52017IR5423

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017IR5423 - EN

Document 52017IR5423

Help

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handelspakken

COR 2017/05423

EUT C 247 af 13.7.2018, p. 28–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/28

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handelspakken

(2018/C 247/06)

Ordfører:

Micaela Fanelli (IT/PES), borgmester i Riccia, Campobasso

Basisdokumenter:

Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union

COM(2017) 487 final

Meddelelse om 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU

COM(2017) 490 final

Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle — En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen

COM(2017) 491 final

Meddelelse om en afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen

COM(2017) 492 final.

Meddelelsen Åbenhed over for udenlandske direkte investeringer under samtidig beskyttelse af væsentlige interesser

COM(2017) 494 final

Henstillinger til Rådets afgørelser

COM(2017) 469 final, COM(2017) 472 final og COM(2017) 493 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union

COM(2017) 487 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(13)

Der bør fastlægges en række væsentlige elementer i de proceduremæssige regler for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer, således at investorerne, Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan få bedre indblik i, hvordan investeringerne vil kunne blive screenet, og sikre, at disse investeringer screenes på en gennemsigtig måde, og at der ikke er nogen forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Elementerne bør som minimum omfatte fastlæggelsen af tidsfrister for screeningen og give udenlandske investorer mulighed for at søge domstolsprøvelse af screeningafgørelserne.

(13)

Der bør fastlægges en række væsentlige elementer i de proceduremæssige regler for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer, således at investorerne, Kommissionen og de øvrige medlemsstater samt de lokale og regionale myndigheder og berørte arbejdsmarkedsparter kan få bedre indblik i, hvordan investeringerne vil kunne blive screenet, og sikre, at disse investeringer screenes på en gennemsigtig måde, og at der ikke er nogen forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Elementerne bør som minimum omfatte fastlæggelsen af tidsfrister for screeningen og give udenlandske investorer mulighed for at søge domstolsprøvelse af screeningafgørelserne.

Begrundelse

Medlemsstaternes afgørelser har store virkninger for de regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, og de bør derfor inddrages i disse afgørelser.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(18)

I dette øjemed er det også vigtigt at sikre et minimum af oplysninger og samarbejde om udenlandske direkte investeringer, der falder ind under forordningens anvendelsesområde, i samtlige medlemsstater. Disse oplysninger bør stilles til rådighed af de medlemsstater, på hvis områder de udenlandske direkte investeringer er planlagt eller gennemført, efter anmodning fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen. Relevante oplysninger omfatter aspekter såsom ejerforholdene hos den udenlandske investor og finansieringen af den planlagte eller gennemførte investering, herunder oplysninger om subsidier, som ydes af tredjelande, når de foreligger.

(18)

I dette øjemed er det også vigtigt at sikre et minimum af oplysninger og samarbejde om udenlandske direkte investeringer, der falder ind under forordningens anvendelsesområde, i samtlige medlemsstater. Disse oplysninger bør efter høring af de berørte lokale og regionale myndigheder stilles til rådighed af de medlemsstater, på hvis områder de udenlandske direkte investeringer er planlagt eller gennemført, efter anmodning fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen. Relevante oplysninger omfatter aspekter såsom ejerforholdene hos den udenlandske investor og finansieringen af den planlagte eller gennemførte investering, herunder oplysninger om subsidier, som ydes af tredjelande, når de foreligger.

Begrundelse

Anbefalet ændring 3

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 3	Artikel 3
Screening af udenlandske direkte investeringer	Screening af udenlandske direkte investeringer
…	…
2. Kommissionen kan screene udenlandske direkte investeringer, der kan påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen, af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.	2. Kommissionen kan screene udenlandske direkte investeringer, der kan påvirke eksisterende eller på ansvarlig vis planlagte projekter eller programmer af interesse for Unionen, af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.

Anbefalet ændring 4

Artikel 6, stk. 1 og stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 6	Artikel 6
Regelsæt for medlemsstaternes screening	Regelsæt for medlemsstaternes screening
1. Medlemsstaternes screeningmekanismer skal være gennemsigtige og må ikke skabe forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Medlemsstaterne fastlægger navnlig de omstændigheder, der udløser en screening, begrundelsen for screeningen og de gældende detaljerede procedureregler.	1. Medlemsstaternes screeningmekanismer skal være gennemsigtige og må ikke skabe forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Medlemsstaterne fastlægger navnlig de omstændigheder, der udløser en screening, begrundelsen for screeningen og de gældende detaljerede procedureregler. Under ovennævnte procedure og i det omfang, det er muligt, orienterer og hører medlemsstaterne desuden de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført.
2. Medlemsstaterne fastsætter frister for udstedelse af screeningafgørelser. Disse frister skal give dem mulighed for at tage hensyn til medlemsstaternes bemærkninger, jf. artikel 8, og Kommissionens udtalelse, jf. artikel 8 og 9.	2. Medlemsstaterne fastsætter frister for udstedelse af screeningafgørelser. Disse frister skal give dem mulighed for at tage hensyn til bemærkninger fra de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, og fra medlemsstaterne , jf. artikel 8, og Kommissionens udtalelse, jf. artikel 8 og 9.
[…]	[…]

Begrundelse

Anbefalet ændring 5

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 8	Artikel 8
Samarbejdsmekanisme	Samarbejdsmekanisme
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om udenlandske direkte investeringer, der er under screening inden for rammerne af deres screeningmekanismer, senest 5 arbejdsdage efter indledningen af screeningen. Som en del af disse oplysninger, og, hvis det er relevant, bestræber de medlemsstater, der foretager en screening, sig på at anføre, om de udenlandske direkte investeringer, der er under screening, forventes at falde inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 139/2004.	1. Medlemsstaterne hører de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om udenlandske direkte investeringer, der er under screening inden for rammerne af deres screeningmekanismer, senest 5 arbejdsdage efter indledningen af screeningen. Som en del af disse oplysninger, og, hvis det er relevant, bestræber de medlemsstater, der foretager en screening, sig på at anføre, om de udenlandske direkte investeringer, der er under screening, forventes at falde inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 139/2004.

Begrundelse

Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder høres i forbindelse med screeningen af en bestemt udenlandsk direkte investering.

Anbefalet ændring 6

Artikel 8, stk. 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 8	Artikel 8
Samarbejdsmekanisme	Samarbejdsmekanisme
6. De medlemsstater, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, tager behørigt hensyn til bemærkningerne fra de øvrige medlemsstater, som omhandlet i stk. 2, og til Kommissionens udtalelse, som omhandlet i stk. 3.	6. De medlemsstater, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, tager behørigt hensyn til bemærkningerne fra de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, som omhandlet i stk. 1, og de øvrige medlemsstater, som omhandlet i stk. 2, og til Kommissionens udtalelse, som omhandlet i stk. 3.

Begrundelse

Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder høres i forbindelse med screeningen af en bestemt udenlandsk direkte investering.

Anbefalet ændring 7

Artikel 12

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 12	Artikel 12
Kontaktpunkter	Kontaktpunkter
Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer (»kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer«). Kommissionen og de øvrige medlemsstater inddrager disse kontaktpunkter i alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.	Hver medlemsstat udpeger mindst ét kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer (»kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer«). Kommissionen og de øvrige medlemsstater inddrager disse kontaktpunkter i alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning. Kontaktpunkterne vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer fremsender endvidere på anmodning fra de berørte lokale og regionale myndigheder alle relevante oplysninger vedrørende screeningen af investeringerne til disse myndigheder.

Begrundelse

i)	Eftersom handelspolitikken i nogle medlemsstater henhører under det regionale niveau, bør der også være regionale kontaktpunkter.

ii)	Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder råder over så fuldstændige oplysninger som muligt, når de skal tage stilling til screeningen af en bestemt udenlandsk direkte investering.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens pakke af forslag om handel og investeringer, der følger i kølvandet på oplægget om styring af globaliseringen som svar på de udfordringer, EU's handelspolitik skal tackle;

er af den opfattelse, at de mangeartede udfordringer for handelspolitikken skal tackles ved at finde den rette balance mellem de mange målsætninger: styrke EU's handelsposition ved at skabe forbindelser til de globale vækstcentre, indtage en ledende rolle med hensyn til at understøtte det multilaterale handelssystem, fremme økonomisk vækst og mindske fattigdom, beskytte EU's virksomheder, borgere og regioner mod illoyal konkurrence og styre de sociale og regionale omkostninger især i sårbare sektorer og blandt de mindre kvalificerede arbejdstagere;

deler opfattelsen af, at den internationale handel i årenes løb har fremmet væksten og konkurrencedygtigheden i og uden for EU, men understreger dog, at det ser med voksende bekymring på den ulige sociale fordeling af de deraf følgende goder, den kraftige indflydelse på den meget markante regionale koncentration og marginalisering og især det store pres på nogle lokale økonomiers og lokalsamfunds modstandsdygtighed;

bakker kraftigt op om Kommissionens synspunkt om, at handelspolitikken er vigtig som garanti for, at globaliseringen får positive virkninger for økonomien, samfundet, regionerne og miljøet og for borgere og virksomheder i og uden for Europa;

understreger EGF's helt afgørende rolle i at yde støtte til personer, der mister deres job som følge af strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som skyldes globalisering. Udvalget gentager (1) imidlertid, at der er behov for at omlægge fondens funktion ved at forenkle dens godkendelsesprocedure, nedsætte grænserne for, hvornår den kommer i spil (2), forhøje budgettet til mindst 500 mio. EUR pr. år og integrere fonden i FFR for at tage højde for, at EGF's anvendelsesområde siden 2014 er blevet udvidet, så det inkluderer NEET'er, og muligvis må udvides yderligere til at omfatte forebyggende foranstaltninger. Udvalget fastholder, at EGF og Den Europæiske Socialfond supplerer hinanden som elementer i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), idet EGF er en mekanisme, der yder bistand på kort sigt, mens de langsigtede foranstaltninger støttes af ESI-fondene, der kan varetage opfølgende tiltag inden for EGF's områder;

gør opmærksom på, at en analyse af handelsstrømmene i nogle medlemsstater (3) har påvist, at der er en positiv sammenhæng mellem regionernes eksportresultater og BNP, at udviklingen i eksport følger indekset for regional konkurrenceevne, og at produktionssektorens interesse for og bidrag til eksporten er stærkt koncentreret i nogle få regioner i hver eneste af de analyserede medlemsstater;

konstaterer med bekymring, at disse analyser bekræftes af en anden undersøgelse (4), hvoraf det fremgår, at udenlandske direkte investeringer medfører langt færre fordele i regioner på landet, uden for storbyområderne og i de mindre udviklede regioner end i andre regioner, og at følgevirkningerne i form af øget produktivitet er mindre i regioner på landet og uden for storbyområderne og lig nul i de mindre udviklede regioner. Det er derfor sandsynligt, at udenlandske direkte investeringer og markedsliberalisering har meget begrænset direkte indvirkning på konvergensen;

understreger i den sammenhæng samhørighedspolitikkens vigtige rolle i at sikre tilstrækkelige offentlige investeringer i de regioner og lokalområder i EU, som disse strømme ikke når ud til, og i at forbedre disse regioners og lokalområders konkurrenceevne ved på en og samme tid at stimulere udenlandske direkte investeringer i disse områder og fremme væksten i de ikkeeuropæiske virksomheder, der allerede har etableret sig i Europa;

minder om, at Kommissionen i sin 7. samhørighedsrapport (af 9. oktober 2017) understregede, at en styring af globaliseringen gennem støtte til økonomisk omstilling i regionerne, innovation, industriel modernisering og anvendelse af teknologi bør være blandt de tre prioriteter for den fremtidige samhørighedspolitik for tiden efter 2020;

10.

gør opmærksom på, at yderligere handelsliberaliseringsaftaler er ensbetydende med færre toldafgifter, der udgør en betydelig indtægtskilde for EU's budget, og opfordrer kraftigt Kommissionen til snarest at fremsætte et forslag til en omfattende reform af EU's egne indtægter, sådan som Regionsudvalget anmodede om i sin udtalelse 2017/1530 om Reformen af EU's egne indtægter inden for den næste FFR for perioden efter 2020.

Gennemsigtigheden og den demokratiske legitimitet af EU's handelspolitik

11.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens tilsagn om, at handelsforhandlingerne skal være mere gennemsigtige, og har tiltro til, at dette vil give medlemsstaterne mulighed for at involvere de lokale og regionale myndigheder og/eller andre interesserede parter i EU's handelsforhandlinger med lande uden for EU allerede på det tidspunkt, hvor målene for handelspolitikken formuleres;

12.

henviser i den forbindelse til RU-studien om den demokratiske dimension af EU's forhandlinger om handelsaftaler og borgernes og de lokale og regionale myndigheders rolle, hvori det understreges, at tilgængeligheden af information ikke i sig selv er nok til at sikre en gennemsigtig og participatorisk proces, og at der på nationalt og lokalt niveau skal være særlig fokus på de mekanismer, som garanterer adgangen til denne information. De lokale og regionale myndigheder gør især opmærksom på, at der ofte mangler formelle mekanismer for dialog med de respektive nationale niveauer inden for handelspolitikken; en mangel, der er endnu mere udtalt på EU-niveau;

13.

påskønner Kommissionens bestræbelser for at skabe større klarhed om den blandede karakter af mange handelsaftaler med et særligt kapitel om investeringer. Det mener imidlertid, at manglen på enighed, hvad angår den globale liberalisering af markeder og indgåelse af nye handelsaftaler, i høj grad udspringer af den ringe dokumentation for de positive og negative virkninger af bestemte aftaler og uklarheden vedrørende regeringernes ansvar for at gribe ind over for de specifikke negative fordelingsmæssige virkninger af disse aftaler;

14.

gentager i overensstemmelse med ovenstående sit synspunkt om, at det er vigtigt, at der inden der tages yderligere skridt i handelsliberaliseringen foretages territoriale konsekvensanalyser, som kan udgøre et effektivt redskab til forud for forhandlingerne om en bestemt handelsaftale at identificere og sætte tal på aftalens virkninger i de europæiske regioner. Dermed vil der kunne træffes mere holdbare, informerede, gennemsigtige og evidensbaserede beslutninger vedrørende dens indhold, ligesom der vil kunne indføres skræddersyede foranstaltninger, der kan hjælpe de berørte regioner med at foregribe eller håndtere virkningerne;

15.

beklager i den forbindelse, at konsekvensanalysen, som ledsager henstillingerne med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med henholdsvis Australien og New Zealand i afsnittet om virkningerne af de forskellige strategiske valg og de parter, der bliver berørt heraf, ikke lægger op til en sådan territorial konsekvensanalyse (5);

16.

opfatter Det Fælles Forskningscenters undersøgelse af de kumulative økonomiske virkninger for landbruget i EU af eksisterende og fremtidige potentielle frihandelsaftaler mellem EU og EU's 12 handelspartnere (6) som et godt eksempel på, hvordan konsekvensanalyser kan bidrage til udformningen af holdbare, gennemsigtige og evidensbaserede handelspolitikker;

17.

glæder sig over, at den ovennævnte undersøgelse har tilvejebragt et evidensbaseret videnskabeligt grundlag for fastlæggelsen af europæiske politikker, da landbrugerne i EU får information om, hvad de kan forvente sig af handelsaftalerne med især Australien og New Zealand. Udvalget er af den opfattelse, at Kommissionen i de pågældende forhandlinger bør lægge særlig vægt på de sandsynlige negative virkninger for bestemte landbrugssektorer, sådan som det fremhæves i undersøgelsen, og beskytte disse sektorer under hensyntagen til de grundlæggende principper for den fælles landbrugspolitik og det faktum, at landbruget er den væsentligste og eneste aktivitet, der fremmer den lokale beskæftigelse, iværksætteri og fødevareforsyning i mange områder af EU, herunder bjergområder, hvor landbrugerne under vanskelige forhold holder liv i landdistrikter og dermed bl.a. bidrager til bevarelsen af afgørende økologiske balancer;

18.

gentager især med henblik på forhandlingerne med Australien og New Zealand sit mangeårige synspunkt om, at EU's handelsaftaler ikke må forhindre offentlige myndigheder på noget niveau i at levere, støtte eller regulere offentlige tjenester og heller ikke i at udvide udbuddet af tjenester, de leverer til borgerne (7), eller i at inkludere sociale klausuler, der bl.a. i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 7. december 2015 skal stimulere udviklingen af den sociale økonomi;

19.

glæder sig over, at Kommissionen den 22. december 2017 oprettede en rådgivende gruppe om EU's handelsaftaler med det formål at øge gennemsigtigheden og medinddragelsen i EU's handelspolitik, men beklager i lyset af ovenstående, at ingen af gruppens 28 eksperter (8) repræsenterer en lokal eller regional myndighed eller sammenslutning. Hvis Kommissionen holder fast ved, at ingen EU-institutioner eller -organer skal være repræsenteret i den rådgivende gruppe, forventer RU som et minimum at blive indbudt til at deltage som observatør;

20.

opfordrer til, at de gældende arbejdsstandarder og retlige standarder for produktsikkerhed, data-, forbruger-, sundheds- og miljøbeskyttelse samt dyrevelfærd i EU og på nationalt niveau opretholdes, uden at niveauet sænkes, og at disse standarder kan tilpasses i medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Internationale handels- og investeringsaftaler må ikke lægge pres på de lokale og regionale myndigheders lovgivningsmæssige og finansielle råderum på disse områder.

Stræben efter lighed uden for EU

21.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at handelspolitikken ikke kun handler om økonomiske interesser, men også er et vigtigt solidaritetsinstrument i forhold til udviklingslande og lande, der er berørt af regionale kriser. Som et godt eksempel herpå gør udvalget opmærksom på den fælles beslutning mellem EU og Jordan om lempelse af de oprindelsesregler, der gælder for den bilaterale handel;

22.

glæder sig over Kommissionens uofficielle dokument omhandlende kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler (9), og som har banet vej for drøftelserne om overholdelse, gennemførelse, og hvordan man kan få bestemmelserne om henholdsvis bæredygtighed og handel til at hænge sammen;

23.

støtter i spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelse af en bestemmelse i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling skal have handelsmæssige konsekvenser eller ligefrem sanktioneres, idéen om, at de lande, der gør sig skyldig i illoyal konkurrence ved at sænke standarderne i forhold til grundlæggende arbejdskonventioner, når det f.eks. gælder børnearbejde, bør kunne pålægges sanktioner. Det mener, at der med henblik derpå er brug for flere undersøgelser og forskningsprojekter for at garantere, at politikkerne udformes på grundlag af tilstrækkelig dokumentation;

24.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at styrke det multilaterale handelssystem, der er etableret omkring WTO, og slår fast, at den globale handel uden denne organisation snarere ville blive bestemt af styrkeforholdet mellem landene end af værdi. Det mener, at WTO vil kunne skabe den ideelle ramme for at mindske de negative eksterne virkninger af bilaterale handelsaftaler for tredjelande mest muligt, gøre reguleringssamarbejdet, som hidtil er foregået mellem lande med samme principper, multilateralt, og udstikke en klar plan for, hvordan andre interesserede lande kan blive medlem af WTO.

Multilateral domstol for investeringer

25.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder henstillingen med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om oprettelse af en multilateral domstol for investeringer som en løsning på mange af de problemer, der følger af ordningen for tvistløsning mellem investorer og stat, især manglen på legitimitet og garanti for uafhængighed, manglen på forudsigelighed og sammenhæng i lovgivningen, den manglende klagemulighed, de høje omkostninger, den manglende gennemsigtighed ved bilæggelsen af tvister mellem investorer og stat og SMV'ernes manglende adgang;

26.

bemærker, at det ifølge RU-studien om den demokratiske dimension af EU's forhandlinger om handelsaftaler og borgernes og de lokale og regionale myndigheders rolle er tvistløsningen mellem investorer og stat, som lokale og regionale myndigheder hyppigst nævner blandt konsekvenserne af frihandelsaftaler, idet private virksomheder set fra deres perspektiv gives grønt lys til at anfægte de lokale myndigheders beslutninger;

27.

understreger nødvendigheden af en balance mellem beskyttelse af private investorers interesser med sanktionsmekanismer og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, hvilket der i dag ikke findes mekanismer for, og opfordrer Kommissionen til at garantere, at forslaget om en multilateral domstol for investeringer ikke betyder, at man bevarer et parallelt juridisk system med en særlig domstol for udenlandske investeringer, som gør det muligt at omgå de nationale juridiske systemer udelukkende til fordel for disse investorer. Det opfordrer desuden til, at domstolen ikke blot beskytter investorernes rettigheder, men også statens ret til at lovgive og tredjeparters rettigheder;

28.

håber, at Kommissionen så hurtigt som muligt klarlægger, om den multilaterale domstol for investeringer skal betragtes som en ensidig institution, eller om den skal tilknyttes en anden domstol, og om hvordan de berørte samfund kan deltage i retssagerne;

29.

beder Kommissionen om at skabe større klarhed over de forudsigelige konsekvenser af tvister under de nuværende bilaterale investeringsaftaler og forbindelserne mellem den multilaterale domstol for investeringer og de nationale domstole, især i forhold til spørgsmålet om udtømning af de nationale klagemuligheder. Udvalget er med hensyn til bilaterale investeringsaftaler mellem EU-lande og i lyset af den igangværende retssag C-284/16 (Achmea) enig med Kommissionen i, at ordningen for tvistløsning mellem investorer og stat i de bilaterale investeringsaftaler mellem EU-lande (der fastsættes forud for tiltrædelsen) er i strid med EU-lovgivningen om EU-domstolenes enekompetence i forbindelse med klager i relation til EU-lovgivningen;

30.

har tillid til, at Belgiens anmodning af 6. september 2017 om en udtalelse fra Den Europæiske Unions Domstol vedrørende legitimiteten af det nye bilaterale investeringsdomstolssystem under aftalen mellem EU og Canada (CETA) vil skabe større klarhed til gavn for hele debatten om investeringsbeskyttelse;

31.

konstaterer med bekymring, at flere af EU's vigtigste handelspartnere, bl.a. USA og Japan, ikke støtter etableringen af en multilateral domstol for investeringer, og Japans præference for ordningen for tvistløsning mellem investorer og stat er et af de væsentligste uløste spørgsmål i principaftalen om en frihandelsaftale, der blev indgået den 6. juli 2016.

Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU

32.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger vigtigheden af udenlandske direkte investeringer for EU's økonomi som helhed og mere specifikt for bestemte regioner, i betragtning af at ikkeeuropæiske investorer i perioden 2003-2015 gennemførte mere end 52 000 projekter ved hjælp af udenlandske direkte investeringer i Europa til en samlet værdi af mere end 2 600 mia. EUR (10);

33.

er enig i Kommissionens vurdering af, at åbenhed over for udenlandske direkte investeringer er et centralt princip for EU og en vigtig kilde til vækst, som bør ledsages af stærke og effektive politikker for på den ene side at åbne andre økonomier og sikre, at alle følger de samme regler, og på den anden side at beskytte vigtige europæiske aktiver mod investeringer, der ville skade EU's eller medlemsstaternes legitime interesser;

34.

hilser derfor de grundlæggende principper for Kommissionens forordningsforslag velkommen, da medlemsstaterne i dag kan behandle udenlandske direkte investeringer forskelligt som følge af manglen på ét fælles regelsæt for screening heraf på EU-niveau;

35.

er betænkelig ved, at Kommissionen kan foretage en screening af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden, i tilfælde hvor en udenlandsk direkte investering kan påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen. Dette er et meget vagt kriterium og kan finde anvendelse på alle typer udenlandske direkte investeringer, og listen i det relevante bilag er ikke udtømmende. Der findes desuden ikke en klar definition af sikkerhed og offentlig orden og derfor heller ikke retssikkerhed for så vidt angår omfanget af Kommissionens interventionsbeføjelser. Det kan indebære, at medlemsstaterne som følge af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden ikke længere selvstændigt vil kunne træffe beslutning om udenlandske direkte investeringer;

36.

beklager, at Kommissionen fremlægger et forslag af så stor betydning uden en konsekvensanalyse. Det mener, at den analyse om investeringsstrømme, der nævnes i meddelelsen, som ledsager forslaget, samt konsekvensanalysen burde have foreligget før præsentationen af forslaget for at garantere, at de interinstitutionelle drøftelser derom baseres på konkrete data;

37.

opfordrer til, at det i forslaget til forordning præciseres, at eksisterende restriktioner for de frie kapitalbevægelser mellem EU og tredjelande kan opretholdes uden begrænsninger begrundet i hensyn til den offentlige orden og sikkerhed og uden specifikt fastsatte proceduremæssige rammer;

38.

mener, at Kommissionen ligeledes bør evaluere de politikker, der har skabt betingelserne for problematiske investeringer, da udenlandske direkte investeringer i infrastruktur eller tidligere statsejede virksomheder i mange tilfælde er konsekvensen af sparepolitikker og liberalisering i strategiske sektorer;

39.

understreger, at restriktioner for udenlandske direkte investeringer begrundet i hensyn til sikkerheden og den offentlige orden ikke er det samme som at begrænse dem af frygt for markedsforvridning, og det opfordrer Kommissionen til at garantere, at mekanismen ikke vil blive brugt som skjult protektionisme. Det bemærker i den henseende, at en ordning om screening af udenlandske direkte investeringer, hvorefter de begrænses, blot fordi de er subsidierede, ikke kan være tilstrækkelig begrundelse for at blokere for en investering, og at screeningen skal påvise, at den pågældende udenlandske direkte investering er et led i en fremmed stats strategiske eller nationale industrielle mål;

40.

opfordrer Kommissionen til at skabe større klarhed over konsekvenserne, hvis en medlemsstat ikke handler i overensstemmelse med Kommissionens holdning, og i hvilken udstrækning det foreslåede regelsæt muliggør rettidig og forholdsmæssig intervention, eftersom EU's investeringsscreening ikke bør tage længere tid end de nationale procedurer;

41.

efterlyser en dialog om investeringsscreening med EU's vigtigste handelspartnere. En indbyrdes tilnærmelse af de internationale regler om screening af udenlandske direkte investeringer ville helt klart begrænse konflikter og skabe større investeringssikkerhed;

42.

glæder sig over at konstatere, at de to lovgivere er nået til enighed om ændring af EU's aktuelle antidumpingmetode, hvorunder der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, skal tages højde for de grundlæggende ILO-konventioner;

43.

bemærker dog, at reglerne kun vil have fuld virkning, hvis EU opdaterer sine handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og at positive virkninger for industrier afhænger af, om de planer for modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, der blev fremlagt i 2013, bliver en succes;

44.

er enig i, at EU har enekompetence med hensyn til de udenlandske direkte investeringer, da de hører under den fælles handelspolitik i henhold til artikel 207, stk. 1, i TEUF. Alligevel understreger det, at Kommissionen udelukkende foreslår denne forordning for de medlemsstater, som har indført screeningsmekanismer, og at forslaget ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre deres egen investeringsscreening. Forslaget er derfor i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Bruxelles, den 23. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) RU's udtalelse om oplægget om styring af globaliseringen, ordfører: Micaela Fanelli, vedtaget den 10. oktober 2017.

(2) Især i betragtning af at det tilsvarende amerikanske program (»Trade Adjustment Assistance/TAA«) ikke indeholder bestemmelser om, at antallet af afskedigelser skal nå et vist niveau.

(3) EPRS.

(4) ESPON, The World in Europe, global FDI flows towards Europe.

(5) På side 18, dokumentet kan ses her.

(6) Undersøgelse offentliggjort den 15. november 2016, kan ses her.

(7) RU's udtalelse om En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik, ordfører: Neale Richmond (IE/EPP), vedtaget den 8. april 2016.

(8) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156487.pdf.

(9) Findes her.

(10) ESPON's forskningsprojekt The World in Europe, global FDI flows towards Europe.

Top