Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52018AE4028

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014 (COM(2018) 440 final — 2018/0230 (COD))

EESC 2018/04028

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 201–206 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/201

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014

(COM(2018) 440 final — 2018/0230 (COD))

(2019/C 62/33)

Ordfører:

Michael McLOUGHLIN

Anmodning om udtalelse

Europa-Parlamentet, 2.7.2018

Rådet, 10.7.2018

Retsgrundlag

Artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, artikel 214, stk. 5, og artikel 294 i TEUF

 

 

Kompetence

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Vedtaget i sektionen

26.9.2018

Vedtaget på plenarforsamlingen

17.10.2018

Plenarforsamling nr.

538

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

184/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU glæder sig over det fortsatte engagement i det nye europæiske solidaritetskorps i form af øgede budgetmidler og et mål om større deltagelse.

1.2.

 Udvalget glæder sig endvidere over det fuldstændige og nye retsgrundlag for solidaritetskorpset, det særskilte budget og sammenlægningen med initiativet EU-bistandsfrivillige (1).

1.3.

 Der er behov for en ny og omfattende EU-politik for frivilligt arbejde, der tager hånd om alle relevante spørgsmål og samarbejder med medlemsstaterne ud over konceptet med et europæisk solidaritetskorps.

1.4.

 Udvalget bifalder budgetfordelingen, der prioriterer programområdet frivilligt arbejde, og ser gerne et fortsat fokus på dette.

1.5.

 EU vil i fremtiden blive nødt til at udvikle to uafhængige støtteprogrammer, et for ungdom og et for frivilligt arbejde, og acceptere, at der vil være en vis overlapning.

1.6.

 Det er vigtigt at sikre, at EU's udenrigspolitiske prioriteringer, navnlig i den tungere ende, ikke påvirker Det Europæiske Solidaritetskorps efter sammenlægningen med initiativet EU-bistandsfrivillige.

1.7.

 Der skal rettidigt udarbejdes solide statistikker — herunder for virkningerne af Det Europæiske Solidaritetskorps' arbejde på lokalsamfundet — der kan bidrage til evalueringen af og beslutningstagningen om solidaritetskorpset. Disse statistikker skal, selv om de er negative, offentliggøres.

1.8.

 Programområdet beskæftigelse skal underkastes en streng regulering og regelmæssig revision for at sikre, at forpligtelserne i forbindelse med det opfyldes.

1.9.

 I overensstemmelse med strategien om livslang læring bør der ikke være nogen aldersbegrænsning på Det Europæiske Solidaritetskorps, da det skal fungere som en støtte til frivilligt arbejde.

1.10.

 Udvalget gentager sit synspunkt om, at Det Europæiske Solidaritetskorps bør begrænses til den almennyttige sektor, og at denne værdi bør fastholdes, uanset hvem der står bag projekterne.

1.11.

 Udveksling af bedste praksis for frivilligt arbejde skal fremmes og prioriteres, og EU's medlemsstater bør inddrages heri, således at man kan indsamle alle relevante oplysninger og gøre det nemmere at videreudvikle politikken på dette område.

1.12.

 De ansvarlige nationale organer bør få mere støtte til at håndtere programområdet beskæftigelse og arbejdsmarkedsspørgsmål.

1.13.

 Man bør anvende de vigtigste dokumenter vedrørende sikring af en retfærdig behandling af personer i praktikophold og andre foranstaltninger, der beskrives i denne rapport, og indberette om dem i forbindelse med overvågningen af Det Europæiske Solidaritetskorps.

1.14.

 De vigtigste civilsamfundsplatforme på området — Det Europæiske Ungdomsforum (YFJ) og European Volunteering Centre (CEV) — bør spille en central rolle med hensyn til regulering af og tilsyn med Det Europæiske Solidaritetskorps.

1.15.

 Udvalget ser gerne, at programmet forenkles og strømlines.

1.16.

 EU er nødt til at vise sin vilje til at investere i andre former for og typer af frivilligt arbejde ud over Det Europæiske Solidaritetskorps.

2.   Baggrund

2.1.

 Kommissionen foreslår, at det samlede budget for Det Europæiske Solidaritetskorps fastsættes til 1,26 mia. EUR i løbende priser for perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2027. Dette vil give ca. 350 000 unge mulighed for at deltage mellem 2021 og 2027 ud over de 100 000 deltagere, som Kommissionen har planer om at støtte frem til udgangen af 2020.

2.2.

 Eftersom der er potentiale til at udvikle yderligere solidaritet med ofre for kriser og katastrofer i tredjelande, lægges der i dette forslag op til en udvidelse af anvendelsesområdet for Det Europæiske Solidaritetskorps til at omfatte støtte til humanitære bistandsaktioner i tredjelande, herunder dem, der er beliggende i Europas fjernområder.

2.3.

 Det Europæiske Solidaritetskorps har til hensigt at øge de unges og diverse organisationers deltagelse i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet. Korpset er et middel til at styrke samhørigheden, solidariteten og demokratiet i Europa og i tredjelande og til at tackle samfundsmæssige og humanitære udfordringer på lokalt niveau, med særligt fokus på fremme af social inklusion.

2.4.

 Det Europæiske Solidaritetskorps skal give deltagerne mulighed for at styrke og validere deres færdigheder og lette deres integration på arbejdsmarkedet.

2.5.

 Programmet vil omfatte aktiviteter, der kan udføres i et andet land end deltagernes eget bopælsland (aktiviteter og frivilligt arbejde på tværs af landegrænser til støtte for humanitær bistand), og aktiviteter, der kan udføres i deltagernes bopælsland (inden for landegrænserne). Programmet gennemføres under to indsatsområder:

—

Indsatsområde 1: unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer. Foranstaltningerne bidrager især til at styrke samhørigheden, solidariteten og demokratiet i og uden for EU og er samtidig rettet mod samfundsmæssige udfordringer med en særlig indsats for at fremme social inklusion.

—

Indsatsområde 2: unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter, der vedrører humanitær bistand (Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand). Foranstaltningerne bidrager især til at yde behovsbaseret humanitær bistand med det formål at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og værne om den menneskelige værdighed samt til at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare eller katastroferamte samfund.

2.6.

 Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer kan ansøge om støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps. Det er en forudsætning for at modtage støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps eller iværksætte selvfinansierede foranstaltninger, at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke.

2.7.

 Der skal udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de dårligst stillede unge. Der skal derfor træffes særlige foranstaltninger for at fremme social inklusion og deltagelse af de dårligst stillede unge og for at tage hensyn til de begrænsninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, der kendetegner en række landdistrikter og EU's fjernområder samt de oversøiske lande og territorier.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 EØSU glæder sig over det fortsatte engagement i det nye europæiske solidaritetskorps i form af øgede budgetmidler og et mål om større deltagelse. Udvalget mener imidlertid, at der fortsat er en række problemer, som der skal findes en løsning på, hvoraf flere blev taget op i dets tidligere udtalelse (2) om emnet. Der findes også en række andre udviklingstendenser og potentielle problemer i forbindelse med sammenlægningen med initiativet EU-bistandsfrivillige, der medfører, at programområdet frivilligt arbejde udvides til naboskabslande, førtiltrædelseslande og Den Europæiske Unions fjernområder.

3.2.

 I denne udtalelse fokuseres der specifikt på, hvad der er nyt eller nyskabende i det seneste forslag. Den seneste meddelelse indebærer i praksis et fuldstændigt og nyt retsgrundlag for Det Europæiske Solidaritetskorps, et særskilt budget og sammenlægning med initiativet EU-bistandsfrivillige. Det Europæiske Solidaritetskorps bliver ifølge forslaget til én samlet enhed i stedet for som hidtil summen af otte forskellige enheder, hvilket udvalget hilser velkommen.

3.3.

 EØSU's seneste udtalelse om Det Europæiske Solidaritetskorps (3) indeholdt flere krav, som efter udvalgets mening fortsat er relevante. Eftersom mange af dem ikke førte til nogen reaktion, må nogle af dem gentages, og for andres vedkommende er der behov for systemer og strukturer for at beskytte mod de følger, som udvalget dengang udtrykte bekymring over. Nogle af disse krav vedrører:

—

sikring af kvalitetskontrol for deltagere, der tilslutter sig Det Europæiske Solidaritetskorps

—

sikring af kvalitetskontrol for projekter og personer i lokalsamfundene

—

internetressourcers rolle med hensyn til at støtte frivillige

—

spørgsmålet om »nye midler«

—

andre ikke-nonprofitorganisationers rolle

—

definitionen af frivilligt arbejde

—

ungdomsorganisationernes rolle

—

behovet for at støtte deltagerne i deres forberedelser på at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps

—

støtte- og opfølgningstiltag, der bidrager til at sikre, at engagement i Det Europæiske Solidaritetskorps har en større sandsynlighed for at føre til livslang volontøraktivitet og andre solidaritetsorienterede aktiviteter.

3.4.

 Udvalget finder det vigtigt, at relevante civilsamfundsorganisationer som Det Europæiske Ungdomsforum og European Volunteering Centre formelt medtages i tilsynsorganet for Det Europæiske Solidaritetskorps for at sikre, at civilsamfundets stemme bliver hørt, og at der bliver taget hensyn til tilbagemeldinger fra det praktiske arbejde og programmets brugere i forvaltningen af programmet.

3.5.

 Det er vigtigt at undersøge sammenlægningen med initiativet EU-bistandsfrivillige. Dette er en helt anderledes type foranstaltning. Selv om meget taler for forenkling og strømlining af processen, findes der andre og specifikke spørgsmål i forbindelse med udviklingsproblemer, som skyldes kultur, beføjelser og projekttype. Denne udfordring anerkendes i forslaget. Det er vigtigt ikke at haste sammenlægningen igennem udelukkende af hensyn til den administrative bekvemmelighed.

3.6.

 Initiativet EU-bistandsfrivillige er et forholdsvis lille program, men det henvender sig til andre end blot unge, hvilket ikke nævnes i forslaget. Som det fremgår af den eksterne evaluering af initiativet EU-bistandsfrivillige, har programmet europæiske standarder for organiseringen af frivillige arbejdere, hvorfor en sådan læring og sådanne systemer skal sikres og udnyttes til gavn for Det Europæiske Solidaritetskorps.

3.7.

 Data fra Det Europæiske Solidaritetskorps' Portal (4) skal analyseres, så man kan gå i gang med at undersøge virkningerne af dens indledende arbejde. Evaluerings- og tilbagemeldingssystemer vil komme til at spille en central rolle. Ud over disse skal der også sikres formelle overholdelsessystemer, såsom adgang til Den Europæiske Ombudsmand for både deltagere og andre interessenter.

3.8.   Støtte til frivilligt arbejde

3.8.1.

 Støtte til frivilligt arbejde kan antage mange former, og en stor del af den vil fortsat henhøre under medlemsstaterne. Kommissionen påpeger, at Det Europæiske Solidaritetskorps kun er ét program og ét aspekt. Det betragtes dog nu som en overordnet foranstaltning med meget politisk kapital tilknyttet. Dette kan gå hen og indskrænke mulighederne for en mere specifik tilgang til støtte til frivilligt arbejde.

3.8.2.

 Der vækker naturligvis bekymring, at Det Europæiske Solidaritetskorps risikerer at trække folk væk fra andre former for frivilligt arbejde. Tilsvarende kan det — selv om udvalget altid glæder sig over støtte til civilsamfundsorganisationer — også være mere tiltrækkende at vælge en civilsamfundsorganisation frem for en offentlig myndighed eller måske individuelt frivilligt arbejde, eller at vælge frivilligt arbejde på tværs af grænser frem for på lokalt plan.

3.8.3.

 Frivillighed er et meget forskelligartet begreb. Det kan være utroligt begrænset i tid, ligesom det kan være ret så omfattende. Det kan omfatte forskellige grader af altruisme, entusiasme og frem for alt tid. Frivillighed er utvivlsomt et offentligt gode og kan samtidig tjene vitale sociale og økonomiske interesser ved at lette byrden på staten og sikre, at vitale opgaver bliver udført, ofte i en meget lokal form. Derfor skal staten støtte frivilligt arbejde på samme måde som EU. Selv om Det Europæiske Solidaritetskorps blot er ét program, fremhæver dets fokus på frivilligt arbejde, som i praksis udføres på heltid i en tværnational sammenhæng, denne fremgangsmåde. Derfor får andre typer af frivilligt arbejde måske ikke den samme opmærksomhed, selv med den bedste vilje.

3.8.4.

 Den offentlige støtte til frivilligt arbejde skal være forskelligartet og omfatte arbejdslivet, fleksible socialsikringsordninger, certificering, de offentlige myndigheders tilgang inden for sundhed og uddannelse, spørgsmålet om kompensation, når det er relevant, faglig uddannelse og meget mere. EU er nødt til at gøre opmærksom på, at alle disse spørgsmål berøres, og selv om EU måske ikke har kompetence inden for alle disse områder, skal det være forsigtig med at prioritere den ene form frem for den anden, når det stiller finansielle midler til rådighed. Der er behov for en bred og omfattende politik for frivilligt arbejde snarere end et enkelt program, uanset hvor velkomment eller velfinansieret det er.

3.8.5.

 Selv med de nye forslag, og efter at programmet har fundet sin plads, udestår der fortsat nogle generelle spørgsmål om rationalet og målene. Det skal fastslås på højeste niveau, hvorvidt Det Europæiske Solidaritetskorps skal være et program for frivilligt arbejde eller en støtte til unges udvikling. Det kan volde problemer at søge at nå begge disse mål.

3.8.6.

 Det vil således være hensigtsmæssigt at udskille logikken og rationalet for støtten til frivilligt arbejde, som kan antage forskellige former, og for ungdomsprogrammer, der kan modtage støtte under ungdomsstrategien. En eventuel sammenblanding eller overlapning af disse bør være et spørgsmål om udformning og principper snarere end historie og tilgængelige midler. Det synes mere hensigtsmæssigt fremover at have enkeltstående programmer til støtte for unge og frivilligt arbejde, selv om der skulle være en vis overlapning. Dette kunne være fremgangsmåden, hvis man f.eks. starter med en »tom side«.

3.8.7.

 Der findes en lang række målsætninger for Det Europæiske Solidaritetskorps. Vi må hele tiden spørge os selv, hvad rationalet bag programmet er, og om det er den bedste måde at levere resultater på. Generelt mener udvalget stadig, at Det Europæiske Solidaritetskorps bør være forbeholdt nonprofitorganisationer. Det kan omfatte partnerskaber med kommercielle organisationer, men arbejdet bør helt klart udføres gennem en nonprofitorganisation og om nødvendigt styres af en juridisk bindende aftale herom.

3.9.   Programområdet beskæftigelse

3.9.1.

 Programområdet beskæftigelse under Det Europæiske Solidaritetskorps får stor opmærksomhed. Udvalget mener, at det bør reguleres meget stramt, og at det absolut kun bør udbydes af nonprofitorganisationer. Oprettelsen heraf synes at medføre en masse arbejde og en stor indsats for kun at skabe et meget begrænset antal pladser, og der skal føres konstant tilsyn med det. Selv med den bedste vilje kan de ansvarlige nationale organer (de samme som for Erasmus+) ikke forventes at have tilstrækkelig viden om beskæftigelses- og arbejdsmarkedsspørgsmål.

3.9.2.

 Hvis programområdet beskæftigelse fortsat skal medtages, skal det opfylde de højeste standarder på dette område. En række forskellige standarder for og eksterne dokumenter vedrørende frivilligt arbejde, arbejdsmarkedet og unge er fortsat relevante her, og udvalget vil blive ved med at støtte og anbefale dem til Kommissionen, forvaltningsorganet og de ansvarlige nationale organer:

a).

The Policy Agenda for Volunteering in Europe (den politiske dagsorden for frivilligt arbejde i Europa –PAVE) (5)

b)

The European Charter on the Rights and Responsibilities of Volunteers of the European Youth Forum (det europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar under Det Europæiske Ungdomsforum) (6)

c)

The European Quality Charter on Internships and Apprenticeships of the European Youth Forum (det europæiske kvalitetscharter om praktikophold og lærepladser under Det Europæiske Ungdomsforum) (7)

d)

Europa-Parlamentets Præsidiums beslutning om ulønnede praktikantophold (8).

3.10.   Et ungdomsprogram?

3.10.1.

 Forståeligt nok er der stort fokus på unge deltageres erfaring, velbefindende og fremskridt, hvilket udvalget støtter fuldt ud. Der skal være et lige så stort fokus på foranstaltningernes kvalitet, hvorvidt de når deres mål, og om de lever op til de relevante forventninger og standarder inden for deres respektive områder. Man må ikke gå på kompromis med projekternes kvalitet og kvaliteten af udbyttet for deltagerne. De er lige vigtige.

3.10.2.

 Mens frivilligt arbejde for unge er et specifikt mål og i øjeblikket prioriteres højt, er tiden måske også inde til i forbindelse med livslang læring at rejse spørgsmålet, om der bør være nogen aldersgrænse for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tilknyttede aktiviteter. Mange mennesker i samfundet har noget at byde på og også noget at lære, og solidaritet mellem generationer kan være lige så vigtigt.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

 Det er uklart, om der findes tilstrækkelige data om de hidtil gjorte fremskridt til at kunne træffe yderligere beslutninger om konsolidering og sammenlægning med nye områder. Der lå en klar logik bag den europæiske volontørtjeneste (9) som et ungdomsprogram. Udvalget er ikke overbevist om, at der blev foretaget en tilstrækkelig konsekvensanalyse af den europæiske volontørtjeneste, inden Det Europæiske Solidaritetskorps blev oprettet. Selv om store dele af den europæiske volontørtjeneste nu er blevet til Det Europæiske Solidaritetskorps, kan man frygte, at denne proces har været styret af de tilgængelige budgetmidler snarere end af en vision for frivilligt arbejde. Udvalget er også usikker på, i hvor høj grad de unge har været inddraget i beslutningen om denne ændring.

4.2.

 Sammenlægningen af EU's programmer for humanitær bistand og frivilligtjenester skal have en tydelig og eksplicit logik. Der fokuseres i stigende udstrækning på sikkerhed i nogle af EU's politikker udadtil, hvilket ligeledes ses i lyset af flygtningekrisen. Dette kan også bidrage til en ændring af karakteren af Det Europæiske Solidaritetskorps, hvis det anvendes som led i EU's eksterne aktioner. Sammenlægningen betyder desuden, at der indføres en aldersgrænse for den humanitære dimension, som ikke tidligere har fandtes.

4.3.

 De mål i EU's nye ungdomsstrategi (10), som vedrører øget anvendelse af frivilligt arbejde i medlemsstaterne uden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps, kunne have fået en mere fremtrædende plads i forslaget. EU's ungdomsstrategi for 2019-2027 synes at have mere ambitiøse mål med hensyn til at tilskynde medlemsstaterne til at styrke deres politikker og strategier for frivilligt arbejde for at få flere unge mennesker til at engagere sig aktivt. Ligeså er det vigtigt at medtage specifik finansiering for at give medlemsstaterne plads til at udveksle bedste praksis for politikker og strategier for frivilligt arbejde, f.eks. at genetablere ekspertgruppen om mobilitet for unge og frivillige arbejdere. Udvalget håber navnlig, at instrumentet til anerkendelse af læringsresultater i Det Europæiske Solidaritetskorps kan anvendes til alle former for frivilligt arbejde uden for programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps. Forslagets retsgrundlag udelukker ikke dette, men det ville være nyttigt at opstille et bredere mål for det.

4.4.

 I det nye forslag lægges der op til en forenkling af procedurerne, hvilket udvalget hilser velkommen. I den henseende ville interessenter kunne få gavn af flere oplysninger. Lokale solidaritetsprojekter er en kærkommen udvikling og bør prioriteres højt.

4.5.

 Noget af oplysningsmaterialet om Det Europæiske Solidaritetskorps fokuserer i høj grad på individuelle muligheder og udvikling. Selv om dette skal være en del af tilbuddet, er det naturligvis af største betydning, at slutproduktet og resultatet af det frivillige arbejde ligeledes fremhæves og fremmes. I tilknytning til DiscoverEU-initiativet (11) skal man måske være forsigtig med, at der ikke udvikler sig en opfattelse af, at EU-støtten prioriteres til »sabbatår« og mere velhavende unge.

4.6.

 Udvalget støtter i høj grad den vejledende fordeling på 90 % til frivilligt arbejde i budgettet til programmet og udsigterne til mere mentorbistand til dårligt stillede. Budgetfordelingen på de enkelte programområder bør bevares, undtagen når manglende efterspørgsel medfører, at de ansvarlige nationale organer flytter aktiviteter rundt mellem budgetposterne. Generelt bør tildelingen af bevillinger ske på grundlag af anmodningerne fra de deltagende organisationer.

4.7.

 De ansvarlige nationale organer skal have tilstrækkelige midler, navnlig for at kunne løfte udfordringen med at gøre yderligere fremskridt med hensyn til det beskæftigelsesmæssige aspekt af Det Europæiske Solidaritetskorps, men også til deres samarbejde med arbejdsformidlinger og andre relevante nationale mekanismer.

4.8.

 Den europæiske volontørtjeneste havde en stærk ramme for formel og uformel faglig uddannelse. Konceptet Erasmus til kulturarbejdere er blevet udviklet, og det kunne være nyttigt for Det Europæiske Solidaritetskorps. Ikke-formel læring er et særdeles vigtigt område. Man bør undersøge Pisa-metoden, hvor studerende kan få godskrevet praktisk arbejde af Erasmus-typen.

4.9.

 Der er planer om en opfølgning på Det Europæiske Solidaritetskorps, men den vedrører kun videndeling. Der er behov for at stræbe mod et mere langsigtet engagement hos deltagerne i solidaritetsforanstaltninger — herunder frivilligt arbejde på deltid i fritiden (som er mest udbredt) — ud over den mulighed for frivilligt arbejde, som tilbydes via Det Europæiske Solidaritetskorps.

4.10.

 Det er vigtigt at analysere og reagere på, hvordan programmets beskæftigelsesaspekt hidtil er blevet udnyttet. Nogle af effektivitetsmålingerne i ex ante-evalueringen fokuserede mere på output end på resultater, hvilket skal tages i betragtning i fremtidige evalueringer.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  https://webgate.ec.europa.eu/echo/eu-aid-volunteers_en/.

(2)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 160.

(3)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 160.

(4)  https://europa.eu/youth/solidarity_da.

(5)  http://www.kansalaisareena.fi/EYV2011Alliance_PAVE_copyfriendly.pdf.

(6)  https://www.youthforum.org/charter-rights-and-responsibilities-volunteers.

(7)  https://www.youthforum.org/european-quality-charter-internships-and-apprenticeships.

(8)  https://www.socialistsanddemocrats.eu/newsroom/unpaid-internships-european-parliament-and-elsewhere-must-be-banned-say-sds.

(9)  https://europeanvoluntaryservice.org/.

(10)  https://ec.europa.eu/youth/policy/youth-strategy_en.

(11)  https://europa.eu/youth/discovereu_da.

Top