8.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 202/1

1.

MINDER OM, at i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionens indsats være et supplement til de nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed; den skal også fremme samarbejde mellem medlemsstaterne på de områder, hvor medlemsstaterne indbyrdes og i kontakt med Kommissionen samordner deres politikker og programmer, og Kommissionen kan i nær kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering

2.

MINDER OM Kommissionens grønbog af 14. oktober 2005»Forbedring af befolkningens mentale sundhed — På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union«

3.

MINDER OM erklæringen fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) europæiske ministerkonference af 15. januar 2005 om at tage imod udfordringerne i forbindelse med den mentale sundhed i Europa og finde frem til løsninger

4.

MINDER OM EU-konferencen på højt plan med titlen »Sammen for mental sundhed og trivsel«, der fandt sted den 13. juni 2008 i Bruxelles, og hvor man vedtog den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel

5.

MINDER OM WHO's rapport fra 2010 om mental sundhed og udvikling: »Targeting people with mental health conditions as a vulnerable group«, der blev hilst velkommen af FN's Generalforsamlings resolution 65/95 af 1. december 2010 om global sundhed og udenrigspolitik

6.

MINDER OM Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ »En europæisk platform mod fattigdom«, hvori det hedder, at på næsten alle områder er personer med mentale sundhedsproblemer blandt de mest udstødte grupper i samfundet, og de oplever konsekvent stigmatisering, forskelsbehandling og udstødelse som betydelige barrierer for sundhed, trivsel og livskvalitet

7.

MINDER OM Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ »En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job« og Kommissionens meddelelse om et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse (1), hvori det hedder, at for at øge beskæftigelsesgraden væsentligt skal der også tages hensyn til arbejdsvilkårene og arbejdstagernes fysiske og psykiske sundhed, når der reageres på kravene forbundet med vor tids erhvervskarrierer, som er karakteriseret ved flere skift mellem mere intensive og krævende job og nye former for tilrettelæggelse af arbejdet

8.

MINDER OM konferencen »Discovery research in neuropsychiatry: depression, anxiety and schizophrenia in focus«, der blev afholdt den 18.-19. marts 2011 i Budapest

9.

ANERKENDER, at mental trivsel er en vigtig bestanddel af sundhed og livskvalitet og en forudsætning for at kunne lære, arbejde og bidrage til samfundslivet

10.

ANERKENDER, at et højt niveau for mental sundhed og trivsel hos befolkningen ifølge nye forskningsresultater er en vigtig faktor for økonomien, og at mentale forstyrrelser fører til økonomiske tab f.eks. gennem lavere erhvervsproduktivitet, lavere deltagelse i beskæftigelsen og omkostninger for enkeltpersoner, familier og samfund, der har med mentale forstyrrelser at gøre

11.

ANERKENDER, at mentale forstyrrelser er invaliderende og udgør den største del af sygdomsjusterede leveår i EU, hvor depression og angst er de førende årsager til den byrde

12.

ANERKENDER, at mentale forstyrrelser i henhold til WHO-skøn påvirker hver fjerde borger mindst én gang i hans eller hendes levetid og kan findes hos flere end 10 % af EU's befolkning i et givet år

13.

ANERKENDER, at selvmord fortsat er en betydelig grund til for tidlig død i Europa med over 50 000 dødsfald pr. år i EU, og at der i ni ud af ti tilfælde går udvikling af mentale forstyrrelser forud

14.

ANERKENDER, at der findes store uligheder i den mentale sundhedstilstand medlemsstaterne imellem og i de enkelte medlemsstater og også mellem sociale grupper, hvoraf de socioøkonomisk dårligt stillede grupper er de mest sårbare

15.

ANERKENDER, at determinanter for mental sundhed og trivsel som f.eks. social udstødelse, fattigdom, arbejdsløshed, dårlige boligforhold og dårlige arbejdsvilkår, problemer med uddannelse, børnemisbrug, vanrøgt og mishandling, kønsbaseret ulighed samt risici såsom alkohol- og narkomisbrug kan skyldes flere forskellige faktorer og ofte kan findes uden for sundhedssystemerne, og at en forbedring af den mentale sundhed og trivsel i befolkningen derfor kræver innovative partnerskaber mellem sundhedssektoren og andre sektorer som f.eks. sociale anliggender, boligforhold, beskæftigelse og uddannelse

16.

ANERKENDER betydningen af uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser som ramme for foranstaltninger på området mental sundhed og trivsel samt de fordele, de kan drage af sådanne foranstaltninger til fordel for deres egne mål

17.

ANERKENDER, at myndigheder og andre aktører på regionalt og lokalt plan spiller en central rolle for foranstaltningerne vedrørende mental sundhed og trivsel både ved selv at virke aktivt for at forbedre den mentale sundhed og som støtte for deltagelse fra andre sektorer og samfund

18.

ANERKENDER, at brugere af mentale sundhedstjenester og deres familiemedlemmer, plejere samt deres organisationer har en specifik og værdifuld ekspertise at bidrage med og bør inddrages i politiske tiltag vedrørende mental sundhed og trivsel

19.

ANERKENDER behovet for forskning i mental sundhed og trivsel og mentale forstyrrelser og HILSER det bidrag, som EU's forskningsrammeprogram har ydet hertil, VELKOMMEN

20.

SER MED TILFREDSHED PÅ resultaterne af de fem tematiske konferencer, der er tilrettelagt under den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel (2):

21.

OPFORDRER medlemsstaterne til

22.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til

23.

OPFORDRER Kommissionen til