlige og private aktører og det organiserede civilsamfund. Disse erfaringer bør indsamles gennem oprettelse af en europæisk database med henblik på at fremme en organisk og struktureret udvikling i hele EU. I tråd med det nye program Horisont Europa, ifølge hvilket 35 % af budgettet bør afsættes til klima- og miljøforanstaltninger, anbefaler udvalget, at førnævnte aftaler bliver et centralt krav for at få adgang til bestemte EU-fonde inden for forskning og innovation for en bedre miljømæssig bæredygtighed og til de fonde, som er møntet på regionalt baseret beskyttelse i spørgsmål, der vedrører hydrogeologiske og miljømæssige risici (f.eks. Interreg).

5.3.

Udvalget finder det afgørende vigtigt, at direktivets foranstaltninger sker i sammenhæng og koordineret med EU's eksisterende lovgivning inden for affald og vand, affaldsrammedirektivet (19), direktivet om emballage og emballageaffald (20), rammedirektivet om havstrategi (21) og direktivet om byspildevand (22). Der bør være et særligt fokus på EU's lovgivning om affaldshåndtering (23).

5.3.1.

Det er vigtigt, at der er ordentlige strukturer for affaldshåndtering (f.eks. særskilt indsamling af komposterbart affald, så det kan behandles effektivt og korrekt på genbrugsanlæggene) samt klar og tydelig information til forbrugerne. Korrekt sortering vil også fremme anvendelse af 3D-printningsteknik, eftersom plast nemt kan anvendes som råmateriale for skabelse af nye genstande.

5.3.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at tage højde for det voksende problem med biomediafiltre, som er at finde på mange europæiske strande efter svigt i spildevandsforvaltningen, også selv om de ikke er engangsplastprodukter.

5.4.

Digitaliseringen kan være en stærk allieret i kampen mod forurening og til fremme af en bæredygtig økonomi. Indførelse af mærknings- og sporingssystemer for plastprodukter kan udgøre en merværdi i processerne for håndtering og genanvendelse af affald. Skabelsen af et særligt logo kan styrke forbrugernes tillid, frem for alt i forbindelse med produkter, der fremstilles med sekundære råmaterialer (24).

5.5.

Udvalget anbefaler, at der etableres en fælles ramme af høj kvalitet for miljøcertifikater. Initiativet er afgørende for, at virksomhederne kan opfylde de højeste bæredygtighedsstandarder, og for at de ikke tildænges med krav og yderligere økonomiske byrder.

5.6.

EØSU rejser endnu engang spørgsmålet om de forskellige havnesystemer, der findes rundt om i EU (25). Der er hundredvis af små havne i Europa, som repræsenterer en afgørende faktor i forbindelse med udviklingen af de små lokalsamfund, der lever af havet og fiskeriet. I Kommissionens forslag iværksættes en moderniseringsproces (mht. metode, teknologi og infrastruktur), der kan være svær at gennemføre lokalt uden økonomisk støtte fra EU. Denne proces er vigtig i bestræbelserne for at modvirke affolkning og fastholde såvel de særegne lokale produkter som lokalsamfundene i sig selv.

5.6.1.

Udvalget anbefaler, at de midler, der i medfør af direktiv (EU) 2018/851 indsamles gennem det udvidede producentansvar, også anvendes til at renovere havnenes infrastruktur i overensstemmelse med de højeste standarder for indsamling og håndtering af affald. Samtidig anser EØSU det for afgørende at inddrage de lokale institutioner og det lokale civilsamfund med et specifikt fokus på de små kystkommuner (med under 5 000 indbyggere), for at de sammen kan finde fælles løsninger, som er billigere på langt sigt.

5.7.

EØSU råder sammen med Kommissionen over en platform for den cirkulære økonomi (26), som allerede har opnået vigtige resultater ved at fremme indsamling og udveksling af erfaringer og eksisterende god praksis mellem de forskellige involverede aktører og ved at fremme udbredelse og mangfoldiggørelse heraf. Denne platform er et vigtigt redskab, som fortjener større udbredelse.

---

(1)  95 % af alle cigaretfiltre er fremstillet af plast, https://www.noordzee.nl/hele-noordzeekust-schoon-2764-vrijwilligers-ruimen-11163-kilo-afval-op/.

(2)  Optælling af affald på strandene er en metode, der er internationalt anerkendt til måling af havaffaldets sammensætning. Videnskabelige kredse anser det for at være en meget pålidelig indikator til brug ved udarbejdelse af politikker. Optællingsmetoden er baseret på rapporter udarbejdet af medlemsstaterne og indsamlet af Det Fælles Forskningscenter i forbindelse med gennemførelsen af rammedirektivet om havstrategi 2008/56/EF. Kilde: UNEP, 2017.

(3)  Skraldeøerne af plastaffald flyder i internationalt farvand, og der er behov for en global aftale for at komme af med dem. Disse øer er i årenes løb opstået, hvor havstrømmene akkumulerer en stor del af den plast, som kommer fra udviklingslande (hovedsageligt i Sydøstasien).

(4)  FN’s bæredygtighedsmål nr. 3, 9, 12 og 14 (sundhed og trivsel; industri, innovation og infrastruktur; ansvarligt forbrug og produktion; livet i havet).

(5)  COM(2018) 28 final.

(6)  COM(2015) 614 final.

(7)  Direktiv (EU) 2015/720, EUT C 214 af 8.7.2014, s. 40.

(8)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98 og EUT C 367 af 10.10.2018, s. 97.

(9)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 61.

(10)  EUT C 230 af 14.7.2015, s. 33.

(11)  UNI EN 13432:2002 er en harmoniseret standard fra Det Europæiske Standardiseringsudvalg, om de kendetegn et materiale skal have for at kunne defineres som bionedbrydeligt eller komposterbart.

(12)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 61.

(13)  EUT C 209 af 30.6.2017, s. 1.

(14)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 22.

(15)  I direktiv 2004/35/EF fastlægges princippet om, at forureneren betaler. Det betyder, at en virksomhed, som forårsager skade på miljøet, hæfter herfor, hvorfor virksomheden bør træffe forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger og bekoste alle de hermed forbundne udgifter.

(16)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 61.

(17)  UNEP, Marine plastic debris and microplastics, 2016.

(18)  Flodaftalerne er en god praksis som først bredte sig i Frankrig i halvfemserne. I forbindelse med World Water Forum i 2000, blev deres store betydning og anvendelighed slået fast. I en første fase var formålet med flodaftalerne at forebygge hydrogeologiske risici. Senere er de i mange EU-lande blevet et afgørende redskab til ansvarlig og bæredygtig forvaltning af indre farvande med en bottom up-tilgang.

(19)  Direktiv 2008/98/EF.

(20)  Direktiv 1994/62/EF.

(21)  Direktiv 2008/56/EF.

(22)  Direktiv 91/271/EØF.

(23)  Direktiv 2008/98/EF.

(24)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 61.

(25)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 68.

(26)  https://circulareconomy.europa.eu/platform/en