52018AE3065

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE3065 - EN

Document 52018AE3065

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018) 439 final — 2018/0229 (COD))

EESC 2018/03065

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 131–135 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/131

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet

(COM(2018) 439 final — 2018/0229 (COD))

(2019/C 62/22)

Ordfører:

Petr ZAHRADNÍK

Anmodning om udtalelse	Rådet, 7.9.2018 Europa-Parlamentet, 14.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 175, stk. 3, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	204/1/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over, at der i rækken af forordninger vedrørende den næste flerårige finansielle ramme indgår et forslag om at styrke investeringsaktiviteten i EU (der endnu ikke har genfundet sit niveau fra før krisen), navnlig langsigtede investeringsprojekter af markant samfundsinteresse, under hensyntagen til kravet om bæredygtig udvikling (i overensstemmelse med EU's forpligtelser desangående under 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling). EØSU påskønner i øvrigt denne løsning, fordi de prioriterede områder i InvestEU-programmet og tidsrammen for gennemførelsen i vid udstrækning falder sammen med eller tager udgangspunkt i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Hvis det foreliggende program skal blive en succes, bør man drage fuld fordel af civilsamfundsorganisationernes og arbejdsmarkedsparternes deltagelse.

1.2.

EØSU værdsætter Kommissionens indsats for at oprette et globalt finansielt instrument og tilslutter sig ligeledes indholdets fokus. Den fælles forvaltning, den øgede gennemsigtighed og de foreslåede mulige synergier byder i sammenligning med den nuværende situation på flere muligheder for at opnå de ønskede virkninger. EØSU understreger, at det er nødvendigt at underkaste projekterne en stringent markedstest og således overvåge relevansen af de konkrete projekter, som kan tages i betragtning under de finansielle instrumenter. Hvorvidt dette instrument bliver en succes afhænger i høj grad af kvaliteten af overvågningssystemets funktion.

1.3.

EØSU påskønner, at InvestEU-programmet ud over støtte til bæredygtig infrastruktur, små og mellemstore virksomheder samt forskning og innovation også fokuserer på sociale investeringer og færdigheder. Det beviser således de sociale investeringers store betydning for EU's fremtidige udvikling. I den sammenhæng er EØSU stemt for en solid forbindelse mellem InvestEU-programmet på området sociale investeringer og færdigheder og de klassiske tilskudsinstrumenter til støtte for socialpolitikken, først og fremmest Den Europæiske Socialfond og instrumenterne til støtte for beskæftigelsen blandt unge, samt programmerne til fremme af beskæftigelse og social innovation, med henblik på at opnå så holdbare investeringer som muligt i bæredygtige sociale infrastrukturer, sociale virksomheder og tjenester og centre for udvikling af menneskelig kapital.

1.4.

EØSU understreger i den henseende, at det også under InvestEU-programmet er vigtigt ikke at undervurdere eller forbigå de sociale investeringer, der bør indtage en lige så vigtig plads som de investeringer, der først og fremmest er rettet mod udvikling og erhvervsaktivitet. Denne betragtning udspringer bl.a. af de resultater, der blev fremlagt i december 2017 af taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa under forsæde af Romano Prodi. I det foreliggende tilfælde kan offentlige investeringer sætte skub i de private investeringer.

1.5.

Eftersom InvestEU er en ny type program, vil EØSU se positivt på muligheden for at udarbejde en konkret og brugervenlig håndbog med beskrivelse af egnede typer projekter, eksempler på deres synergier med andre kapitler af den flerårige finansielle ramme og en hensigtsmæssig gennemførelse sammenholdt med betingelserne i medlemsstaterne.

1.6.

EØSU påskønner de positive virkninger, man forventer InvestEU-programmet vil få for udviklingen af finansmarkederne i medlemsstaterne, og understreger i den sammenhæng, at der er stærkt behov for en passende struktur for især nationale gennemførelsespartnere.

2. Generel baggrund for forslaget og hovedfakta

2.1.

Den seneste økonomiske krise har ført til et kraftigt fald i investeringsaktiviteten i EU, som stadig ikke har genvundet sit tidligere omfang. Derfor bør alle de vigtigste komponenter i EU's økonomiske politik sigte mod at finde muligheder for på længere sigt at sætte skub i investeringerne, herunder investeringer, som tilgodeser offentlighedens interesse også ved i større grad at inddrage de små og mellemstore virksomheder, velvidende at man i så fald skal tage højde for civilsamfundets holdning.

2.2.

Da de offentlige ressourcer, der er til rådighed på nationalt og europæisk plan, ikke er tilstrækkelige til at gennemføre investeringer af offentlig interesse, er det ønskeligt, at der i processen også anvendes private kapitalressourcer efter nogle regler, som imødekommer offentlighedens interesse. En af mulighederne for at nå dette mål går ud på at skabe ligevægt i EU-budgettet mellem tilbagebetalingspligtige finansielle instrumenter og instrumenter, som er baseret på støtteprincippet.

2.3.

Tilbagebetalingspligtige finansielle instrumenter, som udnytter EU-budgettets muligheder både på centralt og på nationalt niveau, har vundet stor udbredelse bl.a. i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, men de anvendes ikke i et optimalt omfang. Der er plads til forbedringer med hensyn til f.eks. behovet for en systemisk indbyrdes tilpasning fra centralt hold af en lang række instrumenter, som ikke er samordnede, under en fælles forvaltningsmekanisme, og InvestEU-programmet er et af eksemplerne på, hvordan det kan opnås.

2.4.

InvestEU-programmet kan betragtes som et væsentligt bidrag fra EU-budgettet i overensstemmelse med de aktuelle nyskabelser, som skal sikre EU-merværdi, større fleksibilitet, synergier mellem dets forskellige kapitler og forenkling af procedurerne. Under dette program bør bidraget udmønte sig i en øget langsigtet investeringsaktivitet (eftersom målet er at mobilisere investeringer på op til 650 mia. EUR frem til 2027), en styrkelse af finansmarkedets rolle, herunder for så vidt angår projekter af offentlig interesse, og en mere effektiv anvendelse af EU's budgetmidler, som på grund af deres rentabilitet naturligt vil bestå markedstesten.

2.5.

Således synes det relevant ikke at se InvestEU-programmet i et isoleret perspektiv, men som en vigtig brik i den komplekse sammensætning af instrumenter i det kommende EU-budget, som klart viser en ny tendens i udgiftsbevillingen, der vil medvirke afgørende til at overvinde den traditionelle og på længere sigt fremtidsløse opdeling mellem nettobidragydere og nettomodtagere.

2.6.

InvestEU-programmet ligger i forlængelse af gældende praksis, som vurderes positiv, for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og følgelig for investeringsplanen for Europa, som det udvider markant. Princippet om gradvis omlægning, som EFSI bygger på, bør finde anvendelse ved sammenlægning af hele viften af finansielle instrumenter, som er udformet centralt på EU-plan.

2.7.

InvestEU-programmet består af tre dele:

—	InvestEU-fonden, hvis hovedformål er at mobilisere offentlige og private ressourcer til investering med garanti fra EU-budgettet

—	InvestEU-rådgivningsplatformen, som supplerer InvestEU-fonden og yder faglig ekspertise til investeringsprojekter, der har brug for finansiering

—	InvestEU-portalen, som supplerer InvestEU-fonden i form af en lettilgængelig og brugervenlig database, der sætter investorer i forbindelse med støttede projekter.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder opretholdelsen og udvidelsen af et finansielt instrument, der er baseret på garantiprincippet, som EØSU finder af afgørende betydning bl.a. for den fremtidige, langsigtede udvikling i EU-budgettet og dets gennemførelse. EØSU finder grundbevillingen til InvestEU-programmet på 15,2 mia. EUR såvel som den samlede garanti på 47,5 mia. EUR tilstrækkelig til at opfylde behovet for at tilskynde til investeringer på op til 650 mia. EUR frem til 2027. EØSU mener, at en tilførselssats på 40 % for EU-garantien er passende for de politikområder, der er valgt til programmet, og de projekter, som modtager støtte under disse områder.

3.2.

EØSU finder således det valgte indhold af programmets politikområder relevant med fokus på bæredygtig infrastruktur, små og mellemstore virksomheder, forskning og innovation samt sociale investeringer og færdigheder, og det samme gælder fordelingen af den samlede ydede garanti imellem dem. EØSU mener, at det er de områder, hvor det er mest relevant at gøre intensivt brug af finansielle instrumenter.

3.3.

EØSU ser to grundlæggende fordele ved oprettelsen af InvestEU-programmet, som ikke har kunnet opnås hidtil i samme omfang gennem finansiering via EU-budgettet og anvendelse af finansielle instrumenter. Fordi der i et og samme program samles flere hidtil spredte programmer, forstærkes de indbyrdes synergivirkninger, og samtidig lægges der større vægt på effektiviteten af de tildelte midler fra EU-budgettet på grund af kravet om at underkaste dem en markedstest. EØSU ser selve styrkelsen af et garantibaseret instrument som en enestående mulighed for at sikre tilstrækkelige midler til investeringer af offentlig interesse, som det under ingen omstændigheder havde været muligt at gennemføre med de hidtil gældende procedurer for anvendelse af EU-budgettet, og derfor finder EØSU dette princip meget lovende på langt sigt. EØSU opfatter den overordnede idé bag InvestEU-programmet som et klart udtryk for europæisk merværdi.

3.4.

EØSU påskønner ligeledes de vigtigste forventede fordele ved InvestEU-programmet, nemlig at der oprettes et instrument, som er tilstrækkelig robust til fortsat at sætte skub i investeringsaktiviteten og bidrage til at holde den mindst på niveauet før 2009 på længere sigt. Samtidig øges gennemsigtigheden og effektiviteten af systemet af finansielle instrumenter, som forvaltes direkte på EU-plan, og indirekte tilskyndes der til gennemførelse af finansielle instrumenter i medlemsstaterne (navnlig dem, som ikke har særlig stor succes med at udnytte budgetmidlerne på denne måde). Derefter tages fat på EU's egentlige udviklingsprioriteter og gøres brug af moderne finansieringsmetoder til at opfylde dem. EØSU finder det ligeledes vigtigt at afpasse det præcise indhold af den ydede støtte fra InvestEU-programmet efter de indikatorer og instrumenter, som anvendes under det europæiske semester, herunder medlemsstaternes forpligtelser i form af nationale reformprogrammer.

3.5.

I forlængelse af ovenstående understreger EØSU betydningen af et overvågningssystem af høj kvalitet, der sikrer overholdelsen af rentabilitetskriteriet for InvestEU-programmet og således evaluerer, hvorvidt anvendelsen af private og offentlige investeringer bliver en succes. I den forbindelse vil de offentlige investeringers rolle gøre det muligt at opnå en accelerationseffekt (positiv indvirkning) sammen med de førnævnte synergier (afsmittende virkning) for de efterfølgende private downstream-investeringer.

3.6.

Det er i overensstemmelse med EØSU's generelle holdning og mange af EØSU's udtalelser om emnet, at InvestEU-programmet fokuserer på at opnå tværgående og på mange måder endda grænseoverskridende målsætninger gennem forenkling, fleksibilitet, synergier og tilbagebetaling, hvilket indebærer en gradvis indførelse af princippet om, at EU-budgettet ikke nødvendigvis er ensbetydende med støtte, men også kan fordeles og investeres på anden måde. Således opnås et kvalitativt spring fra en simpel omfordeling af udgifterne i budgettet hen mod egentlige investeringer af offentlig interesse.

3.7.

Indførelsen af ovennævnte tilgang vil øge råderummet og forhøje den samlede volumen af støttede investeringer, hvilket ikke ville have været muligt med de traditionelle metoder. Desuden vil mekanismen inddrage private finansielle ressourcer i projekter af offentlig interesse navnlig i tilfælde, hvor der er risiko for markedssvigt. Der er her et investeringstomrum, hvor privat kapital aldrig vil vove sig ind, fordi der mangler tilstrækkelig offentlig garanti.

3.8.

EØSU anbefaler, at forslaget til forordning beskriver og kortlægger de konkrete muligheder for at kombinere de forskellige ressourcer med mulighederne i InvestEU-programmet mere indgående og udtrykkeligt. Mulighederne for at kombinere ressourcer udgør et erklæret mål, som imidlertid kan støde på praktiske hindringer, da man mangler en vejledende håndbog. Med udgangspunkt i EU's budget vil det være oplagt at åbne op for muligheden for, at man inden for et projekt kan kombinere forskellige finansielle ressourcer i to forskellige retninger: dels i form af bidrag fra fonde i forbindelse med delt forvaltning til fordel for programmet InvestEU, dels i form af bidrag fra InvestEU-programmet til nationale finansielle instrumenter, der er skræddersyet og iværksat inden for delt forvaltning. De dertil knyttede gennemførelsesbestemmelser, der sikrer en sådan fleksibilitet, bør fremgå af forordningen.

3.9.

Ligeledes anbefaler EØSU at fastlægge, hvilke typer projekter der kan komme i betragtning under InvestEU-programmet, samt for hvilke typer det stadig vil være mere hensigtsmæssigt at anvende støtteprincippet (dvs. projekter, hvor det er usandsynligt eller endda umuligt at opnå en direkte finansiel rentabilitet, også i et langsigtet perspektiv).

3.10.

I forbindelse med forslaget om InvestEU-programmet og i videre udstrækning samtlige foranstaltninger vedrørende den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 anbefaler EØSU at vurdere de økonomiske følgevirkninger af EFSI til dato for de enkelte medlemsstater med statusoversigter over anvendte finansielle midler og opnåede gevinster. Denne vurdering er af særlig stor betydning for at kunne positionere InvestEU-programmet — da der er tale om et nyt instrument i EU-finansieringen — direkte i forhold til de egentlige investeringsprioriteter og gardere sig mod visse utilstrækkeligheder i de hidtidige regler for EU-budgettets anvendelse. Også her er der plads til at inddrage civilsamfundsorganisationer, som kan være med til at synliggøre relevansen af europæiske projekter i forhold til velstand og velfærd samt at gøre dette klart på en forståelig måde.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU glæder sig over muligheden for under InvestEU-programmet at oprette et særligt segment på frivilligt grundlag med ressourcer, der oprindelig var bestemt til f.eks. samhørighedspolitikken. Da der er tale om en ny regel for ressourcefordelingen, anbefaler EØSU at udarbejde en håndbog med henblik på at lette sådanne transaktioner.

4.2.

EØSU gør opmærksom på, at det er nødvendigt med en mere præcis overensstemmelse mellem afgrænsningen af indholdet af InvestEU-programmets fire vigtigste politikområder og den mere udførlige specifikation af støttede foranstaltninger i bilag II. For at forbedre den praktiske vejledning for projektpromotorer anbefaler EØSU en grundigere udarbejdelse af bilag II, så der opnås en bedre sammenhæng mellem dets indhold og affattelsen af kapitel II i forslaget til forordning.

4.3.

EØSU ser gerne, at der angives en løsning i tilfælde af, at EU-budgetgarantiens midler af en eller anden grund ikke er tilstrækkelige til at sikre det forventede volumen af investeringer, eller hvis fondens rentabilitetsbetingelser forringes.

4.4.

EØSU mener, InvestEU-programmet er en af mulighederne for at udvikle finansmarkedets institutioner i medlemsstaterne, og finder det af samme grund særdeles formålstjenligt at gøre mere plads til de nationale gennemførelsespartnere. I den sammenhæng understreger udvalget, at man er nødt til udvælge disse partnere meget omhyggeligt uden forskelsbehandling på grundlag af relevante krav baseret på kompetence, samtidig med at der sikres en retfærdig og ligelig repræsentation medlemsstaterne imellem.

4.5.

EØSU finder det afgørende, at gennemførelsespartnerne er i stand til på langt sigt at bidrage til opfyldelsen af InvestEU-programmets målsætninger ikke kun for at sikre, at det fungerer gnidningsløst, men også for at bidrage med egne finansielle ressourcer og tiltrække andre nationale private og offentlige investorer, sørge for den nødvendige dækning i de berørte områder og sektorer og frem for alt for at de på korrekt og fuldstændig vis kan at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer.

4.6.

EØSU anmoder om en nærmere redegørelse for, hvordan den privilegerede gennemførelsespartner, dvs. Den Europæiske Investeringsbank, skal udøve sin rolle, og hvordan det sikres, at denne privilegerede gennemførelsespartners aktivitet ikke fører til marginalisering af de øvrige gennemførelsespartnere og især dem, der opererer nationalt.

4.7.

EØSU anbefaler, at InvestEU-fondens EU-segment reelt fokuserer på at fremme projekter med grænseoverskridende rækkevidde, herunder projekter i tilknytning til markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, som berører hele EU, og som derfor har en klar europæisk merværdi.

4.8.

Derfor bifalder EØSU, at gennemførelsespartnerne forpligtes til at dække mindst tre medlemsstater. Samtidig mener EØSU dog, at der er råderum til at behandle specifikke nationale og regionale investeringsbehov, som først og fremmest bør sikres af medlemsstatssegmentet for den berørte medlemsstat i tæt synergi med den garanterede nationale finansiering under samhørighedspolitikken. EØSU understreger i den forbindelse betydningen af at investere i menneskelig kapital og social infrastruktur, hvilket bidrager til at opfylde det langsigtede vækstpotentiale (livslang læring, netværk af sociale serviceydelser og boliger til en overkommelig pris) og at sikre en konkurrencedygtig EU-økonomi.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Top