Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52018AE2008

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om strategiske udviklingstendenser inden for industripolitikken frem mod 2030 for at styrke det konkurrencedygtige og differentierede industrielle grundlag i Europa med fokus på langsigtede resultater inden for globale værdikæder (sonderende udtalelse på anmodning af det østrigske rådsformandskab)

EESC 2018/02008

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 16–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/16

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om strategiske udviklingstendenser inden for industripolitikken frem mod 2030 for at styrke det konkurrencedygtige og differentierede industrielle grundlag i Europa med fokus på langsigtede resultater inden for globale værdikæder

(sonderende udtalelse på anmodning af det østrigske rådsformandskab)

(2019/C 62/03)

Ordfører:

Carlos TRIAS PINTÓ

Medordfører:

Gerald KREUZER

Anmodning om udtalelse

Det østrigske rådsformandskab, 12.2.2018

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

 

 

Kompetence

Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)

Vedtaget i CCMI

25.9.2018

Vedtaget på plenarforsamlingen

17.10.2018

Plenarforsamling nr.

538

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

158/9/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 Industripolitikken bør identificere og skabe muligheder for en global, bæredygtig og inklusiv vækst i fremtiden. Ingen må lades i stikken.

1.2.

 Europa skal fastholde sin ambition om at bringe industriproduktionens andel op på tidligere niveauer og finindstille dette mål ved hjælp af centrale præstationsindikatorer. Europas industripolitik (mellem GD'er, medlemsstater, regioner) skal forbedres, da den er en del af komplekse grænseoverskridende værdikæder på et stedse mere globaliseret marked. Der er behov for en holistisk tilgang for at forene håndteringen af udfordringer inden for vækst, klima og miljø og i form af samfundsproblemer i en plan for »retfærdig omstilling«, der er velegnet til at skabe forbindelse mellem drivkræfter på nationalt plan og EU-plan.

1.3.

 Europas rEUnaissance betyder en fuldt udbygget masterplan for den europæiske industri, hvor man mainstreamer industripolitikken på tværs af alle EU-politikker for at give industrien mulighed for at ændre sig med henblik på at gøre Europa til den største videnøkonomi, for at skabe industriel merværdi gennem kreativitet og intelligent design, social innovation og for at fremme nye bæredygtige og inklusive industrielle modeller (Made in Europe-mærket).

1.4.

 Hvis EU's politikker for klima og cirkulær økonomi skal skabe job i Europa, er det vigtigt, at de vigtigste dele af værdikæden til gennemførelse af disse politikker er placeret i Europa. Derfor er det vigtigt, at man i EU's strategi anerkender betydningen af værdikæder og indfører ambitiøse foranstaltninger for at videreudvikle disse. Snarere end at fokusere på enkeltsektorer bør strategien sikre attraktive driftsbetingelser i Europa. For at sikre Europas fortsatte rolle i den globale økonomi bør målestokken for succes være de europæiske værdikæders potentiale til at blive integreret i globale værdikæder, dvs. at europæiske leverandører skal kunne konkurrere globalt og ikke kun i Europa.

1.5.

 Forbedringer af almen og faglig uddannelse til nye job og tjenester bør også hænge tæt sammen med forsknings-, udviklings- og innovationspolitikker og med etablering af arbejdsbaseret læring, udvidelse af dagsordenen for færdigheder (1) til vigtige industrisektorer såsom bygge og anlæg, stål, papir, grønne teknologier og vedvarende energikilder, fremstillingsindustri og søfart.

1.6.

 For at sikre Europas teknologiske førerrolle anbefaler EØSU også, at man intensiverer investeringerne i disruptive teknologier, der kan ændre spillets regler, såsom kunstig intelligens og robotteknologi, tingenes internet, dataanalyse, 3D-printning, nye materialer og nanomaterialer, forbedret virtual reality, bioøkonomi, bæredygtige fødevarer, digitale teknologier, neuroteknologier, nanoelektronik, udforskning af oceaner og af rummet osv.

1.7.

 Inden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 skal der kunne fastlægges så specifikke og detaljerede bestemmelser som muligt for tildeling af supplerende budgetmidler til de enkelte sektorer, navnlig forskning, udvikling og innovation samt samhørighedspolitikker.

1.8.

 EØSU understreger, at den institutionelle styring bør forbedres, herunder ved konsekvensanalyse ikke bare af de økonomiske virkninger, men også af miljømæssige og samfundsmæssige virkninger langs hele værdikæden.

1.9.

 Med henblik på øget bæredygtighed i hele den industrielle værdikæde bakker EØSU fuldt op om Kommissionens køreplan for finansiering af bæredygtig vækst (2), opbygning af en taksonomi for bæredygtig finansiering, der omdirigerer ansvarlig opsparing til bæredygtige investeringer, og en styrkelse af europæiske strategiske investeringer (en forsvarlig kombination af den planlagte InvestEU-fond og private finansieringskilder).

1.10.

 EØSU giver endnu en gang udtryk for, at det kraftigt støtter den gyldne regel for offentlige investeringer, ikke kun inden for samfinansiering af strategiske investeringsprojekter, men også inden for alle bæredygtige investeringsprojekter i forbindelse med de positive fremskridt med det fælles EU-klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter (eller taksonomi) for at sikre nye udviklingsmuligheder for de europæiske lande, der blev ramt hårdest af krisen.

1.11.

 Finansieringsinstrumenter: Indførelse af ens regler, tilvejebringelse af offentlig finansiering til projekter i industriel skala (op til 75 % eller mere, hvis det er begrundet, af investeringsudgifterne), forøgelse af lånemuligheder på favorable vilkår og adgang til kredit. Adgang til offentlige tilskud til foranstaltninger, der fokuserer på »risikosikring« af banebrydende projekter med iboende høje risici.

1.12.

 De mest produktive sektorer (med den højeste merværdi) er også de sektorer, hvor der foregår mest innovation. Desuden er de sektorer, der er omfattet af den mest restriktive miljøregulering, også kendetegnet ved højere patenteringsniveauer, formentlig som følge af reguleringspresset (3).

1.13.

 En vigtig drivkraft bag reguleringsomkostningerne er gennemførelsen af EU-politikker via delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Teknokratiske overholdelsesprocedurer, hvor man ikke definerer de mest omkostningseffektive veje mod de ønskede resultater af reguleringen, hæmmer innovationskapaciteten hos industriens aktører, navnlig SMV'er.

1.14.

 Bæredygtig udvikling og konkurrenceevne skal gå hånd i hånd. EØSU anmoder om, at der fastlægges produktstandarder i EU, som skal overholdes af såvel indenlandske som udenlandske producenter og håndhæves ved grænsen. Import af produkter, der ikke overholder de miljømæssige og sociale regler, vil imidlertid medføre alvorlige hindringer for EU's industrisektorer, når de skal reagere på samfundets behov og krav vedrørende bæredygtighed.

1.15.

 Kommissionen bør føre nøje kontrol med den korrekte gennemførelse af EU's frihandelsaftaler, herunder at reglerne er enkle og klare. Bæredygtighedskapitlerne i frihandelsaftaler skal fremme gennemførelsen af ILO's arbejdsmarkedsstander og FN's principper om erhvervslivet og menneskerettighederne (4) ved at indføre horisontale, ufravigelige minimumsbestemmelser (sårbare gruppers rettigheder, forsvarlig finanspolitisk styring osv.). Gensidigheden i handelsforbindelser (f.eks. investeringer, offentlige indkøb, statsstøtte) bør sikres.

1.16.

 Der er behov for en udvidet social dialog på forskellige niveauer for at kunne foretage en korrekt analyse og levere fælles svar på globale værdikæder i bæredygtige virksomheder, hvor arbejdstagerne har medindflydelse.

1.17.

 EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre industriens konkurrenceevne og førerstilling til en politisk topprioritet og til at iværksætte et industrielt strategiprogram for EU. Udvalget opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport om resultaterne af EU's industrielle strategi, der berører alle Kommissionens relevante politikområder.

2.   Megatrends — Kun én verden

2.1.

 Industrien står i dag over for en gennemgribende omstilling på grund af de omfattende følgevirkninger af den digitale omstilling og lavemissionsøkonomien. Vedvarende energi vil erstatte fossile brændstoffer, data bliver den nye dominerende råvare, og (tingenes) internet er blevet den primære kommunikationsform. Lineære produktionsmodeller vil vige pladsen for cirkulære produktions-forbrugs-genbrugs-systemer, mens masseproduktion vil blive erstattet af skræddersyede produktionsprocesser. En moderne industri betyder produktion og innovation i et netværk af aktører, der arbejder tæt sammen, fra store til små og mellemstore virksomheder og videre til tilknyttede tjenesteydelser langs værdikæden. Viden har erstattet arbejdskraft eller kapital som den vigtigste faktor. Europas langsigtede industrielle strategi skal integrere alle disse (disruptive) udfordringer i en fase, der kun har ét sidestykke i menneskets historie, nemlig overgangen fra palæolitisk til neolitisk tid: den infolitiske periode (5).

2.2.

 Størstedelen af den akademiske forskning advarer om, at 20-50 % af arbejdspladserne, afhængigt af den pågældende sektor, vil blive erstattet af nye teknologier og robotteknologi omkring 2030 (6). Der vil imidlertid blive skabt nye job, som dog er mere spredte med hensyn til geografi, sektor og færdigheder. Udfordringen, som den europæiske industripolitik står over for, består i at forhindre EU og EU's regioner og borgere i at blive udelukket.

2.3.

 Den digitale omstilling påvirker alle industriens vigtigste ressourcer: naturlige og miljømæssige, arbejdskraft og kapital (fysisk, teknologisk og institutionel). Land for land og sektor for sektor er der behov for en overordnet vision og en ny værdisætning af de vigtigste ressourcer og kapitalbeholdninger, hvorfra hovedindtægtskilderne vil udspringe, for at forvalte dens indvirkning på samfundet.

2.4.

 Store dele af Europas industri bliver mere og mere afhængige af eksport til tredjelande eller er en del af komplekse, grænseoverskridende værdikæder på et stadig mere globaliseret marked. Samtidig står EU over for udbredelsen af »America First«-politikker, der fører til en stigende risiko for handelskrige, som ikke vil have nogen vindere, kun tabere. De udgør også en trussel mod efterkrigstidens multilaterale økonomiske orden. Endelig er centraliserede, statsstyrede økonomiske modeller også i fremmarch.

2.5.

 En retfærdig omstilling i retning af en mere bæredygtig industri frem mod 2050 (7) kræver, at Europa løser følgende udfordringer:

—

Fortsatte klimaforandringer og forringede miljøforhold

—

Udtømningen af Jordens naturressourcer og tab af biodiversitet

—

Digitaliseringen af de fleste industrisektorer vil udviske grænserne mellem industrierne og mellem den fysiske og den virtuelle verden, åbne sektorer for nye deltagere med et fald i manuelt arbejde til følge

—

Social ulighed, herunder voksende polarisering på arbejdsmarkederne og ungdomsarbejdsløshed, mennesker, der lades i stikken i regioner med industrier i tilbagegang

—

Befolkningens mistede tillid til staten, det politiske establishment og EU og dets forvaltningsstrukturer samt til andre institutioner

—

Demografiske ændringer: aldring, migration, kraftig befolkningstilvækst og en ny miljøbevidsthed

—

Befolkningskoncentration i kæmpebyer med integration af infrastrukturnetværk, kunstig intelligens, maskinlæring og dyb læring

—

Ændringer i forbrugernes præferencer (ændret forbrugeradfærd, større miljøbevidsthed, offentlige myndigheders regulering af forbrugeradfærd).

En langsigtet vision bør tage højde for alle disse tendenser samtidig. At forstå disse udfordringer, og hvordan de kan omdannes til muligheder, bliver en vigtig prioritering for Europas industripolitik. Den komplekse udformning af løsningerne kræver, at alle relevante interessenter engagerer sig og deles om ansvaret. Dens succes afhænger af indsatsen fra og samarbejdet mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne, regionerne og vigtigst af alt industriens egen aktive rolle.

3.   Omstillingen: et EU, der engagerer sig i at bevare sin konkurrenceevne gennem bæredygtighed

3.1.

 For at løse de mange og hidtil usete udfordringer, som industrien står over for, har Europa valgt at styrke sin konkurrenceevne ved at forbedre kvaliteten af produkter og tjenesteydelser, gennemføre en strategi for differentiering opdelt på regioner og sektorer for at skabe vækst og beskæftigelse gennem merværdien ved kreativitet og intelligent design, social innovation og nye bæredygtige og inklusive industrimodeller.

3.2.

 Der begynder allerede at vise sig nogle opmuntrende indikatorer i Europa som f.eks. vores 40 % andel af verdens patenter inden for vedvarende teknologier. Der opstår imidlertid nye og alvorlige skævheder mellem almene og faglige uddannelsesfunktioner, erhvervsinitiativer og de nye færdigheder, som industrien har brug for.

3.3.

 En anden kraftig bremse på den industrielle udvikling i Europa kan forklares med fragmenteringen af Den Europæiske Unions politikker i såvel geografisk som sektoriel forstand. Hvis man ønsker at bevæge sig væk fra at have 28 forskellige politikker for hver enkelt industrisektor i retning af et overordnet fokus for EU's industripolitik, kræver det synkronisering med foranstaltninger til færdiggørelse af ØMU'en (navnlig den finanspolitiske union og bankunionen), udvikling af et europæisk marked for risikokapital og indførelse af en bæredygtig finansieringsmodel, der sikrer en afbalanceret og harmoniseret vækst i hele EU.

3.4.

 For at kunne vurdere miljøpolitikkens indvirkning på landenes konkurrenceevne og foretage en bedre planlægning af miljøpolitikken er det vigtigt at forstå, om øget grøn innovation også fremmer innovation inden for andre sektorer, og hvilke virkninger grøn innovation har på industriens inputpriser.

3.5.

 Det kræver også et stærkt fokus på SMV'ernes potentiale inden for brancher, der leverer innovative, videnbaserede tjenester på højt niveau. Innovation i Europa opstår typisk i mindre strukturer, og eksporten af videnbaserede tjenester på højt niveau spiller en pionerrolle for de tilhørende industriers markedspositionering.

3.6.

 Hvis Europa skal generobre førertrøjen inden for videnindustri eller immateriel kapital, er industrisamarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne nøglen til at udvikle innovation i Europa. EØSU ønsker at understrege betydningen af den fælleseuropæiske interesse, innovative offentlig-private partnerskaber og regionalt samarbejde gennem intelligente specialiseringsstrategier.

4.   Global og holistisk strategi

4.1.

 Økonomier, der er mere intenst involveret i globale værdikæder, er bedre til at skabe merværdi. Derfor bør EU konsekvent og mere resolut modsætte sig neoprotektionisme, eftersom den kan forværre den nuværende blokering af adgangen til sådanne kæder.

4.2.

 Der er mulighed for at kombinere globale værdikæder med den lokale økonomiske struktur, fremme udviklingen af lokale økonomier sammen med banebrydende teknologier (blockchain, 3D-printere, robotteknologi, tingenens internet, energilagring, vedvarende energi, big data, genetisk biologi, nanoteknologi osv.) med et inklusivt fokus: De kan også bane vejen for lokal produktion med input til lavere priser, navnlig hvis prosument-profilen indføres (og reguleres korrekt), ved at fremme udviklingen af produktive og inklusive mikrovirksomheder som et supplement til de store globale værdikæder.

4.3.

 Det nye paradigme, hvor bæredygtighed er en faktor for konkurrenceevne, er en langsigtet tilgang, der skal mobilisere, tilpasse og sikre tilstrækkelige offentlige og private ressourcer for at nå de mål, der opstilles i EU's politikker. Det er vigtigt at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer for at sikre en retfærdig, afbalanceret og inklusiv omstilling, hvor ingen sakker agterud eller udelukkes fra fair konkurrencevilkår, og hvor almene interesser såsom forbrugerbeskyttelse, sundhed, sikkerhed og kvalitet fortsat prioriteres højt.

4.4.

 Den europæiske industris sektorinitiativer og alliancer med henblik på at forme dagsordenen for nye kvalifikationer og samle et katalog over velstrukturerede initiativer, der kan styrke eller tilpasse eksisterende programmer (Erasmus+, den nye europæiske dagsorden for kultur osv.) og gennemføre nye, skal ud til EU-27 som helhed så hurtigt som muligt, så der sikres geografisk mangfoldighed og tæt inddragelse af lokale myndigheder.

4.5.

 Samtidig støtter EØSU på det kraftigste bestræbelserne på at etablere fora for multiinteressentdialoger, den fælles udvikling af innovative strategier og pilotordninger, der kan fungere som eksempler, fælles eksperimenter, udveksling af bedste praksis og en vilje til at følge op på og evaluere projekter i detaljer. Udvalget påpeger ligeledes, at alle aktører i den industrielle værdikæde skal inddrages, og det samme gælder forbrugerne. I denne forbindelse bør man nævne rundbordsmødet på højt plan om industrien, gruppen på højt plan om energiintensive industrier og gruppen på højt plan om konkurrenceevne og vækst.

4.6.

 Det er vigtigt at forbedre EU's evne til at investere og lukke hullet mellem udformningen af sektorpolitikker og de økonomiske investeringer, der foretages, ved at øge bevillingerne til EFSI 2.0 og de investeringsrelaterede strukturfonde for at nå ud til regioner og befolkninger, der er sakket agterud i løbet af kriseårene, og kanalisere EU's seneste overskud i samhandelen med tredjelande og de offentlige myndigheders overskud over i investeringer, der bruges til modernisering af vores industrielle infrastruktur og dermed bidrager til at øge produktiviteten og den økonomiske vækst.

5.   Institutionel styring af EU's industri

5.1.

 EU's langsigtede handlingsplaner (Europa 2020, klimaplaner osv.) bør afspejles i handlingsplaner for industrien. Ved at skabe synergier mellem forskellige politiske initiativer (cirkulær økonomi, innovation, transportpolitik, samhandel, færdigheder, regionalpolitik) vil man helt klart bidrage til at maksimere deres indvirkning.

5.2.

 Gennemsigtighed er afgørende for, at denne proces kan lykkes. Industrien som helhed skal »handle og kommunikere« ved at stille oplysninger af høj kvalitet (relevante, kontrollerbare og sammenlignelige) til rådighed, som giver mulighed for en præcis måling af finansielle og ikke-finansielle virkninger gennem et produkts globale værdikæde.

5.3.

 De bæredygtige udviklingsmål (17 bæredygtige udviklingsmål og 169 tilhørende delmål) og Parisaftalen om klimaændringer fungerer som et pejlemærke mod det fælles bedste, men det haster med at vedtage og udvide indikatorer i henhold til en fælles metodologi, der kombinerer kvantitative og kvalitative parametre og værdiansætter eksterne faktorer. Det nye sæt af indikatorer skal omfatte indikatorer for ændring af de globale værdikæder og dermed afspejle EU's værdier.

5.4.

 EØSU opfordrer til indførelse af adfærdskodekser for de internationaliserede dele af værdikæden for europæiske produkter eller tjenester såsom bæredygtige fødevarer, hvoraf mange ligger uden for den juridiske styrings dækningsområde. Udvalget opfordrer også til tættere markedsovervågning og indførelse af afskrækkende foranstaltninger eller sanktioner for praksis, der skader bæredygtigheden, såsom planlagt forældelse.

5.5.

 Styrkelse af ansvarlig forskning og innovation som led i en ikke-hierarkisk tilgang. Mere præcise forudsigelser for bestemte sektorer, region for region, og overensstemmelse mellem investeringer og EU's strategiske målsætninger for 2030 og perspektiver for 2050 (8). EU bør også garantere, at den første anvendelse af offentligt finansieret FoU sker inden for EU. Målet på 3 % til FoU-investeringer bør nu endelig nås (det ligger i øjeblikket kun på 1,9 %, lavere end i Kina med 2,2 %). Disruptive teknologier skal ledsages af køreplaner, hvor man tager udfordringerne ved og betingelserne for deres indførelse op (inklusive de økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale virkninger).

5.6.

 Inden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 skal der kunne fastlægges så specifikke og detaljerede bestemmelser som muligt eller tildeles supplerende budgetmidler til de enkelte sektorer, navnlig forskning, udvikling og innovation samt samhørighedspolitikker. Den offentlige støtte bør øges i alle faser af innovationscyklussen, inklusive støtte til nystartede virksomheder, demonstrations- og pilotprojekter, samarbejdsbaserede FTU-projekter, teknologispredning osv.

5.7.

 EU's kapitalmarkedsunion og den industrielle udvikling bør give mulighed for at mobilisere offentlige og private opsparinger via sikre ruter spændende fra socialt ansvarlige investeringer til virksomhedernes sociale ansvar (VSA). EMAS-certificering kan også optimere de økonomiske overskud og bringe dem i ligevægt med vektorer for bæredygtighed.

5.8.

 En retfærdig politisk omstilling inden 2030 indebærer ikke kun, at man skaber innovation for befolkningen og investerer i arbejdspladser til arbejdstagerne, men også at man skaber innovation sammen med befolkningen og arbejdstagerne og hjælper dem ind i ordentlige nye job. I den henseende understreger EØSU, at fremstillingsindustrien fortsat bør være teknologineutral.

6.   Stigende ambitioner i handlingsplanen for den europæiske industri

6.1.

 Opbygningen af et læringssamfund er en grundlæggende forudsætning for en innovativ og konkurrencedygtig industri. Europa kan ikke konkurrere med vækstøkonomierne på lønnen, men er i stedet nødt til at være mere intelligent. Færdigheder er også nøglen til, at medarbejderne ikke blot kan styrke deres ansættelsesegnethed, men også deres jobsikkerhed, sociale integration og muligheder i livet. Dette sikres ved investering i løbende opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne, fremme af almen og faglig uddannelse og faglig udvikling af høj kvalitet gennem hele arbejdslivet. Der er behov for en mere ambitiøs »Dagsorden for nye kvalifikationer i Europa«, hvor man reviderer den europæiske ramme for nøglekompetencer for at sikre, at folk erhverver den viden og de færdigheder, som industrien kræver. Herved styrker man Europas økonomiske modstandsdygtighed og fremmer en bæredygtig udvikling (mål 4 af FN's bæredygtige udviklingsmål).

6.2.

 Forbedring af mekanismerne til videnoverførsel mellem universiteter og forskningscentre og industrisektorer og deres ansatte.

6.3.

 SMV'er er ofte pionerer inden for udvikling af innovative varer og tjenester på højt niveau, men de mangler ofte midlerne til at få disse innovationer ud på et større marked. På linje med EU's industripolitik frem mod 2030 er der brug for en omfattende række af mulige stimuli og fordele, hvor man udnytter styrken ved det belønningsbaserede paneuropæiske globale offentlige netværk, der navnlig er målrettet mod SMV'er, herunder liberale erhverv som pionerer inden for levering og eksport af innovative, videnbaserede tjenester på højt niveau:

—

Strategiske offentlige indkøb er en vigtig løftestang for industripolitikken. Dets potentiale bør udnyttes fuldt ud ved at integrere innovative, grønne og sociale kriterier i offentlige udbud i stedet for udelukkende at kigge efter den laveste pris. EU bør støtte de offentlige myndigheder i dette ved at give vejledning, oprette en hjælpefunktion, støtte planlægningen af store infrastrukturprojekter og forbedre udvekslingen af bedste praksis

—

Støtte til internationalisering

—

En sandkasse til eksperimenter med deltagelse af mange interessenter, støtte til forudgående validering af innovative løsninger

—

Klyngesamarbejde (sektorielt, horisontalt og vertikalt) og væksthuse for nystartede virksomheder, styrkelse af forbindelser mellem industrielle aktører for at dele og udveksle ressourcer

—

Specialiserede mentorordninger med høj merværdi, regelmæssige møder mellem nystartede virksomheder og etablerede virksomheder inden for sektoren, så de kan samarbejde om planer og initiativer

—

Skattefordele og offentlige garantier for at støtte investeringerne

—

osv.

6.4.

 Stimulering af viden og konsolidering af de nye bæredygtige økonomiske modeller (9), der fremmer social innovation (nye menneskecentrerede metoder til at opfylde samfundets behov) som et resultat af anvendelsen af nye metoder.

6.5.

 Man er nødt til at være særligt opmærksom på mindre udviklede regioner og regioner i industriel omstilling. Lokale udviklingsagenturer og deres udvalg af værktøjer skal fungere som motorer for skabelse af »mikroklimaer« eller »økosystemer«, der samler og fungerer som katalysator for de voksende synergier mellem vareproduktion og tjenesteydelser med udgangspunkt i de enkelte menneskers og områders behov.

6.6.

 Den internationale samhandels rolle er helt central for at løse udfordringerne ved opbygning af en bæredygtig industri. Revision og forbedring af frihandelsaftaler og præferenceordninger (fra GATT til TTIP) med indførelse af en grad af konditionalitet knyttet til bæredygtighedsforpligtelser. Indførelse af røde linjer: juridisk og finanspolitisk styring, bilæggelse af off shore-tvister, sociale og miljømæssige minimumsgrænser. Gensidigheden i handelsforbindelser (f.eks. investeringer, offentlige indkøb, statsstøtte) bør sikres.

6.7.

 Indførelse af en sektorspecifik dagsorden for en afbalanceret forvaltning af omstillingen i retning af en kulstoffattig, cirkulær økonomi: opstilling af mål for sektorer og geografiske områder, indførelse af køreplaner, der afspejler de faktiske omstændigheder, virkningerne af udgifterne til energi og andre input.

6.8.

 Opgradering af industrien til den digitale tidsalder vil omdanne den europæiske industri til et yderst informations- og videnintensivt produktionssystem, og derfor ønsker EØSU at fremhæve følgende prioriteringer:

—

Fremme af brugen af informationsteknologier til løsning af samfundsmæssige udfordringer

—

Udvikling af en EU-dækkende »højtydende« digital infrastruktur

—

Afhjælpning af de store forskelle i digitalisering, der findes mellem regioner og mellem store og små virksomheder

—

Fremskyndelse af udviklingen af IKT-standarder

—

At tage højde for den sociale dimension af digitaliseringen: indvirkning på jobbenes kvalitet og kvantitet, regulering af deleøkonomien for at forhindre urimelig konkurrence

—

Den digitale intelligens bør styrkes på alle faglige niveauer; digitale færdigheder skal fremmes på alle uddannelsestrin (fra skolen til livslang læring)

—

Definition af nye regler for beskatning af den digitale økonomi

—

Sikring af cybersikkerhed.

6.9.

 Sikker, tilstrækkelig og bæredygtig energi er nøgleprioriteter for industrien og samfundet. Der skal være adgang til vedvarende energi til en konkurrencedygtig pris. Dette vil også kræve kolossale investeringer i intelligente net og sammenkobling samt i teknologiske gennembrud inden for energilagring. Intelligent brug af kulstof vil også bidrage til at genbruge restkulstof og brint, som i dag forbrændes for at producere strøm, til fremstilling af syntetiske brændstoffer og kemikalier. Generelt kunne brugen af disse produkter fremskyndes betydeligt. CO2-reduktion i den kombinerede stål-/kemi-/transport-sektor. Disse syntetiske brændstoffer eller foderstoffer bør fremmes i direktivet om vedvarende energi.

6.10.

 EØSU ønsker at understrege betydningen af handlingsplaner for sektorer og værdikæder med et stærkt vækstpotentiale, for den strukturelle opgradering af traditionelle industrier og for støtte til dekarbonisering af de energiintensive industrier.

6.11.

 Inden for industripolitikken vil man skulle være særligt opmærksom på transportsektoren, som står umiddelbart over for et fuldstændig nyt paradigme, idet mange disruptive teknologiske udviklinger foregår samtidig: elektrificering, digitalisering af produktionen, opkoblede og selvkørende biler, integration af privat og kollektiv transport.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Den igangværende gennemførelse af planen for sektorsamarbejde om færdigheder.

(2)  COM(2018) 97 final.

(3)  ftp://ftp.unibocconi.it/pub/RePEc/bcu/papers/iefewp69.pdf.

(4)  Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2018 om »EU's bidrag til et bindende FN-instrument om transnationale selskaber og andre virksomheder med transnationale træk for så vidt angår menneskerettigheder« (2018/2763(RSP)) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2018-0382+0+DOC+XML+V0//DA.

(5)  »-litisk«: fra »-lyse«, at adskille, sønderdele (se »elektrolyse«), at sprede. Spredning af oplysninger.

(6)  D. Acemoglu og P. Restrepo (2017), »Robots and jobs: evidence from US labour markets«, NBER Working Paper No. 23285. M. Arntz, T. Gregory og U. Zierahn (2016), »The risk of automation for jobs in OECD countries: a comparative analysis«, OECD Social, Employment and Migration Working Papers No 189.

(7)  Se SC/047 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 44).

(8)  Som beskrevet i EØSU's udtalelse SC/047 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 44).

(9)  Jf. EØSU's sonderende udtalelse SC/048 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 57).

Top