52018AE2791

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE2791 - EN

Document 52018AE2791

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (COM(2018) 375 final – 2018/0196 (COD))

EESC 2018/02791

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 83–89 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/83

(COM(2018) 375 final – 2018/0196 (COD))

(2019/C 62/13)

Ordfører:

Stefano MALLIA

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 11.6.2018 Det Europæiske Råd, 19.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 177, 304 og 322, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	111/0/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Samhørighedspolitikken er en af de mest mærkbare EU-politikker med direkte indflydelse på borgernes hverdag. På den baggrund er EØSU stærkt imod Kommissionens forslag om at nedskære EU's budget med 10 % i faste priser og opfordrer medlemsstaterne til at finde løsninger, som sikrer, at budgettet kan holdes på samme niveau i 2020-priser som i programmeringsperioden 2014-2020.

1.2.

EØSU mener, at der er behov for en klar politisk strategi, som er afstemt med EU's globale forpligtelser. EØSU opfordrer Kommissionen til at opdatere Europa 2020-strategien og bringe prioriteterne i den nye forordning om fælles bestemmelser i overensstemmelse med denne nye strategi. EØSU anbefaler endvidere, at Kommissionen reelt integrerer målene for bæredygtig udvikling i forordningerne af relevans for samhørighedspolitikken og således sikrer, at målene medtænkes i alle prioriteter for fondene.

1.3.

EØSU mener, at de økonomiske forudsætninger, som etableres med forordningen om fælles bestemmelser (makroøkonomiske betingelser, lavere medfinansiering mv.), er for rigide, og at de vil kunne være til skade for investeringerne. Derfor må EØSU:

—	afvise makroøkonomiske betingelser, som straffer regioner og borgere, der ikke er ansvarlige for makroøkonomiske beslutninger truffet på nationalt eller europæisk niveau

—	opfordre Kommissionen til at fastholde frigørelsesreglen på N+3

—	anbefale Kommissionen at tage en forhøjelse af medfinansieringssatserne op til fornyet overvejelse.

1.4.

EØSU påskønner i høj grad bestræbelserne med henblik på forenkling, fleksibilitet og effektivitet — de går i den rigtige retning. Det er imidlertid uheldigt, at de nye regler ikke udgør ét regelsæt.

1.5.

EØSU opfatter reglerne vedrørende tematisk koncentration som for skrappe. EØSU foreslår, at medlemsstaterne vælger én af de politiske målsætninger. I den forbindelse mener EØSU, at medlemsstaterne bør betragte politisk målsætning 5 som den politiske målsætning, der skaber garanti for den mest skræddersyede løsning på deres konkrete udfordringer.

1.6.

EØSU anbefaler, at Kommissionen udvikler de nødvendige redskaber, der giver områder med strukturelle og permanente ulemper (øer, bjergregioner mv. (1)) mulighed for reelt at tackle deres særlige og komplekse udfordringer. Det kan ikke fortsat være et område, hvor de nationale myndigheder har enekompetence. EØSU anbefaler videre, at de projekter, der gennemføres i disse områder, støttes ved hjælp af højere medfinansieringssatser.

1.7.

EØSU anbefaler, at der findes ad hoc-løsninger på situationen i de lande og regioner, der var klassificeret som konvergensregioner i programperioden 2007-2013 med adgang til en medfinansieringssats på 80 % i perioden 2014-2020, men som nu vil blive klassificeret som overgangsregioner i perioden 2021-2027 med en medfinansieringssats på 55 %.

1.8.

EØSU mener, at Kommissionen bør finde øgede synergier gennem reintegration af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i de nye regler og ved at styrke forbindelserne til Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). EØSU anbefaler tillige større integration med og mellem andre finansieringsprogrammer og -redskaber (Horisont 2020, InvestEU osv.).

1.8.1.

Disse forbindelser bør også være tydelige i fondenes programmering. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre flerfondsprogrammer, således at der er sammenhæng i håndteringen af udfordringer. EØSU mener, at der tillige bør være integration, når det gælder territorialt samarbejde i form af fornuftige forbindelser mellem land og by, by og forstæder osv. En stedbaseret tilgang er med andre ord nødvendig.

1.9.

Implementering af flerniveau- og fleraktørforvaltning, hvor økonomiske og sociale partnere inddrages i beslutnings- og gennemførelsesprocessen, er en af de vigtigste forudsætninger for, at samhørighedspolitikken bliver vellykket. Med hensyn til adfærdskodeksen tager EØSU de europæiske arbejdsmarkedsparters utilfredshed til efterretning og beder om, at kodeksen revideres og opdateres i direkte samråd med arbejdsmarkedsparterne. EØSU beder desuden om, at adfærdskodeksen bliver gjort bindende.

1.10.

EØSU er imod, at principperne om fremme af ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, adgang for personer med handicap og bæredygtig udvikling er blevet fjernet fra det nye forslag til forordningen om fælles bestemmelser. Det anbefaler derfor kraftigt, at artikel 7 i den gældende forordning om fælles bestemmelser for 2014-2020 inkluderes i den nye forordning, og at princippet forankres direkte i hovedteksten til forslaget til forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Derudover insisterer EØSU på, at adgang for personer med handicap medtages i artikel 67 om udvælgelse af operationer i forslaget til forordning.

1.11.

EØSU mener, at det er vigtigt med en mere effektiv kommunikationsindsats generelt. Alt for ofte gennemføres EU-finansierede projekter, uden at borgerne ved særlig meget om eller overhovedet kender til, at EU deltager. EØSU beder derfor Kommissionen om at iværksætte en mere effektiv informationsstrategi, der henvender sig til borgerne og de forskellige typer af støttemodtagere.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU beklager dybt, at budgettet til samhørighedspolitikken er blevet reduceret med 10 % i faste priser. På den baggrund er udvalget stærkt imod de foreslåede nedskæringer i EU-budgettet og anbefaler, at medlemsstaterne finder løsninger til, hvordan budgettet kan holdes på det nuværende 2020-niveau.

2.2.

Samhørighedspolitikken er en af de vigtigste faktorer for at bringe borgerne tættere på visionen om europæisk integration. Den har en klar merværdi med hensyn til jobskabelse, bæredygtig vækst, moderne infrastruktur, overvindelse af strukturelle hindringer, styrkelse af den menneskelige kapital og forbedret livskvalitet. Det er grunden til, at EØSU stærkt bifalder, at alle regioner er berettiget til støtte.

2.2.1.

EU's samhørighedspolitik skal være en integreret del af en europæisk investeringsstrategi med en stærk territorial vinkel rettet mod at give de enkelte regioner de nødvendige redskaber til at forbedre deres konkurrenceevne. Det skal føre til økonomisk og strukturel omstilling, der sikrer en modstandsdygtig base i hver enkelt region med udspring i lokale styrker (2).

2.3.

EØSU tager til efterretning, at den nye tilgang, som stadig er baseret på tre kategorier (mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner) i højere grad er skræddersyet. Selv om midler stadig overvejende tildeles på basis af BNP pr. indbygger, er der tilføjet nye kriterier (ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaforandringer samt modtagelse og integration af migranter). EØSU mener, at dette i højere grad afspejler virkeligheden lokalt og regionalt, selv om EØSU i tråd med den konsekvensanalyse, som kræves af Udvalget for Forskriftskontrol (3), mener, at tilgangen kunne finjusteres yderligere.

2.4.

EØSU er stærkt bekymret over Kommissionens forslag om at nedsætte medfinansieringssatserne, og hvordan det vil indvirke på mulighederne for, at støttemodtagere med færre økonomiske midler kan deltage. Medtagelse af moms som en støtteberettiget udgift er en positiv udvikling, selv om der allerede findes et element heraf i den indeværende periode.

2.5.

Det bemærkes desuden, at der er situationer, hvor lande eller regioner, der var klassificeret som konvergensregioner i programperioden 2007-2013 med adgang til en medfinansieringssats på 80 % i perioden 2014-2020, nu vil blive klassificeret som overgangsregioner i perioden 2021-2027 med en medfinansieringssats på 55 %, dvs. et stort fald i den medfinansiering, de kan opnå. Efter EØSU's opfattelse skal der være en særlig tilgang til disse situationer. Desuden skal det bemærkes, at i projekter med privat finansiering, tildeles støttemodtagerne kun medfinansiering for den offentlige del.

2.6.

Når det gælder regionerne i den yderste periferi, skal EU prioritere styrkelse af de bånd, som knytter dem til det europæiske fastland, og af borgernes tilhørsforhold til EU (4). EØSU hilser det velkommen, at regionerne i den yderste periferi fortsat vil modtage EU-særstøtte.

2.7.

EØSU beklager dog, at samhørighedspolitikken stadig ikke tilbyder helhedsløsninger på udfordringerne i de specifikke områder, der er nævnt i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (5). Undersøgelser viser, at de centrale myndigheder ikke altid gør en indsats for de specifikke områder, der er nævnt i artikel 174. Derfor mener EØSU, at Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at inddrage lokale og regionale interessenter i indsatsen over for disse specifikke områder med respekt for de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer i de pågældende lande.

3. Almindelige principper

3.1.

EØSU er imod, at principperne om fremme af ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, adgang for personer med handicap og bæredygtig udvikling er blevet fjernet fra det nye forslag til forordning om fælles bestemmelser. I EU-retten anlægges der en horisontal tilgang til disse principper ved fondenes programmering og anvendelse (artikel 7 i den gældende forordning om fælles bestemmelser og artikel 16 i forordningen for 2007-2013).

3.1.1.

Det anbefaler derfor kraftigt, at artikel 7 i den gældende forordning om fælles bestemmelser 2014-2020 inkluderes i den nye forordning, og princippet forankres direkte i hovedteksten til forslaget til forordning om EFRU og Samhørighedsfonden Derudover insisterer EØSU på, at adgang for personer med handicap medtages i artikel 67 om udvælgelse af operationer i forslaget til forordning.

3.2.

Da EU er deltagerstat i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), finder EØSU det hensigtsmæssigt, at UNCRPD bliver en del af retsgrundlaget for den foreslåede forordning om fælles bestemmelser.

3.3.

EØSU er overbevist om, at ægte partnerskaber på alle niveauer med økonomiske og sociale partnere og interessenter fra det organiserede civilsamfund i forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen og den efterfølgende evaluering af programmer og projekter inden for EU's samhørighedspolitik forbedrer kvaliteten og resultaterne. EØSU har efterlyst en adfærdskodeks og bakker derfor kraftigt op om Kommissionens initiativ, ligesom det er enig i de foreslåede anbefalinger (artikel 6) (6). EØSU bemærker, at Kommissionens forslag muligvis vil skulle finjusteres for at kunne håndtere de sektorspecifikke udfordringer (først og fremmest udfordringer knyttet til den nationale sikkerhed), der er omfattet af programmerne for migration og sikkerhed.

3.4.

EØSU er af den faste overbevisning, at partnerskaber mellem administrative myndigheder og økonomiske og sociale partnere på EU-, nationalt og regionalt niveau, der udmøntes som flerniveau- og fleraktørforvaltning er et af de vigtigste kriterier for, at samhørighedspolitikken bliver vellykket. Det må være den grundlæggende forudsætning for indgåelse af partnerskabsaftaler og tildeling af EU-midler. EØSU hilser den nye, bindende formulering velkommen og anmoder udtrykkeligt lovgiverne om at bibeholde den nuværende formulering »inddrager«.

3.5.

Med hensyn til adfærdskodeksen har EØSU taget de europæiske arbejdsmarkedsparters utilfredshed til efterretning og beder om, at kodeksen revideres og opdateres i direkte samråd med disse partnere. EØSU beder desuden om, at adfærdskodeksen bliver gjort bindende.

3.6.

For at udbygge partnerskabernes kompetencer og effektivitet opfordrer EØSU til at indføre foranstaltninger til kapacitetsopbygning og teknisk bistand for de partnere, der er nævnt i artikel 6. Desuden ser EØSU gerne, at der etableres en mekanisme for årlig høring af de relevante parter.

3.7.

EØSU er enig i, at hvert medlem af overvågningsudvalget skal have én stemme. For at sikre en rimelig balance ved beslutningstagning bør stemmevægtningen være 50 % til de administrative myndigheder og de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra a), og 50 % til arbejdsmarkedsparterne og de partnere, der er opregnet i i litra b) og c). EØSU bemærker, at dette forslag eventuelt må justeres for at tackle følsomme spørgsmål, som f.eks. national sikkerhed.

4. Forenkling

4.1.

EØSU mener, at det er yderst vigtigt, at de unødvendige administrative byrder for støttemodtagerne mindskes væsentligt, og at der samtidig er stor garanti for lovlighed og formel rigtighed. EØSU anerkender og bifalder, at Kommissionen i sit forslag tackler en række problemer i forhold til forenkling.

4.2.

EØSU foreslår systematisk anvendelse af princippet i Small Business Act om, at administrative, revisions- og kontrolrelaterede formaliteter kun fremsendes én gang af projektledere til de direkte kompetente forvaltningsmyndigheder, som har ansvaret for at videreformidle dem til de nationale og europæiske forvaltningsmyndigheder.

4.3.

EØSU anbefaler desuden at etablere en så forenklet de minimis-ordning for kontrol og revision som muligt for meget små projekter. Hvis den nærmeste forvaltningsmyndighed konstaterer og oplyser, at de forventede resultater er opnået, bør der ikke foretages yderligere kontrol og revision.

4.4.

Det er en overdrivelse at betegne forordningen om fælles bestemmelser som ét regelsæt. Selv om der indgår syv fonde, er der en mangel på sammenhæng på grund af de mange »undtagelser fra reglerne«. Der er ofte forskellige bestemmelser for f.eks. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. I tråd med konklusionerne fra Gruppen på Højt Niveau om Forenkling for perioden efter 2020 (7) mener EØSU, at lovpakken bør være langt enklere og styre uden om mikroforvaltning af midlerne.

4.5.

Samtidig med at EØSU tager til efterretning, at de nye fonde, der skal tackle migrationskrisen og sikkerhedsspørgsmål (8), er blevet inkluderet i forordningen om fælles bestemmelser, finder det det meget beklageligt, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ikke indgår i de nye regler, og at forbindelserne til ESF+ ikke er så stærke som tidligere. EØSU opfordrer Kommissionen til at genoverveje denne beslutning.

4.6.

EØSU er enig i, at suspension af forpligtelser og ikke af betalinger bør prioriteres for at undgå at forværre kriser. Betalinger bør kun suspenderes, når der kræves øjeblikkelig handling og i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse.

5. Fleksibilitet

5.1.

Til fremme af virksomhedsetablering og -vækst er EU nødt til at støtte reformer, der skaber investeringsvenlige betingelser, hvor virksomheder kan trives, og forbedrer rammebetingelserne for iværksætteri. Samhørighedsmidler skal anvendes til at skabe bedre vækstbetingelser for nyetablerede virksomheder og innovative nystartede SMV'er og til at gøre generationsskifte i familievirksomheder nemmere. I den henseende mener EØSU, at samhørighedspolitikken skal sikre stabile, men smidige rammer (9).

5.2.

Med hensyn til de obligatoriske overførsler til Connecting Europe-faciliteten (CEF) konstaterer EØSU, at det samlede beløb, der skal overføres, fortsat vil være på det nuværende niveau, selv om finansieringen samlet set er blevet skåret ned med 10 %. Derfor vil de samlede overførte midler procentmæssigt reelt være højere end i den nuværende programmeringsperiode. EØSU er enig i den overordnede tilgang, så længe det samlede budget til samhørighedspolitikken forbliver på niveauet for 2014-2020.

5.3.

Desuden er 100 % af de overførte midler til CEF på nuværende tidspunkt øremærket til de enkelte medlemsstater. Forslaget for den nye periode går ud på, at kun 70 % øremærkes til den enkelte medlemsstat, mens de resterende 30 % skal gå til projekter, som vælges af Kommissionen. EØSU er stærkt afvisende over for denne foreslåede tilgang.

5.4.

EØSU hilser det velkommen, at der ikke længere vil være særlige regler for indtægtsskabende investeringer. EØSU tager desuden til efterretning, at der ikke vil være en procedure for store projekter (i stedet vil overvågningsudvalget holde øje med strategiske projekter). Dette er i sig selv en velkommen udvikling, men EØSU er betænkelig ved, hvordan validiteten af store projekter fortsat kan garanteres.

5.5.

EØSU bifalder endvidere, at det bliver muligt at justere programmålsætninger og -ressourcer i lyset af ændrede omstændigheder, som vil gøre det muligt at rejse EU-midler fra dag 1 i tilfælde af en naturkatastrofe (10).

5.6.

EØSU er enig i, at tilskud alene ikke kan lukke de store investeringshuller. De kan med god virkning suppleres af finansielle instrumenter, som har en løftestangseffekt og er mere markedsorienterede. EØSU bifalder derfor, at det bliver nemmere at kombinere tilskud og finansielle instrumenter, og at de nye rammer også omfatter særlige bestemmelser for at tiltrække mere privat kapital.

5.7.

EØSU støtter forenklingen af den tekniske bistand fra medlemsstaterne og pointerer, at dette også bør gælde partnerne nævnt i artikel 6.

6. Effektivitet

6.1.

EØSU beklager, at Kommissionen ikke har indledt en deltagelsesbaseret proces med henblik på en overordnet og integreret strategi for et bæredygtigt Europa i 2030 og tiden derefter. Det er uklart, hvilke prioriteter Kommissionen foreslår, at medlemsstaternes partnerskabsaftaler og operationelle programmer skal afstemmes med.

6.2.

EØSU anbefaler, at Kommissionen afstemmer samhørighedspolitikken med FN's 2030-dagsorden, og at målene for bæredygtig udvikling forankres i hovedteksten til forordningen om fælles bestemmelser, der omfatter alle fonde.

6.3.

EØSU er betænkelig ved de nye regler for tematisk koncentration. EØSU mener, at det er for restriktivt at koncentrere midlerne om to prioriteter. EØSU er betænkelig ved den universalløsning, som Kommissionen ønsker. EØSU mener, at den tematiske koncentration skal være så fleksibel, at finansieringsprioriteter kan rumme de forskellige udviklingsbehov på nationalt og regionalt plan.

6.4.

Den stærkere kobling med det europæiske semester via de landespecifikke henstillinger (11) hilses velkommen af EØSU. Det er dog imod makroøkonomiske betingelser, som straffer regioner og borgere, der ikke er ansvarlige for makroøkonomiske beslutninger truffet på nationalt eller europæisk plan (12). EØSU er enig i, at det også er vigtigt at sikre fuld komplementaritet og koordination med det nye, forstærkede reformstøtteprogram.

6.5.

EØSU påskønner de øgede synergier mellem bestemte programmer (anvendelse af et kvalitetsmærke), da det kan medvirke til at forenkle adgangen til finansiering, men på de fleste punkter er forslaget ikke tilstrækkeligt klart (f.eks. når strukturmidler, som det er tilfældet med redskabet til lokaludvikling styret af lokalsamfundet, kan kombineres med ELFUL).

6.6.

Med hensyn til reglerne for frigørelse beklager EØSU, at forslaget ændrer den nuværende N+3-regel til en N+2-regel, og udvalget opfordrer Kommissionen til at genoverveje dette. EØSU ønsker, at der tages hensyn til behovene i de lande, som har haft vanskeligheder ved at implementere programmerne, og at de tilbydes mere, ikke mindre fleksibilitet.

6.7.

Desuden skal det bemærkes, at den administrative kapacitet især i de mindre medlemsstater og regioner kan komme under stærkt pres i de indledende faser i 2021-2027-perioden. Dette skal ses i lyset af, at samtidig med at medlemsstaterne er i gang med at lukke den nuværende programmeringsperiode, vil de være under pres for at starte gennemførelsen af de to sidste år i den nye programmeringsperiode (på grund af 5 + 2 tilgangen) og med en regel om N+2 samt et reduceret beløb til forfinansiering.

6.8.

Eftersom det generelt kan være svært for små virksomheder og mikrovirksomheder og civilsamfundsorganisationer at udnytte mulighederne forbundet med de europæiske fonde, efterlyser EØSU støtte til tiltag, der giver dem bedre adgang til information, coaching og mentorordninger og øger deres indsatskapacitet.

7. Programmering og gennemførelse

7.1.

EØSU bifalder, at der er færre politiske målsætninger, og at de ser ud til at være mere fleksible end de tidligere, men beklager, at de ikke er sat ind i en bredere strategisk sammenhæng.

7.2.

EØSU hilser især den nye politiske målsætning »Europa tættere på borgerne« (målsætning 5) velkommen. EØSU håber, at medlemsstaterne tro mod denne målsætning (og kravene i artikel 17, stk. 3, litra g)) vil udarbejde og gennemføre deres programmer herunder i tæt samarbejde med borgerne, økonomiske og sociale partnere og civilsamfundsorganisationer.

7.3.

EØSU er betænkelig ved, at der i første omgang kun programmeres fem år. EØSU kan se fordelene ved denne tilgang, men frygter, at det kan blive en tung administrativ byrde for myndigheder, der samtidig risikerer ikke at overholde frigørelsesreglerne.

7.4.

Forenklingen af programmeringsdokumenterne (partnerskabsaftale, operationelle programmer) er en positiv udvikling. EØSU er især enig i forenklingen af partnerskabsaftalen og mener, at det bør være et strategisk dokument på højt niveau. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at sikre, at medlemsstaternes programmer vedbliver med at være i tråd med EU's prioriteter og i synergi med hinanden. EØSU bifalder endvidere forenklingen vedrørende delegerede retsakter. For at forebygge risikoen for, at forvaltningsmyndighederne overregulerer, beder EØSU Kommissionen om, at de europæiske økonomiske og sociale aktører inddrages i formuleringen af de delegerede retsakter.

7.5.

EØSU mener, at det er vigtigt, at der foreslås enkle løsninger, som sikrer, at de forskellige initiativer i relation til samhørighedspolitikken (strategier og programmer) på de forskellige territoriale niveauer hænger sammen horisontalt (f.eks. makroregionale strategier med tværnationale programmer) og vertikalt (mellem de forskellige territoriale niveauer). Derfor hilser EØSU artikel 17 velkommen og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde i denne retning.

7.6.

Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byer, og dette tal forventes at stige til 70 % frem til 2050 (13). Derfor hilser EØSU den højere EFRU-øremærkning til integreret bæredygtig byudvikling velkommen, men beklager, at den ikke også gælder ESF+.

7.7.

EØSU mener, at det er helt rigtigt at basere territorial udvikling på integrerede territoriale strategier, da det gør det muligt på lokalt plan at identificere potentialer og behov og iværksætte tiltag i partnerskab med alle lokale aktører for at imødekomme de konkrete kortlagte behov. EØSU mener, at dette er en god forvaltningsstrategi, som i høj grad bør tilskyndes og styrkes. I den forbindelse hilser EØSU det velkommen, at partnerne, ifølge artikel 6, skal involveres i udarbejdelsen og implementeringen af de territoriale strategier.

7.8.

EØSU bifalder også de nye »øvrige integrerede redskaber«, der er nævnt i artikel 22, litra c), da de gør det muligt at identificere og anvende individuelt tilpassede og lokalt fungerende løsninger. Dog beklager det, at de kun kan anvendes til målsætning 5. Et sådant redskab bør kunne anvendes til alle politiske målsætninger. Da forklaringerne vedrørende dette nye redskab er temmelig vage, anbefaler EØSU, at Kommissionen uddyber dette, så medlemsstaterne motiveres til at udnytte denne mulighed maksimalt.

7.9.

EØSU mener, at civilsamfundet bør inddrages tæt og repræsenteres i forvaltningsmekanismen for det nye europæiske initiativ for byområder, således at virkeligheden afspejles bedre, og det sikres, at lokale interesser er repræsenteret i foranstaltningerne derunder. EØSU er stærk tilhænger af, at der etableres en sådan forvaltningsmekaniske på europæisk plan, og at de relevante civilsamfundsaktører inddrages.

7.10.

EØSU er af den klare overbevisning, at midlerne til samhørighedspolitikken er de mest synlige for borgerne og de økonomiske og sociale aktører. Tiltag, der modtager støtte, udgør et af de bedste bolværk mod EU-skepsis og antieuropæiske bevægelser. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der er direkte og let tilgængelig information, som er indrettet efter de pågældendes aktiviteter, f.eks. i form af retningslinjer for god praksis. EØSU beder Kommissionen om at udvikle en strategisk kommunikationsplan i partnerskab med alle de berørte partnere.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(2) https://www.businesseurope.eu/sites/buseur/files/media/position_papers/ecofin/2017-06-09_eu_cohesion_policy.pdf.

(3) SEC(2018) 268.

(4) EUT C 161 af 6.6.2013, s. 52.

(5) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 9.

(6) EUT C 44 af 15.2.2013, s. 23.

(7) http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/newsroom/pdf/simplification_proposals.pdf.

(8) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 63.

(9) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 1.

(10) EUT C 173 af 31.5.2017, s. 38.

(11) https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/resources/docs/qe-02-17-362-en-n.pdf og https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/resources/docs/qe-01-14-110-en-c.pdf.

(12) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 30.

(13) http://www.un.org/en/development/desa/news/population/world-urbanization-prospects-2014.html.

Top